Læsetid: 4 min.

Privat firma overtager jobcenter

Danmark har fået sit første aktieselskabsdrevne jobcenter, og det bliver sandsynligvis ikke det sidste. Fagforeninger, S og SF tager afstand fra udviklingen, og frygter, at hensynet til kroner og øre vil overskygge hensynet til den ledige
12. februar 2009

Fra årsskiftet fik Gribskov Kommune et helt særligt jobcenter. Det tidligere kommunale jobcenter blev nemlig omdannet til et aktieselskab.

Konsulentvirksomheden Ramsdal A/S ejer 51 procent af aktierne og har dermed majoriteten, mod kommunens 49 procent.

Det er første gang, den slags privat jobcenter ser dagens lys i Danmark.

Og selv om Gribskov Kommune stillede krav om en betragtelig effektivisering i 2009, var både ISS og Falck i spil som mulige hovedaktionærer.

De private virksomheder tilbød at løse opgaven billigere end kommunen selv kan, så med en idé om at få mere kvalitet for færre penge, privatiserede Gribskov Kommune hele beskæftigelsesindsatsen:

"Vi har lagt et ret ambitiøst budget i 2009, som indebærer en stor skærpelse af resultaterne i forhold til 2008. De, som bød på det, mente, at de kunne nå de ambitiøse mål," siger Gribskovs vicekommunaldirektør Claus Thykjær.

Når Ramsdal A/S forventes at kunne gøre det billigere end kommunen selv, så er det blandt andet, fordi de har en anden måde at motivere medarbejderne på, forklarer Claus Thykjær.

Konceptet er, at en stor del af overskuddet bliver udloddet som bonus til medarbejderne, og "de har dermed nogle økonomiske gulerødder. Det giver en forretningsforståelse, som kan være svær at skabe i et kommunalt system," siger han.

Ledig i købmandshandel

Men HK Kommunal, der organiserer mange af medarbejderne på landets jobcentre, ser med mindre optimisme og mere skepsis på sagen.

Formanden for Beskæftigelsesudvalget i HK Kommunalt, Christian Grønnemark har gennem længere tid fulgt udviklingen med stor bekymring:

"Vi er stærkt kritiske overfor det her, og der ligger ingen gode argumenter til grund for, at det skulle være positivt, at bringe den ledige ud i en købmandshandel," siger han.

Samme frygt deler Dansk Socialrådgiverforening, der også sætter spørgsmålstegn ved, om fagligheden vil drukne i profithensyn.

Men Gribskov Kommune er optimistiske og sætter en ære i at gå forrest på området, oplyser vicekommunaldirektøren.

Noget tyder på, at også andre kommuner vil følge trop. Flemming Larsen fra Aalborg Universitet har forsket i beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik og har samlet erfaringer om privatisering på beskæftigelsesområdet:

"Mine undersøgelser viser, at de kommunale jobcenterchefer i Danmark alle sammen vurderer, at vi vil se mere af det her," siger han og henviser til, at tendensen til privatisering også vinder meget frem i andre lande. Debatten raser i Storbritannien, mens blandt andre Holland og Australien allerede har privatiseret.

Men Flemming Larsen giver HK Kommunal ret i, at der ikke nødvendigvis er det store at vinde på privatiseringen. De stramme budgetter og kontrakter, som private aktører er bundet op af, påvirker nemlig kvaliteten, vurderer han:

"Problemet er, at når man presser de private jobcentre på den her måde, så bliver det standardløsninger, og der er altså en sammenhæng mellem pris og kvalitet," konkluderer Flemming Larsen.

På kant med loven

Selv om jobcentret i Gribskov er lovligt, så har det ikke været helt uproblematisk at finde en model, der harmonerede med lovgivningen på området.

I Køge Kommune har man også privatiseret dele af området, men efter en anden model. Det er nemlig ikke tilladt at lade et privat firma træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt arbejdsløse Hr. Jensen skal i revalidering, i skole eller i aktivering. Det er myndighedernes ansvar og opgave.

I Gribskov har man derfor bevaret 4,5 stilling i kommunalt regi. Så laver de mange medarbejdere i aktieselskabet alt det forberedende arbejde, hvorefter de kommunale godkender det endeligt. Christian Grønnemark kalder modellen for "Gummistempelkontoret."

Vicekommunaldirektøren mener heller ikke, at konstruktionen er ideel, men opfatter ordningen som midlertidig og regner med, at lovgivningen vil blive justeret.

Arbejdsmarkedsordførerne for Venstre og Konservative er da også helt enige om, at kommunerne skal have frihed til selv at vælge deres løsning og vil gerne tillade brugen af private aktører.

SF trækker i den anden retning:

"Det er meget, meget underligt, at skatteborgernes penge skal gå til at give overskud, for det er jo unødvendigt. Der vil også være stor risiko for, at dem, der er lettest at få i arbejde, vil man gøre mest ud af, mens de mere tunge ledige vil blive nedprioriteret," siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører i SF.

Flemming Larsen bekræfter tesen om skævvridning mellem de mere og mindre ressourcekrævende ledige:

"Der sker en prioritering af klienter, som er helt tydelig. Sorteringen er noget, man slet ikke lægger skjul på i andre lande," siger han.

Socialdemokraternes ordfører op området, Thomas Adelskov er ligeledes kritisk:

"Det bliver til syvende og sidst et spørgsmål om kroner og ører på bundlinjen. Kan der tjenes penge på at give et ringere tilbud, så gør de det," siger han og kalder tendensen en klar regeringsstrategi, som han "bekæmper hver gang, der er politiske drøftelser med beskæftigelsesministeriet. Det skal handle om den ledige og ikke om et ideologisk ridt, der går på, at mest muligt skal ligge i det private," siger han.

Dansk Socialrådgiverforening laver nu en undersøgelse blandt sagsbehandlerne på Gribskov Jobcenter, for at finde ud af om fagligheden bliver sat over styr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvor når får vi MENNESKET i centrum og ikke de kolde korner og øre.
Med tilladelsen til private jobcentre kommer de enkelte mennesket endnu længere væk fra centrum og bliver endnu mere vare gjort og de svageste ledige blive betragtet som en dårlig vare og blive behandlet derefter. Er det virkeligt det Danmark vi ønsker.