Baggrund
Læsetid: 8 min.

Vi tager fra de fattige og giver til de kloge

SU er den eneste overførselsindkomst, der gives direkte til samfundets top. En asocial og skæv omfordeling af midlerne, mener en række økonomer og sociologer - og hvis Skattekommissionens forslag om at fjerne topskatten ikke skal øge uligheden, er det nødvendigt at ændre systemet
Studieydelser. De studerende er ikke enige med økonomerne i, at en ændring af SU-stystemet vil øge den sociale lighed - og befolkningen støtter fortsat et SU-system, der ikke indeholder tilbagebetaling. På billedet demonstrerer studerende for mere SU i 1978. Arkiv

Studieydelser. De studerende er ikke enige med økonomerne i, at en ændring af SU-stystemet vil øge den sociale lighed - og befolkningen støtter fortsat et SU-system, der ikke indeholder tilbagebetaling. På billedet demonstrerer studerende for mere SU i 1978. Arkiv

Sonja Iskov

Indland
14. februar 2009

SU-reglerne er socialt skævvridende. Det er den eneste overførselsindkomst, der går direkte til de mest privilegerede i samfundet, og gennemføres skattelettelserne på topskatten, som skattekommissionen foreslog i forrige uge, vil omfordelingen blive endnu mere skæv. Derfor fremlagde kommissionen ved samme lejlighed et forslag om at skære SU-perioden ned fra seks til fire år og omlægge de sidste to år til et statslån. Forslaget har mødt stærk kritik fra de studerende, der mener, idéen vil gøre det sværere at skifte studie, og dele af Folketinget har allerede dømt oplægget ude. Men nu bakker en række eksperter i både uddannelsessociologi og økonomi op om skattekommissionens forslag, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder idéen for langt mere social retfærdig end det nuværende system.

"Det her forslag vil ramme dem, der tager en kandidatuddannelse, og som kommer til at tjene allermest," siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Det handler om, hvor hurtigt du bliver rig. Hvis staten går ind og statsgaranterer et lån til dig, så tjener du dem så rigeligt hjem igen - specielt hvis man har tænkt sig at fjerne topskatten. Det er jo den samme gruppe, der kommer til at tjene på skattereformen."

Lars Andersen er ikke nervøs for, at det nye system vil afholde særlige grupper i samfundet fra at søge ind på en videregående uddannelse, og han mener, det må være muligt at tilrettelægge systemet, så tilbagebetalingen kommer til at ske i et tempo, der matcher lønnen efter endt uddannelse, så studerende, der ikke lige står til at blive læger eller advokater, ikke bliver ramt.

"Socialt set ville dette system være at foretrække. Som det er nu, er SU-reglerne direkte asociale i et længere perspektiv. Studerende er jo ikke folk, der er fattige, men folk, der investerer i sig selv."

Professor i uddannelsessociologi og tidligere forskningsleder på Socialforskningsinstituttet Erik Jørgen Hansen er heller ikke i tvivl om, at det nuværende SU-system har en voldsom social skævhed i sig.

"Med det nuværende SU-system sker der en omfordeling fra de dårligere stillede indkomstlag til bedre stillede. Det er jo livsindkomsten, der er afgørende, hvis man skal vurdere dette system og ikke den aktuelle indkomst for en 22-årig," siger Erik Jørgen Hansen. "Uddannelse er en fælles kollektiv produceret kundskab, man viderebringer, og som bliver omsat til de højeste indkomster."

Erik Jørgen Hansen understreger, at ingen forskning tyder på, at økonomien har betydning for, hvem der påbegynder en videregående uddannelse, hvilket fag man kaster sig over, eller om man gennemfører - argumenter, der ellers fylder meget i den offentlige debat, når SU-reglerne diskuteres.

"Det lykkes desværre alt for ofte at hævde, at man lader sig dirigere af økonomiske overvejelser, når man beslutter sig for at studere. Men det har intet hold i virkeligheden. Det handler om alt andet end penge. Vi har jo ikke et system som i USA," siger han og tilføjer:

"Det er virkelig trist, hvis det lykkes de studerende at få dette forslag stemt ned ud fra snævre egoistiske synspunkter."

Ikke økonomi, men kultur

Studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange er ikke helt enig i eksperternes vurdering af den nye model. I hans optik vil en forringelse af forholdene for de studerende automatisk give færre ansøgere til de lange videregående uddannelser. Og det er ikke, hvad man har brug for, i en tid hvor ansøgerfeltet i forvejen falder på nogle uddannelser.

"Jeg vil tro at, hvis man forringer forholdene for de studerende, vil et par procent formentlig falde fra. Der er mange, der ikke ønsker at have studiegæld, og det er måske ikke lige det, vi skal stille de studerende i udsigt, når vi i forvejen har sværere ved at få dem til at søge ind," siger Jakob Lange, der også er nervøs for, at det vil få en social slagside.

"Der er jo akademikerbørn, der ikke kan finde ud af andet end at studere og andre vil kunne få hjælp hjemmefra."

Ser man på forholdene i Sverige og Norge, er der dog ikke meget, der tyder på, at Jakob Lange har ret. Her er SU-støtten omkring halvdelen af, hvad den er i Danmark, og størstedelen af de svenske og norske studerendes indtægter stammer fra statsgaranterede studielån. Det betyder, at de i gennemsnit kommer ud med en studiegæld på et par hundrede tusinde, men det betyder ikke noget for den sociale fordeling set i forhold til Danmark.

"Rekrutteringen fra forskellige sociale baggrunde er på samme niveau i Norge og Danmark," siger den norske sociolog Trond Beldo Klausen, der er lektor på Aalborg Universitet og forsker i klassestruktur.

"Det samme gælder Sverige, hvor de også får en meget lavere SU, og over tid er optaget faktisk forbavsende stabilt."

Trond Beldo Klausen forklarer, at det danske uddannelsessystem de sidste 50 år har været præget af en stor grad af social mobilitet, og at det i dag i høj grad er middelklassens børn, der præger universiteterne, mens også unge fra en økonomisk svag baggrund i stigende grad vælger universiteterne. Men når først de unge er kommet ind på studiet, er klasseforskellen svær at få øje på.

"Den sociale forskel slår ikke igennem i frafald, men før de unge kommer på universiteterne," siger Trond Beldo Klausen. Og her er det ikke den økonomiske baggrund, der er det afgørende.

"Det meste forskning peger på, at den sociale forskel på universiteterne er bestemt af kulturelle faktorer. Det handler om forskellige forudsætninger for og indstillinger til uddannelse, der blandt andet afhænger af f.eks. forældrenes uddannelsesniveau, mere end økonomisk baggrund," siger han og understreger, at det naturligvis er forskningsresultater baseret på den nuværende SU-ordning.

Ifølge Jan Rose Skaksen, der er professor i økonomi ved CBS og tidligere vismand, betyder de forskningsresultater, som Trond Beldo Klausen refererer til at, der ikke er noget socialt argument for ikke at omlægge de sidste års SU til et lån.

"Det afgørende er at komme i gang med studiet - ikke de sidste år, og det er netop her, man vil ændre forholdene," siger Jan Rose Skaksen, der tværtimod mener, at det nuværende SU-system har en voldsom social skævhed i sig.

"Vi har en masse overførselsindkomster, og de har alle sammen det formål at omfordele fra dem, der har penge, til dem, der ikke er så bemidlet. Og ser man det system i et længere perspektiv, er SU'en en omvendt Robin Hood," siger han og peger ligesom Lars Andersen og Erik Jørgen Hansen på skattekommissionens forslag om, at en fjernelse af topskatten vil begunstige de bedst uddannede endnu mere.

"Det handler om at bruge pengene bedst, og penge er en knap ressource. Den omkostning, der er ved at pille ved systemet, er utrolig lille, hvis den overhovedet er der."

Specialesump og fleksibilitet

De Danske Studerendes Fællesråd giver ikke meget for den udlægning af Skattekommissionens forslag. De kalder det en bombe under de studerende og har oprettet Facebookgrupper og varslet demonstrationer.

"Vi synes, det er ekstremt bekymrende, hvis det her forslag bliver gennemført, for det vil ramme fleksibiliteten i uddannelsen i forhold til mulighederne for videreuddannelse," siger Maren Schmith Astrup, der er formand Danske Studerendes Fællesråd.

"Man kan aldrig vide om ens fag pludselig ikke er populært, og man bliver nødt til at videre uddanne sig. Det vil også begrænse mulighederne for at tage på udveksling, og så vil det uden tvivl have en social slagside. Færre vil tage en uddannelse, flere vil falde fra, og flere vil falde fra i deres uddannelsesforløb."

- Hvad baserer I den antagelse på?

"De studerende i dag lever ikke alene af SU. Allerede med det nuværende system benytter de fleste studerende muligheden for at tage et SU-lån. Og jo mere forgældet, du bliver, jo sværere bliver det at tage en uddannelse. SU-Styrelsen har lavet en undersøgelse, der viser, at der særligt på overbygningen er tendens til at blive forgældet. Det er netop på overbygningen, mange falder i specialesumpen, og får sværere ved at afslutte deres uddannelse. Det er også på det tidspunkt, de studerende begynder at få børn, og jo større gæld nyuddannede slås med, jo sværere får de ved at komme ind på boligmarked."

- Statistisk set vil de studerende komme ud med de bedste lønninger. Hvis de bedst lønnede samtidig vil få skattelettelser, er det så ikke rimeligt, at de bedst lønnede og bedst uddannede betaler lidt tilbage til samfundet?

"Det er en helt forkert måde at anskue det på. Man er nødt til at se på, hvilke konsekvenser tiltaget vil have for hele samfundet. Økonomisk Råd har lavet en undersøgelse, der viser, at de penge, vi skyder i SU-systemet, kommer otte gange retur til samfundet. Og hvis færre vil tage en uddannelse, bliver det dyrere for vores samfund."

