Læsetid: 4 min.

Rangliste cementerer det britiske klassesamfund

Den store rangliste over de britiske universiteter er så vigtig, at universiteterne køber forskere, der har store produktioner bag sig for at få en højere placering. Listen skævvrider og cementerer klassesamfundet, mener kritikere
Roere fra Oxford University er her ved at trække fra rivalerne fra Cambridge i den årlige turnering på Themsen i London. Når det kommer til placeringen på den såkaldte RAE-rangliste kæmper de to universiteter også indædt om pladsen øverst på podiet - og her er der mere end æren på spil.

Roere fra Oxford University er her ved at trække fra rivalerne fra Cambridge i den årlige turnering på Themsen i London. Når det kommer til placeringen på den såkaldte RAE-rangliste kæmper de to universiteter også indædt om pladsen øverst på podiet - og her er der mere end æren på spil.

Russell Boyce

18. februar 2009

LONDON - Titusindvis af forskere på de mere end 130 britiske universiteter ventede med tilbageholdt åndedræt, da resultatet af den store Research Assessment Exercise (RAE) - en rangliste over landets universiteters evne til at forske - blev offentliggjort sidste måned.

Oxford bedst

Resultatet af undersøgelsen, som kommer hvert femte år, viste det, som alle nok vidste i forvejen: Oxford og Cambridge lå øverst. Derefter fulgte - på behørig afstand - de ansete, men ikke helt så berømte, institutioner som University of Manchester og St. Andrews University.

Og derefter fulgte så de såkaldte upgraded polytechnics - de seminarier, sygeplejeskoler og tekniske skoler, der i begyndelsen af 1990'erne fik universitetsstatus. Det er universiteter som Strathclyde i Glasgow, Oxford Brookes og Thames Valley University. Og allernederst finder man University College, Plymouth.

Ikke alle er begejstrede for opdelingen og dens resultater, for jo højere man ligger på listen jo flere penge får man til forskning:

"Det er et system der blot cementerer klassedelingen. Det er stadig det bedre borgerskabs børn der går på Oxford og Cambridge. Og fordi de klarer sig bedre, får de flere penge fra Ministeriet for Højere Uddannelser," siger Gina Tsichlia, der er lektor i bromatologi på Robert Gordon Universitet i Aberdeen i Skotland.

Hendes universitet sprang 30 pladser frem, men nu hvor listen er udkommet er det glemt, og universitetets administratorer koncentrerer sig om noget andet. Det kan føre til fyringer af forskere:

"Nu er vi på vej tilbage til normalen. Under udarbejdelsen denne RAE ansatte universiteter forskere der publicerede i internationale tidsskrifter, mens de overlod undervisningen til undervisningsassistenter. Men nu hvor vi alle er blevet målt på vores forskning, er de igen mere interesserede i, at vi leverer undervisning til de studerende," siger hun.

RAE har været gennemført i 1986, 1989, 1992, 1996, 2001 og i år. Men denne gang har processen været mere formel. Det forskellige fagområder er blevet vurderet af 67 forskellige paneler, bestående af eksperter fra de enkelte videnskabelige discipliner.

Kvalitet

Andre ser mere positivt på RAE.

"Det siger noget, om hvem der er gode, og hvem der er mindre gode. Vi har nogen af verdens bedste universiteter. De mange studerende - over 100.000 pr. år - der kommer til England og Skotland, har ret til at se hvem der er bedst," siger Cecile Fabre, der er professor ved Edinburgh University.

Hun peger på, at der er eksempler på, at store og velrenommerede institutioner mister tæften og falder tilbage.

"Jeg var tidligere på London School of Economics. Det er en institution, der er kendt for sin ekspertise i statskundskab, men under den sidste RAE faldt de tilbage, og blev overhalet af Reading University. At sådan noget er muligt, viser at verden ikke er statisk. Klassesamfundet eksisterer nok, men det er muligt at rykke op og ned," siger hun.

Men er disse resultater rimelige?

Keith Downing, der også tidligere var ansat på London School of Economics, mener, at den måde man måler på, er forkert.

"Hvis vi ser på London School of Economics, så fokuserede den daværende leder, Anthony Giddens, på, at der var mange kendte og anerkendte intellektuelle på universitetet. Det var folk som filosoffen John Grey, sociologen Ulrich Beck og forfatteren Naomi Klein. De er spændende mennesker, der skriver bøger - og som blander sig i den offentlige debat. Nøjagtig som intellektuelle bør. Men problemet med dem var - og er - at de ikke skriver tidsskriftsartikler. Derfor blev deres publikationer ikke taget med," siger Downing.

Han har selv publiceret artikler i de førende fagvidenskabelige tidsskrifter. Men han er bekymret over tendensen til, at forskere kun bliver målt på om deres artikler bliver accepteret i amerikanske tidsskrifter.

"Jeg talte for nylig med en kollega, der er ekspert i den franske filosof Jean-Jacques Rousseau. Det siger sig selv - synes jeg - at den førende forskning på dette område må foregå på fransk. Men det var kun artikler i amerikanske og britiske artikler, der blev anerkendte. Begrundelsen var, at panelet ikke kunne læse udenlandske artikler," siger Downing.

Dette er der ifølge Ministeriet for Højere Uddannelser, rådet bod på.

"Det er korrekt, at der var en række problemer tidligere. Men de skulle være ryddet af vejen nu," siger Mark Tomlinson, der er rådgiver for forskningsminister John Denham.

Premier League

Det accepterer Downing ikke.

"Det der er sket er, at de gamle hæderkronede institutioner har lært af de fejl de begik tidligere. London School of Economics fik ny direktør - og så købte man ind på forskningsområdet for at komme længere op på listen. I perioden op til afslutningen af denne RAE, mindede universitetsverdenen om Premier League eller Bundesligaen i transfervinduet. Det er muligvis ikke et isoleret britisk fænomen - det er det samme i USA og Australien - men det er ikke befordrende for den frie tanke," siger han.

Han bruger eksemplet med Robert Putnam. Den amerikanske sociologiprofessor blev indkøbt af Manchester University, for at styrke et institut der var faldet tilbage i forhold til konkurrenterne. Downing har betænkeligheder ved, at systemet dermed kommer til at handle om business frem for forskning.

"Resultatet af det nuværende system er, at dem med den største pengetank kan købe talenter og stjerner. Resultatet er, at vi - igen - får en opsplitning mellem de gode og de dårlige. Og det devaluerer i sidste ende undervisningssystemet," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu