Læsetid: 8 min.

PET kommer Dragsdahl til undsætning

I et brev til Højesteret afviser PET, at der i de fortrolige PET-dokumenter, som professor Bent Jensen som forsker har haft adgang til, er belæg for påstanden om, at journalist Jørgen Dragsdahl var KGB-agent. Ifølge Bent Jensen har PET derimod et troværdighedsproblem
14. februar 2009

"... men efterretningstjenesten kan dog oplyse, at hverken bilagene 12 eller 13 eller de andre i editionsbegæringen anførte dokumenter har et indhold som anført i kæreskriftet. (underskrevet) Jakob Scharf, politimester"

Sådan skriver chefen for PET den 22. januar 2009 til Højesteret i et brev, som Information har fået aktindsigt i.

Brevet indgår i en injuriesag, hvor den tidligere Informationsjournalist Jørgen Dragsdahl har stævnet såvel professor Bent Jensen, leder af Center for Koldkrigsforskning, som Jyllands-Posten. Striden står om, hvorvidt Bent Jensen har ret i, hvad han skrev i Jyllands-Posten for to år siden, nemlig at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, og at KGB-Centret i Moskva ifølge PET's vurdering betragtede Dragsdahl som "ualmindelig nyttig".

Det, som Jakob Sharf afviser i sit brev til Højesteret, er en påstand fra Jensens advokat Ole Ravnsbo. I et kæreskrift til Højesteret skriver Ravnsbo den 16. december 2008 bl.a., at "bilag 12 og 13 indeholder dokumentation for PET's opfattelse af sagsøgeren som KGB-agent, der havde overtrådt straffeloven".

Lyver PET eller Jensen?

Nej, siger altså Jakob Scharf, hverken de to bilag eller andre PET-dokumenter i sagen har et sådant indhold, som Ravnsbo fremlægger. Derfor ser Dragsdahl naturligvis brevet fra Scharf som en kraftig støtte til den sag, han har anlagt.

Bent Jensen derimod har en modsat opfattelse: "Jeg må ikke sige præcis, hvad der står i de to dokumenter. Men det er dokumenter, der fjerner enhver tvivl om, hvor vidt det var PETs officielle vurdering eller bare en kriminalbetjents egen opfattelse," siger han og tilføjer:

"Jeg er 500 procent sikker på, hvordan det forholder sig, og jeg forstår ikke, hvordan PET kan blive ved med at afvise, at de dokumenter lægges frem i retten, gerne på et lukket retsmøde."

Afsættet for injuriesagen går tilbage til januar 2007, hvor Jyllands-Posten bringer et større tema om Jørgen Dragsdahl. Med en markant opsætning citerer avisen Jensen for påstanden: "Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent."

Under tavshedspligt har Jensen haft adgang til både afklassificerede og yderst hemmelige PET-dokumenter som led i sin koldkrigsforskning, og Jyllands-Postens læsere indvies nu i indholdet af ét bestemt PET-dokument, som Jensen omtaler som "PETs fortrolige konklusion til eget brug":

"Set med KGB-briller har D[ragsdahl]s position [...] været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i Centret blev benævnt som 'nr. 1' i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om."

Derpå skriver Jensen sin egen konklusion som koldkrigshistoriker: "Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent."

Den skarpe parantes

Jyllands-Postens læsere får ikke at vide, hvad der gemmer sig indenfor den skarpe parantes. Indholdet er udeladt i det citat, Jensen bringer i Jyllands-Posten - måske fordi det svækker agentpåstanden:

"- dels som en person udstyret med en ofte særdeles skarp pen og dels som medlem af SNU -" (SNU står for regeringens Sikkerheds- og Nedrustningspolitisk Udvalg, red.).

Temaet i Jyllands-Posten fører umiddelbart til to ting: Dels anlægger Dragsdahl injuriesag mod både professoren og avisen, dels kritiserer såvel PET som Justitsministeriet efterfølgende Jensen for at have brudt sin tavshedspligt. Den kritik falder professoren så meget for brystet, at han til ministeriet skriver et meget langt og hvast brev, som han endnu i dag mangler at få svar på.

Endnu et stridspunkt i injuriesagen er, om der bag PET-citatet om Dragsdahl og Centret gemmer sig en PET-kriminalassistents subjektive vurdering, eller om det derimod dækker tjenestens generelle synspunkt, således som Jensen anfører. Selv har PET ikke "umiddelbart" været i stand til at fastslå svaret på det spørgsmål.

Derfor skal Højesteret nu tage stilling til, om Politiets Efterretningstjeneste skal udlevere i alt 17 fortrolige dokumenter fra sine arkiver. De mere end 20 år gamle dokumenter kan måske/måske-ikke bruges som beviser i injuriesagen.

Dragsdahl har nølende tilsluttet sig, at de gamle dokumenter kan fremlægges i retten, mens PET vedvarende - først ved retten i Svendborg, senere i Østre Landsret og nu altså i Højesteret - har holdt fast i, at dokumenterne er fortrolige og ikke må udleveres, heller ikke i et lukket retsmøde.

Jensen: PET utroværdig

Siden artiklen i Jyllands-Posten i januar 2007 har Jensen flere gange været i PET-arkiverne, og han har, oplyser han, bl.a. fundet to andre dokumenter, som bekræfter, at referatet gav udtryk for PETs generelle vurdering af Dragsdahl. Det er de to dokumenter, som er omtalt som bilag 12 og 13.

- Hvordan kan du have 500 procent ret?

"Hvis man som forsker ser et dokument i en statslig institutions arkiv, som efter alle ydre kendetegn er et færdigt slutdokument og ikke en kladde eller et udkast til noget andet - og hvis man i øvrigt kender hele dette dokuments tilblivelseshistorie og kontekst - så betyder det, at man må have lov til at gå ud fra, at her er der tale om et autentisk aktstykke, dvs. at dokumentet er det, som det giver sig ud for at være. I dette tilfælde det officielle og godkendte referat af en samtale, som Dragsdahl af PET var blevet tilsagt til i PET's hovedkvarter, som fandt sted med en ledende, juridisk uddannet medarbejder, og hvor PET's ledelse havde besluttet at gøre det klart for Dragsdahl, hvad og hvor meget man vidste om ham," siger Jensen.

Jensen fortsætter: "Når der derudover i andre dokumenter findes yderligere utvetydig dokumentation for, at PET's ledelse - som min advokat skriver til Højesteret - anså Dragsdahl for at være KGB-agent, der havde overtrådt straffeloven, så er diskussionen om, hvorvidt det var PET's daværende ledelse eller en tilfældig assistent, der mente dette, afsluttet. Hvis PET fortsat vil gøre gældende, at det ikke er muligt at sige, hvem det var, der mente hvad, og hvad man i det hele taget mente - så har PET's nuværende ledelse et kæmpemæssigt troværdighedsproblem."

Jensen ser derfor "kun én mulighed for at få dette spørgsmål afgjort: At disse dokumenter fremlægges i retten, så domstolen kan afgøre, hvem der har ret. Så længe PET modsætter sig dette, kan PET's nuværende ledelse jo påstå hvad som helst. Jeg er nemlig foreløbig afskåret fra konkret og offentligt at dokumentere, at det forholder sig, som jeg siger".

PET's grunde til tavshed

Ifølge PET betyder en afklassificering af dokumenter ikke, at indholdet derved bliver tilgængelig for offentligheden. Tværtimod kan dokumenterne stadig indeholde informationer om "både PET's og andre efterretningstjenesters efterforskningsmetoder", som PET anfører i brevet til Højesteret.

De tavshedshensyn, som PET påberåber sig, løses ikke ved at udlevere eller fremlægge dokumenterne ved et lukket retsmøde, mener efterretningstjenesten.

