Nyhed
Læsetid: 2 min.

Valgløfter til boligejere kan ramme Fogh i nakken

Fogh advarede før valget mod stigninger i boligskatten fra en S-ledet regering. I dag vil regeringen ikke tage afstand fra et forslag om at skære i boligfradragene
Indland
4. februar 2009

Risikerer Fogh at lave "en Nyrup", hvis han gennemfø-rer forringelser for boligejerne?

Dét spørgsmål svirrede i går på Christiansborg, efter at Skattekommissionen i sin rapport direkte foreslår at skære i rentefradraget for boliglån.

Under valgkampen i 2007 advarede Anders Fogh Ras-mussen (V) i et personligt brev til 400.000 husejere om, at en regering med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister ville ned-sætte en skattekommission, hvor "alt er i spil" - herun-der boligbeskatningen.

I brevet antydede han kraftigt, at dét ville betyde stigende skat på boliger - og lovede, at der under hans ledelse ikke vil komme "skattemæssige overraskelser".

Nogle måneder efter valgsejren nedsatte han selv-samme skattekommission - der nu blandt andet har bragt forslaget om ringere rentefradrag for boligejerne i spil. Og hvis regeringen gennemfører dét, er der tale om et "svigt", mener Skatteborgerforeningen.

På sit pressemøde i går afviste statsministeren at for-holde sig til forslaget. Men han slog fast, at det gamle valgløfte alene handlede om ejendomsværdiskatten.

Talte ikke om fradrag

"Jeg har faktisk aldrig no-gensinde talt om hverken rentefradraget eller andre fradrag i skattesystemet. Men under alle omstændig-heder, så går vi ind for, at der skal være tryghed om folks bolig. Det er et af de principper, regeringens udspil vil hvile på", sagde han med henvisning til det skatteudspil, som regeringen vil fremlægge senere på måneden.

Ingen i regeringen har taget direkte afstand fra boligforslaget - og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde mandag direkte, at det ikke er muligt at gennemfø-re en skattereform uden at bringe de 2,1 mio. danske husejere i spil.

Dét har bragt minderne frem om daværende stats-minister Poul Nyrup Ras-mussens famøse efter-lønsløfte fra valgkampen i 1998. Dengang garanterede Nyrup, at han ikke ville røre ved efterlønnen - hvorefter ordningen blev ændret, efter at han havde vundet valget.

Resultatet var massive vælgerprotester - og var en stærkt medvirkende årsag til, at Fogh indførte sin såkaldte kontraktpolitik med enkle og klare valgløfter, som vælgerne kan måle regeringen på.

På gårsdagens pressemøde fastslog statsministeren selv, at der er en "krystalklar" forskel på boligløftet i dag og efterlønssagen fra dengang.

Men uanset forskellen kan sagen alligevel blive farlig for Fogh. Det hele afhænger af, hvordan befolkningen vil opfatte det, siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær:

"Hvis befolkningen opfatter det som løftebrud, så er det også det. Nyrup mente jo også godt, at han kunne for-klare sig - at han havde sikret efterlønnens overlevelse. Men opfattelsen hos vælgerne var anderledes."

Forståelse hos vælgerne

På samme måde prøver Fogh i dag at definere, hvordan hans løfter skal fortolkes.

"Og det gør han helt sikkert kun, fordi han har på for-nemmelsen, at befolkningen godt forstår det store regne-stykke: At det, de taber på fradragene, vinder de på skattelettelserne," siger Krause-Kjær.

Politisk kommentator Hans Engell tror ikke, at boligspørgsmålet vil give pro-blemer for Fogh hos vælgerne:

"Man skal også huske på, at hvis man på den ene side sænker topskatten, og man ikke samtidig tager fat på boligfradraget, så betyder det, at en stribe meget velhavende boligejere bliver overforgyldte. Det tror jeg godt, at befolkningen forstår."

Regeringens lunkne udmeldinger får Dansk Folkeparti til at kræve en hurtig aftale om boligbeskatning - uden S og SF.

"Vi kan ikke leve med en situation, hvor boligmarke-det bliver sat totalt i stå, fordi usikkerheden fra den finansielle krise bliver," siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her