- Hvor skal man ellers finde pengene?

"Vi er en interesseorganisation og forholder os til de studerende og i sidste ende samfundet som helhed. Vi er ikke politikere eller økonomer. Desuden taler vi kun om 750 millioner ud af 36 milliarder."

Umiddelbart bør Maren Schmidt Astrup dog ikke være nervøs, for det bliver meget svært at finde politisk opbakning til at pille ved SU'en. Socialdemokraterne og SF har allerede dømt forslaget ude som det eneste af skattekommissionens forslag, og heller ikke i befolkningen er der opbakning. I en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 mener 77 procent af de adspurgte, at det er urimeligt at kæde de studerendes SU sammen med de højtuddannedes skat, mens kun 21 procent erklære sig enig i udsagnet "SU til lange videregående uddannelser er unødvendig støtte til mennesker, der få år senere får høje indkomster."

Intet belæg

Resultaterne skuffer professor i økonomi på Aarhus Universitet og medlem af Skattekommissionen Helena Skyt Nielsen: "Det er helt utroligt, at de studerende får politisk medvind på deres synspunkter, for der er simpelthen ikke belæg for dem," siger hun og slår fast, at Skattekommissionens opdrag var at øge arbejdsudbuddet og samtidig være socialt afbalanceret.

"Og den mest effektive måde at øge arbejdsudbuddet på, er at sænke top- og mellemskatten, men hvis man gør det, får nogen, der i forvejen er privilegerede, meget store gevinster. Det, der primært karakteriserer de mest privilegerede er, at de har en lang videregående uddannelse. En oplagt måde at få det til at balancere på, er at reducere SU til de lange videregående uddannelser."

Helena Skyt Nielsen er ikke bekymret for, at forslaget skulle gøre studietiden mindre fleksibel eller have en social slagside, for ser man på forskningen på området, tyder alt på, at uddannelsesstøtten længe har været så generøs, at ændringer ikke vil påvirke søgningen - hverken fra unge med en velstillede forældre eller mindre velstillede.

Økonomiprofessor Lars M. Andersen kender som tidligere formand for Velfærdskommissionen til forslag om ændring af SU-reglerne, der ikke har klangbund i befolkningen. Han mener, emnet er direkte tabuiseret. Det er en skam, mener han. For der er virkelig brug for at få endevendt systemet.

"Som økonomer er vi interesseret i en høj grad af social lighed, selv om vi altid får at vide, at vi kun går op i hårde tal. Men der er ingen økonomiske fordele i et samfund med social ulighed," siger Lars M. Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

-øh-

Jeg ved ikke lige hvad Carsten Koch og Skatte-kommisionen tænker på. Hvem er det der har mulighed for at tjene 300.000 kr. hvert år ca. 150.000 sort hvert år. Det er håndværkerne, ikke økonomerne, eller lærerne på landets gymnasier, der har de her muligheder. Og ja, det er da muligt at håndværkerne officielt har en lavere livsløn end en gymnasielærer, men mange håndværkere laver altsp sort arbejde for 50,000-150,000 kr. pr. år.

Og jeg ved ikke lige om Carsten Koch overhovedet ved, hvad en gymnasielærer får i løn. Det er ca.30.000-32.000 kr. brutto pr måned. Min storesøster tjener ca. det dobbelte --- og hun har en 4-årig journalist-uddannelse. Min nabo har en 2½ årig uddannelse og tjener ca. 20.000 kr. mere end jeg - som har en 6 årig cand.mag.uddannelse.

Og her har vi så åbenbart sandheden:
"En oplagt måde at få det til at balancere på, er at reducere SU til de lange videregående uddannelser."

Folk skal åbenbart tvinges ind i lærer-uddanelser, bachelor-uddannelser, sygeplejerske og pædagog-uddannelser som jo alle tjener omkring 3-4 år at gennemføre. Og så kan man jo også lige indføre et undervisergebyr for to års kandidat-studier som så kan gøre, at DK kan tiltrække andre studerende fra USA f.eks...

Og denne her er jo direkte forkert:

"Og den mest effektive måde at øge arbejdsudbuddet på, er at sænke top- og mellemskatten,..."

Nej, det er det bestemt ikke, kun hvis man stadig tror, at kvinderne går hjemme ved børnene eller at (borgerlige) økonomer tror, at mennesket udelukkende tænker på, hvor meget de kan tjene efter skat, når de vælger arbejde. Jeg går ud fra at Helene Skyt mener eller tror, at folk vil arbejde mere hver uge? når de ikke længere skal betale top eller mellemskat? Og det er jo så sikkert kun mænd, der vil gøre dette...så kvinderne kan komme hjem til kødgryderne (igen)....

Jeg har en lang videregående uddannelse; jeg føler mig ikke specielt privilegeret...

Jakob Silberbrandt, John Vedsegaard, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det burde være logisk for enhver at konkludere, at arbejdere såvel som studerende pr. princip nok er imod enhver form for forringelse for deres fag eller erhverv, da ingen godhjertede mennesker frivilligt ønsker at afgive deres interessemæssige privilegier til fordel for at egoisterne kan få mere 'skattelettelse' og se passivt til, mens VKO og S (Carsten Koch) ødelægger vores alle sammens velfærdsstat.

Dette er et klassisk eksempel på, at politik nutildags er en elitær klub for akademisk uddannede cand.polit.er som ingen føling har med modtagerklassen overhovedet. Regeringen og skattekommissionen burde først for alvor blive bange for at protesterne skulle ende op i militante aktioner og gadeoptøjer, ligesom det er tilfældet lige nu i Grækenland. Danmark er generelt et meget pacifistisk land hvad angår social uro og valg af protestmidler, og det tror jeg kun de bør være glade for.

Jesper Frimann Ljungberg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jørgen Nielsen

Udover at dygtiggøre og forske, er uddannelsessystemets grundlæggende formål at bryde den sociale arv og dermed sikre den sociale mobilitet. Det giver derfor ingen mening at fjerne støtten i sidste del af studiet.

Når det så er sagt, mener jeg godt at man kan diskutere en indkomstdiffenrentieret SU (for hjemmeboende), baseret på forældrenes indkomst.

Tankegangen måtte gerne sprede sig til andre velfærdsområder, hvor den velpolstrede middel- og overklasse i et urimeligt og usolidarisk omfang nyder godt af offentlige tilskud, mens andre knap så vokale og medievante grupper må henslæbe livet i armod. Fx folkepensionister uden en arbejdsmarkedspension.

Re-make of '68.
Shifting gears?

Jeg forstår godt argumentet, men ikke konklussionen.

Hvis skattekommissionen mener at SU fører til højere livsløn, og hvis de samtidig erkender vigtigheden af et generelt højtuddannet samfund, så burde de da mindst fastholde SU, og så hente pengene senere, hos dem der har nydt godt af den.

Men jeg kan faktisk godt følge Karsten Aaen (dog ikke lige i hans beskyldninger om sort arbejde), for hvorfor er der så stor forskel på om man får løn under uddannelse, eller skal have SU/betale selv?

Hvorfor skal en sygeplejerske f.eks. leve på SU, mens en konstabelelev eller en politielev får løn under uddannelse - er der nogen der lige kan forklare logikken?

Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg kan kun få en konklussion ud af artiklen:
Uddannelse skal forbeholdes dem der har råd. Alt andet er uretfærdigt over for de fattige?????

Mageløst vrøvl og nysprog.

Hvad er rentefrag og skattefrihed på boligsalg så?

Søren Kristensen

@ Sven Karlsen

"Hvorfor skal en sygeplejerske f.eks. leve på SU, mens en konstabelelev eller en politielev får løn under uddannelse - er der nogen der lige kan forklare logikken?"

Godt spørgmål.

Lad os koge det ned til hvorfor universitetsungdommen skal spises af med SU og ikke løn? Mon ikke det er fordi universitetsuddannelserne generelt producerer flere evighedsstudenter end konstabel- og politiuddannselserne, hvor mulighederne for at fordybe sig i tidkrævende specialer ikke er nær så stor som i de mere håndværksprægede uddannelser?

Med løn følger normalt visse forpligtelser. Spørgsmålet er om universiteterne kan bevar grundforskningen (friheden), som jo ofte kan virke lidt lang i spyttet på udenforstående, hvis studerende pludselig figurer på lønningslisten. Skatteborgerne (arbejdsgiverne) vil sikkert forlange noget for pengene. SU er med andre ord med til at fastholde universitetets ret til en vis fritænkning.

(Hvem ved om ikke også der er sammenhæng mellem bla. sygeplejere- og de sociale uddannelers flittige brug af lærebøger fra det sociologiske overdrev og SU?)

Det korte af de lange: Hvis man hører til dem der mener at "bedre folks børn" tænker bedre tanker end resten af ungdommen, så er der ingen ko på isen, ved at skære i SU´en og indføre rentetunge studielån i sidste halvdel. Når bare "your daddy´s rich and your momma´s good lookin", kan det kun blive godt.

Da jeg, i sin tid, var studerende, opgav jeg at tage afgang fra Kunstakademiet, bla. fordi min SU var løbet ud og fordi jeg ikke havde modet til at tage yderligere studielån, som der skulle betales renters rente af. 3 x 10.000 endte med at blive til ialt 120.000 over tyve år - tilbagebetalet på en løn aldrig over og ofte under dagpengeniveauet).

Mine svenske studiekammerater levede ikke af SU, men af statsgaranterde og RENTEFRI svenske studielån. De gennemførte uddannelsen, bla. fordi låntagning ikke kom som et chock i den sidste del af studiet, men havde fulgt dem hele vejen, som en naturlig del af prisen for en uddannelse.

Mit forslag er således: 3 års SU (eller løn) og derefter RENTEFRI studielån. På den måde får man dels sorteret fårene fra bukkene og stækket bankernes muligheder for at tjene penge på studerende.

endnu en gang kan vi med held kopiere noget fra svenskerne. Rentefrie studielån.

Og ja det er på tide håndværker lønninger globaliseres. Er helt crazy hvad de tager i transport gebyr, opstartgebyr , påbegyndt time osv osv efterhånden.

Travis Malmzon

Hvis du først har smidt noget ind til aberne, får du det ikke ud igen". Citat af Kjeld Rasmussen (født 1926), tidligere borgmester i Brøndby

Mads Kjærgård

Forunderligt at vi nu er nået til den situation at folk på SU anses som velhavere? Og hvad angår lønnen bagefter så ligger den på en ca. 26000 kr. på sluttrinnet i Ny løn, det er da vel for pokker ikke nogen kurfyrstelig gage? Men øvelsen går vel også ud på at det netop kun er velhavende folks børn, der skal have råd til at tage en uddannelse.

Martin Hansen , Jesper Frimann Ljungberg, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kære skattekommission

Vend problemet om.
Behold den nuværende SU og nedsæt så akademikernes løn.
Sæt tilsvarende lærernes og sygeplejerskernes løn op.
Det nuværende forslag cementerer, at akademikernes børn bliver akademikere og spærrer for den social opstigning.

Mads Kjærgård

"Vi tager fra de fattige og giver til de kloge"??????
Kan man ikke være klog, hvis man er fattig?
Bortset fra det, så er det skattekommisionen har gjort jo følgende! Man har taget en højtindkomstgruppe og så analyseret den og fundet det fællestræk, at de alle har en længerevarende uddannelse, heraf kommer så at alle med en længerevarende uddannelse er i højtindkomstgruppen. Men havde de nu gået ud og undersøgt hvad en fuldmægtig fx. tjener i staten som startløn, så havde de nok fundet ud af, at der hverken er til hus eller bil. Lønningerne er faktisk ret lave, så lave at selv med to indkomster, så kan en ung akademikerfamilie der ønsker at etablere sig og få børn, de kan ikke købe en ejerbolig. Hvis de så ovenikøbet skal betale af på løn, så bliver det jo værre endnu. Så gider folk squ da ikke tage en uddannelse.

Min søn gider da fx. ikke være akademiker, for han vil være blikkenslager, de er jo rige som han siger og yes de kører i store biler og bor i flotte huse.

Og til Leif! Prøv nu lige at se på lønstatistikken for akademikere, de tjener altså en million om året, derimod mellem 250-370 000, det er ikke ualmindeligt i Danmark, men man aner at en myte er ved at blive startet her! Måske er det, der er meningen med forslaget.

Mads Kjærgård

Ja der skulle jo stå IKKE en million

Damian Freeman

Politikere og erhvervsliv hykler over et faldende antal ansøgninger til de længere videregående uddannelser og skattekommissionens løsning er genial!

Vi formindsker incitamentet til at tage en lang videregående uddannelse, endnu mere end det er i forvejen.
Flot!

"Studerende er jo ikke folk, der er fattige, men folk, der investerer i sig selv."
Og mens de investerer - hvad skal de så leve af?
Man kan med samme ret konstatere at alle der spiller lotto er kommende millionærer....

Martin Hansen , Torben Kjeldsen, n n, Jesper Frimann Ljungberg, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hvornår er det blevet en selvfølge at der skal skæres i topskatten?

Jeg er selv studerende, men med mit studie er det bestemt ikke sikkert at jeg engang kommer til at tjene mange penge. Hvis det skulle ske at jeg rent faktisk ender med at tjene godt, så vil jeg da gerne biddrage til samfundet med en høj skat, som kan sikre at den tids unge har mulighed for at tage en uddannelse uanset social baggrund og uden at skulle forgælde sig på et usikkert grundlag.

Jeg mener at en veluddannet befolkning kommer hele samfundet til gavn og jeg synes det er helt forfejlet at betragte uddannelse som unges "investerring i sig selv", som det bliver fremstillet af Lars Andersen i ovenstående artikel.

Det er tåbeligt at rissikere at færre unge tager en uddannelse og det er associalt at svække den sociale mobilitet, hvilket jeg mener at en forringelse af SU'en i større eller mindre omfang vil medføre.

Faktum er at hvis man ikke har en familie der kan biddrage med økonomisk støtte når man er under uddannelse, så er man altså røv-fattig som studerende. Hvis man senere i livet ender med at tjene kassen, så hæv da topskatten og lad folk betale prisen når de rent faktisk har penge i stedet for at tage pengene fra unge, der reelt ikke ved om de ender med at tjene mange penge og måske ikke tør løbe den rissiko det er at forgælde sig.

Jakob Silberbrandt, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Marietta Jeppe

Jo, su'en medfører en omfordeling fra fra fattig til rig. Men deraf aflede at su'en derfor skal forkortes er den største fejlkonklusion jeg længe har hørt. De personer inddrager ikke andre aspekter ved su'en. For det første, så gør su'en afhængighedsforholdet mellem unges økonomi og forældres langt mindre uafhængig = frihed. Fx er unge i sverige mere afhængige af deres forældres goodwill hvis de ønsker at minimere deres gæld. Og for det andet er su'en det lim der binder fattigrøve sammen med rige røvhuller. Nok modtager rige mere i su, men fattige modtager flere dagpenge da sandsynligheden for arbejdsløshed her større = solidaritet, vi er alle givere og tager af fælleskassen. De personer der ikke inddrager andre aspekter ved su'en bør måske i stedet for spørger sig selv, og hinanden, hvorfor kapitalens magt åbenbart er sat ud af kraft når det gælder su. Specielt når kapitale incitamenter nu ellers virker så pokkers godt, i følge samme personer, når man sænker skatten på arbejde. I samme åndedrag ville det også være "rart" hvis samme personer kom med et svar på hvad der så ville få unge til at læse en videregående uddannelse, når cool cash ikke er svaret.

Søren Kristensen

Hvorfor er det fortrinsvis de velbjergede der skal have adgang til en højere uddannelse? Det skal de for kompenser for at det er de dummeste der føder flest børn. Hvis de dummeste både bliver favoriseret i uddannelsessystemet og i den af den "naturlige" selektion, ser det jo ikke godt ud for menneskeheden. Så måske er det ikke så tosset at det er de rigeste, der som regel også er de klogeste (de har i hvert fald bedre råd til bøger), der sætter sig på uddannelsessystemet. Kort sagt: Man kunne jo også helt fjerne SU, og hvis det virkelig er sandt at akademikere alligevel ikke tjener noget videre senere i livet, rokker det ikke en tødel ved den sociale mobilitet. Så hvad er problemet?

Hvad hvis man er både klog og fattig?

Det er ikke alle højtuddannede, der kommer ud og får en høj løn efter uddannelsen.

(De laver måske til gengæld andre mere gavnlige ting, ude i ulandene for eksempel).

Det er et faktum, som Skattekommissionen helt har mørklagt i deres rapport og i deres taleksempler.

I Danmark er man voksen og personligt myndig som 18-årig. Imidlertid var det kun i ganske kort tid et uantastet faktum, før politikerne begyndte at skære skiver af de rettigheder, man som myndig borger kunne oppebære.
Således ikke mindst SU-reglerne.
Men hvor mange 18-20-årige er, hvad man vil kalde rige? Jeg kender ikke nogen.

I en OECD rapport fra 2005 om uddannelse og livsløn, slås det fast at det knap nok betaler sig at tage en videregående uddannelse i Danmark. Det forøger i gennemsnit kun livsindkomsten med 4,8 procent for mænd og 3,4 procent for kvinder. Se linket: http://www.berlingske.dk/article/20051219/danmark/112190599/

Dertil kommer at det normalt først er i 50-års alderen at akademikerens livsløn indhenter håndværkerens. For den humanistiske universitetskandidat sker det aldrig. Den studerende må udskyde køb af hus og bil, for til gengæld at kunne fryde sig når der er 10 år til pensionen!

Dan Brendstrup

Som næsten-færdig kandidat vil jeg klart foretrække at komme gældfri igennem mit uddannelsesforløb med samfundets venlige hjælp, og bagefter betale den skat der nu kræves af mig som tak for hjælpen.

Jeg ville være ked af at skulle være tynget af gæld i de "fattigste" år af mit liv, og bagefter være tvunget til at vælge job udelukkende ud fra lønnen, for at kunne tilbagebetale min gæld.

En sådan gæld vil afhænge af uddannelsens længde og ikke af dens indhold, så det vil stadig være langt nemmere for jurister, læger, journalister o.a. at tilbagebetale studiegælden end det er for f.eks. humanister. Når SU'en gives uden forbehold og 'indkræves' senere via indkomstskatten bliver beløbet afhængigt af indkomstniveauet efter endt "investering i sig selv", hvilket vel er mest retfærdigt?

"Vi formindsker incitamentet til at tage en lang videregående uddannelse, endnu mere end det er i forvejen."

"
Det er tåbeligt at rissikere at færre unge tager en uddannelse og det er associalt at svække den sociale mobilitet, hvilket jeg mener at en forringelse af SU'en i større eller mindre omfang vil medføre. "

-------------

Det bedste ville være helt at afskaffe enhver social mobilitet - fordi den dræner proletariatet for den intelligens som proletariatet har brug for, til at planlægge sit kommende oprør og overtagelse af magten.

Rasmus Kongshøj

Hvis man står midt i et bål med en isblok på hovedet har man det i gennemsnit fint. Det er samme logik borgerlige debattører bruger, når de hævder at studerende er rige, og at SU er en omvendt Robin Hood. De laver en helt horribel generalisering på baggrund af et gennemsnit, der omfatter hele livet for alle studerende.

