Læsetid: 8 min.

Finanskrisen blev forstærket af kapitalfondenes grådighed

Kapitalfonde uden kapital: Telekoncernen TDC, Scandlines, Berlingske Media, møbelkæden Biva mærker alle, hvad det vil sige, at deres nye ejere er de anonyme kapitalfonde. Alt er til salg, og medarbejderne frygter fyringer - igen og igen
En af de såkaldte -trimmere- i virksomhedsdrift, det britiske Mecom, kom og smed milliarder på bordet og fik for lånte penge banket en europæisk mediekoncern sammen med bl.a. det Berlingske Hus. I en note fremgår, at modersleskabet Berlingske Media er med til at kautionere for et lån på ikke mindre end en milliard euro. Trods store underskud har bestyrelse og direktion hævet 42 millioner kr. over to år.

En af de såkaldte -trimmere- i virksomhedsdrift, det britiske Mecom, kom og smed milliarder på bordet og fik for lånte penge banket en europæisk mediekoncern sammen med bl.a. det Berlingske Hus. I en note fremgår, at modersleskabet Berlingske Media er med til at kautionere for et lån på ikke mindre end en milliard euro. Trods store underskud har bestyrelse og direktion hævet 42 millioner kr. over to år.

Kim Jae

17. marts 2009

En oppustet global økonomis tur ned ad slisken er lig med fyringer og indskrænkninger. Men er der ét særligt sted, hvor der for alvor er gang i besparelserne, er det i virksomheder ejet af de anonyme kapitalfonde.

Her er knivene enten hvæsset, eller håndklædet smidt i ringen. Finansiel uro og stigende renter er nemlig gift for kapitalfondenes særegne måder at købe virksomheder på. En blanding af at ville betale historisk høje priser for virksomheder, betalt med lånte milliarder optaget til en hidtil lav rente, og så sælge videre med fortjeneste få år senere.

Men billedet er krakeleret.

Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har langet hårdt ud efter, at kapitalfondenes handelsmodeller kan være årsag til, at ellers sunde virksomheder splittes ad. Han beskriver det indgående i bogen I grådighedens tid fra 2007.

Samme år blev færgerederiet Scandlines solgt af Transportministeriet og Deutsche Bahn. Prisen på 11,2 milliarder kroner tog afsæt i indtjeningen på mere end en halv milliard om året. Køberne - to kapitalfonde og et rederi - ville udvikle rederiet til fordel for passagerer og ansatte, udtalte forhenværende transportminister Flemming Hansen (K).

I januar oplyste rederiet, at det havde sejlet med lidt færre passagerer og køretøjer i 2007 end året før. Man var klar til at "træffe de nødvendige forholdsregler, så vi kan reagere hurtigt og fleksibelt på vore kunders behov. Samtidig stræber vi efter at styrke rederiets effektivitet og konkurrenceevne", stod i en pressemeddelelse.

En måned senere lod ejerne forstå, at udviklingen nu skal ske ved skære 400 af i alt 2.400 stillinger. I fagforeningen 3F er man overrasket. Ikke mindst da kapitalfondene har underskrevet jobgaranti til og med 2010. Formand for Sømændene, Søren Sørensen, er dig ikke i tvivl hvorfor: "Kapitalfondene købte alt for dyrt for lånte milliarder. Nu er det blevet dyrere at betale sine lån, og så vil man skære hårdt. Det vil sikkert føre til en dårligere færgebetjening, hvilket er barokt i lyset af de tidligere store offentlige investeringer i infrastruktur på vej til havnene".

Fællestillidsmand Peter Vindum mener, at nedgangen ville kunne klares under normale omstændigheder, men "gælden er så stor en økonomisk byrde, at det tager al kraft ud af os. Det handler om at holde bankerne fra døren".

Nedskæringen er dog ikke ligetil. Af hensyn til sikkerheden om bord skal der være et minimum af personale. Når der sælges varer om bord, er det heller ikke nok kun at holde to kasser åbne. Ifølge Informations oplysninger har Scandlines også den udfordring, at en del færger er 'halvgamle'. Men køb af nye kræver naturligvis mange penge.

Medlem af Trafikudvalget, Magnus Heunicke (S), var med til at sælge. Han var tilfreds med den høje pris, nu er han anderledes bekymret:

"Antallet af arbejdsløse stiger med katastrofal fart i regionen nu, så risikoen for store fyringer i Scandlines er skræmmende. Lokalt er det en stor arbejdsplads. Inden salget kom medarbejderne til os og sagde, at der skulle ske et salg. Den dansk/tyske ledelse var uenig om alt. Og i en salgsproces skal man tage det højeste bud. Men nu kan det vise at være et meget dårligt salg til skade for medarbejderne og trafikbetjeningen."

Linjerne er trukket skarpere op i den tidligere socialdemokratiske formands bog: Nyrup Rasmussen mener og dokumenterer, at kapitalfondene driver casino-økonomi. Deres arbejdsmetoder blokerer for åbenhed i virksomhederne, og de enorme gældsætninger ved købene til alt for høje priser fører lige lukt til, at der med ét bliver skåret drastisk i antallet af medarbejdere. At tilgangen til at låne ikke længere er en ren walk-over, kan føre til mareridt på mange arbejdspladser.

"Når kapitalfondene taler om, at de er førende på værdiskabelse, må man stille spørgsmålet for hvem. Og svaret er desværre - ikke for virksomheden, medarbejderne eller investeringer i fremtiden. Værdiskabelsen går til kapitalfondene, honorarer, advokatsalærer, investeringsbankernes låneservice og til pensionskasser og forsikringsselskaber, der har skudt penge i kapitalfondene."

3.400 færre ansatte i TDC på tre år

Slagsmålet om fyringer er kun begyndt i Scandlines. Sådan spiller musikken ikke i det største danske teleselskab TDC. I 2006 blev det solgt i den hidtil største virksomhedshandel herhjemme for 100 mia. kr. Det tidligere Tele Danmark blev privatiseret i slutningen af 1990'erne og fik på samme tid en strategisk partner, det amerikanske teleselskab Ameritech med 42 procent af aktierne. Amerikanerne indgik efterfølgende en aftale med et endnu større selskab i sektoren, SBC. I 2004 solgte SBC sin aktiepost.

TDC var noteret på Københavns Fondsbørs, ingen af aktionærerne var dominerende. Året efter kom fem kapitalfonde anstigende med det enorme beløb. Aktionærerne fik tilbud om stor overkurs på aktierne, fondene var på jagt efter den totale magt. Om muligt skulle TDC væk fra fondsbørsen. Derved ville ledelsen have større råderum til at agere uden at skulle oplyse børsen herom, men ATP's aktier kom i vejen.

De færreste kunne få regnestykket til at hænge sammen, da hidtil ukendte personer i dansk erhvervsliv var sikre på, at de kunne 'trimme' virksomheden og få år senere sælge den videre til andre kapitalfonde for en endnu højere pris.

Men en af dem, der var meget interesseret, var den tidligere konservative toppolitiker Henning Dyremose i TDC's ledelse. Forargelsen var til at tage og føle på, da det kom frem, at han i forbindelse med handlen og et par år mere i formandsstolen i alt fik 150 mio. kr. i skyhøj løn, honorarer og salg af aktier.

Jyllands-Posten opgjorde det til 52.000 kr. - vel at mærke i døgnet.

I den kuriøse ende skulle 43 sommerhuse, medarbejderne havde benyttet i årevis, pludselig sælges. Det skete dog ikke, men i dag er der langt færre til at bruge dem. For der er blevet skåret i antallet af stillinger. De var lidt mere 18.000 i 2006. I dag er der under 15.000. I december sagde medarbejdervalgt repræsentant i TDC's bestyrelse Leif Hartmann til en journalist fra Berlingske Tidendes erhvervsredaktion:

"Vi er lidt rystede, selv om vi er hårdhudede. De 400, der nu fyres, og de 200 stillinger, som nu nedlægges, kommer oven i de cirka 860 stillingsnedlæggelser, som i forvejen var bebudet i 2008, og hvoraf der fortsat mangler at blive sat navne på de 150. TDC's ledelse kunne sagtens have lagt en langsigtet plan. Men jeg tror, at den gerne vil have chokeffekten - det viser handlekraft over for kapitalfondene, som ejer TDC."

Berlingske kautionerer for 7,5 mia. kr.

Mens Berlingske beretter om, hvor hårdt der bliver skåret i virksomheder som TDC, hører det med, at forholdene minder om, hvad der sker på den store mediearbejdsplads. Sparerunde på sparerunde.

En af de såkaldte 'trimmere', det britiske Mecom, kom til, smed milliarder på bordet og fik for lånte penge banket en europæisk mediekoncern sammen. Avisernes oplag er faldet i årevis, og med økonomisk nedgang bliver der nu også annonceret mindre. Ikke overraskende styrtdykker Mecoms aktiekurs i takt med at långiverne - en række banker - gerne vil se de lovede indbetalinger.

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder man det senest tilgængelige regnskab for de danske aktiviteter for 2007. I en note fremgår, at Berlingske Media er med til at kautionere for et lån på ikke mindre end en milliard euro. Trods store underskud har bestyrelse og direktion hævet 42 millioner over to år. Lisbeth Knudsen er koncernchef og sagde for nylig til Børsen:

"Vi har været meget brutale og effektive på omkostningsbesparelser i 2008, og det vil vi også være i 2009."

Chefen hos den britiske ejer, David Montgomery, er så presset, at han for tiden er på rundrejse i Europa for at se, hvad der kan sælges. I begyndelsen af januar blev de tyske aktiviteter solgt, så mere end en milliard kroner kommer i kassen. De tyske medarbejderne jublede.

I en periode kan Mecom stille bankerne tilfreds, men da det samlede lån ved optagelsen var på cirka syv milliarder, er der et stykke vej endnu.

Om Mecom og dermed Berlingske Media på et tidspunkt på grund af manglende betalinger bliver overtaget af nogle banker med stærkt begrænset indsigt i at drive medier, er alt for tidligt at sige.

Men der er sved på panden og uro i maven blandt mange af medarbejderne.

Islandske stat driver dansk møbelkæde

Hvor stærkt det kan gå fra skåltalen om at udvikle virksomheden, til at det er svært, at se hvor det ender, viser udviklingen for møbelkæden Biva. Den blev købt i august 2006 af to kapitalfonde for 400 mio. lånte kroner. Da salget af sofaer og senge gik ned ad bakke sidste år, var krisen en realitet. Et underskud på syv mio. kr. var tilstrækkeligt til, at virksomheden gik i betalingsstandsning. Bankgælden kunne ikke betales, og ejerne stod med et problem. Kassen var tom, bankerne sagde stop.

Biva kan dog fortsat sælge møbler, da den islandske bank Straumur blev ejer af møbelkæden efter at have været med i et tab på 350 mio. kr. Det ender dog ikke her, for er der bankkrise her, er der regulær nedsmeltning i Island.

For få dage siden kunne Straumur ikke mere. Finanstilsynet fik nøglerne. Nu begynder en større oprydning, hvilket i praksis er udsalg på alle hylder. Biva skal atter sælges. Straumur har også, hvad der kaldes 'interesser' i stormagasinerne Magasin du Nord og Illum, så sidste kapitel er ikke skrevet. Men det er ikke kapitalfondenes problem, at Biva lever i en karrusel. Det er derimod bankerne, lod en repræsentant fra en af de tidligere ejere, Odin Equity, forstå. Partner Bernd Petersen forklarede om fondens troværdighed til Berlingske:

"Hvis finanskrisen ikke havde været der, så ville det ikke have været sket. De fleste kapitalfonde gør det yderste for at beholde de virksomheder, de har, men hvis de ikke kan få en aftale med banken, så er der ikke noget at gøre ved det."

"Jeg mener, det er helt på sin plads at spørge, hvor demokratiet er blevet af, når beslutninger, der har konsekvenser for millioner af lønmodtagere og deres familier, pensionister og kommende generationer kan træffes bag lukkede døre i ganske få kontorbygninger? Jeg erindrer ikke, at vi politisk har tilladt, at kapitalfondene kaster åbenhed og samfundsindsigt ud med badevandet? Tingene har bare fået lov at 'udvikle' sig," skriver Poul Nyrup Rasmussen i sin bog I grådighedens tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Fogh-Factory eller Soc.-Factory, eller kapitalfonde, forskellen er ret ens, magt, økonomisk vækst og profitmaksimering erher Gud.

Er der ikke lidt årsag-virkning forvirring i den her artikel?

Kapitalfondene har levet højt på et historisk lavt renteniveau, men det er altså ikke det samme som at de forårsagede finanskrisen.

At de får problemer, når lån skal fornyes eller renten stiger, er naturligt, men de er, som ejere, stadig interesserede i at de virksomheder, de købte, er attraktive ved et salg.

Lennart Kampmann

Afspejler fondene i virkeligheden ikke bare det generelle niveau af grådighed og økonomisk indsigt hos størstedelen af befolkningen?

med venlig hilsen
Lennart

Jens Thorning

“Owners of capital will stimulate working class to buy more and more of expensive goods, houses and technology, pushing them to…..take more and more expensive credits, until their debt becomes unbearable. The unpaid debt will lead to bankruptcy of banks, which will have to be nationalized, and State will have to take the road which eventually will lead to communism”

Karl Marx, “Capital” 1867

Ja kapitalfondene er selvsagt grådighedens ypperste udtryksform, men jeg syes da lige man skal gøre opmærksom på den grådighed der ligger hos dem, der sælger arvesølvet ud til dem. Man kan tænke sig at social ansvarlighed og lignende koncepter ikke ligefrem nogensinde har været i højkurs på berlingeren, men man har vel alligevel altid anset sig som flagskib for det danske borgerskab, i hvert fald sådan en slags national stolthed eller sådan noget, altsammen ting som jeg kun abonnerer på i begrænset omfang :-), men man kan tænke sig at redaktionen og bestyrelsen må have gjort sig et par overvejelser om, hvordan det nu ville være at være flagskib for en udenlandsk kapitalfond, mens de savlede over den gode pris de fik tilbudt. Tja, og måske alligevel ikke.

Rasmus Poulsen

Warren Buffett, an american investor called credit default swaps (CDS) "financial weapons of mass destruction.

The US government believes that if they hadn't bailed out AIG the financial system would have collapsed.

AIG is a combination of an insurance company and a capital fund (hedge fund). It is considered one of the primary issuers of CDS contracts, which contributed significantly to the financial crisis.