Nyhed
Læsetid: 1 min.

SF får det røde stempel

Hovedbestyrelsen i SF har vedtaget et reformprogram. ’Klassisk socialisme’, siger Venstres politiske ordfører
Villy Søvndal og SF har netop vedtaget et nyt reformprogram. Klassisk socialisme kalder Venstres politiske ordfører programmet.

Villy Søvndal og SF har netop vedtaget et nyt reformprogram. Klassisk socialisme kalder Venstres politiske ordfører programmet.

Rune Johansen

Indland
2. februar 2009

Venstre satte omgående det røde stempel 'klassisk socialisme' på det reformprogram, som ledelsen i SF vedtog i går som led i kampen for at vælte den borgerlige regering sammen med Socialdemokraterne.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg mener, at Socialistisk Folkeparti - som hun foretrækker at kalde partiet - er rykket markant til venstre. Hun hæfter sig ved, at medarbejderne skal være med til at bestemme, hvordan virksomhederne skal bruge overskud til at videreudvikle produkter.

"Det er at tvangsindføre socialisme i landets virksomheder," siger Inger Støjberg.

Hun vender sig også stærkt imod idéen om, at staten skal drive en samfundsbank.

"Det er klassisk socialisme," siger Inger Støjberg om reformprogrammet.

SF's landsmøde skal konfirmere reformprogrammet i foråret, efter at det blev vedtaget enstemmigt af SF's hovedbestyrelse på et møde i Karrebæksminde ved Næstved.

Næstformanden i SF, Jakob Nørhøj, forklarer, at reformprogrammet skal vise konkret, hvad partiet mener med sit principprogram. Principprogrammet fra 2003 taler om en "revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen".

Global krise

Reformprogrammet fra weekenden giver den uregulerede kapitalisme skylden for den nuværende økonomiske krise og fattigdom, men taler også om både ret og pligt til, at alle skal bidrage til vækst.

"De sidste 30 år har tanken om, at frie markedskræfter kan løse alle problemer, været dominerende i den politiske debat. Vi er nu vidner til, at den uregulerede kapitalisme har medført en global krise, der kaster millioner ud i arbejdsløshed og fattigdom," står der i reformprogrammet.

Samtidig kræver partiet en "fremtidsrettet vækstpolitik, hvor alle, der kan, får ret og pligt til at bidrage."

Mens hovedbestyrelsen i SF var enig om reformprogrammet, så kunne den ikke blive enig om, hvor hård en slankekur, den selv skal gå på.

Den ene halvdel ønsker, at hovedbestyrelsen blot reduceres med 10 medlemmer til 29. Den anden halvdel vil samle både forretningsudvalg og hovedbestyrelse i en ny landsledelse med bare 17 medlemmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Så er Venstre her med Inger Støjberg i front ude og vrænge Socialistisk Folkeparti i stedet at sige SF, som partiet er kaldt de sidste 50 år. Så venter vi spændt på hvor når Inger Støjberg også begynder at sige Konservativ Foldeparti i stedet for de konservative og Dansk Folkeparti hver gang i stedet for DF.
I mine øjne lever SF og KF op til deres navn , hvorimod DFs navn er underligt for er det særlig dansk at være fremmed angst og kun se næsten i sine nærmeste. Hvis det skulle være særligt dansk så er jeg ikke stolt af at være dansker, så hellere socialist ,der ser fællesskabet som det samfundet skal bygge på for at gøre os alle stærke.

Mads Kjærgård

Jamen driver staten ikke en samfundsbank?

Heinrich R. Jørgensen

Inger Støjberg er et af folketingets mest bøvede og primitive støjsendere, og misbruger bevidst sin adgang til medier til plat manipulation og rendyrket populisme. Hun er en skamplet, både for folkestyret og for sit fag, som journalist.

Inger Støjberg er Venstres svar på Sarah Palin...

Markedsøkonomien og frihandel har dog skabt den højeste levestandard i verdenshistorien , så - krise eller ej - så har vi et kanon-godt samfund i Danmark med rekord i indkomstudligning, overførselsindkomster, velfærd , social retfærdighed og verdens laveste gini-koefficient.(Alle statistikker bekræfter dette.)

De socialistiske økonomier i USSR og dets allierede i Østeuropa m v havde med den totale socialistiske kontrol med alt, alle chancer for at bevise, at socialismen var kapitalismen og markedsøkonomien overlegen .

Det synbare resultat var, at de socialistiske stater udviklede sig til rene politistater med stadig dårligere økonomi og ufrihed - og så brasede det hele bare sammen.

Nu vil SF have lov til at eksperimentere lidt med at lave Danmark socialistisk - håber ikke de får lov til det.

martin sørensen

Jaaaa tju-hej hvor det går.

@Robert Kroll

bank pakker til +100 milliarder kr. vægst pakker i samme størelses orden, et aksie markdet der er kolapset. et bolig markdet der er sten dødt, og tænk vi har i tilgift. en galoperedede arbedsløshed.

Det kapitalistiske tog er blevet afsporet og det kræver socialistisk politik at sætte økonomien til bage på sporet, hvis du benægter dette tjaaa så benægter du fakta kære Robert Kroll .

for hvad vil man kalde offenlig indblanding på +100 milliarder kr i bankvæsnet ? jo kik bare i ordbogen, svaret er ganske rigtigt socialisme,

Martin Kristensen

Svaret er blandingsøkonomi, Martin Sørensen. Socialisme ville have været at nationalisere bankerne (og alt muligt andet) nu påskuddet endelig var der.

At Inger Støjberg er ca. lige så behagelig at høre på som en gaffel henover en tallerken er ubestridt, men derfor kan hun jo godt have ret indimellem.

Ideen om at medarbejderne skal have indflydelse på et evt. overskuds fordeling er jo en retur til 70ernes "Økonomiske Demokrati". Det blev ikke til noget dengang, og det bliver heller ikke til noget nu - dem der løber risikoen ved at stille deres penge til rådighed får naturligvis også et muligt afkast. Dem, der indgår en kontrakt om at arbejde for et vist beløb får dette beløb og ikke andel i et evt. afkast. Undtaget er bonusordninger, der jo normalt måles i forhold til den enkeltes ansvarsområde.

Robert Kroll har iøvrigt ret om kapitalismen - at den har skabt uovertruffen velstand og naturligvis ikke vil blive afskaffet til fordel for fallerede plansøkonomier. Den vil derimod blive tilrettet så ekstrem risikovillighed på andres vegne ikke længere belønnes.

Dorte Sørensen

Ib Ling
Ja svaret er blandingsøkonomi. Dette har de nordiske lande med hovedsageligt socialdemokratiske regeringer bevist, da de nordiske lande lægger mellem de rigeste lande Ligeledes har de en ikke så skæv indkomstfordeling som de fleste andre lande.

ØD var nu ikke så dum en idé, som mange gerne vil gøre den til, og jeg kan da huske et par topdirektører der mente at der var interessante perspektiver i det.

Det kapitalistiske modstykke kender vi jo fra f.eks. Exxon i USA: medarbejderne overtales til at investere deres pension og opsparing i firmaets aktier, men som enkeltpersoner, istedet for via en pensionsfond. Så får man nul indflydelse, og når andre så misrøgter virksomheden og kører den i sænk, så står lønmodtageren uden en krone på lommen, mens direktørerne griner hele vejen til Las Vegas.

Årsagen til at medarbejdere bør have indflydelse på virksomhedens drift, er blevet mere tydelig i de senere år, hvor store firmaer nærmest har fået dobbelt identitet: der er en rolle på aktiemarkedet og en anden rolle i erhvervslivet ... og de interesser er ikke nødvendigvis sammenfaldende.

Direktøren ansættes af bestyrelsen, som primært er aktionærer. Deres fokuspunkt er altså værdien af deres aktier, så man vælger naturligvis den person der kan få kurserne til at stige hurtigst.

At det så kan betyde at virksomheden bliver kortlivet (som f.eks. Roskilde Bank) er jo ligegyldigt for aktionærerne, sålænge de er bevidste om det og kan sælge aktierne før det går galt.

Medarbejderne bliver så arbejdsløse. Sandsynligvis vil de fleste nok få et job et andet sted, men det er ligesom ikke pointen, - spørgsmålet er derimod om det er særligt gavnligt for samfundet, at det kører på den måde?

Hvis det var sådan, at den dygtigste virksomhed i en branche også havde de højeste aktiekurser, så var det jo fornuftigt nok, men det står vel efterhånden klart for alle, at der ingen ræson er på børsen, - er direktøren eller bestyrelsesformanden en god forfører, så kan han lokke børsmæglerne til at tro det mest utrolige ... og er de villige til at begå lidt bedrageri, så kan de nå endnu længere.

Var IT Factorys historie ligegyldig, sett med samfundets øjne? Det var jo bare banker og aktionærer det gik udover, og som sagt så får de fleste medarbejdere nok snart et nyt job?

Javist, - men de penge som blev låst i virksomheden mens bedrageriet pågik, manglede så som kapital til andre mere seriøse virksomheder. 300 millioner tabte Den Danske Bank vist, - hvis de penge havde været lånt ud som risikovillig kapital, så var der måske kommet nogle nye eller bedre produkter ud af det, som kunne styrke vores indenrigshandel og vores konkurrenceevne.

Og når aktiespekulanterne flyttede deres penge fra andre aktier for at købe IT Factory aktier, så faldt de andre aktier i pris, og enhver ved hvad det betyder. Uanset om virksomheden stadig er sund med gode medarbejdere og en fornuftig markedsposition, så tvinges direktonen til at gøre noget for at påvirke aktiekursen positivt. Og det mest almindelige tiltag er, at fyre en masse medarbejdere og sende en pressemeddelelse ud om det.

Så det er da muligt at ØD på virksomhedsplan ikke er den rigtige løsning, men en eller anden form for udvidet kontrol med aktiemarkedet må samfundet have krav på.

Martin Kristensen

Hvorfor?

Sålænge folk selv vælger hvad de vil sætte pengene i er de jo selv ansvarlige investorer. At nogle så er blevet lokket / bedraget af skrupelløse ledere og mæglere gør at man måske nok bør straffe rådgiveransvaret for nogle af disse grupper, men ikke for at investorerne skal fratages den indflydelse deres investering giver dem i dag. Hvis enkeltinvestorer så slår sig sammen til stærkere grupper som bedre kan matche direktionerne så er det godt - men det er jo ikke kun medarbejder, det er alle investorer.

Grundlæggende tales der om en shareholder model hvor ejerne/investorer bestemmer og en stakeholder model hvor ejerne, medarbejderne, samfundet, kunderne og alle andre interessenter bestemmer sammen. Problemert med sidstnævnte model er at den ikke er effektiv.

Den gode ledelse, som indsat af investorer, tager de andre interessenter med på råd, men har selv ansvaret.

Den dårlige ledelse / ledelsen pålagt en stakeholder model maksimerer derimod ikke investorernes afkast og skaber derfor ikke den mest effektive værdiskabelse. Dette leder til et velfærdstab for os alle.

Heinrich R. Jørgensen

ØD tankerne har bestemt opløftende momenter, ligesom andelsbevægelsen havde i sin tid.

Mon ikke modstanden skyldes den politiske magtfordeling, ØD kunne have medført? Andelsbevægelsen havde vel stor indflydelse på, at bønderne fik politisk indflydelse, og den dag i dag i øvrigt stadigt sidder på både flæsket og magten?

Bjarne F. Nielsen

Det er mandshøj karse og godt nyt!

Inger Støjberg har problemer i Venstre og med retningssansen.

SF er ikke rykket til venstre. Det er rykket markant frem i rækken af partier, der bliver et stadig mere synligt og nødvendigt alternativ til VK-regeringen.

Gloser som revolution og afskaffelse af kapi-talismen, altså planøkonomi, er så skræmmende for borgerlige, radikale og gode socialdemokrater, så der må selvfølgelig reformeres. Reformprogrammet vil skabe samklang mellem ord og ønsker.

SF er ikke revolutionært, men demokratisk og med en erhversvenlig holdning til løsning af de til-tagende sociale problemer. herunder på integrationsområdet.

Roberts Krolls bemærkning om markedsøkonomi
og frihandel "med verdens laveste gini-koefficent"
er rigtig. Den borgelige regering har i realitet viderført den økonomiske udligning, påbegyndt
af gode centrumvenstreregeringer.

Bemærkningen om modstykket, de socialistiske CCCP-økonomiers elendighed er også rigtig. Men det er et fortidens spøgelse, der trækkes frem i det
tredie årtusinde. Elendigheden i planøkonomi er erkendt for længst af SF. Også af den tidligere
DKP-formand, Ole Sohn, der måske mere tydeligt
end nogen anden eks'er, har langt afstand med sine ord og bogudgivelser.

Ole Sohn, finanspolitisk ordfører, kan blive en glimrendre vogter af samfundsøkonomien, der er en statsstyret kapitalisme eller blandingsøkonomi, om man vil.

Kære Ib Ling,
det bedste argument for at samfundet skal have mere kontrol med aktiemarkedet, er såmænd Island.

Når spekulanterne går amok, er det ikke bare et spørgsmål om at der ryger en finke af panden når ballonen brister, og et par mennesker mister job, pension og opsparing.

Og husk så lige på en ting: de penge en en aktie repræsenterer kva sin kurs, har intet med virksomheden at gøre, - at aktien stiger, giver ikke virksomheden flere penge, og dem der køber aktien, investerer kun i aktien, ikke i virksomheden.

Oprindeligt var aktiesystemet blot en videreudvikling af andelssystemet, og havde samme formål: at muliggøre dannelsen af store virksomheder, som kunne være mere rationelle. Det gavnede både samfund og generel udvikling.

I dag har aktien mistet det meste af sin tilknytning, og fører sit eget liv på børsen. resultatet er, at det ikke er den bedste virksomhed med det bedste produkt der overlever, men derimod blot den virksomhed der er bedst til at bilde aktiekøberne ind at den er den bedste investering.

At påstå at aktieverdenen, med dens nuværende adfærd, gavner erhvervslivet, er som at påstå at de høje ejendomsmæglersalærer gavner boligkvaliteten.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Kapitalisme har været årsagen til alt godt de sidste 150 år!!
Robert Kroll og ligesindede - I blander to samtidigt eksisterende fænomener sammen med et årsags-virknings forhold. Og er tilmed bevidst og usagligt selektive, når I gør det.
Ja, der er sket en masse fantastiske ting i forhold til levestandart, økonomi og politik samtidig med, at kapitalismen har domineret. Men ikke nødvendigvis derfor!!
Hvad er der ellers sket de sidste 150 år?
To massive verdenskrive - og et utal andre konflikter - hvori der tilsammen er dræbt flere mennesker end nogensinde før i menneskehedens historie. Er der også kausal sammenhæng mellem alle de dræbte og kapitalismen - husk, det skete samtidigt....
Og nå ja, Titanic sank - er det også kapitalismen? Og ja for søren - vi vandt EM i fodbold engang - kapitalismen igen? Det tror jeg nok...
Gale mennekser fra mellemøsten, der bomber og skyder vesterlændinge, når de kan komme til det - kapitalisme? Klart.

Jo mere jeg tænker over det, så står det mig klart, at Kapitalismen er første-bevægeren......

Martin Kristensen

Krig, sport, ulykker har altid fundet sted - velstandseksplosionen er derimod uhørt i verdenshistorien. Den skyldes i høj grad opbyggelsen af et kapitalapparat til investering og derigennem facilitering af kapital til teknologiudvikling af virksomhederne - med profit for øje.

Island er et strålende eksempel - men ikke på kapitalisme. Den islandske syge skyldes ikke at politikerne har holdt sig for langt væk fra bankerne - tværtimod - men derimod at de har ladet bankerne optage sikkerhed i den islandske økonomi og nationalbank. Dette sammen med russiske investeringer i mange gange islands økonomis størrelse (investeringer der nu er trukket væk) gør ulykken deroppe.

En aktie repræsenterer den værdi man forventer virksomheden vil generere fremover. Det er selvfølgelig kun den 1. investor der giver pengene direkte til virksomheden, men muligheden for at sælge investeringen videre er en af grundpillerne i kapitaladgangen for virksomhederne.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Min pointe er, at de, der leder efter de enkle svar tager fejl.
Der er usandsynligt mange årsager til velstandseksplosionen - nogle teknologiske, andre politiske og selvfølgelig også en række økonomsike. Men at koge diskussionen ned til kapitialisme eller ej - er et tydeligt tegn på en manglende forståelse af verdens kompleksitet.

Martin Lundsteen

Det er fuldstaendig ude i hampen at paastaa at kapitalismen kun har bragt os velfaerd, etc.
Det er alt for simpelt at saette det op paa den maade,
men kapitalismen, og den nyeste ideologiske variant tilhoerende neoliberalismen, har vi (hele verden) kunne opleve et stoerre skel mellem rige og fattige.
Hvis du oplever det paa en anden maade, er det nok fordi du ikke er en del af den stadig stoerre del af verden som kan kaldes fattige.

Det er klart at det ikke kun er kapitalismen der er den determinerende faktor, den kapitalistiske ideologi har mange ansigter, og den moral der foerer med er jo klart tilstedevaerende naar man tror at en aktionaer, er sin egen lykkes smed, og naegter at se alle de forskelle forbindelser der er imellem oekonomi og politik, og oekonomi og velfaerd...

Martin Kristensen

At kapitalismen KUN har bragt velstand med sig ville være løgn at sige - men det er der vist heller ingen der gør. Kapitalismen har bragt os rovdrift på naturresourcer (vi har kunnet effektivisere minedrift, landbrug, fiskeri etc, industri etc.), stress (vi har effektiviseret mennesket så meget at vi får at holde livet ud skal rulle udviklingen lidt tilbage) samt det beklagelige faktum at også de grimme ting - våben m.m. er blevet mere effektive.

Rent økonomisk er der derimod ikke nogen tvivl om at kapitalismen har givet et globalt løft. Visse regioner var rige og er blevet rigere (Europa, USA,) nogle var fattige og er blevet rige (Sydøstasien), nogle var fattige, men er blevet lidt rigere (resten af Asien, Sydamerika, Østeuropa) og nogle er stadig fattige (Afrika). Så uligheden er blevet større, men ved at gøre de rige rigere samt nogle fattige rige - men en afrikaner er altså ikke fattigere nu end for 300 år siden. Det er kun den relative fattigdom der er steget.

Derudover har vi gennem verdenshistorien set nogle hop fremad, som skyldtes bestemt faktorer - såsom opdagelsen af den nye verden gav råstoffer og viden, bogtrykkerkunsten gjorde det ulig meget nemmere at formidle viden m.m.f.

Velstandseksplosionen kan således gøres meget kompliceret, men kan også med god mening holdes simpelt - adgangen til kapital gav mulighed for teknologi investeringer som transformerede den vestlige verden fra landbrug til industri og senere til post-industrielle samfund.

Ja, der var engang hvor en aktie repræsenterede den værdi man forventede virksomheden ville generere fremover, - dengang afhang aktiens pris i vid udstrækning af, hvor meget afkast den gav.

Men det er længe siden. I dag påvirkes aktiekursen af politik, krig, astrologer, mode, vejret og fanden og hans pumpestok.

Eller med andre ord: det er ren hasardspil, så ligesom al anden form for spil bliver reguleret, kontrolleret og beskattet i det meste af den vestlige verden, bør det samme naturligvis gælde aktiemarkedet.

Det er såmænd ikke kapitalismen eller andre "ismer" , der driver rovdrift på naturressourcerne.

År O var der ca 100 millioner mennesker på jorden - idag er vi 6,4 milliard - og i flg FN er vi år 2050 9,4 milliarder (tilvækst i Afrika og Østen) og ved år 2100 formentlig 12 - 14 milliarder.

Vores tekniske udvikling gør, at vi kan være 6,4 milliarder idag - hvis vi skruede teknikken og videnskaben tilbage til år O - niveau, så ville flere milliarder dø på mindre end et års tid. (År nul er teknisk det samme som ingen olie og gas, ingen medicin, ingen bekæmpelse af plante og dyresygdomme eller menneskesygdomme , ingen kunstgødning, mangel på drikkevand o s v)

Den tekniske innovation vil nok sikre, at vi også ved udgangen af dette århundrede har det fint ( CO2 fri individuel transport og opvarmning , bedre medicin, bedre mad , mindre forurening o s v)

M h t rige og fattige lande, så er det typisk sådan, at rige lande (Danmark,Tyskland , USA o s v) har en høj produktivitet pr arbejdstime og de fattige lande en ultra lav produktivitet pr arbejdstime.

Det er samspillet mellem uddannelser og kompetencer og disses forskellige niveauer, der gør at nogen lande er produktive og rige, medens andre er uproduktive og fattige.

Vil man hjælpe de fattige lande , så er vejen uddannelse og kompetenceoverførsel - og det kan ikke ske hurtigt nok.

@Robert Kroll

"Markedsøkonomien og frihandel har dog skabt den højeste levestandard i verdenshistorien , så - krise eller ej - så har vi et kanon-godt samfund i Danmark med rekord i indkomstudligning, overførselsindkomster, velfærd , social retfærdighed og verdens laveste gini-koefficient.(Alle statistikker bekræfter dette.)"

-----------------------------

Tja. Sandsynligvis er de skandinaviske velfærdssamfund -
i verdenshistoriens perspektiv -
blot at anskue som statistiske udsving ( fluktuationer ) lokalt i tid og i rum - før reallønningernes bevægelse nedadtil - i retning af eksistens- og reproduktionsminimum atter sætter ind.

Alle de positive ting du nævner - er jo under hastig udhulning:
Bevægelserne nedad er jo allerede sat ind - og de kommer nok snart til at tage fart.