Læsetid: 12 min.

'Jeg blev tortureret, så PET kunne få oplysninger'

Slag med tykke kabler, ophængning i armene, forbrændinger og elektriske stød er blandt de metoder, det syriske politi anvender, når de ønsker oplysninger tvunget ud af anholdte. Information lader her turkmeneren 'MH' fortælle om sin oplevelse af, at han i flere måneder sad i syrisk fængsel på initiativ fra PET
Slag med tykke kabler, ophængning i armene, forbrændinger og elektriske stød er blandt de metoder, det syriske politi anvender, når de ønsker oplysninger tvunget ud af anholdte. Information lader her turkmeneren 'MH' fortælle om sin oplevelse af, at han i flere måneder sad i syrisk fængsel på initiativ fra PET
28. februar 2009

Den anden maj 2007 fløj tre turkmenere af irakisk herkomst fra Københavns Lufthavn til Syriens hovedstad Damaskus. Den ene af de tre mænd var 32-årige ''MH'', der ikke ønsker sit fulde navn frem. De to andre var hans onkel og fætter.

'MH' havde to formål med rejsen, fortæller han: Dels ville han købe varer til sin mobiltelefonbutik på Nørrebrogade i København, dels ville han blandt eksil-irakerne i Syrien lede efter oplysninger om sin bror, som var forsvundet i Irak.

Rejsen til Syrien udviklede sig dog på en fuldstændig uventet måde for 'MH'. Han fik aldrig ledt efter sin bror, og han fik heller aldrig købt varer til sin butik. I stedet blev han fængslet, forhørt og tortureret af det hemmelige syriske politi. Da han efter tre måneder blev løsladt og fløj retur til Kastrup, ventede PET i lufthavnen, hvor de anholdt ham. Derefter sad han varetægtsfængslet i otte måneder, mistænkt for at være til fare for statens sikkerhed. Han fik frataget sin opholdstilladelse og blev administrativt udvist af Danmark, uden mulighed for at få prøvet sin sag ved domstolen og uden at få at vide, hvad han er mistænkt for.

For fire uger siden fik ''MH''s danske kone en søn, der har fået navnet Daniel. I forvejen har ægteparret datteren Hadice på 14 måneder. Men hverken Hadice eller Daniel skal regne med at se deres far særlig ofte i fremtiden. 'MH' er nemlig på tålt ophold i Danmark, og han er derfor pålagt at bo i Center Sandholm. Hver formiddag kl. 10 skal han melde sig hos politivagten i det nordsjællandske flygtningecenter, og måske kommer det til at være sådan resten af hans liv.

'MH' kom til Danmark i 2000 som asylsøger. Han fik en midlertidig opholdstilladelse året efter og en permanent opholdstilladelse i 2005.

Onkel var oprørsleder

I Danmark har han arbejdet som folkeskolevikar, i en restaurant og hos en bager, og han har bl.a. taget kurser i gaffeltruck og som mobiltelefonprogrammør. I 2005 blev han selvstændig erhvervsdrivende og etablerede sig med en mobiltelefonforretning på Nørrebrogade i København. Året efter giftede han sig med en dansk kvinde.

"Jeg havde ingen rettigheder i Irak, fordi jeg var turkmener. De anholdt min far, og jeg blev bange for, at de også ville anholde mig, så jeg flygtede. Jeg valgte at tage til Danmark, fordi jeg allerede havde nogle onkler her."

En af 'MH''s onkler i Danmark er en kendt person blandt turkmenere, fordi han i 1970'erne stod i spidsen for et turkmensk oprør i Irak. Selv er 'MH' aktiv i den turkmenske forening i Danmark.

Anholdt i lufthavnen

"Min fætter og onkel har dansk statsborgerskab, men da jeg skulle gennem paskontrollen i Damaskus, sagde politiet, at der var problemer med mit danske fremmedpas. De tog mig til detentionen i lufthavnen, og en mand i civilt tøj sagde, at jeg skulle blive der. Min onkel og fætter blev også anholdt," fortæller 'MH'.

"Jeg kunne godt regne ud, at manden i det civile tøj var fra den syriske efterretningstjeneste, men jeg vidste ikke på hvilket niveau, eller hvor han kom fra. I Syrien kan man ikke spørge om den slags."

'MH' blev lagt i håndjern, fik bind for øjnene og blev kørt væk fra lufthavnen: "Jeg ved ikke, hvor længe vi kørte, men ca. 25-30 minutter."

