Læsetid: 3 min.

Statsrevisorer: Svage patienter får for lidt hjælp

Det går for langsomt med at sikre patienter en kontinuitet på deres færd gennem sundhedsvæsnet, lyder kritikken fra Statsrevisorerne. Ny, obligatorisk ordning med kontaktpersoner på hospitalerne løser kun delvist problemet
23. februar 2009

De seks statsrevisorer er utilfredse med implementeringen af de såkaldt sammenhængende patientforløb, som skal sikre patienter en smidig og effektiv vej igennem sundhedsvæsnet - og dermed hjælpe de svage patienter til at få den nødvendige behandling.

"Der er et klart behov for forbedringer. Mange mennesker er berørt af dette her, og det er magtpåliggende, at vi hurtigst muligt sikrer mere sammenhængende patientforløb," siger Peder Larsen, formand for Statsrevisorerne.

Kritikken retter sig særligt mod tre områder: De praktiserende læger, sygehuse og kommunerne. De er for dårlige til at kommunikere via it - for eksempel, når det kommer til at samarbejde om patientjournaler. Finansieringsmodeller som de såkaldte DRG-takster understøtter ikke et sammenhængende forløb. Og de praktiserende læger og regionerne er ikke gode nok til at sikre sammenhæng i behandlingen gennem deres overenskomster.

Kritikken kommer i kølvandet på en ny rapport fra Rigsrevisionen, som evaluerer de sammenhængende patientforløb. I bemærkningerne til den nyeste udgave af Sundhedsloven fra 2005 fremgår det, at der skal sikres de bedst mulige rammer for sammenhæng i patientforløbene. Der er nemlig mange faldgruber for ressourcesvage patienter. De kommer i kontakt med flere dele af det danske sundhedsvæsen, som ikke altid er lige gode til at samarbejde: Fra den praktiserende læge, der er indgangen til sundhedsvæsnet, over regionerne, der driver sygehusene, til kommunerne, der er ansvarlige for genoptræning. Og til Sundhedsministeriet, der har det overordnede ansvar.

Peder Larsen er også bekymret for, om ressourcesvage patienter kan falde igennem systemet.

"Det er i høj grad ens eget ansvar, om man får den rette behandling, ligesom det er helt indiskutabelt, at nogen er bedre til at tale deres sag end andre," siger han.

Mellem mange stole

Allan Krasnik, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, peger også på, at det er langt lettere for de ressourcestærke at begå sig i det danske sundhedsvæsen.

"Jo mere viden og jo mere, man er vant til at færdes i disse organisationer, jo bedre kan man navigere," siger han og fremhæver, at læger ikke altid har de nødvendige forudsætninger for at forstå de forskellige patienters forskellige baggrund.

Ifølge Allan Krasnik er de mange forskellige aktører i det danske sundhedsvæsen et af kerneproblemerne.

"Vi har forskellige organisationer med hvert deres liv- og hver deres incitament for, hvad der bør satses på. At få sammenhæng og sikre kontinuitet er ikke nødvendigvis deres største prioritet," siger han.

Han mener også, at det er et problem, at ansvaret falder mellem mange stole.

"Regionerne er ansvarlige for, hvad der sker på sygehuse, og har et vist ansvar for lægerne. I kommunerne er der sundhedspleje og hjemmehjælp. Det er svært at koordinere, og der er forskellige kulturer og økonomiske forudsætninger," siger Allan Krasnik.

Kontaktpersoner

Regeringen og de daværende amter tog i 2004 initiativ til at sikre større kontinuitet i patienternes vej gennem sundhedssystemet kom, da de indførte en ordning med kontaktpersoner på landets sygehuse. Det betyder, at alle patienter, der bliver indlagt på sygehus, skal tilbydes navngivne kontaktpersoner i forbindelse med deres behandling. Man skal så altid vide, hvem skal rette henvendelse til, hvis man har spørgsmål til behandlingen. Fra den 1. januar 2009 er sygehusene ved lov forpligtet til at tilbyde kontaktpersoner til alle patienter.

Allan Krasnik tvivler dog på, at en kontaktperson kan løse problemet med, at de svageste patienter ofte bliver tabt på gulvet.

"En ordning med en kontaktperson er ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Problemet er ikke kun på sygehusene, men også hos speciallæger og almene læger. Det handler om at udveksle informationer, som patienterne får undervejs i deres forløb. En kontaktperson er yderligere en person, der skal indgå i det her komplekse system," siger han.

Ifølge Allan Krasnik var det oprindelig de praktiserende læger, der skulle være kontaktperson

"Men de følger jo ikke patienter i sygehusforløbet, så de har svært ved at leve op til den rolle," siger han.

Sundhedsministeriet har nu fået fire måneder til at svare på kritikken fra Statsrevisorerne. Desuden skal Rigsrevisionen inden for et par år følge op på udviklingen af sammenhængende patientforløb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu