Læsetid: 4 min.

Børn fra ikke-akademiske hjem tabes i uddannelsessystemet

Fire ud af ti børn med ikke-uddannede forældre får aldrig en uddannelse. Det sker kun for én ud af 10, hvis forældrene er akademikere. Regeringen skal skabe flere 'mønsterbryderne', hvis målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse skal lykkes, konkluderer ny rapport
2. marts 2009

I Danmark har alle lige adgang til uddannelse. I hvert fald formelt. I praksis er sagen imidlertid noget anderledes, viser en rapport fra FUHU - Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, som udkommer i dag:

Næsten 4o procent af de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene har grundskolen som deres højeste udannelse, er ikke gået i gang med en ungdomsuddannelse som 25-årige. Det samme gælder for omkring otte procent af akademikerbørnene.

"Vi har en forestilling om, at vi har lighed i vores uddannelsessystem, og at det hele er nemt og ligetil, hvis man gerne vil have en uddannelse. Men sådan er det bare ikke," siger Eva Hofman-Bang, der er direktør for uddannelsesinstitutionen CPH WEST og en af initiativtagerne til undersøgelsen.

Akademikerbørn

Hun er især overrasket over, at forældrenes baggrund spiller en stor rolle helt op på universitetsniveau. Rapporten konkluderer, at en student med ni i gennemsnit og ikke-uddannede forældre har 44 procent chance for at få en universitetsuddannelse, mens en student med ni i gennemsnit og akademikerforældre har 75 procent chance.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knut Arild Gulbrandsen

Min kommentar: I det hele taget vil det være en god ide at universitetsverdenen bliver bedre til at introducere sig selv, sin kultur og de konkrete færdigheder en akademiker skal udanne sig til. De berømte "koder" er det mere eller mindre tilfældigt at man opdager eller aflæser. Tror at jeg først begynte at forstå noget ved at studere kuturpsykologi og foskning vedrørende menneskers evne til at tilegne sig kultur (Tomasello). Som mønsterbryder tror jeg at en af de største prøvelser er at man ikke har et bagland som kan støtte/vejlede en igennem et meget komplekst system. Der er i mit bagland ingen forståelse for hvad akademika er og hvad der kræves, for det meste er der fordomme.
Kanidatstuderende og mønsterbryder, 46 år, Knut A Gulbrandsen