Nyhed
Læsetid: 9 min.

Det har aldrig været lettere at købe hash

Hashmarkedet holder samfundet for nar, lød en politisk bemærkning i 2001. Nu har regeringen fået ret i deres eget ordvalg. Fem år efter rydningen af Pusherstreet har der aldrig været flere pushere og mere anarki på markedet end nu. Hashen sælges fra lejligheder, ud af bilvinduer og på skoler, og fortjenesten på hashsalg er uændret
Indland
27. marts 2009
Immun hashhandel. I 1999 beslaglagde politiet 12,5 tons hash på en formiddag, uden effekt på markedet: -Det svarer til 25 millioner joints med et halvt gram hash i, eller til at alle i Skandinavien kunne få halvanden joint hver. Prøv at find en anden form for forretning, der kan fortsætte uanfægtet med sådan et tab,- siger Henrik Rindom, overlæge i psykiatri.

Immun hashhandel. I 1999 beslaglagde politiet 12,5 tons hash på en formiddag, uden effekt på markedet: -Det svarer til 25 millioner joints med et halvt gram hash i, eller til at alle i Skandinavien kunne få halvanden joint hver. Prøv at find en anden form for forretning, der kan fortsætte uanfægtet med sådan et tab,- siger Henrik Rindom, overlæge i psykiatri.

Mikkel Østergaard

Der er gået fem år siden Pusherstreet blev ryddet i en storstilet politiaktion med 53 anholdte. Daværende chefpolitiinspektør Kai Vittrup var yderst tilfreds og bekendtgjorde efter aktionen, at nu var hashhandlen endegyldig slut, og den ville aldrig komme igen:

"Uden pushere, intet salg," som han udlagde det. Det ville ifølge Vittrup blive umuligt for pusherne at overleve.

Fra politisk side var der også begejstring. Pia Kjærsgaard glædede sig således i Jyllands-Posten over, at pusherne 'med søvn i øjnene' var blevet fravristet deres liv i 'sus og dus' med 'rideheste og store biler'.

Senere kommer det dog frem, at politiets interne vurdering var, at hashhandlen blot ville blive flyttet ud i gaderne, og man derved fik skabt nye markeder, hvor kontrollen med hashen ville blive mindre og adgangen til hårdere stoffer større, hvilket politidirektør Hanne Bech Hansen skriver i et notat til Justitsministeriet 11 dage før rydningen d. 16 marts 2004. Og ifølge Peter Ege, der er misbrugsekspert og socialoverlæge i Københavns Kommune, ramte Bech Hansen hovedet på sømmet.

"Resultatet er et kaotisk og anarkistisk marked. Og efter lukningen bliver der nu solgt en lang række andre steder i forhold til, da Christiania havde 'monopol'. Handlen bredte sig omgående til stræder, torve og pladser," siger Peter Ege.

Det mærker man blandt andet i Sydhavnen, hvor Johnny Krüger færdes meget som en del af Natteravnene.

"Det foregår hver dag, de kører hele tiden rundt i biler og sælger ud af vinduerne. Det har aldrig været nemmere, og markedet er helt klart blevet større. Vi ser det meget mere i dag, end vi gjorde tidligere," siger Johnny Krüger.

Det gælder også for Nørrebro, hvor Kalle Birck-Madsen, der er psykolog og tidligere forstander i det socialpsykologiske værested Gaderummet på Nørrebro, siden rydningsplanerne har prøvet at råbe politikerne op. Han har set langt mere hash, en mere voldelig adfærd og en større sammenblanding af hash og hårde stoffer efter rydningen af Pusherstreet.

Men det er ikke kun rydningen, der har optrappet den spændte situation. For ham at se handler det også om den nultolerancepolitik, der blevet kørt i forbindelse med og efter rydningen, hvor politiets indsats skiftede fokus fra at prøve at ramme pusherne til at gå efter brugerne.

"Der er blevet flere, der ryger, og fordi det bliver kriminaliseret i den udstrækning, er det utroligt svært at komme ind til de her misbrugere og sætte en fornuftig behandling i gang. Nultolerancen har skabt utrolig mange problemer for os som behandlere," siger Kalle Birck-Madsen.

Også Vesterbro er hårdt ramt. Pernille Christensen, der er talsperson for Natteravnene i Kongens Enghave oplevede efter rydningen, at man forsøgte at sælge hash til børn helt ned i otteårsalderen, samt at mange unge, der ikke havde købt hash på Christiania, begyndte at ryge. På Oehlenschlægersgade Skole på Vesterbro oplevede de ligeledes, at hashsalget foregik helt åbenlyst lige ved siden af børnene i en park lige i nærheden af skolen.

Stresspolitik

"Vi stresser dem," ynder justitsminister Brian Mikkelsen (K) at sige, når han udtaler sig om den senere tids bandeuroligheder. Ligesom nultolerance er blevet en politisk målsætning, er det nu også positivt at stresse. En strategi i hashbekæmpelsen, der kan spores tilbage til 2001, og som med rydningen af Pusherstreet for alvor blev tydelig.

Kim Møller, der er forskningsassistent på Center for Rusmiddelforskning, mener således, at der skete et afgørende skift i måden, myndighederne begyndte at praktisere bekæmpelsen af hash på omkring tidspunktet for rydningen af Pusherstreet.

"Man ændrede strategi, og hvor den tidligere lempelige politik håbede på at afbøde de negative konsekvenser ved hashbrug for den enkelte, prioriterede man fra politisk side nu et mere overordnet samfundshensyn ud fra en kollektivistisk kriminalitetsideologi," siger Kim Møller.

Det fik Jonas, der er daglig hashryger, at mærke på egen krop efter rydningen af Pusherstreet.

"Det blev mere stressende, fordi politiet før havde lavet nålestiksoperationer og var gået efter pusherne og deres lagre, men nu gik de efter brugerne," siger Jonas.

Efterfølgende spredte hashsalget sig til diverse hashklubber, men dem fik politiet udryddet ganske effektivt, så der nu ifølge Jonas kun er nogle ganske få tilbage. Det har dog ikke betydet at hashen er forsvundet, tværtimod.

"Der er lynhurtigt dukket en masse nye markeder frem i hele byen, som man ikke har set før. Det er helt åbenlyst og meget mere aggressivt og massivt, end det nogensinde har været før. Det har aldrig været lettere at købe hash," siger Jonas.

Det er blandt andet via 'De brune bude', der fungerer på samme måde som et pizzabud, som man ringer efter, når man skal bruge noget. Desuden er der ifølge Jonas kommet et øget lejlighedssalg, hvor folk sælger direkte fra deres lejlighed - og så er der generelt rigtig mange pushere på gaden.

"Efter rydningen af Pusherstreet, står de pludselig alle mulige steder, de ikke har været før, som f.eks. nede ved Rigshospitalet og helt åbent ved Vesterport. Og det er ikke længere de gamle pushere, men unge knægte på en 14 år, der ikke har solgt tidligere," siger Jonas.

Strategien med at stresse brugerne ser dog fem år senere ikke ud til at have haft den store effekt, men har blot skabt nye muligheder for salg i forhold til det eksisterende marked, siger Henrik Rindom, der er overlæge i psykiatri og ansat i Stofrådgivningen.

"Man har skabt et alternativt marked, men ikke nok med det, man har generelt set skabt en langt større tilgængelighed. Man skal bevæge sig meget kortere for at få sin hash," siger Henrik Rindom.

Han ser derfor det faktum, at politikerne blive ved med at gøre det samme igen og igen, som et udtryk for ønsketænkning. Det er samtidig en meget dyr og menneskelig omkostningsfuld idé, der forsøges udlevet.

"At man bare bliver ved og ved med den samme politik er fortvivlende, når man tænker på, hvor afsindigt mange ressourcer samfundet bruger på det. Det er dér, hvor man må sige, at det er som at tro på julemanden. Det har aldrig været påvist, at det har haft nogen som helst signifikant effekt på misbruget," siger Henrik Rindom.

Umuligt at påvirke markedet

Politiet vurderede i 2004, at der blev solgt ca. 50 kilo hash om dagen i Pusherstreet, og ifølge Rindom er der ingen grund til at tro, at den mængde er blevet mindre i dag; der er bare flere om at sælge. At markedet er svært - nærmest umuligt - at påvirke, illustrerer han med et eksempel fra 1999, hvor man på en formiddag beslaglagde 12,5 tons hash.

"Det påvirkede ikke priserne. Det svarer til 25 millioner joints med et halvt gram hash i, eller til at alle i Skandinavien kunne få halvanden joint hver. Prøv at find en anden form for forretning, der kan fortsætte uanfægtet med sådan et tab," siger Henrik Rindom.

Fortjenesten er på mange 100 procent for pusherne, der ifølge Rindom køber til en pris pr. gram på en 6-7 kroner og sælger det videre for en 80-90 kroner grammet - 'sort' vel at mærke.

Der er selvfølgelig en del led i processen fra f.eks. Marokko til Christiania, der skal have en del af kagen, men det er ifølge Rindom stadig en af de bedste forretninger, man kan opdrive, når man samlet set sælger 50 kilo om dagen - også modregnet eventuelle tab og anholdelser.

Ege er enig: der er rigeligt med hash til at mætte efterspørgslen, hvilket ifølge Ege viser, at markedet ikke er blevet synderligt svækket. Jonas har da heller ikke oplevet, at hash er blevet dyrere, snarere det modsatte. For i tiden efter rydningen var der mange nye pushere, der så chancen for at komme ind på markedet, hvilket ifølge Jonas fik dem til at 'dumpe' priserne. Nu er det forrige prisniveau ifølge Jonas så blevet genetableret.

Pusherstreet genopstået

Inden for det sidste hele til halve år, er der ifølge Jonas sket en ny udvikling, der igen har ændret situationen.

"Omkring det tidspunkt, hvor Ungdomshuset blev ryddet, forsvandt politiet fra Staden, og så blev alting lettere og man begyndte at bygge boderne op igen på Christiania," siger Jonas.

Det betyder dog ikke, at det marked, der er blevet skabt i mellemtiden vil forsvinde, mener Jonas:

"Nej, det består. Man har jo givet nogle nye kræfter muligheden for at komme ind på markedet. De har fået lov at etablere sig i mellemtiden. Så hvor der før var ét marked, er der nu to. Klubberne er som det eneste blevet lukket ned rimelig effektivt, men nu er det så bare i private lejligheder, via brune bude, gadehandel, folk der sælger fra biler og telefonkæder af forskellig art i hele byen," siger Jonas.

Det bliver bekræftet af Johnny Krüger:

"Det er fint og flot, at der ikke længere er hashklubber. Men vi ser altså langt flere pushere i gaden end tidligere, hvilket de unge også bekræfter, når vi snakker med dem."

Kalle Birck-Madsen deler den vurdering. Han mener, at så længe man kører en eksklusionspolitik over for både hashbrugerne og pusherne, vil markedet fortsætte i en mere og mere kaotisk og uregerlig retning, og salget blive mere og mere spredt. Han mener, at den opfattelse af hash, der ifølge ham ligger bag regeringens politik, er helt afsporet.

"At sige til gruppen fra 14 til 17 år i dag, at hash er det ondeste onde, svarer til at sige til dem, at de skal sove med hænderne over dynen og ikke må onanere. Den førte politik er nogenlunde tidssvarende til 1920'erne. Man er ikke kommet længere, fordi der ligger en ideologisk overbygning, der gør, at man ikke vil se realiteterne i øjnene," siger Kalle Birck-Madsen.

Han er derfor ikke synderligt overrasket over, at boderne nu er tilbage på Christiania. For den nye linje fra politiet har kun skabt en større polarisering mellem hashrygerne og politiet, der på ingen måde gavner, hvis målet er at få de unge ud af problemer. Den hårde linje har tværtimod gjort det lettere for de unge at falde i.

"Når du som weekendryger først har haft en finger oppe i røven en eller to gange ved en kropsvisitation, så sætter det sig på en eller anden måde indeni. Det skaber en fornemmelse af at blive dømt, selvom man ser sig selv som uskyldig. Det har skabt en reaktion og et fjendebillede omkring politiet hos mange unge. Flere er kommet galt afsted," siger Kalle Birck-Madsen.

Politiet ser dog stadig rydningen som en succes, og henviser til, at den store turisme, der var til København for at købe hash, er blevet bremset. Informationschef ved Københavns Politi Flemming Steen Munch, påpeger, at man stod med Nordeuropas største hashmarked, hvor man bare kunne tag for sig, men i dag skal man ud og 'lede efter skidtet' (hashen, red.).

- Jeg har lige været på Christiania, og der stod boder fremme med åben hashhandel?

"Det ved vi godt, der gør. Der bliver også handlet på Israels Plads og forskellige andre steder. Det ved vi godt. Og i det omfang, det er muligt, kommer vi efter dem."

- Men er det ikke blevet sværere med den måde, det bliver solgt på nu?

"Vi vidste jo godt, det ville blive overtaget, det er ingen hemmelighed."

- Men er det blevet sværere at bekæmpe?

"Det er klart, at jo mere spredt det er, jo flere steder skal vi være. Men vi har jo ikke den åbenlyse handel længere på Christiania."

- Det er jo ikke noget problem at købe hash derude?

"Nej, nej. Det er rigtigt."

- Har man så udryddet hashen?

"Det var der jo ikke nogen, der troede på..." siger Flemming Steen Munch.

Jonas er et opdigtet navn. Hans rigtige identitet er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Politiet vurderede i 2004, at der blev solgt ca. 50 kilo hash om dagen i Christiania"
HAHAHA....... 12500kg : 50kg = 250 dages salg på Christiania .. Tror i selv på det eller regner i bare baglæns fra "Vi konfiskerer ca 10%" ??
Christianitterne har ret : Politi = Idioti .
Faktisk kunne jeg have joinet "The Styrke" hvis bare jeg havde været lidt dummere ... Eller jeg kunne
have været Rindom der konsekvent taler om "misbrug"

Christian de Coninck Lucas

Det er en skam at vi ikke har Coffee shops så marihuana og hash kan kontrolleres for kvalitet og samtidig tjene skatterkroner til misbrugsbekæmpelse. Ellers ender KBH som mange storbyer, hvor narko handles overalt og -- især problematisk -- nær skoler. Våben og økonimisk kriminalitet følger med for at vaske penge hvide.

Tænk hvis vi håndterede danskernes elskede alkohol (det er mildt sagt) på samme måde.

Se evt. serien "Weeds" for does and dont's i forbindelse med håndtering af verdens vist nok ældste rusmiddel.

Søren Kristensen

Forskellen er ikke at hashmarkedet nu er rykket fra Christiania og ud i byen, men at politiet er rykket fra Christiania og ud i byen og så opdager man jo ting og sager.

Jeg har kunnet købe hash af adskillige pushere rundt omkring hele mig liv, der er altid nogen der sælger, selv i alle de små byer i nordjylland, vestjylland osv. Bare en skam man skal støtte hårdkogte kriminelle når man køber det, det ville være rarere at kunne smide pengene efter sundhedsvæsnet eller oplysningssamfundet (indsæt selv joke om interesseorganisationers bedrag og statsministerens løgne her).

Søren Kristensen

Er det fordi drikkeri er skadeligt, at alkoholikeren holder op med at drikke? Er det fordi tyveri er ulovligt, at kleptomanen holder fingrene for sig selv? Er det fordi et langtidsforbrug af burgere og cola er usundt, at den overvægtige giver sig til at spise sundt? Er det fordi anoreksi er farligt, at forstyrrede piger giver sig til at spise normalt? Svaret er nej. Det der får nogle misbrugere til at ændre vaner er som regel hvis de kan bibringes den opdagelse at der findes ting i livet, som er vigtige eller sjovere end deres misbrug og som ikke kan koeksistere med deres misbrug. En fed hobby, et barn, hvad ved jeg? Den opgave kan politiet desværre ikke hjælpe med at løfte, ligeså lidt som de kan hjælpe med at begrænse misbruget af hash. Tvært imod kan de hjælpe med at iscenesætte de unge som de oprørere de føler de bør være. I den henseende det perfekte match.

Søren Kristensen: du misforstår. DE SKAL HA EN STRAF!!! En HÅRD straf. Det er jo den måde man løser alle problemer på.

Holger, det er også forbudt at dyrke det selv. Og en del mere afslørende at have sin pot stående i vindueskarmen ved siden af bregnen, end at have det liggende i lommen.

Personligt ville jeg kaste mig lykkeligt ud i mit eget lille potgartneri, var det ikke lige fordi det kræver lys og dermed offentlig synlighed (jeg bor i stuen).

Det er da flot gået af regeringen. Det er helt igennem nyliberalisme. I stedet for at Christiania har monopol, er markedet nu blevet dereguleret, så de mest driftige kriminelle elementer kan etablere de mest givtige forrretninger. Sådan skal det være, ikke? Helt som Wall Street.

bjørn winnem

Og så lige en pointe man har glemt.

Kvalitets kontrol..

Der er ingen kontrol med hvad en klump hash indeholder, det har jeg gentagende gange erfaret på egen krop. Jeg er en af mange der bruger cannabis ofte og drager stor nytte her af. Som bruger støder jeg ofte ind i fænomenet ´soapbar` som er en forarmet version af det man kalder hash, pollen, nepal, afghan, tjald, oma. Her har man taget en dårlig kvalitet, blandet den op med et forhåndenværende fyldstof + noget der snurrer underligt i hjernen når man ryger det, det være sig hovedpinepiller, ketamin, lim og hvad andet man ellers kan forestille sig.
Det siger sig selv at hvis man ryger lim mere end 2 gange om ugen ryger der nogle hjerneceller og motivationen til at rykke på noget i den virkelige verden svinder betydeligt ind.

Pointen er at man har et ringe sæt kort på hånden når man mener at forbud er den gyldne vej til succes. I den virkelige verden udsætter man børn og unge for en kæmpe sunheds risiko, de (vi) ryger jo ligegyldigt hvad man gør, sagen er bare at de unge sjældent har råd til at købe den rene vare, og dermed bliver de til dobbelt ofre for den strategi der er lagt for dagen i dagens Danmark..
Legalisering indebærer en kvalitets kontrol og det i sig selv vil være en kæmpe gevindst på flere planer.
Tænk en gang over at man end ikke tester det der allerede ER på gaden, burde man ikke bare vise lidt ansvar og format?

Carsten Sørensen

Du kunne måske være en god ide for Told & Skat at tjekke Ambassadør biler og lignende biler som krydser grænsen..

Heh, det var sjovt at se hvor mange poser ned hash og pot der lå på gaden bagefter en masse folk var blevet anholdt i knibtangsmanøvren efter rydningen af Ungeren.

Legaliser nu lortet - folk stopper jo ikke med at ryge af at I giver dem bøder og smider deres leverandører i fængsel. Straf har aldrig hjulpet en skid - det har kun gjort folk endnu mere hårdkogte end de var i forvejen.

Asger Sams Granerud

Det undrer mig at der ikke er nogen der kæder den øgede bandekriminalitet og de dertilhørende skyderier sammen med regeringens rydning af Christania. Er det ikke netop katalysatoren der brød et 'monopol' og dermed åbnede op for nye agressive konkurenter?

Jan Aage Jeppesen

Et reguleret marked er selvfølgelig at foretrække frem for det anarki der nu florerer på hashmarkedet. Man kan ikke stresse et veletableret marked hvis produkter der er konstant og høj efterspørgsel efter. Det eneste øget politiindsats, lukning af Pusher Street, stresning og strengere straffe resulterer i, er stigende transaktionsomkostninger der vælges over på de sagesløse forbrugere, mens markedsmekanismen altid sørger for, at der er balance mellem efterspørgsel og udbud.

Den forgæves indsats kan sammenlignes med de moralske svenskeres forsøg med at få bugt med prostitutionsmarkedet ved at straffe kunden i prostitutionsforhold. Prostitutionen gik under jorden og udbuddet blev overtaget af kriminelle bander af alfonser og bagmænd der nedsatte transaktionsomkostningerne ved hjælp af urimelige arbejdsforhold for de prostituerede samt menneskehandel, for efterspørgslen var selvfølgelig uændret, eller måske snarere voksende, fordi forbuden frugt altid smager bedst.

Forbrugerne må også på dette område kræve et frit, men statsreguleret marked så fortjenesten ikke havner i lommen på dybt kriminelle bagmænd, men kommer forbrugerne til gode i form af faste lave stabile priser og kvalitetskontrol. Når man kan beskatte nydelsesgifte som tobak og alkohol, og anvende pengene til oplysning og afhjælpning af skader ved overforbrug, hvorfor fanden kan man så ikke gøre det samme når det gælder et langt mindre skadeligt rusmiddel som cannabis?

jens peter hansen

Tjald og Skat ?

Jan Aage Jeppesen

Ja Jens Peter. I USA hedder organet: Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives. ;-)