Imidlertid kan studerende ikke gå ned i Netto og betale med penge de måske kommer til at tjene en gang. Ligeledes er der heller ikke noget en til en-forhold mellem høj uddannelse og høj løn. Der er masser af arbejdsløse akademikere, eller akademikere der har måttet følge de borgerliges råd og søge lavtlønsjobs. Ligeledes er der mange håndværkere der tjener ganske godt, især da de har helt andre muligheder for at arbejde sort end akademikere.

Hvad med at man foretog fordelingen efter den enkeltes forhold nu og her? Dvs. en anstændig SU mens man læser, og så en skat på høje indkomster, der kan betale for det. Det vil være langt mere retfærdigt end at basere systemet på gætværk og gennemsnit.

Bare et par konstateringer af fakta :

Samfundet har brug for uddannede borgere.
Studerendes erhvervsarbejde kræver tid.
Omfordeling i samfundet sker på flere måder, mest gennem indkomstskatten.
Unge mennesker er ikke ens maskiner.
Bankerne har tjent åger på SU-lån.
Der er andre sociale ydelser end SU.
De uddannede tjener ikke samme løn.

Følgelig :
Fulde leveomkostninger dækket. Vi kan jo kalde det fattigdomsydelse.
Krav til studietidens længde, med undtagelser, f.eks børn og pause til erhvervsarbejde.
I studiepauser falder ydelsen væk, og man benytter andre muligheder, som barselsydelse eller egen indtægt.
Lån skal være en privat sag uden statens indblanding.
Når den uddannede er er færdig, ingen gældsbyrde, men istedet varierende skatteevne.
Omfordelingen sørger skiftende regeringer for på deres måde.

Det er ikke så svært.

Torben Kjeldsen

Her er lidt tal
5.753 kr. om måneden er ydelsen for udeboende studerende. Herfra trækkes skat, herefter 4900 +- et par hundrede. Husleje på kollegie i gennemsnit ca. 2300kr. Så er der ca. 2600 kr. tilbage til mad , tøj, transport og bøger til studie. (og lidt fornøjelser).

En humaniorastuderende koster ca. 50.000 om året. Samlet for studiet på 5 år ca. 250000 + SU 5 år ca. 345000= ca. 600000.
Er den studerende færdig som 25 årig og pensioneres som 68 årig koster det ca. 1083 kr. måneden i 43 år. (uden renter)

Bruger den studerende et år mere koster det ca. 200 kr. mere om måneden til vedkommende pensioneres.

Ganges studieudgiften med en faktor 8 i gevinst (det samfundet får tilbage) så udgør den samfundsmæssige investering/udgift kun 12,5 % af indtjeningen.

Det kaldes da en ganske fin gearing sådan rent kapitalistisk.

Dumt sted at spare.

Niels Mosbak og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

-> Karsten Aaen
Sikken en gang vrøvl fra din side i dag.

Man skal ikke bare prøve at bilde folk ind at håndværkere laver for 150.000 kroner sort arbejde årligt, særligt ikke når det er en lodret løgn, langt de fleste håndværkere laver overhovedet ikke sort arbejde!!!

Der udover, kan man jo se på livslønninger i forhold til arbejdets nedslidning af den enkelte og de timer man bruger på sit arbejde omsætter man alt dette til hvilken grad af forkælethed den enkelte har, vil håndværkerne ligge meget langt nede, hvor imod en gymnasielærer ligger meget højt oppe, blandt andet fordi der ikke skal anvendes ret mange timer hver uge og nedslidning ikke er noget de kommer ud for.

Al løn burde beregnes ud fra hvilken grad af forkælethed man er udsat for.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg forstår ikke helt, er ROI (return of Investment) ikke god nok for nutidens ypperstepræster (Økonomerne)?

Måske er det bare DJØF studierne der er for nemme. Eller så er det fordi de er så vant til at manipulere med statistik, at de har glemt at der ligger en sandhed bag, netop statistik.
Sidste gang det lykkedes mig at finde rå data for studietider på de hårde tekniske studier, undrede det mig at på et tidspunkt, der begyndte der at optræde, data der indikerede at der var folk der færdiggjorde deres kandidat studier på 1,2 og 3 år.
Dette gjorde at den gennemsnitlige studietid faldt. Virkeligheden bag disse tal er jo simpel og logisk, det er folk der får merit overført studie tid fra et andet studie indenlandsk / udenlandsk.
Det får tallene til at se pænere ud. Men det gør jo også at man ikke kan bruge dem til noget, uden at rense disse data ud/eller korrigere disse ved at addere hele studietiden for sådan et merit overført studie.
Sjovt nok, så vidt jeg husker skete ændringen i data et par år efter, at vi fik professionelle bestyrelser på UNI.
Så nævnes der velfærdskommissionen, jeg husker at under hele debatten om efterlønnen, som jeg i starten mente skulle afskaffes og at det ikke kunne gå for hurtigt, der læste jeg faktisk rapporten.
Og jeg kan huske at jeg undrede mig over nogle af de data man brugte, så læste jeg de kilder man angav, og sjovt nok så havde man cherry picked data fra kilderne, som passede ind i konklusionen. Også selv om konklusionerne i forskningen/rapporterne man brugte som kilder var en helt helt anden en den man selv kom med i velfærdskommissionens rapport.
Det måtte jeg jo så tage konsekvensen af og ændre holdning, og tilslutte mig modstanderne af at efterlønnen skulle afskaffes.
Man skal være villig til at følge sin analyse og tage konsekvensen af den, lige meget om man ikke kan lide konklusionen, og det måtte jeg så gøre.. selv om jeg ikke kunne li' det.

Der var det at det gik op for mig at de økonomer vi hører i medierne, ikke er økonomer sådan i traditionel forstand, men teknisk politiske salgs konsulenter. Altså folk der laver tekniske argumenter til at understøtte en specifik politisk salgspolitik.
Jeg husker, at jeg fik kvalme, og at jeg efter det er røget et par niveauer op på kynisme skalaen.

Mit største problem med det her er at der er rigtig rigtig mange studier der ikke er tilrettelagt på at man skal have studie job ved siden af. Jeg kunne ikke færdiggøre mit studie med job på sidelinjen. Når hver 33% af fuldtid belastnings kursus har 2 måneder om året hvor du bare SKAL lægge 50 timer+ om ugen på en opgave i en måned, så går det ikke at ha' 25 timers erhvervsarbejde ved siden af.
Jeg har det OK med det i dag, men det var da et nederlag, og det er da en begrænsning for mig rent karriere mæssigt.
Igen så er det her et useriøst hack for at spare lidt penge, der er ingen vision, ingen fremtid i det her forslag.

Igen.. Djøffistan... landet hvor data (læses virkeligheden) ændres og manipuleres så den passer i den herskende elites plan.

Morten Østergaard kan rende mig hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær.

// Jesper

Torben Kjeldsen, Niels Mosbak og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

For mig at se er topskat nødvendig og retfærdig.

Vibeke Svenningsen

Uden at have læst de forudgående indlæg, så er der en anden pointe iht, hvorfor SU er godt. Man skaber en onfordeling i menneskers liv - de gives i ungdommen i form af gode betingelser ved uddannelse og "forventes" så også at komme til at betale tilbage via skatten sidenhen. Udover det så skabes der en loyalitet til velfærdssystemet. Denne ville selvfølgelig mindskes, hvis det blev lånefinansieret - så ville vi få ydelser kun rettet mod fattigdom, og velfærden vil ændres enorm. LA kalder denne form for ydelser også til middelklassen en art velfærdsbestikkelse - man kunne også kalde det loyalitetsskabende selvom det efterhånden har trange kår. Herunder den italesatte nødvendighed i at gøre noget drastisk ved det progressive skattesystem.

Niels Mosbak og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Overskriften er noget vrøvl!
Ingen garanti for vellønnede stillinger findes længere. I stedet er en studiegæld nok nærmere sandheden. Hvis man vil have retfærdighed kunne topskatten passende sættes kraftig i vejret!

Lad topskatten være de 73% og ingen børnepenge, som den var i 1970.

Vibeke Svenningsen

Selvfølgelig er der ingen garanti - det har der aldrig været. Der der dog en klar dokumenteret sandsynlighed!

Kristian Rikard

Jesper Friman,
"Jeg forstår ikke helt, er ROI (return of Investment) ikke god nok for nutidens ypperstepræster (Økonomerne)?". Hva mener du, ROI er et eentydigt begreb uanset om man hedder Jesper eller Kristian, om du er cand. polit. eller cand. merc.?
Men hvis du beskæftiger dig med SAMFUNDET - fællesskabet, så er ROI ikke den eneste rette målestok.
Hvad angår dine to udmærkede eksmepler, så kunne det jo skyldes at folk er nogle båtnakker eller ukvalifcerede, selv om jeg er mest tilbøjelig til at tro på din sidste mulighed "cherry picking", som er steget proportionalt med kommunikationsbranchens succes.

Jesper Frimann Ljungberg

@Kristian Rikard.

Jeg hakker en del på Djøfferne, det er selvfølgelig p*sse uretfærdigt. De er som alle andre hæderlige mennesker der bare gør deres job. Det var også derfor jeg blev meget glad, da en journalist i debatten på DR2 beskrev hvordan hæderlige embedsmænd coachede journalister til, hvor de kunne/burde søge aktindsigt for at kunne afsløre uærlige politikere (underlig nok var de fleste eksempler alle med Hjorten).
Så misforstå mig ikke, vi kan ikke køre skidtet uden DJØFfere, men der skal være balance i tingene.

Mht. ROI, så var min pointe bare at SU systemet er så god en forretning for det Danske samfund, at man skal passe på med ikke at ødelægge balancen.
ROI er en dårlig metric, når vi snakker samfundet. Hvordan prissætter du f.eks. kunst, musik m.m.

mht. at cherry picke m.m. så når man har prøvet at arbejde i en salgsafdeling, så lærer man hurtigt at gennemskue sådan noget.

// Jesper