Baggrund
Læsetid: 6 min.

Danmark skal føre krig i fire verdensdele

Danske soldater skal kunne sendes til Nordkorea, Afghanistan, Afrika, Mellemøsten og Grønland, anbefaler Forsvarskommissionen. Men kommissionen giver ingen svar på, hvordan forsvaret skal finde de mange milliarder kroner og de flere tusind mand ekstra, det kræver at leve op til ambitionerne
Ambitioner. Danske soldater på patrulje i Afghanistan. For tiden er antallet af udsendte soldater på i alt 1.300, og det er med de nuværende ressource- og personaleproblemer det maksimale antal. Ambitionen er i følge Forsvarskommissionen at få tallet op på 2.000 soldater.

Ambitioner. Danske soldater på patrulje i Afghanistan. For tiden er antallet af udsendte soldater på i alt 1.300, og det er med de nuværende ressource- og personaleproblemer det maksimale antal. Ambitionen er i følge Forsvarskommissionen at få tallet op på 2.000 soldater.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
7. marts 2009

Det danske forsvar skal levere det samme som nu, bare mere af det. Det er den konklusion, som den 29-mand store Forsvarskommission er kommet frem til efter mere end et års overvejelser om, hvordan det danske forsvar skal udvikle sig. Det fremgår af et rapportudkast, Information er kommet i besiddelse af. Den endelige rapport afleveres først om tre uger, men allerede nu står det klart, at der ikke bliver tale om nogen revolution.

Trods milliardunderskud, materielmangel og personaleflugt er det stadig ambitionen, at forsvaret skal kunne udsende "op til 2.000" mand på missioner på fire kontinenter, og at de skal kunne blive der i mange år.

I dag er forsvaret til stede i Afghanistan, Kosovo, havet ud for Afrikas Horn og det baltiske luftrum, men det geografiske område kan i fremtiden ventes at blive endnu større og opgaverne endnu mere krævende end den højintensitetskrig, Danmark udkæmper i Afghanistan, fremgår det af udkastet til den endelige rapport.

Mere krig

Forsvarskommissionen tegner i det hele taget et trusselbillede, hvor truslen mod dansk sikkerhed primært kommer fra international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og sammenbrudte stater.

Derfor er de internationale missioner fortsat den vigtigste opgave for forsvaret, konkluderer kommissionen. Og danske soldater skal derfor være klar til at blive sendt ud til mange forskellige former for konflikter rundt omkring i verden.

Afrika får stadig større betydning på grund af kontinentets olie- og naturressourcer, det stigende antal afrikanere, der udvandrer, og risikoen for, at terrornetværk vinder fodfæste i svage stater, mener kommissionen. Den forventer derfor, at danske soldater i perioden frem til 2025 skal sendes til Afrika, både for at deltage i kamphandlinger, for at bidrage til opbygningen af den Afrikanske Unions styrker, så de i højere grad bliver i stand til at løse problemerne på kontinentet selv, og derudover skal indsatsen mod pirateri styrkes, særligt ud for Afrikas Horn.

Samtidig er Afrika et af de kontinenter, der er mest udsat for klimaforandringer, og militær støtte til humanitær katastrofehjælp er derfor også en sandsynlig opgave for Danmark, vurderer kommissionen.

Danske soldater skal også regne med at blive sendt til Mellemøsten, hvor de skal være klar til at skabe stabilitet som led i en eventuel fredsproces mellem Israel og palæstinenserne. Nye konflikter i Asien er også en mulighed, mener kommissionen. Her skal Danmark eksempelvis være parat til at håndhæve FN-resolutioner over for Nordkorea eller støtte humanitær katastrofehjælp.

Det danske forsvar skal også være klar til en øget indsats lidt nærmere Danmark. I takt med den globale opvarmning venter kommissionen, at der bliver øget behov for en militær tilstedeværelse i og omkring Grønland og Arktis. Den globale opvarmning ventes at give mulighed for nye sejlruter og udnyttelse af hidtil urentable kilder til f.eks. olie.

Blandt de opgaver, som forsvaret skal løse i det arktiske område, er dansk suverænitetshævdelse, overvågning af den nye skibsfart, og opretholdelse af et redningsberedskab, fremgår det af rapportudkastet. Her peger Forsvarskommissionen også på muligheden for et øget nordisk samarbejde.

Langvarige opgaver

Forsvaret skal generelt være parat til at levere en væsentlig større international indsats end i dag, hvor 1.300 mand er udsendt.

Forsvarskommissionen slår fast, at hæren skal være i stand til at deltage i to internationale missioner af samme omfang som Afghanistan.

Søværnets skibe skal også være i stand til at deltage i to samtidige missioner. Og Flyvevåbnets transportfly, helikoptere og kampfly skal kunne deltage i hele tre samtidige missioner, lyder ambitionen.

Derudover kommer udsendelse af special-enheder som Jægerkorpset og Frømandskorpset, og mindre bidrag til militært kontorarbejde og observatørindsatser forskellige steder i verden.

Alle udsendte soldater skal ifølge kommissionen kunne deltage i såvel væbnet konflikt, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævelse. Men belært af erfaringerne fra Irak og Afghanistan opgiver kommissionen tidligere forventninger om, at de danske soldater skal kunne rykke hurtigt ind i en konflikt og hurtigt ud igen, når den er løst.

Den typiske indsats består ifølge kommissionen af en kortvarig, intensiv konflikt, som efterfølges af en langvarig fredsbevaring. Der er dog undtagelser, som f.eks. Afghanistan, hvor oprørsbekæmpelsen kræver, at man kan gennemføre operationer, der både er langvarige og i perioder højintensive.

Kommissionen erkender, at råderummet til at sende soldater ud til nye missioner i den nærmeste fremtid er begrænset, eftersom forsvaret må forvente at skulle være i Afghanistan i adskillige år endnu, fremgår det af rapporten.

Her forventes "balancen i indsatsen dog gradvist forskudt i retning af en større civil indsats og en mere tilbagetrukken militær rolle," skriver kommissionen.

Kosovo kræver også stadig en del. Her forudser kommissionen dog, at det militære engagement på det vestlige Balkan "inden for en årrække" udfases og erstattes af en civil indsats.

Send flere penge

Op til 2.000 mand på fire kontinenter er en meget høj ambition, erkender Forsvarskommissionen.

Oprindeligt skulle det danske forsvar allerede i år have været i stand til at udsende så mange på internationale missioner, men det har vist sig umuligt. I øjeblikket er antallet af udsendte 1.300, og det niveau har vist sig at være det maksimale, forsvaret har kunnet præsentere de seneste tre år på grund af en omfattende personaleflugt.

I rapporten erkender Forsvarskommissionen, at ambitionerne om 2.000 udsendte ikke kan opfyldes, med mindre det lykkes at standse personaleflugten.

"Den store afgang har medført et betydeligt kompetencetab i forsvaret, hvilket nødvendiggør, at uddannelsesstruktur og rekrutteringsindsats må tilpasses en ny og højere personaleomsætning. Det vil tage flere år og kræve en betydelig ekstra uddannelsesindsats at indhente den nuværende personelmangel," skriver kommissionen i rapportudkastet.

Blandt andet af samme årsag vil Forsvarskommission ikke flytte geografisk rundt på forsvarets arbejdspladser, da man frygter, det vil føre til endnu større personaleflugt. Forsvarskommissionen erkender i det hele taget, at forsvaret er ekstremt presset og mangler flere milliarder for at kunne opfylde politikernes ambitioner. Et af hovedbudskaberne fra kommissionen er derfor, at forsvaret skal have flere penge ved det kommende forsvarsforlig,

Konkret mangler der 1,4 milliarder kroner til ammunition og reservedele, yderligere en milliard kroner til nyt materiel, så soldaterne under uddannelse råder over det samme udstyr, som når de er udsendt, og derudover en årlig forhøjelse af forsvarsbudgettet med 700 millioner kroner, vurderer Forsvarskommissionen.

Det fremgår desuden af rapporten, at forsvaret allerede har et overforbrug på driften på 1,5 milliarder, som er taget fra en pulje af ubetalte lønninger.

I øjeblikket er forsvarsbudgettet på 19 milliarder kroner, men hvor store ekstrabevillinger, det ender med, er op til de kommende forsvarsforhandlinger. Ifølge Informations oplysninger er der flertal i Folketinget for at øge bevillingerne, men hvor mange milliarder, det ender med, er uafklaret.

Ingen columbusæg

I første omgang anbefaler Forsvarskommissionen, at forsvaret koncentrerer kræfterne om at løse personel- og materielproblemerne, men kommer ikke selv med nye løsningsforslag. På materielområdet anbefaler kommissionen nogle småjusteringer såsom at skære i antallet af kampvogne og artilleripjecer, men ikke i et omfang, der kan finansiere forsvarets mangler.

Spørgmålet om anskaffelse af nye kampfly tager kommissionen ikke stilling til i detaljer. Den fastslår dog, at Danmark bør opretholde en kampflykapacitet til at løse både nationale og internationale opgaver.

Kommissionen kommer ikke med nogen anbefaling til, hvor mange og hvilke kampfly, Danmark bør købe. Det anbefales dog, at politikere overvejer, hvordan udgifterne til nye kampfly kan begrænses, f.eks. ved at beholde en del af de nuværende F16-fly.

På personelområdet fremhæver kommissionen kun de tiltag, som forsvaret allerede har iværksat, f.eks. genindførelse af reserveofficersuddannelsen og inddragelse af hjemmeværnet i internationale operationer.

Dog opfordrer Forsvarskommissionen til i højere grad at udsende civile medarbejdere i stillinger, der ikke omfatter kamphandlinger.

For at sikre en bedre civil indsats sammen med den militære, foreslår Forsvarskommission at oprette en pulje af civile rådgivere og eksperter i genopbygning, der med kort varsel kan samarbejde med militæret.

For at vinde freden, efter man har vundet krigen, skal den civile genopbygning og stabilisering af et land fra starten tænkes ind i den militære operation. Det skal ikke kun være forsvarets opgave, men et nyt tværgående samarbejde mellem for eksempel Udenrigs-, Udviklings- og Forsvarsministerierne, der også skal fungere i missionsområdet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her