Læsetid 4 min.

Politiet undgår kritisk mediedækning

Mediernes dækning af politiet er ukritisk og udsat for censur, siger flere forskere og journalister. Politiet har indført kontrakter, der gør det svært at lave objektiv journalistik, lyder en af forklaringerne
Vil journalister med politiet på arbejde, skal de skrive under på en kontrakt, der giver politiet fuld redigeringsret. Dermed går objektiviteten fløjten, mener flere forskere og journalister.

Vil journalister med politiet på arbejde, skal de skrive under på en kontrakt, der giver politiet fuld redigeringsret. Dermed går objektiviteten fløjten, mener flere forskere og journalister.

Claus Bech Andersen
23. februar 2009

"Hvis du kritiserer politiet, bliver du stemplet som en venstreorienteret rockerelsker. Enten er du for politiet eller også er du imod."

Ordene kommer fra historiker Mette Volquartzen, som netop har skrevet speciale om politiets rolle i retssamfundet. Hun har set nærmere på de artikler, som blev skrevet om politiet mellem 1999 og 2007.

"Medierne sluger politiets budskaber råt. Der bliver f.eks. ikke sat spørgsmålstegn ved, om politiet nu også virkelig har brug for ekstra midler. Politiet fremstilles konsekvent bare som reelle, hårdtarbejdende mænd, som bare gør det så godt, de kan," siger Mette Volquartzen.

Ifølge historikeren er politiet en af de eneste faggrupper, som slipper for kritik af deres arbejdsindsats.

Journalist og forfatter Erik Valeur er enig. Han bebrejder journalisterne, at de vil være på god fod med politiet.

"De går uden om de kritiske spørgsmål, eller også stiller de et enkelt kritisk spørgsmål og skynder sig videre. Krimistoffet giver mange læsere og seere, og derfor er journalisterne villige til at gå på kompromis og smide deres kritiske sans over bord", siger Erik Valeur.

Han bakkes op af medieforsker Kirsten Sparre.

"Pressen holder igen, når de omtaler politiet, for de vil gerne kunne vende tilbage", siger medieforskeren, som mener, at pressen generelt er ukritisk i forhold til politiet.

"Journalisterne skriver ofte direkte af fra døgnrapporterne uden at angive en kilde, og meget ofte bliver politiets historie udlagt som sandheden. Det er besynderligt, for der er ikke altid belæg for en ukritisk tillid til politiet", siger hun.

Oplysninger bliver fakta

Kirsten Sparre vurderer, at politiet ofte bliver tillagt rollen som mæglere, selv om de i virkeligheden er part i en konflikt.

"Nyhedsmedierne er tilbøjelige til at køre historier med en enkelt kilde, når det er politiet, det handler om. Politiets oplysninger bliver til fakta," siger hun og efterlyser et mere nuanceret billede i den daglige dækning.

Det samme gør historiker Mette Volquartzen. Også selv om årets Cavlingpris-vindende historie drejer sig om kritik af politiet.

"Men det er en kritik af politiets ledelse - ikke af selve politiarbejdet," siger hun.

Mediernes samarbejde med politiet blev sat i system, da Justitsministeriet i 2003 udarbejdede et cirkulære, som beskrev politiets ret til at redigere i mediernes optagelser. Justitsministeriet tog initiativ til cirkulæret på baggrund af den massive kritik, politiet blev udsat for, efter at Danmarks Radio havde vist en række dokumentarprogrammer om Københavns Station 1. Politiet fik klager fra pårørende til narkomaner, der havde deltaget i programmet, og derfor udarbejde Justitsministeriet en ordning, som nu er blevet fast standard for samarbejdet mellem politi og medier.

Cirkulæret giver blandt andet politiet ret til at redigere og slette i optagelser. Det sker - ifølge cirkulæret - for at sikre, at medierne ikke viderebringer optagelser eller oplysninger, som er i strid med tavshedspligten og privatlivets fred, eller som skader politiets arbejdsmuligheder.

Historier droppes

Københavns Politi bruger en standardkontrakt, som medierne skal skrive under på, hvis de vil lave optagelser med politiet. Kontrakten giver politiet ret til at se råbånd og få slettet passager, og efter journalisternes behandling af optagelserne har politiet igen ret til at se den færdige sammenklipning af båndene inden udsendelsen og få redigeret passager ud. Standardkontrakten giver også Københavns Politi lov til nedlægge forbud mod at bruge optagelser, som krænker tredjemands lovmæssige rettigheder, skader en efterforskning eller kan identificere ansatte i Københavns Politi, som ikke ønsker at være med i programmet.

Ifølge redaktionsleder på Danmarks Radio Christian Andersen har aftalen gjort det svært at skildre politiets arbejde.

"Kontrakten blev til i bedste mening, men den beskytter politifolkene, og den gør det svært for journalisterne at arbejde objektivt. På de redaktioner, hvor jeg har været ansat, har vi derfor altid sagt, at vi ikke ville skrive under", siger redaktøren.

Den beslutning påvirker Danmarks Radios dækning.

"På redaktionen har vi flere gange droppet en historie med politiet, fordi vi vidste, at det ville blive for besværligt i forhold til deres krav," siger Christian Andersen, som er redaktionsleder på DR-programmet Testen.

På TV 2 har programmet Station 2 været nødt til at skrive under på en kontrakt. Men ifølge Stations 2's redaktør, Michael Robak, er der ingen problemer forbundet med kontrakterne.

"I praksis betyder det ingenting, og vi føler os ikke begrænsede i vores arbejde. Jeg har ikke oplevet, at politiet har fået adgang til vores redigeringsrum" siger han.

For slapt

Det imponerer nu ikke journalist Erik Valeur.

"At politiet ikke har censureret programmerne, betyder bare, at Station 2 censurerer sig selv på forhånd," siger han.

Medieforsker Kirsten Sparre vurderer, at kontrakterne er problematiske.

"Det betyder, at journalisterne ikke kan lave en seriøs dækning af politiet. Kontrakterne er et brud på tanken om, at pressen som den fjerde statsmagt skal kunne kontrollere myndighederne," siger hun.

Erik Valeur er enig.

"Politiet skal nok skaffe sig adgang til redigeringsrummet, den dag de har handlet ulovligt", siger han.

Vicepolitidirektør hos Københavns Politi Mogens Kjærgaard Møller er uenig.

"Vi kan ikke klippe noget ud, fordi en politimand dummer sig. Vi har udelukkende en forpligtelse til at beskytte borgerne. Hvis journalisterne vil med betjentene på arbejde, må de finde sig i at indgå en aftale," siger vicepolitidirektøren.

Chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Per Westergård, vil ikke acceptere, at avisens journalister skriver under på kontrakter med politiet.

"Lad os sige, at der skete en ulovlig handling fra politiets side, mens en af vores journalister var til stede. Skulle vi så lade være med at fortælle vores læsere om det? Den situation vil vi ikke sætte os selv i, og derfor kunne det aldrig falde os ind at skrive under på sådan en aftale," siger chefredaktøren.

Per Westergård forstår ikke, hvorfor nogle medier vælger at skrive under.

"Der er mindst tre-fire paragraffer i den aftale, som er fuldstændig uspiselige. Ét af punkterne giver politiet ret tit det sidste ord, hvis der skulle opstå uenigheder. Det fatter jeg ikke, at seriøse medier vil gå med til. Det er slapt, at TV 2 har valgt at skrive under," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Hvis vi skal kunne kritisere politiet, kræver at der er enighed om hvordan politet skal opfører sig, og hvilken slags myndighed. de udgør
.
Er politet på gaden, enten pædagoger med voldsmonopol, sejt ekstra udstyr og reklamebil, eller er politiet, en selvstændig og autonom myndighed, som sætte laver og ændrer reglerne efter behov?

også en massiv griner: ."...Det fatter jeg ikke, at seriøse medier vil gå med til. Det er slapt, at TV 2 har valgt at skrive under,....."

Hahahahaha tv2 = seriøst medie?!?!?! hahahahahaha. TV2 er sgu ikke mere seriøst end myggebalsam som babymos....