Pressen får sværere ved at passe sin opgave som den fjerde statsmagt, hvis et forslag fra den arbejdsgruppe, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) nedsatte sidste forår, føres ud i livet.
Information er i besiddelse af et udkast til arbejdsgruppens anbefalinger, og et af forslagene er, at politiet skal have mulighed for at "afskære udlændingen fra besøg og anden kontakt, der kan medvirke til at forhindre udsendelsen". Et andet sted siges det direkte, at politiet dermed vil forhindre, at den "pågældende gennem interviews og offentlig omtale af sin person kan skabe sig et asylgrundlag".
Konkret skal udlændingelovens § 37 om fængsling af udlændinge "suppleres", som det formuleres, så politiet får lovhjemmel til en sådan afskærmning. Af samme grund skal der også være mulighed for navneforbud, referatforbud og lukkede døre under retsmøder.
'Helt urimeligt'
Såvel Dansk Journalistforbund som Danske Dagblades Forening er stærkt kritiske:
"Set ud fra et mediejuridisk synspunkt forekommer det helt urimeligt at nægte folk adgang til medier, særligt hvis der er tale om personer, der ikke er dømt," siger således DDF's chefjurist Holger Rosendal.
Næstformand i Journalistforbundet Fred Jacobsen finder, at forslaget anvender "et sygt argument":
"Det vil jo forhindre, at offentligheden får kendskab til tilfælde, hvor politiet har en dårlig sag," siger han og tilføjer, at myndighederne må leve med, at "offentlig eksponering kan betyde, at håndteringen af en udvisningssag bliver ubekvem".
Thorkild Høyer, der har været forsvarsadvokat i flere terrorsager, betegner forslaget som "langt ude i hampen".
"Det er et klart tegn på, at man ikke ønsker offentlig indsigt i den slags sager. Her er man vældig meget på kollisionskurs med Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed. Det er særdeles tvivlsomt, om det vil være lovligt," siger han og understreger, at "under alle omstændigheder vil det være et spørgsmål, som bliver indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol".
Også seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder er kritisk over for forslaget om at holde de udviste isoleret fra såvel familien som medierne:
"Vi har jo ytringsfrihed i Danmark. Jeg kan godt se ræsonnementet med, at medieomtale i sig selv kan skabe et asylmotiv, men det virker som et uforholdsmæssigt voldsomt indgreb at forbyde kontakt med familie og medier," siger han.
Samme regler for alle
Ifølge jurist Anne la Cour fra Dansk Flygtningehjælp har der tidligere været eksempler på, bl.a. i sager med iranere, at offentlig eksponering kan føre til et nyt asylgrundlag:
"Jeg har set afgørelser fra Flygtningenævnet, hvor netop spørgsmålet om offentlighed indgår i afgørelsen," siger hun.
Folketingsmedlem Morten Østergaard (R) finder det uforeneligt med en retsstats principper, hvis beslutning om isolation af en terrormistænkt udlænding træffes af politiet og ikke af en dommer:
"Der må gælde samme regler som for andre indsatte," siger han.
