Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Stop passiv modtagelse af torturoplysninger

Selv hvis PET kun passivt modtager oplysninger fra lande, der anvender tortur, så tilskynder en bevidst politik om at modtage og bruge den slags oplysninger andre lande til at anvende tortur og er derfor kritisabelt, mener Peter Kessing fra Institut for Menneskerettigheder
Indland
9. marts 2009

Da PET-chefen Jakob Scharf i en tale på Københavns Universitet i september 2007 forudså, at efterretningstjenesten i krigen mod den internationale terrorisme snart ville indlede et samarbejde med regimer i Nordafrika og Mellemøsten, var det underforstået, at der kunne være tale om udveksling af oplysninger, der er fremsat under tortur.

Men selv om PET ikke gør andet end passivt at modtage sådanne oplysninger, så bør det stoppes, mener cand.jur. og ph.d. i folkeret Peter Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
Han har undersøgt, hvad der skal til, før en stat ifalder et medvirkensansvar og dermed også pligt til erstatning, hvis der er anvendt tortur under en afhøring.

»Ansvaret afhænger selvfølgelig af, hvor aktiv staten har været,« siger Peter Kessing, der har opstillet fire trin for et sådant samarbejde00.

De fire trin

Det øverste trin er, når f.eks. USA sender personer til andre lande, hvor de så bliver afhørt og herunder torteret. Andet trin er, hvis efterretningsfolk rejser til andre lande og selv deltager eller overværer en afhøring, hvor der anvendes tortur. Tredje trin er, hvis et land udveksler oplysninger, fotos mv., som fører til, at en person bliver fængslet og dermed torteret. Og laveste trin er så den passive modtagelse af oplysninger, som måske – måske ikke – er fremkommet under tortur.

»Min vurdering er, at der kun kan gøres et erstatningsansvar gældende ved de tre øverste trin. Det følger både af FN’s Torturkonvention og af Menneskerettighedskonventionen, at en stat skal udbetale erstatning, hvis den har medvirkensansvar for anvendelse af tortur.

Men staten skal altså have gjort en aktiv indsats,« siger Peter Kessing, der derfor ikke mener, at det vil være muligt at rejse et erstatningskrav alene ved passiv modtagelse.

Men også passiv modtagelse af oplysninger er kritisabel, mener han og henviser bl.a. til en rapport, som FN’s specielle rapportør om terrorbekæmpelse og menneskerettigheder, professor Martin Scheinin, netop har udsendt.

»Selv om en stat ikke har medvirkensansvar, så er fravær af tortur en så grundlæggende rettighed, at alle stater har et videregående ansvar for at hindre, at andre stater anvender tortur. Og hvis passiv modtagelse af torturoplysninger bliver en operativ teknik for en efterretningstjeneste, så medvirker den til at skabe en efterspørgsel efter denne slags oplysninger. Derfor er det kritisabelt og må undgås,« forklarer Peter Kessing.

Mere kontrol med PET

For nylig har den terrorsigtede og administrativt udviste turkmener af irakisk afstamning ‘MH’ her i Information anklaget PET for netop at samarbejde med det syriske politi. MH blev fængslet i lufthavnen i Damaskus, da han i maj 2007 fløj til Syrien fra København. Ifølge hans beretning blev han regelmæssigt torteret og forevist fotos, som var taget i København. Hvor har det syriske politi sådanne fotos fra, hvis ikke fra PET? lød anklagen fra MH.

PET har afvist at kommentere et eventuelt samarbejde med andre lande og understreget, at PET »ikke videregiver oplysninger til udenlandske myndigheder, hvis der er grund til at antage, at oplysningerne skal danne grundlag for anvendelse af tortur eller anden nedværdigende umenneskelig behandling eller straf«.

– Hvordan skal man afklare, hvad der er sket?

»Det kan blive svært, når PET ikke vil fortælle noget. Og det rejser jo det gamle problem, om der skal være et organ, der kan overvåge, hvad PET laver.«

– Det gør det såkaldte tys-tys-udvalg i Folketinget?

»Jeg tror ikke, det udvalg har ressourcer til en grundig overvågning. Men når PET-Kommissionens rapport snart kommer, så skal det såkaldte Wendler-Petersen-udvalg se nærmere på bl.a. overvågningen af PET, og det vil være særdeles relevant, hvis udvalget inddrager denne problematik i deres overvejelser.«

– Er der behov for en bedre overvågning af PET?

»Ja, det vil jeg bestemt mene, der er,« slutter Peter Kessing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her