De kørte ham til et fængsel, hvor efterretningsmanden begyndte at stille spørgsmål. 'MH' var ikke meget for at sige noget. "Så sagde han, at de havde specielle metoder og bad en af de andre om at hente kabel og kniv. Han kom tilbage med nogle tykke elkabler og en meget stor kniv. Jeg sagde, at jeg ikke kunne snakke, for jeg havde ikke noget at sige, så blev manden i civil vred og råbte: 'Tag ham med!' De førte mig ned til en fængselscelle to-tre etager under jorden. Cellen målte tre x to meter og var helt tom. Der var kun to tæpper, et til at ligge på og et til at tage over sig. Der var ikke elektrisk lys, og når metaldøren lukkede, blev der næsten helt mørkt."

PET ønskede fængsling

Efter to dage blev 'MH' bragt op til forhør igen.

"Jeg gentog, at jeg ikke havde noget at sige, så til sidst opgav de og sendte mig ned igen. Men efter endnu to dage kom de tilbage og placerede mig sådan, at jeg kunne se min fætter og onkel blive løsladt. Jeg vidste godt, at det ville ske, for de har dansk statsborgerskab, så de kunne ikke beholde dem."

Ifølge 'MH' var den syriske efterretningstjeneste 'ikke specielt professionelle'.

"Manden i civil sagde, 'vi ved godt, at du har været i Syrien tre gange'. Men det passede ikke. Jeg har været i Syrien næsten 10 gange. Jeg sagde til ham, at han skulle hente mit pas og kigge på det. Så sagde han, 'okay, du har været her 10 gange'. Så hentede han en af de andre fanger og sagde til en af betjentene, at han skulle slå ham for øjnene af mig. Jeg blev selvfølgelig lidt ked af det, men det rørte mig ikke så meget, for jeg har set meget krig og mange grusomme ting i Irak. Bagefter sagde han, at nu skulle jeg snakke, hvis ikke jeg ville have samme behandling. Men jeg fortalte, at jeg havde sagt alt, hvad jeg vidste," fortæller 'MH'.

Selv om de syriske efterretningsagenter ikke vidste, hvor mange gange 'MH' havde været i Syrien, kendte de til hans fortid i Danmark.

"De viste mig billeder taget i København, hvor jeg sad i min bil, var på vej ind i min opgang og min butik," fortæller 'MH'. De havde desuden indgående kendskab til hans familieforhold og hans omgangskreds.

Under forhørene fortalte de syriske efterretningsagenter ham flere gange, at de ikke selv var interesserede i ham.

"De fortalte, at de havde fået oplysninger fra PET om mig, bl.a. mit navn, og hvornår jeg skulle ankomme til Damaskus."

PET har afvist at kommentere 'MH''s anklage: "Af principielle grunde kan PET hverken be- eller afkræfte oplysninger om efterretningstjenestens samarbejde med udenlandske myndigheder i konkrete sager. Det ligger imidlertid fast, at efterretningstjenesten ikke videregiver oplysninger til udenlandske myndigheder, hvis der er grund til at antage, at oplysningerne skal danne grundlag for anvendelse af tortur eller anden nedværdigende umenneskelig behandling eller straf," skriver PET i en mail til Information.

I juli 2007 fik 'MH' at vide, at han ville blive løsladt.

"Men det blev ikke til noget. Manden fra efterretningstjenesten sagde, at Danmark ikke ville have mig tilbage, og at PET havde bedt dem om at tilbageholde mig i længere tid."

Under forhørene skulle 'MH' se på foto af en lang række udlændinge i Danmark, bl.a. turkmeneren Amer Saeed, som Information tidligere har bragt interview med, og som ligesom 'MH' i dag er på tålt ophold, fordi han ifølge PET er til fare for den danske stats sikkerhed.

"De viste mig et pasbillede af Amer Saeed og spurgte, hvad han lavede, og hvad han tænkte på. Jeg fortalte dem, at jeg kender Amer fra Danmark, hvor alle turkmenere kender hinanden, men at jeg ikke anede, hvad han tænkte på. Efterretningsmanden fortsatte med at remse en lang række navne op og vise mig billeder af flere folk. Men jeg kendte dem ikke, så han begyndte at slå mig med et kabel," fortæller 'MH'.

Hejst op i armene

Når 'MH' blev ført rundt i fængslet, havde han bind for øjnene. Det samme gjaldt under de fleste af forhørene. Omtrent hver anden dag blev han udsat for tortur, fortæller han.