Endelig ønsker PET ikke at havne i en situation, hvor to borgeres indbyrdes retstvist kan føre til, at tjenesten skal udlevere dokumenter, som de ellers ikke ville udlevere: "Det gælder, uanset om de oplysninger, der ønskes fremlagt, må antages at have afgørende betydning for udfaldet af retssagen. I givet fald må retten ved bevisvurderingen tage højde for, at der er oplysninger, som ikke er indgået i sagen. Det tilføjes i øvrigt, at ingen af parterne i den konkrete sag med rimelighed har haft en forventning om, at dokumenterne kunne fremlægges under retssagen", skriver PET.

Til sidst anfører PET, at hvis tjenesten af retten pålægges at udlevere de 17 dokumenter, hvad så med andre dokumenter i PET's besiddelse, som eventuelt "kan pege i modsat retning af de oplysninger, som parterne er bekendt med"? Skal PET så af egen drift være forpligtet til også at udlevere dem?

Jensens forskning syltes

Generelt mener Jensen, at PET og Justitsministeriet sylter hans adgang til de PET-dokumenter, som han skal bruge i sin forskning, og han har ifølge Jyllands-Posten været meget tæt på at opgive det forskningscenter, som efter en indsats fra Dansk Folkeparti fik en bevilling på 10 millioner kr. Kun efter indgriben fra statsministeren er det lykkedes at få Jensen til at blive.

Jensen anklager specifikt den nedsatte PET-Kommission for at 'obstruere' hans adgang til PET-dokumenterne: "Som forsker får man kun drypvis adgang til vigtigt materiale i PET's arkiv, som PET-kommissionen lægger beslag på. Man kan som forsker derfor ikke selv bestemme, hvornår man får mulighed for at se hvad."

Jensen håber nu på, at Højesteret vil pålægge PET at udlevere dokumenterne, så retssagen kan føres til ende, og han fremover kan koncentrere sig om sin forskning: "Det har jo også indirekte betydning for mit forskningsprojekt i den kolde krig. Hvis PET's nærmest hysteriske modvilje mod, at noget som helst af betydning bliver offentligt, så kan man jo ingenting skrive som forsker. Så udfordringen er for mig at se, om det er PET, der skal bestemme, hvad der skal forskes i," som han siger.

Utilfreds Dragsdahl

Dragsdahl kender ikke selv til de to dokumenter, som Jensen har fremskaffet. Men han er stærkt utilfreds med, hvad professoren bruger sin arkivadgang til.

Dertil siger Jensen, at Dragsdahl "som en af hovedaktørerne i datidens 'fredskamp', der havde betydelig politisk gennemslagskraft, naturligvis må finde sig i, at man som forsker interesserer sig for, hvad han foretog sig både åbenlyst og i det skjulte - og også for, hvad PET mente om Dragsdahls forskellige skjulte - eller på PET-sprog: konspirative - aktiviteter."

Dragsdahl på sin side opfordrer til, at Danmark indfører samme princip for arkivadgang, som gælder i USA, nemlig at private har udvidet egenadgang til registreringer i sager, der er forældede, mens forskere derimod kun har samme adgang som andre. I dagens Danmark er det lige omvendt: Forskere har privilegeret adgang, hvorimod borgere ikke har adgang til registreringer om dem selv.

Ifølge Dragsdahl har Bent Jensen i mere end 20 år været på krigsstien, og det gør ham rasende, at Jensen kan "gå på fisketur" i PET-arkiver, mens han ikke selv har samme mulighed. På det område er der ikke lighed for loven, fnyser Dragsdahl.

"Bent Jensen har fået sin arkivadgang til et forskerprojekt, men nu bruger han den til at føre retssag mod mig, og det stiller os totalt ulige. Og så undrer det mig, at han trods en skærpet tavshedspligt kan blive ved med at fortælle om, hvad han mener, der står i de klassificerede dokumenter," mener Dragsdahl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu