Læsetid: 5 min.

Ventede et år på speciallæge

For folk uden sundhedsforsikring kan vejen til den nødvendige behandling være lang og besværlig. Steen Bonde oplevede at måtte vente mere end et år på en tid hos sin neurolog, da han skulle have justeret sin parkinsonmedicin
-Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, at jeg kunne søge en anden neurolog. Jeg vidste ikke, at min læge måtte give mig en anden, eller at der lå andre i nærheden for den sags skyld-, siger Steen Bonde, der måtte vente mere end et år på en tid hos sin neurolog

-Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, at jeg kunne søge en anden neurolog. Jeg vidste ikke, at min læge måtte give mig en anden, eller at der lå andre i nærheden for den sags skyld-, siger Steen Bonde, der måtte vente mere end et år på en tid hos sin neurolog

Nicolai Lorenzen

2. februar 2009

I dag har op omkring en million danskere en privat sygeforsikring, der giver mulighed for at springe køerne hos speciallægerne over. Forsikringsselskaberne lover ventetider på højest 10 dage, og det står i skærende kontrast til den tålmodighed, som oftest kræves af folk uden en forsikring.

Steen Bonde er 54 år og fik for fire år siden stillet diagnosen 'parkinson'. Sygdommens hårde karakter fik ham til at skifte fuldtidsjobbet i trævarebranchen ud med et deltidsjob i et dørfirma. De seneste to år har det imidlertid ikke kun været kampen mod sygdommen, der har fyldt meget, men også en kamp mod sundhedssystemets lange ventetider til speciallæger. For da Steen Bonde skulle have justeret doseringen af den medicin, der gør sygdommen tålelig at leve med, måtte han vente mere end et år på en tid hos sin neurolog.

"Jeg var helt desperat til sidst. Når man er så syg, som jeg var, fordi min medicin skulle justeres, så har man brug for lægebehandling, og man har brug for vejledning. Og det kunne jeg ikke få. Jeg fik bare en afvisning med besked om, at der var andre, der var vigtigere end mig," siger han.

Lange køer

Steen Bonde er langtfra den eneste, der har måtte væbne sig med tålmodighed. Der findes ingen officielle undersøgelser over ventetid til speciallæger, men en rundringning foretaget af Information afslører lange køer hos neurologer, hvor der i tre ud fire tilfælde var mere end en måneds ventetid. Er det knæet, den er gal med, kan man hos ortopædkirurgerne se frem til en måneds ventetid i mere end halvdelen af tilfældene. Og de lange ventelister til speciallægerne forventes kun at vokse sig endnu større de kommende år, viser en undersøgelse fra 2007 fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. I 2010 vil der således mangle 4.000 speciallæger, i 2015 vil tallet være steget til 6.000, og i 2020 vil der mangle helt op til 9.000 speciallæger.

Ulige adgang

Alligevel kan forsikringsselskaberne love korte vente-tider på at komme til speciallæge ved at indgå aftaler om, at forsikringspatienterne tilses i speciallægernes 'fritid', altså ved siden af deres overenskomst med regionerne. Og det skaber ulige adgang til sundhedsvæsnet, mener Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter, enparaplyorganisation forpatientforeninger i Danmark med mere 750.000 medlemmer.

"Det stiller spørgsmålstegn ved princippet om, at alle patienter har lige ret til sundhedsvæsnets ydelser. Arbejdsgiverne kan trække forsikringen fra i skat, så sundhedsforsikringer retter sig jo primært mod folk i arbejde, og det betyder, at de, der står uden for arbejdsmarkedet, afskæres fra sådan en begunstigelse. Derudover er der en meget væsentlig gruppe af kronisk syge, som eksempelvis personer med hjertelidelser eller kræft, som oftest er helt afskåret fra at tegne en forsikring, selv om de bidrager til finansieringen i kraft af arbejdsgivernes fradragsret," siger han.

I dag tilhører ni ud af ti sundhedsforsikringer privat-ansatte. Men også offentligt ansatte er ved at komme med på bølgen. Til gengæld er kun yderst få pensionister, kontanthjælpsmodtagere eller andre uden job dækket af en forsikring.

Ulige brug af læger

Men det er ikke kun i forhold til den stigende mangel på speciallæger, at de private sygeforsikringer vækker bekymring.

Selv om den økonomiske ulighed i Danmark er lavere end i mange andre vesteuropæiske lande, tegner der sig et helt andet billede, når det kommer til sundhedsvæsnet. Danmark ligger sammen med de øvrige nordiske lande højest i forhold til social ulighed i både sygdom og dødelighed. For hvor højtuddannede danskere kan bryste sig af at have en middel-levetid i verdensklasse, må dem med de laveste indkomster i Danmark nøjes med at sammenligne sig med niveauet i Østeuropa. En tendens, der har været stigende gennem de seneste 25 år.

Finn Diderichsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, påpeger, at en af årsagerne er den ulige brug af speciallæger.

"Speciallæger udgør en meget central rolle i behandlingen af sygdomme. Hvis man eksempelvis skal have en af de mere avancerede kræftundersøgelser, er det kun en speciallæge, der kan henvise én til undersøgelsen. Men i Danmark er det ikke alle samfundsgrupper, der kommer lige meget til sådanne undersøgelser," siger han og forklarer, at dem med lavere uddannelse gør langt mindre brug af speciallæger end højtuddannede, selv om de vurderes at have det største behov.

"Adgang til behandling i sundhedsvæsnet slår skævt, og det giver en ulighed i overlevelsen af sygdomme."

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet i Health Economics fra 2004 viser, at Danmark ligger blandt de lande i Europa, hvor uddannelsesniveau har størst betydning for brug af speciallæge, kun overgået af Irland og Portugal.

Autoritetstro

En hverdag med parkinson, uden en korrekt afmålt medicin, var hård for Steen Bonde. Alligevel gik der mere end et år, før han fik sin læge til at finde en anden neurolog.

"Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, at jeg kunne søge en anden neurolog. Jeg vidste ikke, at min læge måtte give mig en anden, eller at der lå andre i nærheden for den sags skyld," siger han og tilføjer:

"Jeg har en vis respekt over for læger. Jeg skal jo have hjælp, så hvis jeg klager for meget, vil de måske ikke hjælpe mig. Bare at klage på den måde, jeg har gjort, skal der mod til," siger han og henviser til de to gange, han ringede op til sin neurolog for at rykke for en ny tid.

Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut, mener, at det danske sundhedsvæsen er blevet meget mere forbrugerorienteret.

"Man skal selv lægge pres på lægen for at komme til, og det er meget lettere, hvis man har en høj uddannelse. I dag kræver det en del at komme rundt i systemet: Praktiserende læger har ikke ressourcer til at kommunikere med dårligere uddannede mennesker. Man er selv ansvarlig for at få den rette behandling," siger han og understreger, at de private sygeforsikringer kun gør problemet værre.

"Det er vigtigt, at der ikke sker en yderligere skævvridning i brugen af speciallæger. Her i landet har vi heldigvis en lige adgang til praktiserende læger, der håndterer de 90 procent mest almindelige sygdomme. De sidste 10 procent kræver speciallægebehandling, og det skal vi helst sende folk til i samme frekvens," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu