Note
Læsetid: 3 min.

DF vil forbyde tildækning i det offentlige rum

Dansk Folkeparti kræver forbud mod den muslimske klædedragt 'niqab' i det offentlige rum. Partiet bakker op om chaufføren, der forviste en tildækket kvinde fra bussen
Indland
1. april 2009

Buschauffører og forretningsdrivende skal fremover kunne kræve, at deres passagerer og kunder giver sig til kende. Sådan lyder kravet fra Dansk Folkeparti, som vil forbyde den muslimske klædedragt niqab i det offentlige rum.

"Niqab er en total maskering, og det er dybest set et spørgsmål om sikkerhed. Man skal kunne se, hvem man har at gøre med," siger DF's retsordfører, Peter Skaarup, som udmærket forstår den århusianske buschauffør, der mandag afviste en niqab-klædt kvinde.

"Han passer sit arbejde og holder øje med, hvem der er med bussen. Det er helt hysterisk, at man kan tale om at fyre ham eller om chikane," siger Peter Skaarup.

Men ifølge Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er netop chikane det helt rigtige ord at bruge om sagen.

"Det er helt uhørt, at en kvinde bliver smidt af bussen, fordi hun bærer tørklæde. Jeg må på det kraftigste tage afstand fra situationen. Det er diskrimination af værste skuffe," siger hun og understreger, at privatpersoners beklædning er et privat anliggende.

"Vi skal værne om individets frihed til at bestemme over sit eget liv - herunder også retten til at gå klædt, som man vil. Enhver form for diskrimination skal bekæmpes," siger Støjberg i en pressemeddelelse.

Men for DF går grænsen for den personlige frihed og beklædning altså ved niqab'en, som dækker alt med undtagelse af næseryg og øjne. Peter Skaarup henviser til, at man i visse belgiske byer her indført et forbud, ligesom Holland også har en debat kørende.

"I forhold til en flyafgang ville det være et problem, for man kan ikke se, om passet tilhører den, der viser det," siger han.

Ikke Saudi-Arabien

Som reglerne er i dag, skal pasbetjente faktisk kræve at se mere end øjnene på flypassagerer. Kvinderne har på deres side ret til kun at ladet sløret falde over for en kvindelig betjent. Men står det til Peter Skaarup, skal også buschauffører og forretningsdrivende kunne kræve, at deres kunder er identificerbare.

"Jeg mener ikke, der ligger noget racistisk i det. Det er en ren vurdering af, at sikkerheden er i orden," siger han og betoner, at der er forskel på et almindeligt tørklæde og en klædedragt, der dækker næsten hele ansigtet.

- Men nogle ville måske sige, at det er et brud på religionsfriheden?

"Måske, men jeg er ikke enig. Det hører sig ikke til, at man er fuldstændig tildækket. Vi har maskeringsforbud til demonstrationer, og det bør udvides til at omfatte det offentlige rum. Man kan ikke bestemme, hvad der foregår inde bag hjemmets fire vægge, men på en tur i bussen eller med fly, må man give sig til kende. Det er Danmark, man bor i, ikke Saudi-Arabien," siger Peter Skaarup.

Konservativ afvisning

Hos de radikale afviser man forslaget, som i første omgang blev fremsat af DF's ungdomsorganisation. Også de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, ryster på hovedet af støttepartiets udspil:

"Det kan være meget svært at håndhæve, og hvad er maskering? Vi har klare regler i forhold til demonstrationer, men derudover kan der være mange årsager til, at n0gle vælger at dække sig til, uden at de har ondt i sinde," siger hun.

Peter Skaarup erkender, at et forbud mod niqab i eksempelvis forretninger kan blive svært at håndhæve:

"Men det må være op til forretningsindehaverne - de bør kunne stille krav om, at de skal kunne genkende deres kunder," siger han.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, lægger også afstand til forslaget. Han fastholder, at man må skelne mellem maskeforbud i forbindelse med demonstrationer og indblanding i almindelige menneskers påklædning.

- Men for DF handler det jo om sikkerhed?

"Det må snart stoppe med DF og deres argumentation. Når vi taler om ganske almindelige mennesker, kan man have sympati eller det modsatte for, at de bærer burka. Men at forhindre dem i at komme med bussen - det kan man ikke," siger Henrik Dam Kristensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Tænk hvis denne artikel var Informations aprilsnar?

Christian De Coninck Lucas

@ALJ.

Jeg kan kun bedømme fra egen erfaring. Vrede mod danmark har jeg heller ikke oplevet personligt, men jeg har da mange gange oplevet forundring over den danske über-fokus på tørklæder og muslimer.

Dette gælder USA, England og Marokko. Men korrekt, der var ingen som var "efter" mig.

Anders Lund Jeppesen

Kære Markus Lund,
Hvis bare jeg kunne være enig med dig.
Men det er jeg desværre langt fra.
Det lyder som en rigtig dejlig holdning og have - billig og virker ikke intimiderende at flashe i offentligheden.
Jeg, som dansker - ved ikke hvad du kalder dig selv, kan desværre ikke være enig med dig.
Jeg mener ikke at tørklæder er "bare 30 gram stof", for hvis det var det ville man nok ikke opleve den fanatiske modvilje mod at tage det af, eks. i en jobsituation.
Næ, min fine ven, det virker som om man ønsker særregler, og du får mig sgu ikke til at liste apartheidlove ind i samfundet.
Det har jeg oplevet i andre lande, og det er ikke noget kønt syn.
Hvis apartheidlove skulle indføres her i landet, skulle det være for at forsvare majoritetskulturen mod misbrug udefra.
Og sådanne love skulle kun indføres som en desperart nødløsning.
Du får mig simpelthen ikke til det før!

DF er inde, de fleste andre i stuearrest. Blandt nogle folk bærer manden hovedklædet, i NAfrika kendt fra Saharas folkestammer, i Nærorienten fra palæstinenserne og her i landet fra jødernes kalot og anden hovedbeklædning, i mange tilfælde et religiøst tegn, men i min barndom bar mænd altid hat, kasket eller hue - udendørs!.
Søren Espersens nihalede tunge er ræverød, i radioen som Erhard Jakobsens, og på familieskabets vegne som zionisternes sværddragne kerub. De i øvrigt ofte tildækkede jøder taler med mange tunger, der kan bekræfte Europas århundredgamle og brandfarlige jødespørgsmål, opstået imellem den katolske kirke og zionisterne, nu bekvemt tillagt Marx.
Ingen anden religiøs bevægelse har til trods for tillukketheden "inden for murene" så åbenlyse forgreninger i mange lande og så indflydelsesrige støtter. Som jøderne elsker også Søren Espersen på hærtogt i presse og gennem gymnasier den lillestore David med slangebøssen og sceptret, men ynder alligevel at stille sig på Uriasposten. Hvis vi stadig skal diskutere religion med jøder og muslimer, er også vi derfor låst i en myte og et religiøst slør.

Anders Lund Jeppesen

Kære Per Diepgen,
Jeg forstår ikke hvad du prøver at sige.

Jeg har nok desværre en dårlig læser, siden jeg ikke kan læse hvad der står imellem linierne.

Mht. at folk bærer hatte, kender vi jo eks. fra unge der bærer kasket eller sixpence hatte.
Ligeledes behøver jeg ikke at søge til nærorienten for at se palæstinenser tøklæder eller mænd med fine, sirlige, små snehvide islamiske hovedbeklædninger.

Det er dagligdag lige uden for mit vindue! :D

Anders Lund Jeppesen

hov!

"Jeg har nok desværre en dårlig læser, siden jeg ikke kan læse hvad der står imellem linierne."

Der skulle stå at jeg nok er en dårlig læser.
Har hverken penge eller dårligt nok syn, til at ansætte en oplæser! :)

Anders Lund Jeppesen

@Nooreddin Abul Hassan,
Snakker vi forbud i det offentlige rum, i privaten, i offentlige institutioner?

Snakker vi niqab, hijab, burka?

Det er ret relevant at vide hvad du spørger til for at vide hvad jeg svarer på.

Anders Lund Jeppesen

@Nooreddin Abul Hassan,
Tak for dit svar!

Jeg vender tilbage efter maden.

Kom iøvrigt til at tænke på om du, med din store viden om mellemøsten, ved hvorfor og på hvilken baggrund man valgte at forbyde tørklæder på universitetet i Tyrkiet.

Jeg ved nemlig ikke om det er samme grund til man indførte det i Frankrig...

Snakkes senere :)

Heinrich R. Jørgensen

Nooreddin Abul Hassan:
"hvad er jeres begrundelse dertil?"

Personligt bryder jeg mig ikke om, at opleve, at kvinder der er bosiddende i Danmark, er fuldt tildækkede. Særligt når ansigtet er skjult, er det stærkt ubehageligt.

Det centrale i ubehaget er mit (vestlige) ideal, om personlig selvbestemmelse. Et ideal, der naturligvis ikke er universelt, eller givet med Grundloven, men ikke desto mindre et ideal jeg værdsætter.

Det virker som om kvinderne bag ikke reelt har valgt uniformeringen selv. De med ansigtet skjult er det selvsagt umuligt at kommunikere med, og de med ansigtet synligt, har formodentligt en modvilje mod at mænd henvender sig til dem.

Det er således dybt bizart, ikke at kunne se disse i øjnene, i situationer hvor man møder disse, f.eks. i et supermarked. Ligeledes er det dybt bizart at skulle undlade at give dem et smil eller et venlig nik, da jeg formoder at årsagen til uniformeren er, at de skal kunne undgå mænds opmærksomhed.

Heinrich R. Jørgensen

Anders Lund Jeppesen,

forskellen mellem tørklæder i de sekulære lande Tyrkiet og Frankrig, er formodentligt, at Atatürk ville sikre at religion ikke vandt indpas på universiteterne.

I Frankrigs tilfælde er det vel snarere, at den sekulære stat er indført af princip, og iflg. princippet følger dermed, at religiøse symboler er upassende i mange offentlige sammenhænge. Et princip den katolske franske præsident Sarkozy, forsøger at underminere, i øvrigt. Desværre.

Jeg er fuldt ud for at vi fjerner alt religion fra det offentlige billede. Dvs. så sige ingen religiøs betingede helligdage (Påske, Pinse, Jul) eller arbejdsfrie dage (Søndag). Ingen religiøs betingede bygninger (kirker, moskeer, synagoger) eller lydsfragivelser (kirkeklokker) i det offentlige rum. Ingen gudstjenester eller salmesang på offentligt TV. Ingen religiøse bønner eller handlinger ved hvilken staten eller dens stedfortrædere deltager. Ingen religionsskat. Intet religiøsbaseret indhold i Grundloven undtagen en absolut religionsfrihed og -lighed og så befalingen til holde det ude af det offentlige rum.

Heinrich R. Jørgensen

Thomas Holm:
"Jeg er fuldt ud for at vi fjerner alt religion fra det offentlige billede."

Jo før den sekulære stat indføres, des bedre.

"At emne jeg formoder at have diskuteret med personen bag "Per Hansen" før. Desværre skjuler vedkommende sig uafladeligt bag skiftende forklædninger, meget
apropos trådens tema."
Nej, deri tager du fejl. Jeg har kun været aktiv på Infòrmation som Per Hansen, så det må være en anden du tænker på.
I øvrigt er Per Hansen ikke et unikt navn, men jeg har altså ikke været aktiv i så mange tråde, så det er muligt at flere kalder sig det samme.

De bliver mere og mere rabiate - disse DFére.

Kan man ikke reelt spørge om deres politik er "stuerent" ? ja mon ikke - for mig at se har forlængst overskredet grænsen.

Udanske ? ja mon ikke ikke - deres asocilae adfærd er fuldkommen imod dansk tradition - ihvertfald overskrider de alle grænser for anstændighed;

Men er det netop ikke det, som man kan mistænke dem for, at de føler er deres mission:
- hele tiden at træde et skridt længere og længere ud imod højre og imod ekstremerne og imod intolerancen - had, had, had, had, - ja så opnår de jo det, som de gerne vil - konfrontation
- de vil gerne provokere anstændige danskere til at hade dem - dem og og os - skille fårene fra bukkenen - men det irriterer dem - at så lavtstående og primitive er de fleste af os alligevel ikke, vi undres bare mere og mere.

Så der skal endnu mere til, før de kan få den "endelige" fight og måske ligefrem fysiske konfrontation de tilsyneladende ønsker.

Jeg må indrømme jeg anser DF for den tørste trussel imod udviklingen henimod at videreudvikle DK til at blive et grundfæstet demokratisk og tolerant Danmark.

Men deres holdninger skal bekæmpes med oplysning og demokratiske metoder - selvfølgelig - og det er netop deres achilleshæl - de hader velunderbygget argumentation - de vil hellere komme ud med overskrifter og utrolig usympatiske ytringer

Når vi engang får skiftet den forfærdelige regering vi har nu, ud - så er det spørgsmålet, om ikke man kan få ændret kulturen i debatten og den meneskeforagt som DF lægger for dagen - måske ligefrem undersøge med tilbagevirkende kraft om man ikke juridisk kan forfølge nogle af de mest rabiate tiltag som DF i en lang periode har forfærdet danskerne med.

Stille dem til til ansvar for støtte og opbakning til det som sikkert de fleste af os opfatter som et rædselsregime og som DF kæmper (og har kæmpet) for.

Men et er sikkert - DF har så mange fjender i DK at de endnu ikke (og bliver det forhåbentlig heller aldrig) den alvorlige trussel som man kunne frygte men de puster og puster sig op

Hvornår går det op for dem at de kun har 12% støtte i vælgerbebefolkningen.

Desværre ikke før vi får en ny regering.

Så kampen må gå på at få en ny regering, hvor DF mister indflydelsen

Kære Jens West,

Vi kan ikke begynde at forbyde beklædningsgenstande eller andre symboler... Kvinderne vælger i nogle tilfælde selv at tage det på, det kan så være pga pres fra omgivelserne eller tradition, eller for at differentiere sig fra masserne. Staten kan ikke skelne mellem de forskellige grunde der er for at bære tørklæde eller fuld maskering.
Vejen frem er oplysning ikke tvang. De få kvinder der bærer niqab skal ikke afskæres fra det danske samfund, de skal ud og se hvor langt man som kvinde kan komme i Danmark og ønske det samme for deres døtre.
Et forbud vil afskære kvinderne. Så bare rolig de kvinder der er under tvang vil bryde fri ellers vil deres døtre. Vi skal ikke lave frihedskrænkende love for at give frihed til mennesker der ikke engang har bedt om det selv.
Venligst Lærke

'@Nooreddin Abul Hassan
Personligt er jeg modstander af et absolut forbud mod maskering i det offentlige rum, hvilket selvfølgelig både omfatter fastelavnsmasker, hijab, niqab, hijab og burka. Derimod kan jeg godt støtte ræsonnementet bag et kvalificeret forbud mod fuld ansigtsmaskering i visse situationer, hvor korrekt identifikation er praktisk for at modvirke svindel og andën kriminalitet.
I situationer, hvor man forventes at vise billedlegitimation må en myndighed eller serviceudbyder kunne kræve, at brugeren viser sit fulde ansigt for ikke at tredjepart skal kunne misbruge rejsehjemmel eller andre goder, som kun er beregnet på en person. Kan en person ikke identificeres som den retmæssige bruger, bliver det for let at begå svindel og identitetstyveri. Derfor handler det slet ikke om at forbyde religiøse symboler, men om at forebygge at maskering som sådan bliver brugt til at begå kriminalitet.
Nu var der ikke hjemmel for at nægte kvinden at køre med bussen, så der må jeg selvfølgelig medgive at afvisningen under de konkrete omstændigheder var ubeføjet, men situationen burde være en anden, hvis kvinden havde medbragt et buskort med billede og havde nægtet at fjerne tilsløringen. I en situation, hvor serviceudbyderen har udtrykkelig hjemmel til at afkræve brugerne korrekt billedlegitimation, er det naturligvis klart, at intet religiøst forbehold kan overtrumpfe samfundets interesse i at håndhæve en i forvejen velbegrundet hjemmel til at identificere brugerne af en service.
Tværtimod er det snylteri, hvis muslimske kvinder som de eneste skal være berettiget til særbehandling, fordi de af ren blufærdighed ikke føler, at de kan aftage maskeringen, når de som alle andre bliver bedt om at vise deres ansigt. I det tilfælde må der gælde ens regler for alle, og den muslimske kvinde kan naturligvis ikke forvente nogen anden behandling end bæreren af en sort affaldssæk eller et fastelavnskustume.
Men betingelsen for, at muslimske kvinder kan forbydes at bære fuld tilsløring i specifikke situationer må naturligvis være den, at samme regler også gælder for alle andre.
I hvilke situationer vi så som samfund finder, det er påkrævet at forbyde fuld maskering ved jeg ikke, men på stående fod kunne jeg godt ønske mig et forbud mod fuld ansigtsmaskering i alle offentlige institutioner og et lignende forbud gældende som betingelse for benyttelse af offentlige transportmidler. Argumentet for det er af sikkerhedsmæssig karakter og har ikke afsæt i antipati over for f.sx burkaens religiøse ophav.

@Ivar jørgensen
"Det må du meget gerne kvalificere med et citat fra Asmaa Abdol Hamid, samt anføre hvorfra kilden stammer, så jeg kan checke det."
Asmaas skriver i et læserbrev i Kristeligt Dagblad 5.9.2005:

“At kæmpe for ligheden vil være en tabt kamp for begge køn, men dog mest for kvinderne. Som mennesker må vi til at erkende, at der er biologiske, mentale
og psykiske forskelle, som vi aldrig vil have magt over at ændre på hundrede procent. Som muslim vil jeg i stedet opfordre kvinderne til at kæmpe for ligestilling
mellem kønnene med forskellene taget i betragtning. Vi skal som forskellige køn ikke arbejde eller kæmpe for at indtage hinandens roller, men fordele arbejdet
ud fra forudsætningerne med målet at supplere hinanden. Med islam bliver realiteterne taget i betragtning. Kønnene bliver set på som to forskellige køn
med forskellige forudsætninger. Islam fordeler derefter opgaverne for dermed at komme ligestillingen til livs.”

@Nooreddin Abul Hassan
Jeg forstår ikke din reference til internationale lufthavne. Jeg er bekendt med, at muslimske kvinder i visse lufthavne kan få lov til kun at blive beset af andre kvinder, men forudsætningen for dette system er ikke, at kvinderne nyder dispensation fra eksponering af he´le ansigtet, men kun at de slipper for at vise sig over for en mand. Og er der ingen kvinder tilstede, der kan foretage identifikationen, må de stadig affinde sig med at vise ansigtet for en mand. Og dermed bekræfter analogien til lufthavne ikke, at muslimske kvinder skal være undtaget fra at vise ansigt, men kun, at visse myndigheder i en vis udstrækning er villige til at bøje sig for religiøse særkrav, så længe disse ikke i væsentligt omfang negerer samfundets interesse i god orden og sikkerhed.
Noget andet er så, at jeg personligt ikke anser det for samfundets pligt at tildele mennesker nogen dispensation fra regler af almen karakter, blot fordi de frygter en usynlig ven i himlen. Derfor er det eneste acceptable one law for all.
Man ville jo heller ikke give mennesker ret til at vælge kun at blive betjent af en lufthavnsfunktionær af samme race, så at kvinders blufærdighed skulle have særlig forrang, bare fordi den er religiøs er en vederstyggelighed.
Kan du godtage, at det er et legitimt og nonracistisk standpunkt at indtage, at folk ikke skal kunne gøre krav på kun at blive besigtiget af personale af samme køn eller race? Sagen er jo den, at der ingen rationelle argumenter er for at (1) En muslimsk kvinde skal imødekommes i kun at blive besigtiget af en anden kvinde; (2) En kristen mand skal imødekommes i kun at blive besigtiget af en anden mand; (3) En hvid mand skal imødekommes i kun at blive besigtiget af en anden hvid mand; (4) En mand af en hvilken som helst religiøs observans skal imødekommes i kun at blive besigtiget af en anden mand.
Hvis du som muslim anser 1 for mere legitim end 2, 3 og 4, og forventer, at det ikkemuslimske samfund skal tillægge muslimske kvinders (over)tro større vægt end personerne i de øvrige eksempler, må du med appel til universelle argumenter forklare ikkemuslimer, hvorfor den ene tro større legitimitet end den anden.

Heinrich R. Jørgensen

Nooreddin Abul Hassan:
"Føler du samme ubehag, når du ser nonner på gaden?"

Nej, slet ikke. Jeg forstår hvorfor nogle kvinder vælger at blive nonner (og mænd munke), og ved at de har viet deres liv til deres religion, og har afgivet et løfte om at leve i cølibat.

Jeg kan uden problemer smile til nonner (og få smil tilbage), kigge dem i øjnene, og f.eks. spørge om vej, ligesom jeg ville spørge andre mennesker.

Nonner føler sig næppe truet af andre, kan begå sig socialt og gør ikke krav om at andre skal behandle dem på særlige måder.

Og måske vigtigst af alt, så er nonnedragten ikke en slags krypto-usynlighedskappe, hvor det er meningen at vi mænd helst skal lade som om vi ikke kan se dem.

Det kan du da lige tro, den er, Heinrich R. Jørgensen!
Bortset fra det - Per Hansen: vi har et samfund for menneskers skyld, ikke mennesker for samfundets skyld. Derfor skal alle mulige hensyn tages til alle mulige forskellige slags mennesker, selvfølgelig.
Men det er vist kun i Danmark, at man ikke anerkender, at kvinder har særlige roller at spille i deres tjeneste i politistyrken! De skal selvfølgelig sikre, at kvinder ikke intimideres af f.eks. at måtte blotte sig for mænd i tilfælde af visitation, ligesom børn som en selvfølge altid forhøres af kvinder - når vi altså ikke lige taler om Danmark, hvor man hævder ligestilling på ligegyldige, måske endda urimelige områder, mens de væsentlige: forfremmelse, lønstigning o.a., sandelig ikke bliver berørt.

@Nooreddin Abul Hassan
Et tillægsspørgsmål: Hvis en buschauffør er pligtig til at forvisse sig om, at alle der tager bussen er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, er vedkomne nødt til enten at lade burkaklædte personer slippe gennem uden fremvisning af ansigtet, hvilket muliggør snyd, eller også må chaufføren have hjemmel til at foretage den fornødne sammenligning af ansigtet og billedet. Jeg er klar over, at man i teorien kunne udtænke et system, under hvilket muslimske kvinder blev behandlet som skrøbelige sommerfugle, men jeg vil i så fald gerne vide, om du mener, samfundet skal være forpligtet til at påtage sig ekstra adminístration bare fordi muslimske kvinder er overtroiske?

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Det kan du da lige tro, den er, Heinrich R. Jørgensen!"

At hvad er? At nonners uniform er et ønske om ikke at blive set?

Ja, den skjuler bestemt de kvindelige former og håret, og det er naturligvis en del af formålet med dragten. Desuden er dragten en tydelig indikation af, at hverken flirten eller invitationer til drukgilder vil blive værdsat.

Jeg anser mest nonners uniformer på linje med professionsuniformer. Så vidt jeg ved (eller kan se), er der ikke meget personligt touch over nonners klædedragt.

@Peter Hansen
Du skriver:
"Bortset fra det - Per Hansen: vi har et samfund for menneskers skyld, ikke mennesker for samfundets skyld. Derfor skal alle mulige hensyn tages til alle
mulige forskellige slags mennesker, selvfølgelig."
Et ret så moralistisk udsagn, som jo i princippet kan bruges som begrundelse for alle særhensyn. Hvis jeg gerne vil have en sagsbehandler af samme race eller en af samme køn, eller en med samme religion, er det et af dine "alle mulige hensyn" som samfundet åbenbart i egalitarismens navn er pligtig til at imødekomme, i al fald hvis dit udsagn skal tages for pålydende og ikke blot er et opportunistisk forsvar for muslimske særkrav.
Men lad os da endelig indføre kønssensitivitet i offentlige myndigheders nærkontakt med borgerne. Det må jo så betyde, at en mand skal have samme ret som en kvinde til ikke at blive besigtet af en person af andet køn, eller at mænd også kan kræve kun at blive kontrolleret af mandlige politibetjente, læger eller andet offentligt personale. Det vil næppe glæde feministerne, at man på den måde sniger diskrimination ind af bagdøren, men skal kvindrs blufærdighed nyde fremme, er det naturligvis irrationelt ikke at tilkende mænd samme rettigheder.
Og her er det naturligvis uacceptabelt at begrunde nogen forskelsbehandling med, at kvinder er mere følsomme end mænd og derfor skal nyde særlig beskyttelse. Men mon ikke venstrefløjen, som førhen var modstander af at behandle kvinder og mænd forskelligt med udgangspunkt i kvinders påståede følsomhed lige pludselig vil støtte forskelsbehandling, når modtagerne er stakkels muslimske kvinder fra den tredje verden.
Du skriver:
"Men det er vist kun i Danmark, at man ikke anerkender, at kvinder har særlige roller at spille i deres tjeneste i politistyrken! De skal selvfølgelig sikre,
at kvinder ikke intimideres af f.eks. at måtte blotte sig for mænd i tilfælde af visitation, "
Hvilken intimidering er der tale om, når politiet visiterer en tilbageholdt person? Er det også intimidering, at en mand må affinde sig med at blotte sig for en kvindelig politibetjent? En kvindelig læge? En kvindelig sygeplejeske?
Har kvinder et særligt gen, der berettiger dem til særlig imødekommenhed pmed hensyn til hvem de må blotte sig over for?
Hvis du svarer ja, bør du tænke dig godt om, for et argument for at forskelsbehandle mænd og kvinder - og ikke mindst for at nægte kvinder lige rettigheder og pligter - baseret på kvinders ulige følsomhed er lige præcis svarende til det, udemokratiske stater bruger til at nægte kvinder lige rettigheder.
Men argumentet er noget pladder, uanset om det bruges til støtte for nægtelse af lige rettigheder eller til støtte for patroniserende hensyntagen. Og her er jeg ligeglad med, om argumentet i den specifikke danske kontekst kun bruges til støtte for, at kvinder kan få dispensation med henvisning til deres større følsomhed, for ligestilling omfatter ikke kun lige rettigheder men også lige pligter.
Men tak for at bekende kulør og minde os om det, der hidtil har været usagt i debatten - nemlig at uhæmmet egalitarisme i den aktivistiske form helt uundgåeligt fører til at samfundet i tolerancens navn bliver nødsaget til ikke blot at tillade men ligefrem forventes at imødekomme reaktionær religiøs kønsapartheid.

Og jo, det er i praksis kun religiøs kønsapartheidd, man imødekommer. Slående nok har ingen indtil nu forklaret, hvorfor muslimske kvinder skulle nyde et særligt privilegium i forhold til offentlige myndigheder, men ikke kristne mænd eller bare ateistiske mænd, der ikke gider blive besigtiget af kvinder.
Med mindre der kan fremføres en overbevisende begrundelse for sondringen mellem muslimske kvinder og andre kønsforskrækkede, må man konkludere, at det eneste af betydning er, at muslimske kvinder i kraft af deres placering i offerhierarkiet skal overtrumpfe alle andre særhensyn.

Per Hansen, der er nøjagtig den samme hensyntagen den anden vej - engelske mænd befamles ikke af kvindelige betjente, når de bliver visiteret.
Vi har eget valg af praktiserende læge, og det betyder i vidt omfang, at mange kvinder har valgt en kvindelig læge - men selvfølgelig også, at visse mænd har, ligesom visse kvinder ønsker en mandlig læge.
På sygehuset er det sværere at bestemme selv, men det er også en ganske anden situation end statsmagtens indgreb i den personlige frihed: når man er syg, vil man i de fleste tilfælde blot behandles kompetent uden tanke for, om en mandlig eller kvindelig sygehjælper tømmer tisseflasken eller lægger katederet.
Det er jo dér, mand, det bliver så umuligt at diskutere med folk, der står samme sted som dig politisk: I kan ikke relativere situationer på pragmatisk vis, men skal have alt sat ind i små, faste skemaer på en måde, der næsten kan give mindelser om autisme.

Nej, Per Hansen, det er helt almindeligt i alle andre lande end Danmark, at der ikke foretages politiforretninger mod kvinder uden tilstedeværelsen af en kvindelig betjent til den fysiske del af akten.

@Nooreddin Abul Hassan
Samfundet er borgerne. Hvis rettroende muslimer/jøder/kristne eller andre overtrosdyrkere synes, at de som interessesegment har behov for at kæmpe for deres partikularistiske særkrav, er det da helt i orden. Men til det må bemærkes, at denne interesse ikke er slået igennem ved et folketingsvalg.
Muslimer og kristne kan naturligvis danne deres eget parti, hvis formål det er at kæmpe for udbredelsen af religiøse særkrav, på samme måde som landmænd ved lobbyvirksomhed har formået at skaffe sig selv subsidier, men set fra mit rationelle og agnostiske ståsted er religiøse særhensyn endnu vanskeligere at begrunde sagligt, for argumentet for at en kvinde kun skal besigtiges af en anden kvinde; eller at toiletterne skal vende mod Mekka; eller at Danmarks Radio skal indlede radioavisen med en kristen bøn er jo kun overbevisende, for så vidt man anerkender, at tilfredsstillelse af den troende er et gode i sig selv. Der er intet kumulativt gode for samfundet ved at vende toilettet den anden vej, eller ved at lade folk vælge hvilket køn de vil betjenes af under en visitation.

Derfor må fortalerne for imødekommelse af muslimske særhensyn sagligt begrunde, hvorfor det i sig selv er et samfundsgode, og ikke bare falde tilbage på, at vi skal respektere hinanden. Selvfølgelig skal vi det, men du og Peter Hansen overser, at mennesker alene skal respekteres på deres individuelt fortjente merit og ikke på deres indre trosforhold. Så om jeg tror, at verden går under, hvis jeg ikke får et sygesikringskort i min yndlingsfarve er nok en kuriositet, men ikke en, som samfundet bare skal imødekomme, fordi det kan.
Der må være en rationel - eller om ikke andet kvantificerbar - målestok for hvilke særhensyn, et samfund skal imødekomme. Og her er sammensætningen af Folketinget et godt fingerpeg. Hvis det lykkes rettroende muslimer at få et parti i Folketinget, hvis mål det er at fremme religiøse særhensyn, må de naturligvis have samme ret som alle andre til at bruge den politiske proces, hvor argumenter for eller imod naturligvis vil blive godtaget eller fundet for lette. Det eneste argument jeg bare ikke vil tage for pålydende er, at muslimer frygter for Allah og derfor skal tilkendes en dispensation fra neutrale og almene regler. Kan de bevise, at Allah eksisterer, må jeg begynde at tage dem alvorligt, men indtil da er islamiske særkrav lige så ligegyldige som voodo eller tungetale.

Det var den holdning, som venstrefløjen i gamle dage ville have forfægtet i kampen mod kristne mørkemænd.

@Peter Hansen
Gælder denne sensitivitet i politiforretninger også den anden vej? Og hvad mener du selv er en gyldig grund til, at kun kvinder skal være omfattet af denne hensyntagen?
Du har stadig ikke svaret på, hvorfor det er intimiderende for en kvinde at blive besigtiget af en mand, mere end det er for en mand at blive besigtiget af en kvinde. Naturligvis vil mange svare, at manden bare vil nyde det, men den begrundelse er ikke god nok.

@Peter Hansen
Jeg forstår ikke, hvordan du kan slutte dig til noget om mit politiske ståsted ud fra min holdning til religiøse særkrav. Jeg troede, det var venstreorienteret at være modstander af kønsapartheid og religionens indblanding i staten, men der er åbenbart noget jeg har misforstået.
til din orientering kan jeg oplyse, at jeg også er for homoseksuelles rettigheder, modstander af Folkekirkens særstilling og ikke bryder mig om monarkiet, som jeg ligeså anser for en forældet og anakronistisk institution. Jeg stemmer ganske vist på den onde højrefløj, men det er kun fordi venstrefløjen ændrer holdning til religiøs formørkelse, så snart de respektive aktører hedder Muhammed eller Asmaa og kommer fra den tredje verden.
Som Lars Hedegaard har bemærket i Jyllands-Posten, var religionskritik og afstandtagen fra religion førhen venstreorienteret, hvilket jo også bekræftes af, at Frank Aaen ikke havde noget at sige kommunisterne på i Afghanistan. Jeg har ikke hørt socialister brokke sig over, at USSR eller Albanien ikke var tilstrækkeligt sensitive i deres behandling af religiøse minoriteters særlige behov.
Ved du ikke, hvor på det politiske spektrum Mogens Camre, Lars Hedegaard, Karen jespersen og Ralph Pittelkow kommer fra?

@Nooreddin Abul Hassan

Mener du også, at den gensidige respekt skal gælde en taxachauffør, der på grund af sin tro ikke vil medtage personer af en anden eller af en bestemt religion?
Skal den også gælde en mand, som ikke vil visiteres af en kvinde? En person, som insisterer på at blive visiteret af en af samme race?
Hvis ikke svarêt er ja i alle disse tilfælde, må jeg konkludere, at din 'respekt' ikke er andet end en moralistisk udsigelse.

Et samfund kan ikke fungere, hvis folks præferencer til bestemt personale skal imødekommes. Men skal vi endeligt gå den vej, har ateister og agnostikere naturligvis samme ret til at få 'respekteret' deres ikke-religiøst begrundede dispensationer.
Men faktisk tror jeg slet ikke, det er, hvad du reelt mener. Hvad du i virkeligheden plæderer for er, at religiøse mennesker alene som en følge af deres gudstro har større ret til at blive taget alvorligt, når de kommer anstigende og anmoder om at blive undtaget fra dress codes eller andre almene påbud.
Jeg er helt med på at alle skal respekteres, hvilket selv sagt må omfatte ateisten, muslimen eller agnostikeren. Så skal muslimske kvinder have en dispensation, skal alle andre der påberåber sig deres tro have det samme, uanset om den er teistisk eller ej.
Hvad jeg derimod ikke accepterer er det implicitte påbud om, at vi skal være forpligtet til at vise gudstro større respekt end andre former for tro.

Per Hansen, hele din misforståelse af det samfund, du lever i, tager vi en anden gang, det er sent, og jeg gider helt ærligt ikke forklare dig ting, din mor burde have gjort dig bekendt med.
Men lige præcis spørgsmålet om visitation har sgu da intet med religion at gøre! Det handler om fysiske overgreb fra vildtfremmede mænd eller kvinder i en i forvejen udsat situation.
Du har simpelthen et helt afgørende forkert forhold til det at bo i et demokrati: det er DIT samfund, du har rettigheder i det, staten er til for dig (og alle andre borgere), den skal garantere dine rettigheder - blandt andet altså mod befamlinger i en situation, hvor man er sat i en underlegen position af voldsmonopolet.

@Peter Hansen

Lad mig lige en gang understrege, at jeg er udmærket bekendt med forudsætningerne for et konstitutionelt demokrati. I demokratiet bestemmer flertallet, med mindre det på forfatningsniveau er bestemt anderledes.
Intet i den demokratiske styreform forudsætter, at religiøse særhensyn skal nyde fremme i offentlige institutioner. Grundloven forpligtêr ikke staten til positivt at etablere rammerne for at mennesker med særlige religiøse eller etiske behov kan få dispensation fra nogen visitationsregel, særkost i offentlige institutioner eller fra- eller tilvalg af offentligt personale.
Det er så elementært, at jeg forbavses over, at du overhovedet kan få dig selv til at påstå, at demokratiet som sådan bestyrker din holdning. Men demokratiet, som det er kommet til udtryk gennem parlamentarismen er faktisk kun en styreform med Grundlovens frihedsrettigheder som et tyndt lag checks and balances til kontrol med majoritetens magtudøvelse.
Hvis du er så belæst, at du føler dig kvalificeret til at belære mig om dansk demokrati, vil du naturligvis også vide, at demokratiet ikke fastslår nogen nedre målestok for, hvad borgeren kan forvente af samfundet. Og i demokratiet er det altså flertallet selv, der inden for Grundlovens rammer, fastlægger rammerne for hvor meget samfundet vil imødekomme religiøse og etiske særinteresser. Det eneste minimum, som det til enhver tid styrende flertal skal overholde er Grundloven.
Og uanset hvor meget du måtte anfægte det, inkorporerer Grundloven ikke diversitet, egalitarisme eller andre "moderne" teorier om social retfærdighed.

@Nooreddin Abul Hassan
Nå gør jeg det? Nej, jeg blander ikke pærer og æbler. Mit eksempel skulle sådan set blot teste din egen egalitaristiske tolerance, og vi er enige om, at diskrimination er noget skidt.
Men hvorfor er diskrimination egentligt så forkert? Og hvorfor er det ikke diskrimination, at f.x en lufthavn imødekommer fordringer, der i disses virkning er diskriminerende over for mandlige ansatte?

Hvis en lufthavn siger til dens mandlige ansatte, at de ikke skal besigtige muslimske kvinder, imødekommer den en diskriminerende præference, på samme måde som at en kommunal hjemmehjælpsudbyder imødekommer en diskriminerende præference ved ulovligt at tildele en ældre borger en etnisk dansk hjemmehjælp. Det danske klageorgan for diskrimination har tidligere gjort gældende, at det vil være ulovligt at lade en ældre borger fravælge en etnisk ikke-dansk hjemmehjælper til fordel for en hjemmehjælper af dansk etnicitet. Argumentet for ikke at lade en ældre borger vælge sin hjemmehjælpers etnicitet er så vidt jeg forstår det, at det er diskrimination at medvirke til at imødekomme en diskriminerende præference. Hvis det er i orden at imødekomme muslimske kvinders præference for kun at blive besigtiget af andre kvinder, kan jeg ikke se, hvordan det i moralsk henseende er forskelligt fra at imødekomme en chaufførs ønske om ikke at køre med passagerer af anden tro.

Nu ved jeg godt, at diskriminationsargumentet i tilfældet med taxachaufføren går på, at chaufføren diskriminerer mod kunden, mens at lufthavnen bare imødekommer muslimske kvinders ønske om en kvindelig ansat. Men begge situationer resulterer i, at henholdsvis taxakunder af anden tro; og lufthavnsansatte af mandligt køn bliver forskelsbehandlet, fordi aktøren i den anden ende af transaktionen ønsker at ekskludere uønskede grupper.

Spørgsmålet er så, hvorfor det første eksempel (lufthavnen) er et imødekommelsesværdigt samfundsgode, mens at det andet eksempel(taxachaufføren) er forkastelig diskrimination.

Du er simpelthen for langt ude, Per Hansen! Trist, at du ikke selv kan se det.
Og et samfund er bestemt mere end dets styreform. Det er også mange hundrede års udviklede traditioner, hvad du burde være en af de første til at lægge vægt på, hvis du har det politiske ståsted, du synes at have.
ALT i vores samfund har indtil videre handlet om respekt for mennesker, og det skal det kraftedeme komme til igen!

Kjeld Lehnsdal

Naturligvis skal en taxa-chauffør selv kunne bestemme, hvem han vil køre for...

Han kan nægte at køre for en voldelig person...

Han kan nægte at køre for en person, der krænker sædeligheden...

Han kan nægte at køre for en beruset person...

Han kan nægte at køre for en person, der tildækker ansigtet...

At køre taxa for personer, imod betaling i penge, er en ganske almindelig forretning...

...og forretningen kan naturligvis kun udføres, hvis begge forretningspartnere er enige...!

Var det ikke en ide at få en grundlæggende debat om, hvorledes personer skal opføre sig i det offentlige rum i Danmark...?

Alle personer har udstrakt frihed til at opføre sig... såfremt opførselen ikke krænker andre personers frihed...

Det må da kunne slås fast, at personer, der vil leve i Danmark, ... "må lands skik følge eller land fly..."

Vi danske har ingen organisation, eller personer, der tvinger andre mennesker til at bo i Danmark...

De personer, der af egen fri vilje ønsker at bo i vort land, - må indrette sig efter de normale leveformer i vort land...

...for det E R vort land... -- endnu da...!

At politikerne i flere år har været ukritisk gæstfri, og har ladet en mængde personer få adgang til vort land, - betyder ikke at vi, - danske borgere, - skal finde os i at blive påtvunget normer, - som sådanne indflyttede personer har haft i deres oprindelsesland...

Hvis sådanne indflyttede personer ikke er tilfredse med den måde vi lever på i Danmark, - kan de frit søge indrejse i et andet land, - eller rejse tilbage til deres eget oprindelsesland...!

Danmark skal ikke være opsamlingssted for personer, - der ikke har kunnet leve i deres oprindelsesland... -- for de, der kommer til Danmark kommer naturligvis kun hertil, fordi de ikke har kunnet samleve med medborgere i deres eget land... -- altså til en vis grad ballademagere...

Mennesker bliver ikke politisk forfulgt, hvis de lever deres eget liv...

De der er politisk forfulgt i deres eget land, er personer, der af egen fri vilje har bragt sig i et modsætningsforhold til levevis i deres eget land...

...og de der flytter til Danmark for at få en bedre økonomisk tilværelse, skal være tilfredse med at kunne indrejse i Danmark, - og forblive i Danmark, - og - naturligvis - kunne arbejde i Danmark og forsørge sig selv og deres familie...!

Det skulle politikerne skrive sig bag øret, -

...og ikke prøve at forvandle Danmark til opsamlingsplads for frustrerede, der på den ene eller anden måde har gjort sig umulige i deres oprindelsesland...!

@Peter Hansen
Jeg er for så vidt enig med dig i, at et samfund er andet end dets styreform, men respekt for mennesker, der insisterer på at gå rundt i affaldssække, fastelavnsmasker og anden maskering er aldrig førhen blevet 'respekteret' ganske enkelt fordi det før i tiden var helt uhørt at omgås øvrigheden iført masker. Nu er jeg ikke så reaktionær, at jeg ville fastfryse udviklingen på et tidspunkt mellem Grundlovens indførelse og nutiden, men helt ærligt savner jeg belæg både i den moderne demokratiske forfatningstradition og i traditionelle præmoderne værdier for det synspunkt, at religiøse minoriteter skal have deres særkrav imødekommet. Jøderne var relativt få sammenlignet med antallet af muslimer, så jøderne er ikke et fyldestgørende sammenligningsgrundlag.

Dermed mener jeg selvfølgelig ikke, at minoriteter skal undertrykkes gennem repressiv lovgivning, men alene at de må nøjes med formel lighed over for myndighederne.

Forsøger man på at imødekomme religiøse særhensyn vil man i mange situationer ende med at myndigheder pålægges selvmodsigende pligter til dels at beskytte den troende mod andre troende, og ikke-troende mod følgerne af overdreven imødekommenhed over for religiøse hensyn. Et eksempel på det, som ganske vist er i småtingsafdelingen er visse institutioners politik om religiøse bederum. Så længe kun få personer bruger dem, kan systemet fungere, men i det øjeblik insisterende medlemmer af en trosretning begynder at sætte sig på rummet, medfører det diskrimination af andre trosretninger. Myndigheder må så bruge resourcer på at bilægge stridighederne og vil uanset deres dispositioner blive beskyldt for favoritisme. Religiøse hensyn er ofte af en sådan karakter, at det i praksis er umuligt at imødekomme en fordring uden samtidig at pålægge andre aktører eksklusion eller service, som ikke er strengt neutral.
Kun ved at begrænse religionsimødekommelse til et minimum kan samfundsfreden opretholdes. Det gælder så meget mere i et samfund, hvor multireligiøsitet bevirker, at den enes tro af den anden opfattes som kætteri. Men det virkelige sammenstød kommer, når religionsimødekommelse støder mod antidiskriminationsprincipper. I Storbritanien har der været flere sager, hvor f.x muslimer og kristne under påberåbelse af religionsfriheden har nægtet at udføre arbejde, der stred mod deres religion. Nægtelse af at udføre en arbejdsopgave kan i visse situationer bevirke en diskrimination over f.x homoseksuelle eller handicappede med førehunde.

Staten kan ikke forbyde folk at være irrationelle, men den kan og bør blande sig så lidt som muligt - på nær i situationer hvor fred og sikkerhed kræver noget andet.

Hans Jørgen Lassen

Det kan måske karakteriseres som manglende respekt for grundlæggende dansk kultur/omgangsform, at man ikke vil vise sit ansigt.

Ligesom det ville være manglende respekt for Saudi-Arabisk kultur, hvis en dansker dernede slog sig ned på en bænk (i skyggen) med en pose Grønne Tuborg.

Hans Jørgen Lassen har efter hvad han selv oplyser, i mange år ernæret sig som skribent ved Jyllands Posten. Sandsynligvis af den grund er alt hvad Lassen skriver, da også tekster der kan karakteriseres som "Jyllands Posten Classic".

Spørgsmålet er bare, hvorfor Lassen sender alle sine islamofobiske og xenofobiske kommentarer til Dagbladet Information og ikke til Jyllands Posten, hvor de mere naturligt hører hjemme?

Jeg forstår det ikke...

Bjarne Sørensen

Al den tale om racisme og diskrimination forekommer mig at være smule misforstået. Alle de steder i det danske samfund, hvor der kræves billedlegitimation for at få adgang til en bestemt service, skal folk naturligvis vise fjæset. Hvis nogen skulle fritages for dette krav af religiøse eller andre grunde, ville der vel være tale om en form for omvendt diskrimination - eller hvad?

"Lighederne mellem Dansk Folkepartis antimuslimske påklædningspolitik og 30'ernes
NSDAP ariske, antijødiske kulturensretning synes efterhånden større og større..."

Per Hansen

Der er ingen som sammenligner jøder med muslimer, men derimod DF's politiske program som med flere og flere ligheder med NSDAP 'politiske' program, som er mildest talt en katastrofe.

Men det overrasker mig ikke mere når DF kommer med deres langt -ude-i-hækken sørgelige lovforslag, og det er et yderligere bevis på hvor svagt juridisk grundlag de har, når de skal til at genfortolke grundloven og tilsidesætte menneskerettigheder for at få deres love til at virke. Er det ikke faldet dig ind at mange af disse kvinder rent faktisk selv tager disse dragter frivilligt på af en eller anden årsag, det kunne være en tryghedsfølelse, det ku være de ikke ka li at blive overbegloet, det kunne være det var en tratitionel, kulturel ting som de ser som ganske naturlig klædedragt at have på.

Som Søren Espersen udtalte sig til ekstra bladet igår da han blev spurgt ang. udviklingen med de nye 'taliban' love i Afghanistan, svarede han at folket(afghanerne) fortjente de tyranner de havde 'valgt', altså han har åbenbart ingen illusioner om at ville sprede frihed og demokrati dernede hos il presidente, Hamid 'Unocal' Karzai, men DF vil gerne have lov til at gå den samme vej og tyrannisere herboende muslimer ved at forskelsbehandle dem, begrundelse: fordi de er muslimer. At 'politikere' (DF) er begyndt at ville lovgive om EN enkelts minoritetsgruppes klædedragter religøse eller ej, er et nyt lavpunkt i DF's nedadgående glidebane, men det er godt de viser deres sande ansigt så folk har muligheden for at forstå hvor vigtigt det er at boykotte dem, DF er efter min mening en skamplet i dansk politik og når jeg tænker på DF skammer jeg mig på Danmarks vegne, de står ikke for det dejlige DK jeg er vokset op i, liberlalt med plads til forskelligheder, ikke en fascistisk politistat som tilsidesætter borgeres rettigheder efter folks religiøse baggrund eller velbefindende af de magtgale.
Man har rakt DF lillefingeren og nu går de efter hele armen.
Det er faktisk lidt sjovt med DF's fodsoldater som før 2001 gik stille med dørene for deres racistiske holdninger ikke var så populære, er begyndt at kæfte op som om det var dem og DF som ejede Danmark og det kun var deres stemme som talte, svæver på en lyserød sky af ignorante holdninger, men umidlbart er drømmen ligeså stille ved at udvikle sig til et mareridt, i en DF drømmeverden hvor man bare tryller alt muligt skrammel op af en hat, og kalder det lovforslag, uden at overveje om det er juridiskt holdbart, eller konsekvenser af diskrimineringen ud i samfundet. Nu må det her pjat snart stoppe, DF, nu har i fået lov til at lege politikere, lad nu de kompetente folk komme til, de kan løse rigtige problemer og går ikke op i disse virkelig for latterlige petitesser om folks tøj. Undskyld jeg siger det men jeg er begyndt at tro at det er alle ubegavede, nedrige og hadske mennseker der søger ind i DF. Ud fra min optik er DF's fascistiske budskab 1.000.000 større problem for Danmark end et par indvandrertøser med tørklæder.. helt ærligt, hvor lavt kan DF synke ?

Henning Ristinge

Jeg synes at sammenligninger med Nzisme er lidt malplaceret, og respektløs over for de millioner der omkom under nazismen åg

Virkeligheden - som jeg ser den er snarer - at DF har mere til fælles med netop de mest rabiate af de míslamister som de foregiver at ville bekæmpe.

@Hassan
Jamen så stemmer regnskabet, da Khader og hans disciple har en propoganda maskine i gang, der sætter lighedstegn mellem islamisme (hvad det så end er) og nazisme. :-)

Hvad med Tyrkerne, er de så også nazister, de har jo forbudt brug af tørkkæder det offentlige rum?

Dorte Sørensen

Nu ser det ud som, at chaufføren ikke bliver fyret og resultatet bliver at tildækkede kvinder ikke må bruge et månedskort, da de ikke viser deres ansigt og chaufføren ikke kan se om billedet passer. Den århusanske kvinde må herefter bruge klippekort selv om det er dyre, har transportminister Lars Barfod lige meddelt.

(Kilde DRs radioavis )

Som jeg allerede nævnte i går skulle Arriva naturligvis straks have fyret buschaufføren og også have meldt ham til politiet for racisme. Sjovt nok var der en lignende sag i Sverige for at par år siden, hvor Arriva, gjorde netop det, og således reagerede korrekt på racistiske chikane.

Kilde:
http://www.thelocal.se/7105

Det er påfaldende at Arriva i Sverige tager racismen alvorligt, hvorimod selskabet vurdere at man kan slippe af sted med at se igennem fingre med problemet i det racistiske Danmark.

Jeg vil anbefale alle til at boykotte Arriva, indtil den racistiske chauffør er blevet afskediget.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Jeg vil anbefale alle til at boykotte Arriva, indtil den racistiske chauffør er blevet afskediget."

Er der nogen der husker nogle slogans og kampsange fra Ribus kampagnen?

Buschaufføren begik tilsyneladende den fejl ikke at forlange at kvinden skulle købe en billet. Naturligvis kan man ikke bruge et buskort med billedelegitimation hvis man ikke vil vise sit ansigt.

Inger Sundsvald

Hvorfor får man aldrig en fyldestgørende forklaring?

Har kvinden et måneds- årskort?
Hvilket billede er der i det?
Hvis der kan udstedes et kort med billede, hvorfor dur det så ikke?
Hvis hun har brugt et klippekort, hvorfor er det så ikke godt nok som betaling?

Hans Jørgen Lassen

Der er flere sager, som ikke nødvendigvis er ens.

I sagen fra Odense havde kvinden åbenbart et kort med billede, men da chaufføren på grund af tilsløringen ikke kunne se, om den pågældende var kortets rette indehaver - hvilket er meningen med billedet - så afviste han hende.

Det var ifølge Politiken fjerde gang, det var sket for samme kvinde.

Anders Lund Jeppesen

Kære Per Thomsen,

Det er interessant at læse at du vil boykotte Arriva/Fynbus.

Jeg vil opfordre til det samme, men af modsat grund.

Jeg ville kun køre med Fynbus hvis

1) Torben Andersen (Formand Fynbus & SF-Kertemindes 2. forløbige kandidat til Byrådsvalget) ensretter sit budskab med Arriva Kbh.
- "Ved identifikation, afmasker dig eller træf et andet valg af transport."

2) Fynbus tager konsekvens af deres reglers "pludseligt opståede inkonsekvens" og fjerner billeder fra buskort!

3) Jeg selv - i aktivistisk ærinde forstås - kører gratis med bussen vha. maskering og derfor undlader at støtte diskriminerende og/eller inkonsistente regler for offentligt transport.

PS.
Interessant at det kun er Muslimske Anna Rytter fra Liste Ø som er på banen med en evt. politianmeldelse. Hvor er DCR ?

Hov, forresten, kvinden - hovedpersonen i egen høje person - ville måske også anlægge sag.
Hun kendte bare ikke reglerne.

Med den uklarhed der eksisterer på området fyn vs. sjælland, kan man heller ikke bebrejde hende, hvis hun ikke kender reglerne for identifikation ved bus endnu.
Stakkel. Hun må være så forvirret lige nu.

Hvorfor får man aldrig en fyldestgørende forklaring?

Så ville konspirationsteoretikkerne jo ikke have noget at lave ;-)

Sider