Læsetid: 2 min.

Ekspert: 'Sandbech har ikke forstået reglerne for ytringsfrihed'

DMU-direktør Henrik Sandbech har slet ikke forstået reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, mener forvaltningsekspert, Jørgen Grønnegaard Christensen. Han ser sagen om Mette Jensen som udtryk for et generelt problem i den nye universitetsstruktur
9. marts 2009

Offentligt ansatte har fuldstændig ubegrænset ytringsfrihed - og det har direktøren for Danmarks Miljøundersøgelse ved Aarhus Universitet, Henrik Sandbech, ikke forstået. Det er kommentaren fra professor og ekspert i offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegaard Christensen, efter at han har læst Informations historier om seniorforsker Mette Jensen, som ville kritisere universitetets ejerskab af Cheminova - og blev præsenteret for en skriftlig advarsel af Henrik Sandbech:

"Man skal som offentligt ansat have fuldstændig frit slag til at sige, hvad man vil - og med den autoritet, man har gennem sin ansættelse - i dette tilfælde kan Mette Jensen frit udtale sig som forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Og det har Henrik Sandbech ikke forstået," siger Jørgen Grønnegaard Christensen, som selv er ansat på Aarhus Universitet.

Vås

Henrik Sandbechs forklaringer på, hvorfor han gav en advarsel - nemlig at hun havde misbrugt mailsystemet, holder ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen ikke:

"Det er noget vås. Der er da ikke noget problem at bruge intranettet til at indhente informationer. Det sker hver eneste dag på universitetet," siger han og tilføjer:"Det er tydeligvis et forsøg på at lægge bånd på hende. Et lidt klodset forsøg. For der var jo ikke sket noget som helst ved bare at lade det fortsætte. Der er alle mulige holdninger til Cheminova i forvejen," siger han.

Videnskabsminister Helge sander har for nylig på et møde i videnskabernes selskab efterlyst eksempler på, at danske forskere ikke har fuld ytringsfrihed.

"Det her er et klart eksempel på, at der er problemer. Og vi er inde ved kernen i den diskussion om forsknings- og ytringsfrihed på universiteterne, som kører for tiden, fordi universitetsloven skal revideres i år," siger Jørgen Grønnegaard Christensen. Han mener, at sagen også er et udtryk for de problemer, der er forbundet med universitetsfusionerne i 2007, hvor sektorforskningsinstitutionerne, herunder DMU, blev lagt ind under universiteterne:

"Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det her kumme være sket på mit eget institut - eller i et andet af de traditionelle universitetsmiljøer. Der ligger i rygraden hos både ansatte og ledere, at den slags skal man ikke blande sig i. Så det viser nogle af de problemer, der er med at integrere sektorforskningsinstitutionerne i universiteterne. Ledelsen på DMU har tydeligvis nogle forestillinger om, hvordan tingene fungerer, som er helt fremmede for universitetsverdenen," siger Jørgen Grønnegaard Christensen. Og det er meget vigtigt, at der bliver rettet op på den slags, mener han:

"En af de allervigtigste opgaver et universitet har er at kaste kritisk lys på et hvilket som helst problem i den offentlige dagsorden. Derfor er ytringsfriheden for de ansatte fuldstændig fundamental."

ville@informationd.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu