Læsetid: 4 min.

Børn fra ikke-akademiske hjem tabes i uddannelsessystemet

Fire ud af ti børn med ikke-uddannede forældre får aldrig en uddannelse. Det sker kun for én ud af 10, hvis forældrene er akademikere. Regeringen skal skabe flere 'mønsterbryderne', hvis målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse skal lykkes, konkluderer ny rapport
2. marts 2009

I Danmark har alle lige adgang til uddannelse. I hvert fald formelt. I praksis er sagen imidlertid noget anderledes, viser en rapport fra FUHU - Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, som udkommer i dag:

Næsten 4o procent af de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene har grundskolen som deres højeste udannelse, er ikke gået i gang med en ungdomsuddannelse som 25-årige. Det samme gælder for omkring otte procent af akademikerbørnene.

"Vi har en forestilling om, at vi har lighed i vores uddannelsessystem, og at det hele er nemt og ligetil, hvis man gerne vil have en uddannelse. Men sådan er det bare ikke," siger Eva Hofman-Bang, der er direktør for uddannelsesinstitutionen CPH WEST og en af initiativtagerne til undersøgelsen.

Akademikerbørn

Hun er især overrasket over, at forældrenes baggrund spiller en stor rolle helt op på universitetsniveau. Rapporten konkluderer, at en student med ni i gennemsnit og ikke-uddannede forældre har 44 procent chance for at få en universitetsuddannelse, mens en student med ni i gennemsnit og akademikerforældre har 75 procent chance.

"Vi vidste godt, at der var ulighed. Men at den er så stor, når man er oppe på det niveau, det overrasker mig alligevel," siger Eva Hofman-Bang. Samme holdning har administrerende direktør i FUHU, Martin Lauth:

"Der er tale om unge med de samme evner - målt på lige vilkår. Og alligevel er forskellen markant," siger Martin Lauth.

Han mener, at regeringen bør lave konkrete tiltag, som skaber flere 'mønsterbrydere':

"Det er her, man skal sætte ind, hvis man gerne vil højne det generelle uddannelsesniveau i Danmark," siger han. Regeringen har en ambitiøs målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse - og at 50 procent skal have en videregående uddannelse i 2015. Og hvis de mål skal nås, så er der brug for flere mønsterbrydere," mener Martin Lauth:

"Det er dem, der indtil nu har haft svært ved at komme igennem uddannelserne, selvom de har evnerne, der skal hives et uddannelsestrin længere op."

Rapporten viser blandt andet, at mere end 95 procent af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse, men kun omkring 85 procent gennemfører - og det er især børn fra ikke-uddannede familier, der falder fra, og hvor der derfor kan gøres en indsats.

Kultur

Når ens forældres baggrund gør så enorm forskel på, hvilken uddannelse man får, så handler det blandt andet om noget så simpel som, hvad man snakker om ved middagsbordet:

"Vi kan se, at børnene fra de familier, hvor man diskuterer samfund, politik og kultur ved middagsbordet kommer længere i uddannelsessystemet. Så 'tal med dine børn' - det hjælper," siger Eva Hofman-Bang.

Grunden er, at en uddannelsesinstitution kan virke fjern og uoverskuelig, hvis man mangler generelle sociale kompetencer.

"Det handler om at komme ind på de koder, som bruges i Danmark. Mange føler sig fremmede over for det sprog, som tales og de billeder, som bruges. Og hvis man føler sig fremmed over for det sprog, som tales på en uddannelse - og man ikke kan spørge sine forældre, hvad det betyder, så bliver det svært," siger Eva Hofman-Bang, som selv har mange mønsterbrydere på CPH WEST.

Rapporten anbefaler derfor blandt andet, at man gørden første tid på uddannelsen mere struktureret og stramt styret for mønsterbryderne, end tilfældet er i dag, fortæller Martin Lauth:

"Det er en fordel for dem, der kommer som mønsterbrydere, at de kan læne sig op af et struktureret indledende forløb. Hvis man kommer fra et hjem, hvor man ikke har tradition for uddannelse, så er man meget usikker over for den verden. Derfor er det lettere at komme i gang, hvis uddannelsen er velstruktureret," siger han og foreslår derfor, at man skal differentiere studiestarten:

"Hvis man skal købe en vare, som man aldrig har købt før, så kan det være forvirrende, hvis der er et kæmpe udvalg i butikken. På samme måde vil nogen foretrække, at man ikke skal foretage så mange valg i starten af en uddannelse. Så kan man udvide senere. Dem med akademisk baggrund er som regel bedre rustede til at kaste sig ud i studiet," siger han.

Særbehandling

Rapporten konkluderer også, at der er brug for, at virksomheder er opmærksomme på mønsterbryderne, når de besætter eksempelvis praktikpladser. På samme måde skal skolerne også være opmærksomme:

"Der er allerede skoler, hvor man er ret gode til det. Ofte kræver det et initiativ fra skolens side at få en elev med gode evner til at vælge eksempelvis at gå på gymnasiet," siger Martin Lauth.

Rapporten anbefaler også indirekte, at eksempelvis erhvervsskolerne skal tage særligt hensyn til mønsterbryderne, når de fordeler pladser:

"Jeg synes, det er en vej, man skal gå," siger Martin Lauth og tilføjer: "Man må jo ikke diskriminere, men der er nogle, der allerede nu gør et godt stykke arbejde for at få flere mønsterbrydere ind, og det synes jeg er fint. Hvis man standardiserer reglerne for optagelse, hvilket der er en tendens til, så vil noget af det her gå tabt," siger han.

Eva Hofman-Bang er enig: "Jeg mener, at vi også er nødt til at kigge på de unges baggrund, når vi optager de studerende på uddannelserne," siger Eva Hofman-Bang, som ikke selv vil have noget imod at tage særligt hensyn til mønsterbrydere på sin egen skole.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til forslagene fra undervisningsminister Bertel Haarder(V).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knut Arild Gulbrandsen

Min kommentar: I det hele taget vil det være en god ide at universitetsverdenen bliver bedre til at introducere sig selv, sin kultur og de konkrete færdigheder en akademiker skal udanne sig til. De berømte "koder" er det mere eller mindre tilfældigt at man opdager eller aflæser. Tror at jeg først begynte at forstå noget ved at studere kuturpsykologi og foskning vedrørende menneskers evne til at tilegne sig kultur (Tomasello). Som mønsterbryder tror jeg at en af de største prøvelser er at man ikke har et bagland som kan støtte/vejlede en igennem et meget komplekst system. Der er i mit bagland ingen forståelse for hvad akademika er og hvad der kræves, for det meste er der fordomme.
Kanidatstuderende og mønsterbryder, 46 år, Knut A Gulbrandsen