Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tys-tys-advokater anvendes allerede

En lille gruppe håndplukkede danske advokater er udvalgt tili dybeste hemmelighed at forsvare borgere, som PET ønsker at aflytte. Men hvordan systemet med sikkerheds-godkendte advokater fungerer, er fuldstændig mørkelagt
Indland
10. februar 2009

De har været der i årtier, men ingen aner, hvordan de arbejder, hvem de er - eller blot hvor mange, de er.

En lille gruppe særligt udvalgte advokater møder gang på gang op i byretterne landet over for at forsvare borgere, som efterretningstjenesten ønsker at aflytte eller ransage. Systemet med særligt sikkerhedsgodkendte advokater vil formentlig snart blive udvidet til at omfatte sager om udvisning af udlændinge, der anses for at udgøre en fare for det danske samfund.

Tidligere justitsminister Ole Espersen har været med til at indføre systemet, men fortryder i dag.

"Vi indførte det for at give borgerne en vis beskyttelse, men set i bakspejlet var det ikke nogen god idé," siger den tidligere minister, der i dag er professor emeritus i retsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han advarer på det skarpeste mod at udvide brugen af særligt sikkerhedsgodkendte advokater og mener i stedet, at ordningen bør ophæves.

Juraprofessor Henning Koch er enig i, at systemet er dybt problematisk, ikke mindst fordi det er umuligt at kontrollere på grund af det ekstreme hemmelighedskræmmeri, som pålægges de involverede.

Tys-tys-tys

- Dav, jeg ringer for at høre, hvad du mener om brugen af særligt sikkerhedsgodkendte advokater?

Advokat Merethe Stagetorn: "Det har jeg ingen kommentarer til."

- Jeg har ellers hørt, at du er en af dem?

"Det har jeg ingen kommentarer til."

- Betyder det, at du ikke kan fortælle mig, om du er en af de sikkerhedsgodkendte advokater?

"Ja, det betyder det. Men du kan godt skrive, at det har jeg ingen kommentarer til."

Hemmelighedskræmmeriet om den lille gruppe særligt sikkerhedsgodkendte advokater er nærmest totalt.

Trods utallige henvendelser til Justitsministeriet, som udpeger dem, er det ikke lykkedes at få oplyst det mindste om ordningen. Heller ikke de forskellige advokatforeninger kan kaste det mindste lys over, hvem disse advokater er, hvor mange, der nyder denne særlige form for tillid - eller blot de nærmere praktiske vilkår, som de arbejder under. Antallet af retssager, som de medvirker i, er også en velbevaret hemmelighed.

Kun en enkelt advokat har i tidens løb indrømmet at have været særligt sikkerhedsgodkendt. Det er den nu 85-årige advokat Lisbeth Viktor Hansen. Men hun vil ikke udtale sig om arbejdet med henvisning til, at det er mere end 20 år siden.

Da hun i sin tid bad om at blive løst fra opgaven, skete det imidlertid med begrundelsen, at hendes indsats "ikke gjorde nogen særlig forskel".

Fortryder ordningen

Og det er netop en af de anker, som tidligere justitsminister Ole Espersen har i dag. Han var som ledende socialdemokrat selv med til at indføre systemet i forbindelse med en større retsreform. Før retsreformen, der havde til formål generelt at stille forsvarer og anklagemyndighed mere lige i straffesager, var der slet ingen forsvarer til stede i retten, når PET bad om tilladelse til at aflytte folk. Beskikkelsen af en række særligt sikkerhedsgodkendte advokater var derfor en klar forbedring af retssikkerheden for den enkelte borger.

I dag er Ole Espersen imidlertid overbevist om, at ordningen er en fejltagelse.

"Da ordningen blev indført, var der tale om en klar forbedring af borgernes retssikkerhed, og det var vores formål, men når jeg ser på det i dag, mener jeg, at ordningen bør ophæves," siger Ole Espersen.

"Som ordningen fungerer i dag, lever Danmark ikke op til de standarder, man bør kræve af en moderne retsstat."

Juraprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet er enig i, at det ekstreme hemmelighedskræmmeri gør systemet med særligt sikkerhedsgodkendte advokater helt uigennemskueligt og dermed umuligt at kontrollere.

"Ordningen var genstand for en voldsom debat, da den blev indført, og jeg har tit tænkt på, hvordan den egentlig fungerer, men det er jo umuligt at vide noget om, når ingen af de involverede må udtale sig om det", siger han og husker, at en del af kritikken dengang handlede om, at anvendelsen af særligt godkendte advokater kunne blive en glidebane.

En advokat til 11 klienter

Formanden for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, er adskillige gange stødt på retsreferater, hvor det fremgår, at hans klienter har været aflyttet af PET efter en dommerkendelse. Navnet på den advokat, der har forsvaret den aflyttede, er imidlertid altid udeladt.

"I Vollsmose-sagen var en enkelt særligt godkendt advokat f.eks. sat til at forsvare 11 personer, som allerede var blevet aflyttet af PET i månedsvis. Retsmødet varede halvanden time, og anklagemyndigheden var mødt op med flere anklagere, der alle havde indgående kendskab til tonsvis af aflytningsmateriale, som allerede var indhentet. Den advokat havde ikke en kinamands chance for at yde nogen af dem et effektivt forsvar."

Samme konklusion kom Højesteret til senere.

"Der er ikke lige vilkår i mange af disse sager," konstaterer Elmquist, der ligesom Ole Espersen mener, at systemet bør ophæves og bestemt ikke udvides.

"Det er et forkert system, som ikke hører hjemme i et retssamfund. Berettiget eller uberettiget skaber det mistillid både til advokatstanden og retssystemet som sådan", siger han.

En af forklaringerne på hemmelighedskræmmeriet lyder, at de involverede advokater risikerer afpresning, hvis deres navne kommer frem, f.eks. i forbindelse med en spion-aflytning.

Men den indvending afviser Elmquist.

"Det er vel ikke anderledes end i sager, der involverer andre former for alvorlig kriminalitet. Afpresning og intimidering er en risiko, som advokater altid løber," siger han.

Et lovforslag om at indføre særligt godkendte advokater i sager om udvisning af udlændinge, der anses for at være en trussel mod statens sikkerhed, ventes fremsat inden den 1. april. På forhånd bakker regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne op om ideen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her