Nyhed
Læsetid: 4 min.

Warner Bros., Sony og den svenske stat vs. 22 millioner internetbrugere

Underholdningsbranchens giganter har sammen med den svenske stat slæbt de fire unge mænd bag fildelings-sitet The Pirate Bay for retten. Sagsøgerne hævder, de taber enorme summer på grund af ulovlig kopiering, men det er snarere underholdningsindustrien, der har sovet i timen, siger ekspert
Gottfrid Svartholm Varg og Peter Sundin risikerer op til to års fængsel, hvis de kendes skyldige i at have forbrudt sig mod ophavsretten.

Gottfrid Svartholm Varg og Peter Sundin risikerer op til to års fængsel, hvis de kendes skyldige i at have forbrudt sig mod ophavsretten.

Fredrik Persson

Indland
19. februar 2009

Et stort, sort piratflag vejer foran indgangen til retsbygningen i Stockholm, hvor sagen om The Pirate Bay i disse dage kører på højtryk. En sag, der har skabt voldsom debat om internettets funktion i fremtiden, og om, hvorvidt de fire unge mænd bag siden skal straffes som storforbrydere - eller hyldes som frihedskæmpere.

På anklagebænken sidder de fire bagmænd: Peter Sunde, Gottfried Svartholm Warg, Frederik Neij og Carl Lundstrøm. De er tiltalt for at have bidraget til ulovlig fildeling af copyright-beskyttet materiale. Selv mener de ikke, de har gjort noget galt, da de blot gør det muligt for deres brugere at dele filer og ikke selv har noget ulovligt materiale liggende på hjemmesidens server.

Sagsøgerne, der bl.a. tæller giganter som Warner Bros., 20th Century Fox Films og Sony BMG, argumenterer for, at de hvert år taber gigantiske summer på, at deres produkter kopieres og distribueres på sider som The Pirate Bay. De kræver omkring 80 millioner danske kroner fra The Pirate Bay, og hvis de fire unge mænd taber retssagen, kan det give dem op til to års fængsel.

Lige nu ser det skidt ud for anklager Håkan Roswall, der allerede i går valgte at droppe anklagen om eksemplarfremstilling, så de fire mænd nu kun er tiltalt for at have bidraget til ulovlig fildeling. Anklagen blev droppet, fordi det kom frem i retten, at det faktum, at brugerne af The Pirate Bay har kunne lave deres egne kopier, ikke betyder, at The Pirate Bay har hjulpet til med at fremstille eksemplarer af copyright-beskyttet materiale.

De snylter på os

Sagen mod The Pirate Bay er principiel og kan danne præcedens for lignende sager i Sverige, ligesom den kan inspirere udenlandske medieproducenter til at indlede lignende sager imod de mange andre fildelingssider, der findes på internettet. Thepiratebay.org har 22 millioner aktive brugere.

"Det handler ikke om at stoppe fildelingen som teknik, men om at stoppe en kommerciel virksomhed, der har haft som målsætning at snylte på nye store kommercielle produkter som f.eks. Bolt, (Ny Disney-tegnefilm red.) " siger Monique Wadsted fra advokatfirmaet MASQ Law Firm, der repræsenterer fire af de store amerikanske filmselskaber.

Anklager Håkan Roswall påstår at have bevis for, at hjemmesiden primært via annoncer har indtjent over tre millioner dollar om året.

De tiltalte afviser, at de skulle have tjent noget nævneværdigt på at drive hjemmesiden, og at de penge, der er kommet ind via donationer og annoncer, er forsvundet i udgifter til teknik og andet.

"Det eneste vi gør, er at hjælpe to personer til at finde hinanden. Om de to personer bytter lovligt eller ulovligt materiale, kan vi jo ikke kontrollere," siger en af sidens bagmænd Fredrik Neij.

Det skønnes, at over 99 procent af det tilgængelige materiale på The Pirate Bay er ulovligt. Både svenske og udenlandske medievirksomheder har utallige gange truet The Pirate Bay med sagsanlæg, men har hver gang fået et flabet svar tilbage. På et pressemøde, før sagen begyndte, var kækheden ikke forsvundet.

"De må gerne sende mig en regning. Hvis den kommer, vil jeg ramme den ind og hænge den op," sagde en anden af de anklagede, Gottfried Swartholm.

Bagud

Efterspørgslen efter online-film, musik og spil er, ud fra omfanget af downloads at dømme, meget stor. Samtidig er udbuddet af f.eks. lovlige onlinefilm begrænset. Er sider som The Pirate Bay i virkeligheden bare markedsmekanismernes forlængede arm?

Leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet Niels Ole Finnemann mener, at underholdningsbranchen er bagefter udviklingen.

"Jeg synes ikke, at underholdningsindustrien har været gode nok til at gøre deres ting tilgængelige online," pointerer han.

Nytænkning fra branchens side kunne efter hans mening begrænse omfanget af ulovlig fildeling, som det bl.a. foregår på The Pirate Bay.

"Folk vil jo i almindelighed gerne følge reglerne, så hvis det ikke er voldsomt dyrt eller svært, kan man få en stor del af omsætningen hjem, ved at bruge nettet mere fleksibelt til distibution," siger han og fremhæver Apples musikprogram, iTunes, som en fornuftig løsning.

"Hvis der kom flere initiativer som iTunes, ville folk oftere overveje at bruge de lovlige metoder i stedet for de ulovlige metoder."

Internettet flyder over med støtteerklæringer til de fire drenge, der ses som frontmænd i kampen mod censur og for frihed på internettet.

"Det kan måske godt lykkes at få Sveriges befolkning til at stoppe fildelingen - men ikke før end flere millioner mennesker sidder bag lås og slå uden adgang til internettet," lyder en kommentar i et diskussionsforum på Piratpartiet.se.

Professor Niels Ole Finnemann pointerer, at internettet ikke kan behandles som et traditionelt medie.

"Hvis man blokerer internettet og gør det til et traditionelt kontrolleret medie, så blokerer man den dynamik i samfundet, som internettet er med til at give - derfor må man finde nye former for copyright-teknikker, der ikke er så begrænsende, at udbredelsen forhindres."

I dag afholdes det fjerde retsmøde ud af planlagte 13.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Petersen

Er dette endnu et bevis for at eliten i vores samfund ønsker at spærre os inde i stalde, så de kan malke os, fra de sidste værdier vi nu engang måtte have tilbage??

Fra 'terror' love der underminerer borgernes retssikkerhed og privat liv, til at man i dag ønsker at kontrollerer hvilken hjemmesider vi besøger og ikke besøger?

Vi lever i en politi stat, hvor eliten klynger til deres position som gribbe der klynger om kadaver.

For mig var pladeindustriens brancheorganisation Ifpi's 'sejr' i Danmark endnu et bevis for at vi i Danmark ønsker tilstande vi ser i USA og England. Her må man ikke engang løfte fingeren før man får tilladelse hos den patent havende, og vælger man så at gøre det alligevel, så være sikker på at mindst 10-20 personer der sidder bag deres skærme følger og lytter med.

Jeg må så bare håbe at vores svenske brødre ikke også kommer frem til den samme falliterklæring vi er kommet frem til.

22 mio + 1

DET PROBLEM sætter mig i et dilemma.

På den ene side, så er jeg lidt skeptisk overfor den drejning hele begrebet "intellectual property" har taget i dagens verden, så jeg ser gerne en opblødning, - kulturen rager mig langsomt, men patentløbetiden indenfor f.eks. teknologi og pharma, kan være direkte hæmmende for udviklingen.

På den anden side, så har jeg ikke den store respekt for de unge "Pirater", - jeg er 98% sikker på, at de kun har et motiv, som er penge, og at de griner deres røv i laser over alle dem der støtter dem af ideologiske grunde. Der går 100.000 Claus Riskjær'e og Stein Bagger'e på 1 (én!) Mahatma Ghandi eller Martin Luther King ... så lad dem da bare spille deres rolle, men afkræv dem et bevis for deres ideologiske korstog - f.eks. at de 100% fremlægger deres regnskab offentligt, og donerer alt hvad der ligger udover en normal løn + driftsomkostninger til et eller andet velgørende formål ...

Per Erik Rønne

Og forleden så jeg lige at man i EU vil forringe offentlighedens adgang til ældre musikudgivelser, så der fremover skulle gælde en 95 års regel.

Er man bange for at man ikke kan sælge nutidige indspilninger af Wagners og Verdis operaer, hvis man gratis kan downloade Furtwänglers og Verdis indspilninger, der jo som bekendt er kunstnerisk langt bedre end nutidens - der altid skal holde en 'ironisk distance' til romantikkens store følelser?

Søren Kristensen

Kunsterne og deres bagmænd kan ikke i længden regne med at overleve på reproduktioner, CD´er, DVD mv. og slet ikke online. Hvem gider betale ekstra for noget som alligevel dukker op på You Tube eller ens lokale netværk før eller siden? Kunstnerne må ud og spille live, så betaler vi gerne dyrt (rigtig kunst har alle dage været forbeholdt eliten). I øvrigt tyvstjæler kunstnerne jo selv fra hinanden på kryds og tværs (intet nyt i det) og det meste er alligevel støj. Musik er ikke hvad det har været og film er der nok af. Så altså kære kunstner: Hvis du ikke vil have din musik spillet på nettet, så lad være med at udgive den. Tænk at der er noget her i verden som ikke er blevet mere indviklet, men faktisk mere enkelt.

Christian Olesen

Dette er endnu et eksempel på at de stærke kapitalkræfter mener, at den private ophavsrets ukrænkelighed er et vigtigere princip end ytringsfrihed. Det er sjovt nok de samme "kræfter" som hævder at de vil værne om absolut ytringsfrihed!! Dobbeltmoral der basker!

Nogle vil hævde at dette ikke har noget med ytringsfrihed at gøre: WRONG. Absolut ytringsfrihed indebærer nødvendigvis at alle har ret til at vidreformidle andres ytringer, herunder ord, skreven tekst, tegninger, musik eller film.

I Danmrk blev dobbeltmoral næsten morsomt tydelig da tegneren Kurt Vestergaard (ytringsfrihedens erklærdede vogter) åbenlyst nægtede en højredrejet forening retten til at anvende hans tegning som plakat ved en demonstration

Hvis man mener at den private ophavsret er vigtigere end ytringsfrihed, så er det en ærlig sag, men man må stå ved det, og ikke stille sig selv an som ytringsfrihedens vogter!

Kære Christian Olesen,

det er da helt fint med ytringsfrihed, - men problemet er stadig at PirateBay sandsynligvis ikke er filantroper, men har kastet sig ud i projektet for at lave sig et par "Napster"-millioner.

Der er forskel på at distribuere og kapitalisere ;-)

Christian Olesen

Ytringsfrihed indebærer i mine øjne helt afgjort også retten til at videreformidle/gengive/citere/referere andres ytringer. I den sammenhæng er det ligegyldigt om man gengiver Brorson's ord, Véstergaards tegninger, Metallicas musik eller Spielbergs film. Der er således en etisk/moralsk konflikt mellem fuld opretholdelse af den kommercielle ophavnsret og forsvaret for ubegrænset ytringsfrihed.

I det konkrete tilfælde med Vestergaards tegning var der i mine øjne ikke tale om tyveri, for der var ikke tale om kommerciel udnyttelse. Den tænkte anvendelse svarede fuldstændig til at citere Martin Luther Kings ord ved en politisk demonstration.

Kommerciel udnyttelse af andres intelektuelle arbejde er også i mine tyveri, men det ændrer ikke ved relevansen af det etiske/moralske problem i at ophavsretten begrænser ytringsfriheden.

Jeg har personligt intet etisk pronlem, for jeg har i årevis argumneteret for at ytringsfrihed allerede er begrænset og fortsat skal være begrænset af en række andre regler og i øvrigt af den enkeltes samvittighed. De der har et problem er de som har iscenesat sig selv som vogtere over absolut ytringsfrihed ("man kan ikke gå på kompromis når det hadler om ytringsfrihed"), for det kan man ikke være, hvis man også bakker op om ophavsretten.

Kurt Vestergaard motiver for at tegne Mohammed kender jeg ikke. Jyllandsposten som havde bestilt tegningen havde det erklærede mål at håne, spotte og laterliggøre. Jeg tror derfor ikke på at Vestergård var oprigtigt overrasket over reaktionen.

Jakob Nørgaard

Noget som jeg synes ofte bliver glemt i debatterne er, at de store selvskaber ikke nødvendigvis har tabt penge på fildelingen. Det har de selvfølgelig hvis det er sikkert, at folk ellers havde tænkt sig at købe deres produkter. Min opfattelse er derimod at mange bare downloader ting for at have dem, eller høre dem nogle få gange (eller se i tilfælde af film). Vi går jo stadigvæk i biografen for der får vi noget andet end det oplevelsen foran computerskærmen kan levere.

Det samme gælder god musik man gerne vil have. Hvis man virkelig godt kan lide det, er de fleste parat til at købe det i en rigtig udgave, simpelthen fordi det er en federe fornemmelse at have noget fysisk i hånden - i stedet for en digital kopi.

At man derfor nægter at betale fuldkommen sindsyge penge for produkter der - når de er lavet - ikke koster noget at genproducere, kan jeg godt sympatisere med.

Jeg tror at den bedste måde at imødekomme det her på, er ved at skifte fokus på hvad kunstnerne skal tjene deres penge på. En digital kopi, som alle kan lave på et splitsekund, er ikke de penge værd man idag kræver.
Derfor bør indtjeningerne primært komme fra optrædelser og koncerter - noget som deres fans vil komme til.

Sidst men ikke mindst vil jeg bare spørge om man virkelig bør have ondt af folk, der i stedet for at tjene milliarder, må nøjes med millioner. Er det i virkeligheden ikke en mere rimelig værdi af deres, ærligt talt, ofte middelmådige arbejde?

Christian Olesen

Til Svend Karlsen

Jeg er enig med dine betratninger ovenover, og jeg forsvarer på ingen måde piraterne. De er lidt for smarte!

Mit ærinde er alene at påpege, at der er en moralsk vilkel på sagen, som nogle af de der har slået sig op som tilhængere af ytringsfrihedens ukrænkelighed bør forholde sig til!

Kære Christian Olesen,

jeg kan også erklære mig enig i dine betragtninger, - det er s'gu da næsten for kedeligt, ikke?!

;-)

Jakob Nørgaard

Jeg er for tiden arbejdssøgende og starter til august på min uddannelse. De synspunkter jeg her har givet udtryk for, udspringer af et grundlæggende ønske om at viden er frit tilgængelig. Den specifikke kommentar var møntet på eksempelvis enkeltnumre på en cd. Jeg kan ikke se det fornuftige i at man, fordi man har prøvet musikken af og hørt den et par gange, skal betale en fuld cd's pris. jvf. argumentet om at mange af de ting der bliver downloadet, ikke nødvendigvis ville være blevet købt hvis teknologien ikke var til rådighed.

Jeg synes den mangfoldighed og tilgængelighed som torrent teknologien medfører, er et stort plus.

Dermed ikke sagt at der ikke er problemer. Men at pladeindustriens magt bliver brudt er ikke noget jeg vil begræde.

Om kunst i det hele taget har godt af at være kommercielt, kunne være en anden diskussion man kunne tage? Jeg har en ide om at kunst er bedst når den ikke er drevet af ønsket om stor indtjening, og derfor tør prøve at tænke på andet end forbrugersegmentering.

Michael Skaarup

Jeg er en glad mand i dag. Det skyldes at information, bringer hele 3 artikler, omkring en af de vigtigste retssager i det moderne samfund.

Der kan ikke være tvivl om, hvor min sympati ligger i den konkrete sag. Det har været en lang kamp for anerkendelsen af retten til dele viden, musik, billeder og film. Ja alt hvad man kan digitalisere og ønsker at kunne dele, med andre, end dem der er omfattet af ens egen husstand.

Og det handler ikke om at støtte retten til tyveri. Som nogen forsøger at forsimple retssagen til. hvorfor anklagerne også har måtte droppe ½ af deres anklage efter 1. dag i retten.

Jeg vil faktisk gå så langt sige at retssagen imod thepiratebay, ikke handler om retten til dele, men handler om hvorvidt fantasterne i IFPI, kan presse deres forskruet verdensbillede ned over alle os andre.

Det handler om at medieindustrien manipulation og forretningsmodel, ikke er tidssvarende.
Det handler om at Medieindustrien, skal se sig sat til dørs af fritænkende mennesker, der ikke deler medieindustriens begejstring for monopol, og ja, absolut julekiks 33.

Når thepiratebay vinder retssagen, vil medieindustrien stadig ikke fatte hvad der foregår, og hvorfor de tabte. Anklagen er simpelhen for teknisk til at medieindustriens advokater, kan forstå det, hvorfor deres søgsmål er fejlbehæftet fra ende til anden. jf. frafaldet af ½ af anklagen.

Når retssagen er over, vil TDC, Tele2, og andre ISP'er der har samt Danmark i kategori med Kina, Nordkorea, Iran m.fl. som lader internettet censurere. åbne for adgangen igen. Ihvertfald vil dommen sverige få afgørende betydning for den fribevægelighed på nettet, samt for borgernes ytringfrihed. Dvs. retten til dele hvad med hvem man vil.. ligesom vi kan på fjæsbogen og youtube...

Hmmm, - hvis et band på 4-5 personer, med et par teknikere, instrumenter og andet teknisk udstyr skal kunne hellige sig deres f**king "kunst" på fuldtid, så skal der lige skrabes et par millioner ind om året, hvis ikke jeg regner meget galt, - og så er der virkeligt ikke tale om noget luksusflipperi!

Javist er der da indie-bands der får succes, - men der er vel for fa.. - øh .. pokker ikke nogen der tror at det bare går automatisk at man bliver "opdaget", hvis man bare er god nok? Er der virkelig nogen der tror at anmelderne checker hvert eneste prøvebånd der lander i deres indbakke? Så send dem lige forbi mig, - jeg har stadig et par gamle "Pyramidepakker" liggende, jeg gerne vil have afsat!

Og hvad med brugerne? Åhhh, -de er da så engagerede ... eller hvad? Hvor mange kanaler til succes er der i virkeligheden, når det kommer til stykket?

Musik er som nyheder, -det er ligegyldigt hvor relevant det er, for hvis de andre ikke har hørt om det der interesserer dig, så gider de ikke at snakke med dig ... og derfor synkroniserer 95% af alle brugerne sig selv med deres gruppes foretrukne hitliste (og selvom man så ikke kalder det en "hitliste", så er det stadig en hitliste!)

Nåhhh-ja: pointen? Ligesom vindmøller, så bliver et band kun en succes, hvis der er en god sælger der tagere sig af markedsføringen.

;-)

Jeg syntes stadig denne problematik er svær.
Jeg syntes ikke nødvendigvis film, musik, bøger osv. skal betegnes som deling af viden, som mange udlægger det som.

Eksempelvis Windows vs Linux. Linux er gratis, men de fleste foretrækker nu engang Windows selvom det ikke er gratis. Her må de frie markedskræfter kæmpe kampen. Hvis folk ikke er villige til at betale må de lade være med at bruge Windows. Vil de have noget gratis, må de holde sig til de produkter som rent faktisk er udgivet som værende gratis. En kunstner må da selv om han vil have penge for sin vare. Kan han ikke sælge sin vare, må han ændre taktik, men indtil HAN vælger at ændre taktik er det tyveri at omgå det.

En film, musik, spil osv. ser jeg som et decideret produkt, og ikke en "opskrift" eller viden. Vil jeg ikke betale, må jeg glemme produktet eller tage konsekvensen hvis jeg bliver opdaget.

Jeg kan ikke se at download af film kan være andet end tyveri, ligesom at køre sort i toget er "tyveri" i mine sort/hvide øjne, og ville med glæde benytte mig af en slags abonnementsordning til film, musik og lignende.

Argumentet med at jeg måske ikke ville have købt den ene eller anden film, pga. den ikke var HELT så interessant, men kun liiige interessant nok til at se gratis holder, ikke i mine øjne.

Industrien må til at oppe sig, så vi har flere muligheder for at være lovlydige, men vi skal bestemt også se i øjnene at vi ikke kan forvente alt gratis. Hvor kommer den skøre tankegang dog fra?

Der kommer nu engang ofte noget ekstra kvalitet ud af at bruge nogle penge på at producere en film. De penge skal komme fra os. Jo flere der nasser, des færre penge har de til at lave en Terminator 5 med ultra dyre effekter.

Med hensyn til musik er der mange musikere der ikke turnerer, af den ene eller anden grund. Nogle pga. deres musik ikke lige egne sig til live optrædender, og andre vil bare hellere være i et studie, og fred være med det. Jeg elsker Enya, og Enigma og lignende, og har endnu ikke set koncert med dem.

Glemte at nævne ytringsfrihed.

Burde den overhoved være aktuel her?
Ytringsfrihed handler om meninger og holdninger og lignende, og om at YTRE sig. Da ikke om at dele noget som producenten ikke vil have vi gør.

Grundlovens §77:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Hvis en film kan tolkes som dine egne tanker, som er kontroversielle, ja så påberåb dig bare ytringsfrihed.

Det kan ikke ændres til også at gælde musik, film, spil osv osv.

Loven blev lavet for overhovedet at kunne sige sin mening, og sådan "nogenlunde" kunne slippe af med det. Ændres TPB til et sted for diskuteres holdninger og tanker, så jo da, lad dem fortsætte :-)

Kære Thomas Lund,
du har fuldstændig ret. For netop linux vs. Windows viser at der ikke er for to øre idealisme i priatkopieringen.

Det er da rigtigt at man kunne komme med en masse undskyldninger for ikke at bruge linux for 3-5 år siden, men idag

Reklame:
er f.eks. Fedora (OpenSource versionen af den gamle RedHat) fuldt på højde med windows, og med automatiske on-line opdateringer, gratis office-applikationer som OpenOffice (der kan åbne og gemme i Microsoft format), the Gimp (super grafik/tegne/AD program), og sådan set alt hvad hjertet begærer i professionel og driftssikker kvalitet
reklame slut

er der ingen undskyldning for helelr at ville stjæle Windows end at ville bruge linux.

Kære Thomas Lund,
jeg kan ikke være mere enig, - ytringsfrihed? ja ... fri informationsspredning? ja ... men fri distribution af andres intellektuelle produkter? - no way!

Men musik- og filmindustrien ønsker jo ikke en fri vidensdeling. De ønsker fortsat at have den fulde kontrol i alle led af fødekæden. Så disse sager som IFPI kører er forsøg på at undergrave internettet som vi kender det. De ønsker et net hvor de har kontrollen. Et ønske de deler med kineserne og andre diktaturstater.
Om et nyt band er truet af fildeling? Næppe - tværtimod. Selskaberne stryger i snit 65% af prisen, så der er næppe mange håndøre til et ungt band med deres første kontrakt.
Som østtyskerne stemte med fødderne, så stemmer kunderne med musen, de gider ikke selskabernes kontrol og grådighed.

Jamen det er dafint, kære Stig Larsen - men hvad med inide-labels ... stryger de også 65%

og hvorfor tror du at der findes indies? Hvis det var så simpelt at markedsføre musikken, så kunne de sløve musikere jo bare lette deres fede r..e fra sofaen og sætte sig hen til pc'en og få lavet noget promotionarbejde.

Men det gør de ikke, hvis de har bare en neuron til deling.

For en god sælger kan sælge det argeste sheit, men selv ikke det bedste produkt sælger sig selv.

Og tag ikke fejl, - jeg er ikke sælger ... tværtimod, såhar jeg de største problemer medat omgås sælgertyper. Men jeg anerkender deres speciale.

Hvorfor tror du vi har en "dørsalgslov" i Danmark? Fordi - som nævnt - at gode sælgere can sælge crap til en toiletpasser, hårlak til skaldede, kondomer til impotente, og liberalisme til socialdemokrater!

Lad være med at tro at den musik du lytter til er den bedste, - uanset hvordan du har valgt den, så er den den bedste sælger der har stoppet den ind i dine ører.

Surt show og tough sheit, men om vi kan lide det eller ej, så er sælgerne sublimeringen af kommunikation: de kan få os til at påstå at vi altid har gået og ventet på et budskab vi aldrig har hørt om før de præsenterede os for det ;-)

"En kunstner må da selv om han vil have penge for sin vare."
Helt enig, hun skal så bare afholde sig fra at kalde varen "kunst" . Det er ikke kunst vi snakker om her,
det er konsum-varer, og markedet har bare gang i at fortælle industrien at man ikke gider betale små 200kr for en åndsvag, miljøskadelig plastik-skive
der er så lille at der ikke en gang er plads til ordentlig cover-art mere . .
Industrien lader som om de ikke forstår det, ligesom de lader som om de glade 1980-90'ere med BUNKER af hurtige penge ikke er forbi .
Kunderne i bixen ved sgu godt at mange af deres surt tjente penge forsvandt ret hurtigt op i næsen på en hel del stjerner og deres vandbærere og bagefter skulle de så høre på samme stjerners klynkeri over ikke at have råd til at købe en privat ø ..
Og så kalder de fildelere kriminelle, efter at have brugt millioner på coke, som Metallica f.eks åbent har tilstået ?
Why aren't Metallica in jail ??

Men iø vrigt er det jo netop IKKE "kunstneren" der bestemmer hvad varen skal koste, den ret er også solgt til rettigheds-mafiaen .

Jamen, - kære Peter Jensen - når du/I alligevel foragter den kommercielle del af film- og musikindustrien, hvad vil I så med deres produkter?

For det er jo der den halter, - man tilraner sig jo ikke en vare man ikke vil have. Napsters og PirateBays succes er jo baseret på et stykke reelt markedsføringsarbejde.

Og det er hverken musikkeneller filmene alene der har klaret det, - det er store investeringer i markedsføring og reklame. Ja, - de tjener kassen på det, fordi en masse unge mennesker er dumme nok til at tro på at man ikke kan leve, hvis man ikke ser mindst to nye film om måneden, og hører 10 nye musiknumre.

Når der allerede er rigeligt med vaskemidler, opvaskemidler, osv. på markedet, hvorfor tror du så at man kan score kassen på at sende et nyt på markedet, der til forveksling ligner de andre, kan det samme og koster det samme? Det er hårdt arbejde i reklame og marketing!

Og foragt det bare (som system), - det gør jeg selv ... men lad være med at tro at et tøjmærke, et musikstykke, en film eller en håndmixer bliver en succes af sig selv.

Så det du køber, når du køber musik, er ikke kun den musik som de der fantastiske kunstnere har banket sammen, - det er musik tilsat et image, et signal, en holdning, en kode, osv., og emballaeret, promoveret og placeret af nogle mennesker, - og de vil have en stor del af kagen, for de ved at der står masser af bands i kø, som er mindst lige så gode, og som du ikke ville kunne se forskel på, hvis de først havde haft adgang til den samme markedsføringsmaskine.

Vil du gøre oprør? så køb dig en blokfløjte!

Selvom sagen juridisk set går rigtigt godt for de anklagede, handler den mere om politik end om jura. Det er mere et spørgsmål om kontrol over hvilken information folk skal kunne modtage end et spørgsmål om penge.

Rettighedshaverne (vor tids adel, med vor tids særprivilegier: immaterialrettighederne) vil helst have et samfund, som ligner gårsdagens, hvor der er et fåtal "autoriserede" afsendere af information, og hvor befolkningen er passive modtagere at den autoriserede information.

Men sådan fungerer verden ikke længere. Internettet har medført, at enhver kan sende information til enhver i hele verden der vil modtage den. Envejskommunikationens tid er forbi.

Det giver problemer for forlagene. Forlagene lever af at massekopiere og distribuere information, men i dag kan enhver - uden at bruge forlagene - via nettet distribuere deres information direkte til enhver der er interesseret.

The Pirate Pay hjælper folk med at distribuere udenom forlagene, og tiltrækker mange mennesker, som - helt lovligt - udenom forlagene vil distribuere deres værker til så mange mennesker som muligt.

Og det er i denne sammenhæng vi skal se sagen om The Pirate Bay. Det er forlag og organisationer af forlag, som kører sagen mod The Pirate Bay.

Så sagen handler reelt om, om vi skal gå tilbage til det samfund vi havde for 10-20 år siden med ensrettet massemedie kommunikation, eller om vi skal acceptere den teknologiske udvikling og udnytte de mange muligheder den giver os til at fremme den kulturelle udvikling og massernes aktive deltagelse i vores demokratiske samfund.

Øhhmm, - hvad planet bor du på, kære Ole Husgaard?

"Forlagene lever af at massekopiere og distribuere information," - tror du selv på den? Tror du at musikanmeldere, musikkanaler på radio & TV og andre meningsdannere indenfor popræset selv støver nyhederne op?

Nix, - de bliver skabt, og det koster penge ... og hvis ikke det var fordi det er kernen i hele branchen, så ville man kalde systemet "korruption".

Tager jeg fejl? Så prøv lige at se hvilke numre der ligger på top-50 i downloadlisterne ... det er jo ikke ligefrem grænseoverskridendeindie-bands der aldrig har været eksponeret i de store medier.

Og hvad tror du det koster at blive eksponeret - udover at lyden skal hypes i postproduction, og der skal laves en fed video?

Næhhh-du ... køb dig hellere en blokfløjte og spil i fred ;-)

Sven Larsen skriver: "Øhhmm, - hvad planet bor du på, kære Ole Husgaard? "

Jeg bor i Danmark., og jeg ser det paradigmeskift der er ved at ske.

Vi er ved at bevæge os fra industrisamfundet ind i informationssamfundet, Hvor den økonomiske magt i industrisamfundet er koncenteret omkring dem, som har kontrollen med produktionsmidlerne, er den økonomiske magt i informationssamfundet koncenteret omkring dem, som har kontrollen over informationen og spredningen af den.

Det medfører naturligvis at en del mennesker på samfundets bekostning vil berige sig ved at maksimere deres kontrol over information og spredning af den. Disse mennesker har de sidste par årtier presset på politisk for at få mere kontrol, og det har medført en lang række stramninger og udvidelser af immaterialrettighederne. Der er reelt tale om lovændringer, som tager rettigheder alle havde, og giver dem til de få.

Et stort problem for disse mennesker er, at de kun kan kontrollere den information, som de selv har rettighederne til. Derfor går de nu efter de kanaler, som de mange små producenter i det man kalder informationssamfundets deltagerkultur bruger til at distriburere deres værker.

I denne kamp har det gamle industrisamfunds rettighedshavere mange virkemidler.

Et af den er påstande taget ud af den blå luft og gentaget som fakta igen og igen indtil folk tror på dem. Et eksempel er påstanden i faktaboksen ovenfor om, at over 99 procent af det materiale, der kan søges efter på The Pirate Bay, er ulovligt.

Et andet virkemiddel er politisk lobbyisme, idet rettighedshaverne har penge til at betale professionelle lobbyister. Et eksempel er Medina-rapporten fre EU-Parlamentet, hvor The Pirate Bay eksplicit nævnes som et eksempel på et websted, som skal lukkes. Jeg finder det usmageligt og farligt for retssamfundet, at EU-Parlamentet således forsøger at påvirke en konkret igangværende straffesag.

Et tredie virkemiddel er misbrug af retssystemet. Her er den danske blokering af The Pirate Bay et eksempel på den form for misbrug af retssystemet, som Clement Salung Petersen advarer om i sin doktorafhandling om immaterialrettigheder og foreløbige fogedforbud fra 2008. Fogedforbudsinstituttet er et foreløbigt retsmiddel, og det er misbrug af retssystemet at bruge det som et tvistemålssubstitut. For at få et fogedforbud kræves ikke at sagsøger beviser sin påstand; det er nok, at han sandsynliggør den. Det skyldes, at et fogedforbud er beregnet på at blive fulgt op af en egentlig retssag, hvor beviserne vurderes. Men i disse fogedforbudssager kommer der ikke nogen retssag bagefter. I sagen om blokering af Allofmp3.com har jeg information om, at IFPI betalte internetudbyderen en pose penge for at undgå justifikationssagen. At IFPI retter disse sager mod internetudbydere fremfor dem de reelt vil ramme gør retsmisbruget langt værre: Det er ikke svært at vinde en sag når man anlægger den mod en part, som ikke har nogen interesse i sagen, og når den part der bliver ramt ikke kan få lov til at tale sin sag i retten - specielt ikke, når der som sagt ikke er noget krav om bevis.

Michael Skaarup

Jakob..."Det er informationssamfundet, som bliver truet af informationstyveri.

nu skal vi bare blive enig om hvem der stjæler hvad fra hvem..

Det er ikke internetpirater der stjæler informationerne fra samfundet så de forsvinder.
Nej internetpirater, de kopier... Det er jo ikke der samme som at stjæle...

Det er samme som at tage fotografi dronningen. Så stjæler man jo heller ikek dronningen, men man laver en fotografisk kopi af dronningen.

Dem der stjæler informationer, er dem der mener at de ejer bestemte informationer, som andre så ikke må benytte, elelr kende til... Det er dem der stjæler vores viden fra vores fællesskab. ved monopolisere viden..

Michael Skaarup

Jakob, jeg kan slet ikke følge din logik....

Viden er nogen som reproduceres i samspil med andre mennesker og i/med genstandsfeltet.

Viden er nogen skabes via refleksion over problemstillinger og dilemmaer.

Viden er erkendelse..

Viden adskiller sig troen, ved at viden kan efterprøves af alle, med det samme resultat.

Viden er at vide, at solens stråler giver varme, og vand er vådt.... Det behøver man ikke et helt liv for at efterprøve..

Derudover indeholde dit tanksæt jo vanetænkning omkring belønning for udarbejdelsen af viden, er det samme som økonomisk gevinst/fortjeneste, der forbundet med et videresalg af den viden

Kan du virkelig ikke forestille dig andre måde, hvorpå du modtager belønning for dit arbejde/tilværelse???