Læsetid: 5 min.

Radikalt bagland giver folketingsgruppen en opsang

De radikale folketingsmedlemmer sover i timen på afgørende politikområder, lyder kritikken fra baglandet. Til gengæld er der markant uenighed om, hvor vejen til succes skal findes
21. februar 2009

'Kom så ind i kampen!' Sådan lyder opråbet til partiledelsen fra det radikale bagland, som i øjeblikket ser deres parti nærmest styrtbløde i meningsmålingerne og deres formand udråbt som den mindst populære.

Medlemmer af hovedbestyrelsen, partiets medlem af Europaparlamentet, en borgmester og en folketingskandidat sender nu en klar opfordring til folketingsgruppen: Profilen skal styrkes, og den radikale politik skal gøres synlig. Hvordan det skal ske, er der derimod divergerende meninger om.

Partiets organisatoriske næstformand, Zenia Stampe, roser indsatsen på udlændingepolitikken, men:

"Der skal meget mere til, og det er en skarpere profil på flere områder," siger hun.

Samme melding kommer fra medlem af hovedbestyrelsen og tidligere MF'er, Elisabeth Geday:

"Vi er blevet for snævre og for meget et parti for de politisk korrekte vælgere med de rigtige holdninger i flygtningedebatten. Men vi er ikke hverken Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors. Vi er et bredt midterparti, og det signalerer vi ikke i øjeblikket, hverken i antal mandater eller politiske emner," siger hun.

Pæn pige blev skræmt

Ifølge Zenia Stampe har Naser Khader, Anders Samuelsen og senest Simon Emil Ammitzbølls afgang gjort partiet bange for sin egen skygge. Ikke mindst gjorde det ondt, da man blev beskyldt for landsforræderi i forbindelse med Margrethe Vestagers kritik af den aktivistiske udenrigspolitik.

"Det skræmte et midterparti, der er vant til at være den pæne pige i klassen. Nogle blev bange for værdipolitikken, men vi skal ikke lade os skræmme. Vi skal netop køre på de sager, hvor vi står alene. Vi skal tilbage som et synligt værdiparti, som vil forsvare vores politik," siger Zenia Stampe.

Men den anbefaling er partiets medlem af Europaparlamentet, Johannes Lebech, lodret uenig i.

"Jeg er lidt nervøs for værdipolitikken. Vi skal fokusere på den saglige lovgivning, der har indflydelse på menneskers hverdag," siger han og henviser til, at vælgerne ikke har belønnet indsatsen på indvandringspolitikken.

"Vi skal arbejde hårdt for at komme med andre løsninger på store ting som f.eks. krisen," mener Lebech, som også efterspørger større fokus på EU-politikken.

"Jeg kunne godt ønske mig mere synlighed på EU-linjen i Danmark. Vi er det mest EU-positive parti, og det skal vi slå mere på," siger han.

Ifølge Elisabeth Geday arbejder partifællerne på Christiansborg hårdt, men "de glemmer, at det, der ikke er kommunikeret ud, ikke er sket."

"Mit råd til ledelsen er; vælg nogle af de populære sager," siger hun og peger blandt andet på hele fødevare- og sundhedsområdet samt trafikpolitikken:

"Det er områder, der er forsvundet fra den radikale dagsorden. Opgaven er at komme ind i de små hjem," siger hun.

For lidt sultne

Elisabeth Geday peger på, at det er en disciplin i sig selv at sikre plads i medierne. Man skal stå tidligt op, pløje aviser og kontakte medierne med sine budskaber. Og det kniber det ifølge den tidligere MF'er med:

"Man fornemmer, at der sidder folk i den gruppe, som ikke er så sultne," siger Elisabeth Geday.

Ifølge Holbæk-borgmester Jørn Sørensen skyldes en del af nedturen, at partiet ikke har gjort sig klart, hvilket vælgersegment, man taler til - de borgerlige eller socialisterne.

"Radikale er et borgerligt parti for de omkring 15 procent socialliberale vælgere," siger han og deler gruppen op i to: De borgerlige vælgere, der synes, at VKO er blevet for meget, og de, der synes, at S har "for meget cement i træskoene".

Som bekendt er der langt fra de ca. tre pct. af stemmerne, som flere målinger tildelte partiet i sidste uge til de 15, borgmesteren taler om.

En del af problemerne forklarer han med frustrationen over manglen på indflydelse, som varmede i SR-dagene i 90'erne. Men de løsere bånd til S bør ifølge Jørn Sørensen bruges til at præsenterer radikal politik - og det kniber:

"De er ikke tilstrækkelig præcise," siger han om sine partifæller i Folketinget.

"Man kan godt markere sig ved at tage upopulære beslutninger, som eksempelvis at kræve, at en skattereform omfatter rentefradraget, hvis vi skal være med."

Vestager er for blød

Også den radikale partiformand er på det seneste blevet ramt af flere dårlige målinger. Margrethe Vestager er udpeget som den mindst populære leder og fik før jul kun syv procent af de radikale vælgeres stempel som den bedste partiformand. Den samme Megafon-måling fra Politiken viste, at hele 41 pct. af R-vælgerne finder, at Villy Søvndal er den leder, der klarer sig bedst. Og netop SF-formanden gav også Vestager baghjul, da en måling i Jyllands-Posten i sidste uge udnævnte ham som den formand med mest humor, mens Vestager ender på pladsen som den mindst sjove.

Baglandet bakker fortsat op om formanden, men ifølge Jørn Sørensen må Vestager træde mere i karakter.

"Hun er dygtig og vidende, men hun er for meget detaljens mester og har ikke den der råhed, der engang imellem skal til i politik," siger han og eksemplificerer med Simon Emil Ammitzbølls exit fra partiet. En hændelse, som Vestager ifølge borgmesteren burde have forhindret.

Men i modsætning til Geday advarer borgmesteren mod at brede politikken ud.

"Vælg fire-fem centrale områder, og lad være at brug krudt på det andet. Det er alligevel svært at formulere noget omkring klimapolitik, som ingen er enige i," siger han og fremhæver indsatsområder som økonomi, skat, undervisning som åbenlyse radikale mærkesager.

- Hvad med indvandringspolitikken?

"Nej, det bliver lidt halahippieagtigt. Vi skal behandle dem ordentligt, men der skal også stilles krav. I øjeblikket taler vi for døve øren," siger han.

Forligsfundamentalisme

Målinger af vælgervandringer viser, at R især taber stemmer til SF. Men Johannes Lebech advarer mod at lægge sin politik an på fokusgrupper - noget SF ellers har haft stor succes med.

"Vi er nede i en bølgedal, fordi politik også handler om at være hip uden nødvendigvis at have indhold. SF kommer lidt for let om ved det ved smarte bemærkninger. Det kan godt være, at vi lider under at være lidt for tørre. Vi kan godt krydre vores fremtoning, men jeg er aldrig gået ind for, at man skal sælge sin politik," siger han.

En af den seneste tids radikale dyder har været at indgå forlig med regeringen, også selv om Socialdemokraterne har stået uden for. Men Zenia Stampe advarer mod at være med i aftaler bare for at være med:

"Det er en forligsfundamentalisme, som vi skal gøre op med. Vi skal være med, hvis vi bliver en afgørende stemme, men nu foregår det på DF's nåde. Vi skal sætte en dagsorden frem for at rende til møder, hvor vi ikke får den nødvendige indflydelse," siger hun og peger blandt andet på trafikaftalen:

"Den var i bedste fald CO2-neutral. Vælgerne honorerer os ikke for at være med i aftaler bare for at være med," siger hun.

Københavnerkandidaten, Christian Holm Donatzky understreger nødvendigheden af at være skarp og præcis - en disciplin Vestager skal øve sig på:

"Men hun er relativ ny og skal lære, at mediehåndteringen er anderledes som partileder," siger han og opfordrer til, at man ikke lader sig slå ud af kurs af de dårlige målinger.

Men som flere af sine partifæller så han gerne, at paletten af politiske mærkesager blev større.

"Vi kunne godt markere os mere på uddannelsespolitikken," siger folketingskandidaten og erindrer målinger fra 2006, hvor mere end 15 procent af vælgerne støttede partiet:

"Der var ingen tvivl om, hvor vi stod," siger Christian Holm Donatzky.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu