Nyhed
Læsetid: 4 min.

Eksperter til politikerne: Stå ved jeres velfærdspolitik

Førende velfærdsforskere anklager politikerne for at privatisere velfærden ad bagvejen. Den voldsomme vækst i private sundhedsforsikringer og pensionsordninger kan få store konsekvenser for velfærdssystemet, men er indført uden nogen politisk debat om målet med dem
Danmark har et af Europas mest privatiserede pensionssystemer, men at det skal være sådan, har aldrig været genstand for nogen større politisk debat. Resultatet kan blive -massiv ulighed- advarer forskere. Her skåler beboere på friplejehjemmet Lotte.

Danmark har et af Europas mest privatiserede pensionssystemer, men at det skal være sådan, har aldrig været genstand for nogen større politisk debat. Resultatet kan blive -massiv ulighed- advarer forskere. Her skåler beboere på friplejehjemmet Lotte.

Lea Meilandt Mathiesen

Indland
1. april 2009

Stigende ulighed og faldende opbakning til det danske velfærdssystem kan blive resultatet af den eksplosion af private sundhedsforsikringer og pensionsordninger, som Danmark har oplevet. Udviklingen er sket snigende - uden nogen større politisk debat, siger en række velfærdsforskere, Information har talt med.

Alle efterlyser klare svar fra regering og politikere på, hvor langt privatiseringen af velfærden skal gå.

"Sundhedsforsikringer er på sin vis det samme som brugerbetaling, og jeg har svært ved at forestille mig, at man ville indføre brugerbetaling uden at tage en større principiel diskussion inden. Men der er ikke nogen politiker, der har svaret på, hvor meget eller lidt, disse forsikringer skal fylde i finansieringen af fremtidens velfærd. Lige nu er det overladt til markedet," siger Jørgen Søndergaard, der er adm. direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd.

Siden VK-regeringen tiltrådte, har det været et erklæret mål for Danmarks formentlig kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at skabe mere dynamik i den offentlige velfærd ved hjælp af private løsninger og fritvalgsordninger. Men ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet har politikerne undladt af fortælle om konsekvenserne.

Opbakningen forsvinder

"Befolkningen har troet, at det var et frit gode, som de fik som et ekstra supplement - uden at de langsigtede konsekvenser stod klare," siger han.

Greve og andre forskere understreger, at der ikke nødvendigvis er problemer i, at private aktører udfører velfærdsopgaver - så længe det sker for offentlige penge og på lige vilkår.

Men hvis en stadig større del af befolkningen oplever, at deres private forsikringsordninger giver dem en bedre behandling, end de kunne få via det offentlige, vil deres opbakning til det fælles skattefinansierede velfærdssystem også forsvinde.

"Vi har endnu ikke passeret det punkt. Men det er vigtigt, at vi får en politisk diskussion af, om det er det, vi vil, inden det sker," siger tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen.

Ifølge en analyse, Ugebrevet A4 har udført, vælger velhavende danskere i stigende grad det offentlige velfærdssystem fra og har også en svindende vilje til at betale skat til den fælles velfærd.

Begynder dén tendens også at brede sig i den brede middelklasse, vil velfærdssamfundet for alvor være i problemer, siger forskerne.

Udbredelsen af de private sundhedsforsikringer er ikke resultatet af store politiske diskussioner og debatter. De er sket langsomt, via overenskomsterne - dog hjulpet på vej af, at regeringen i 2003 indførte fradragsret for ordningerne.

Stor ulighed

"Det er ikke noget, der har været en folkelig eller politisk debat om. Der er heller ikke nogen, der er gået til valg på at udbrede dem. De er vokset frem decentralt," siger lektor Michael Baggesen Klitgaard fra Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.

Det samme gælder de private pensionsordninger, der ligeledes er blevet udbredt via overenskomsterne - og som med Klitgaards ord har skabt "et af Europas mest privatiserede pensionssystemer".

Resultatet kan ifølge forskeren blive "massive ulighedsproblemer":

"Der vil være et meget stort spænd mellem dem, der har gode arbejdsmarkedspensioner, og dem, der kun har folkepensionen. Men det er der endnu ingen politikere, der taler om."

Lige som de øvrige forskere tror lektor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet ikke, at der nødvendigvis ligger en stor og gennemtænkt liberalistisk 'masterplan' bag de store forandringer i velfærdssystemet.

"Men det fantastiske ved disse små skridts forandringer er, at de langsomt driver os et sted hen, som politikerne måske ikke en gang selv kan overskue. Og det gode er, at man på intet tidspunkt har været nødt til at tage det store opgør med befolkningen om det," siger han - og tilføjer:

"Hvis man gør det upfront og siger, at det er fordi, vi gerne vil have sådan et samfund, så er det jo fair nok. Men når man gør det i navnet af, at vi skal have en mere effektiv offentlig service eller klare en økonomisk krise, så skylder man det en diskussion."

Hvor går grænsen?

Ifølge Michael Baggesen Klitgaard står udviklingen ikke lige til at rulle tilbage til dengang, alle borgere fik tvungne, ensartede ydelser fra det store velfærdssystem:

"Det vil være at sige til familierne, at de skulle gå på kompromis med deres helbred og med deres børn - alt sammen fordi, det er bedst for helheden. Det er for meget at forlange."

Som flere af forskerne efterlyser professor Bent Greve nogle klare meldinger fra regeringen om, hvor 'snitfladerne' skal være mellem den private og offentlige velfærd.

"Man burde gå hele systemet igennem bid for bid og se på, hvor de private løsninger skaber ulighed - og hvor det ikke er ulighedsskabende, men noget, der skaber bedre konkurrence og kvalitet. Og så skal man også melde ud, hvor man er klar til at slå bremseklodserne i," siger Bent Greve.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Til anbefaling bring nogle flere uddrag/referater fra Folketingets debatter, så vil befolkningen få debatten om disse emner. Fx de store debatter og de mange bekymringer oppositionen havde i forbindelse med de 3 måneder Løkke Rasmussen var om at sjaske Strukturreformen igennem Folketinget med DFs stemmer. Ligeledes har sundhedsforsikringerne og disses konsekvenser ofte været debattere i Folketingssalen. Loven der tillader ekstraydelser i daginstitutionerne og i ældreplejen mod brugerbetaling og loven der tillade profit ved private institutioner for både børn og ældre bør også fremhæves.
Det er ikke debatten ,der har manglet, medierne har åbenbart ikke opdaget den og skrevet om den så den kunne komme ud til en større debat i befolkningen.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen

Det er der ikke noget der tyder på at medierne er interesseret i. Derfor har det varet så længe før det er ved at gå op for befolkningen, alt det der er lusket igennem, uden at nogen har fået lov til at tage stilling til tingene inden de blev gennemført.

Det er virkelig ikke småting man kan få ud af at følge med i Folketingsdebatterne. Men det står ikke i formiddagsbladene, og heller ikke i Information.

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald
Ja man får meget belyst og vendt ved at hører nogle Folketingsdebatter. Jeg har gjort det i flere år og her efter undre mig hvorfor denne og hin lov ikke er blevet omtalt.
En ting jeg undre mig meget over var, at skatteminister Kristian Jensen begyndte at sende breve ud til virksomhederne ang. udsættelsen med ½ år af indbetalingerne af A-skat og moms før loven var vedtaget i Folketinget. Det er for mig uforståelige at medierne ikke fare op i det røde felt over, at en minister begynder at håndhæve en lov før den er vedtaget i Folketinget.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen

Ja, det er et godt eksempel.
Der er mere interesse for flagdage samt DFs vanvittige forslag, som bliver viderebragt i store artikler og på forsider, selv om de notorisk er imod alle love og forordninger om borgernes almindelige retsbeskyttelse.

Nærværende artikel er en af de gode undtagelser.

Søren Kristensen

Artikelen har et syntaktisk problem, allerede i overskriftren: "Stå ved jeres velfærdspoltik.". Det kan kan man ikke skrive, når der realt ikke er tale om velfærdspolitik, men det stik modsatte.

LIdt ligesom inde i artiklen hvor Christian Albrect Larsen citeres for at sige: "Og det gode er, at man på intet tidspunkt har været nødt til at tage det store opgør med befolkningen om det," siger han - og.."

Hvorfor står "det gode" ikke i anførselstegn?

Inger Sundsvald

Det må jo være fordi Information mener at der er en velfærdspolitik, og at den er god.