"De hentede mig om morgenen uden at give besked forinden. Nogle gange kunne jeg se, andre gange kunne jeg ikke se. Men selv om jeg fik bind for øjnene, kunne jeg fornemme, at det var et stort rum. Nogle gange skulle jeg stå op, andre gange skulle jeg sidde på gulvet, og andre gange igen blev jeg hængt op i armene."

'MH' fortæller, at der normalt var to-tre personer til stede under forhørene.

"Den ene slog mig, mens de to andre så til. De slog på ryggen og på benene. Men kun på bagsiden, aldrig foran. De bandt mine arme sammen foran og hejste mig op. Nogle gange slog de mig imens, andre gange lod de mig bare hænge i op til et døgn. En enkelt gang lagde de mig i håndjern og varmede metallet op, så det brændte. Men de fleste gange slog de med kabler."

'MH' har også fået elektriske stød et par gange, men ikke med særlig kraftig spænding. "Det ved jeg, for jeg er uddannet elektriker i Irak," siger han.

"Torturen gjorde meget, meget ondt. Efter et stykke tid forsvandt man nærmest. Det føltes lidt som at være fuld, jeg var helt væk. Så kastede de koldt vand på én, for at man skulle vågne op igen, og så fortsatte det," fortæller han og tilføjer:

"De har et system: Hver gang, de havde slået mig, kom der en læge og tjekkede mig. Han gav mig medicin og en speciel creme, som kunne fjerne de blå mærker og få sårene til at hele. Man kunne ikke selv bestemme, om man ville have cremen. Man skulle."

Nægtet mad i en måned

Maden i fængslet var spartansk: Tyndt arabisk brød og måske lidt ost til morgenmad, lidt ris med sovs til frokost, og en enkelt kartoffel og en kop suppe til aftensmad. Værre var det med drikkevand. Det kunne fangerne kun få på toilettet: "Klokken seks om morgenen vækkede de dig og førte dig derover. Efter tre minutter begyndte de at banke på døren. Hvis du blev dér over fem minutter, kastede de koldt vand på dig. Man fik kun lov til at komme på toilettet klokken seks om morgenen, klokken to om eftermiddagen og klokken 10 om aftenen. En eller to gange om måneden fik man lov til at komme i bad. Nogle fik slet ikke lov," fortæller 'MH'.

"Hvis ikke man ville samarbejde, tog de maden fra én," fortæller 'MH'. Han fik ikke mad i en periode på 32-35 dage som straf for, at han ikke ville snakke. Bagefter kunne han kun tåle sondemad, fordi hans mavesæk var skrumpet så meget ind.

"Jeg var meget svækket. Jeg tabte mit hår og mistede en masse blod," fortæller han.

Den dag i dag har han stadig både fysiske og psykiske men efter torturen.

"Jeg kan ikke sove om natten, kun om dagen, og jeg drømmer stadig de her frygtelige ting," siger han.

Efter halvanden måned fik 'MH' besøg i fængslet.

Besøg af dansk konsul

"Der kom en kvindelig konsul fra den danske ambassade. Hun fortalte mig aldrig, hvad hun hed. Hun spurgte, om jeg blev tortureret, men jeg turde ikke fortælle om det, selv om den syriske efterretningstjeneste ikke forstod dansk."

På et foto har 'MH' udpeget den daværende danske konsul: Hendes navn er Ann-Mari Petersen, og den 1. marts skifter hun til posten som konsul i Saudi-Arabien.

Efter cirka en måned kom den danske konsul på endnu et besøg i fængslet. Men hvor 'MH' første gang oplevede hende som hjælpsom, var hun mere kort for hovedet denne gang, hvor hun var ledsaget af en repræsentant for Udlændingeservice, som ikke præsenterede sig.

I en mail til Information skriver afdelingschef Lars Thuesen fra Udenrigministeriet, at den daværende danske konsul i Damaskus "efter længere tids pres" fik adgang til at besøge 'MH' i fængslet. Ifølge Lars Thuesen bad 'MH' konsulen om ikke at fortælle om torturen: 'MH' "anmodede samtidigt om, at ambassaden ikke nævnte de ting, han havde fortalt om behandlingen, over for de syriske myndigheder."

Lars Thuesen bekræfter også, at konsulen på sit andet fængselsbesøg fulgtes med en embedsmand fra Udlændingeservice.

"Manden fra Udlændingeservice sagde, at Danmark havde ændret min opholdstilladelse, og at jeg var til fare for statens sikkerhed og skulle udvises til Irak. Han sagde, 'fra Damaskus skal du tage direkte til Irak. Du skal ikke komme tilbage til Danmark'. Han sagde også, at hvis jeg ville klage over afgørelsen, skulle jeg sidde fængslet i Syrien og vente, mens de behandlede sagen. Jeg spurgte ham, om han troede, det var et hotel, jeg befandt mig på. Det svarede han ikke på," fortæller 'MH'.

Under besøget sagde den syriske efterretningstjeneste til den danske konsul, at de ville løslade 'MH', hvis ikke PET fremlagde nogen beviser inden den 5. august. Mellem den 2. og 5. august 2007 blev 'MH' sat på fri fod. Han kan ikke rekonstruere datoen mere præcist, fordi hans tidsfornemmelse blev diffus under opholdet i isolationscellen: "Efter jeg havde været ca. tre måneder i fængslet, kom de syriske efterretningsfolk og hentede mig i cellen. De tog mig med til hovedkvarteret og sagde, at jeg var fri, men at jeg ikke skulle rejse til Danmark, for så ville jeg blive anholdt igen. De sagde også, at hvis jeg alligevel ville til Danmark, skulle jeg kontakte den danske ambassade gennem dem."

- Hvorfor tror du, at du blev tilbageholdt?

"Jeg regner med, at problemet stammer fra Irak. Jeg har arbejdet for den turkmenske forening, og derfor kan kurderne ikke lide mig. Siden 1950'erne har min familie været stærkt involveret i foreningens arbejde, og mine onkler flygtede i begyndelsen af 1980'erne fra Irak til Danmark. Jeg er ikke rigtig irakisk statsborger, selv om jeg er født i Irak. På mine identitetspapirer står der, at jeg er turkmener, ikke iraker, og kurderne siger, at vi skal ud efter Saddams fald."

'MH' føler sig overbevist om, at den kurdiske regering i Nordirak har presset på:

"Danmark og Sverige har et meget tæt samarbejde med kurderne. Hvis de kurdiske myndigheder i Nordirak siger til danskerne, at vi udgør et problem, så bliver vi til et problem. Men PET har aldrig sagt til mig, hvad de tror, jeg har gjort."

PET venter i Kastrup

Efter løsladelsen strejfede 'MH' rundt i Damaskus en halv snes dage. Så besluttede han sig for at tage tilbage til Danmark, dels fordi hans familie bor i Danmark, dels fordi han var klar over, at han ikke ville kunne tage andre steder hen, fordi efterretningstjenester udveksler oplysninger.

"Jeg købte en flybillet til Danmark og fortalte det til konsulen fra ambassaden. Jeg fortalte hende også, at jeg var blevet slået og mishandlet," fortæller 'MH'.

Da han landede i Københavns Lufthavn, blev han mødt af en talstærk politistyrke - tre betjente i uniform og syv-otte i civil.

"De sagde, at jeg var til fare for statens sikkerhed og kørte mig til Vestre Fængsel. Jeg var meget træt og syg. En læge tjekkede mig og overflyttede mig til sygeafdelingen, hvor jeg i otte måneder fik medicin og behandling."

Næste dag får han beskikket Henrik Stagetorn blev fremstillet i dommervagten: "Dommeren fik kun et enkelt stykke papir. Jeg blev fængslet i to uger, og sådan kørte det i månedsvis, hvor jeg igen og igen blev fængslet i to uger."

To dage efter hjemkomsten fra Syrien fik 'MH' imidlertid et uventet besøg af PET.

"To betjente sagde til mig: Hvis du er enig med os, så dropper vi det her. Så spurgte jeg, hvad det var, de ville have af mig, og de fortalte, at de ville have mig til at rapportere, hvad folk laver. Men jeg vil ikke udspionere folk, så jeg sagde nej. Så sagde den ene PET-mand: 'Okay, så må du blive i fængslet i meget lang tid, og måske sender vi dig tilbage til Irak, hvor du også vil blive fængslet."

Efter otte måneder i Vestre Fængsel blev 'MH' løsladt den 1. april 2008. I dag er han på tålt ophold i Center Sandholm, hvor han har daglig meldepligt.

"Hvis ikke jeg var gift og havde familie i Danmark, ville jeg aldrig være taget tilbage hertil. Nu skal jeg bare have renset mit navn, så jeg kan rejse til et tredje land og slå mig ned med min familie."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu