Læsetid: 5 min.

Syv års tomgang med Fogh

For flertallet af danskerne har syv år med Anders Fogh Rasmussen (V) hverken gjort deres liv særlig meget lettere eller sværere. Kvinderne og de 60-70-årige mener, at det er gået mest ned ad bakke, skriver Ugebrevet A4
For flertallet af danskerne har syv år med Anders Fogh Rasmussen (V) hverken gjort deres liv særlig meget lettere eller sværere. Kvinderne og de 60-70-årige mener, at det er gået mest ned ad bakke, skriver Ugebrevet A4
2. februar 2009

Da VK-regeringen en novemberdag i 2001 overtog magten, skete det med en klar dagsorden om at skabe fremgang for Danmark og danskerne. Mennesket skulle sættes før systemet, så alle fra høj til lav fik lettere ved at udleve deres potentiale, drømme og ønsker

Kendsgerningerne er imidlertid, at en yderst behersket del af den danske befolkning oplever, at deres liv er blevet lettere, siden Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister. Faktisk er der flere med den modsatte opfattelse.

Det viser en meningsmåling, som Ugebrevet A4 har fået foretaget. Blandt de adspurgte svarer 19 procent, at deres liv er blevet lettere. 24 procent har den modsatte holdning. Mens det store flertal placerer sig lige midt i og hverken opfatter deres liv som lettere eller sværere end for syv år siden.

Når det forholder sig sådan, hænger det blandt andet sammen med, at danskerne efter mange fede år er begyndt at tage fremgangen for givet, mener lykkeforsker og lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus Christian Bjørnskov.

"Fremgang er blevet en eviggyldig naturtilstand. Når der så kommer krisetegn som dem, vi oplever netop nu, glemmer mange nok, at det er gået rigtig godt i de mange foregående år," siger han.

Et dårligere sted at leve

Danskernes mismod viser sig også ved, at mange danskere - 36 procent - mener, at Danmark er blevet et dårligere sted at leve i de seneste syv år. 25 procent har den modsatte holdning, mens 34 procent placerer sig i den bløde midterkategori.

Nu kan der selvfølgelig være mange grunde til, at den enkeltes liv er blevet sværere i de seneste syv år. Alt lige fra dårlige ben til stress og familieskærmydsler kan spille ind. Det ændrer dog ikke ved, at spørgsmålet om den enkeltes situation både herhjemme og i udlandet igen og igen er blevet brugt som referencepunkt for den politiske debat.

Mest berømmet er den tidligere amerikanske præsident, republikaneren Ronald Reagans, spørgsmål til amerikanerne i den afsluttende tv-debat med demokraten Jimmy Carter i 1980. Netop som han skulle til at runde sit indlæg af, spurgte Reagan seerne: "Har du det bedre nu, end du havde for fire år siden?"

Spørgsmålet ramte en nerve. Den amerikanske økonomi havde netop gennemgået en recession, som havde ramt mange middelklassefamilier hårdt. Så om de økonomifikserede amerikanere havde det bedre, end da Jimmy Carter overtog præsidentposten? Nej, gu' havde de ej.

Selv om mange danskeres friværdi og økonomiske råderum er skrumpet noget ind på det seneste, kan man ikke sige det om danskernes situation samlet set efter syv år med Anders Fogh Rasmussen (V). Både formuer og det

økonomiske råderum er for flertallet væsentligt større end i 2001. Derfor skal forklaringen på, at mange mener, de har det sværere end for syv år siden, findes andre steder, mener lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet:

"Vi har altid brug for nogen under os. Selvom vi objektivt set måske har fået det lettere, så er det ikke noget, som vi tager notits af, så længe alle dem, vi sammenligner os med, er fulgt med op," siger han.

Desuden skal det ikke glemmes, at visse grupper af befolkningen har et grundlæggende pessimistisk syn på deres egen situation, fortæller Johannes Andersen. Det gælder blandt andet for de unge med deres "livsbekræftende weltschmerz" og for 68-generationen, der til dato stadig er den mest kritiske generation

"Endelig er svarene selvfølgelig også farvet af de adspurgtes politiske ståsted. De mest fanatiske regeringsstøtter vil næppe sige, at syv år med en VK-regering har gjort deres liv dårligere," siger han.

Følges ikke ad

Men hvordan ser det egentlig helt objektivt ud efter syv år med VK-regeringen ved magten? Hvis man alene kigger på de økonomiske nøgletal, er der mange tegn på, at Danmark trods de nuværende krisetegn er i bedre form end i 2001. Det ses blandt andet ved, at det såkaldte elendighedsindeks, som kombinerer inflation og ledighed og er en ofte brugt reference for et lands økonomiske sundhed, var 5,5 i december 2008. Til sammenligning havde indekset i 2002 en værdi på 7,1.

Hvis den økonomiske krise betyder, at ledigheden kommer til at stige markant i det kommende år, vil elendighedsindekset hurtigt ryge i vejret.

På den anden side er der tegn på, at inflationen er på vej ned - nogle taler sågar om deflation og faldende forbrugerpriser - hvilket kan få elendighedsindekset til at falde.

I sidste ende behøver det dog ikke få den store betydning for oplevelsen af fremgang og velvære i befolkningen, mener Christian Bjørnskov:

"Selvfølgelig betyder risikoen for ledighed et eller andet, men generelt er økonomiske og objektive forhold ikke særlig gode til at forudsige en befolkningsgruppes lykke eller oplevelse af fremgang," siger han.

Som eksempel nævner Christian Bjørnskov, at latinamerikanerne igen og igen kommer ud som nogle af de lykkeligste i verden til trods for, at de efter alle objektive forhold skulle være godt og grundigt utilfredse med deres tilværelse.

Et nuanceret billede

Status efter syv år med Anders Fogh Rasmussen ved roret bliver mere nuanceret, når andet end blot de økonomiske nøgletal tages med i betragtning. Kigger man eksempelvis på danskernes oplevelse af nedtrykthed, har den været klart stigende i de senere år, ifølge undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed

Ligeledes er antallet af såkaldte livsstilssygdomme forårsaget af dårlig kost og for lidt motion i kraftig vækst. Eksempelvis er antallet med sukkersyge i gennemsnit steget med 7,5 procent, så der ifølge de seneste tal er cirka 225.000 danskere med sukkersyge, ifølge Sundhedsstyrelsen. Livsstilsproblemerne ses også ved, at antallet af overvægtige har været kraftigt stigende i de seneste mange år. I dag falder lidt flere end hver 10. dansker ind under kategorien svært overvægtig.

Nu er der selvfølgelig grænser for, hvor detaljeret et ansvar for befolkningens liv og levned regeringen kan have. Ikke desto mindre har det været et erklæret mål for de skiftende sundhedsministre at få bugt med netop nogle af de livsstilsproblemer, som hærger danskerne.

Johannes Andersen er også overrasket over, at oppositionen ikke har været bedre til at påpege de problemer.

"Vi står virkelig med nogle problemer med vores livsform. Det er slet ikke blevet politiseret endnu. Historien om vores livsstil, fedme, medicinindtag og trafikkultur er absolut ikke en af de mest lykkelige," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tegner artiklen ikke et lidt fortegnet billede. Fx har kontanthjælp loftet, starthjælpen mv. været årsagen til mange familier er blevet sat ud af deres lejligheder og ca. ¼ af disse familier lever som hjemløse et år efter udsættelsen.
Ligeledes har den af DF og regeringen indførte kontrol og styring af alt og alle gjort de ansatte mere stressede og dermed er sygefraværet steget og steget under Fogh Rasmussen.
Bare et par tilføjelser til vurderingen af Fogh Rasmussens 7 år, hvor mennesket skulle i centrum.

Jannik Thorsen

@Dorte Jørgensen

"Tegner artiklen ikke et lidt fortegnet billede. Fx har kontanthjælp loftet, starthjælpen mv. været årsagen til mange familier er blevet sat ud af deres lejligheder og ca. ¼ af disse familier lever som hjemløse et år efter udsættelsen."

Det er en lille gruppe mennesker det drejer sig om, som langt fra er repræsentativt i sådan en undersøgelse. Folk på kontant hjælp og strthjælp vil kun have en beskeden statistisk effekt på sådan en undersøgelse.

"Ligeledes har den af DF og regeringen indførte kontrol og styring af alt og alle gjort de ansatte mere stressede og dermed er sygefraværet steget og steget under Fogh Rasmussen."

Den offentlige forvaltning er under Fogh regeringen blevet væsentligt udvidet, så her har du nok fat i noget.
Øgede arbejdsmarkedskrav har nok en tendens til at øge sygefraværet, når folk ikke magter situationen.
Det er desuden blevet dokumenteret, fornyligt, at antallet af unge der får førtidspension, er i kraftig vækst.
Førtidspension bliver desværre også søgt( og i stigende grad tildelt), når folk ikke kan imødekomme stigende krav til aktivering og uddannelse.

Dorte Sørensen

Jannik Thorsen
Artiklen begyndte med ” Da VK-regeringen en novemberdag i 2001 overtog magten, skete det med en klar dagsorden om at skabe fremgang for Danmark og danskerne. Mennesket skulle sættes før systemet, så alle fra høj til lav fik lettere ved at udleve deres potentiale, drømme og ønsker”
Det passer da dårligt med at en del mennesker er ramt af kontanthjælp loft og starthjælp efter DF og Fogh Rasmussen overtog magten . Selv om det heldigvis er en begrænset gruppe så har denne gruppe ikke fået det letter under Fogh Rasmussen og DF.
Ja det offentlige sektor er vokset under Fogh Rasmussen, desværre er denne vækst IKKE gået til bedre service, men i stedet til yderligere administrative opgaver med alle de nye kontrol og styrings opgaver som Fogh Rasmussen og DF har indført. Det er ellers tragikomisk , når Fogh Rasmussen ved valget i 2001 lovede at afskaffe minuttyranniet. Fx nu bruger en socialrådgiver 85 pct. at sin arbejdstid på styrings og kontrol opgaver i stedet for at bruge tiden på sin kerneydelse at hjælpe folk i gang.

Men det kort af det lange mere og mere kontrol og styring giver stress og folk taber arbejdsglæden, hvilket heller ikke gør hverdagen letter for det enkelte menneske.

Som et af verdens rigeste lande kan man kun konstatere, at økonomien og velfærden i DK ikke står mål med hinanden. Det kan vi takke Fogh for - øget ulighed.
Vi kan takke Fogh for at Danmarks anseelse i verden er strøget sig et tur - ulovlig krigsførelse - nedladende holdning til muslimer, jf. muhammedkrisen, hvor han først faldt til patten da det begyndte at koste exportindtægter. Mindre indflydelse internationalt i alle fora, færre frihedsrettigheder for borgerne, overvågning, visitationszoner, dårligt fungerende politi, og slutteligt manglende afstandtagen til det perverterede menneskesyn som DF har fået lov til at udtrykke fra folketingets talerstol.

Der er bare ikke noget at komme efter - men der var engang da man godt kunne være lidt stolt af at være dansker - den tid er slut.