Nyhed
Læsetid: 1 min.

Fisk gør dig intelligent

Indland
16. marts 2009

Drenge i teenage-alderen, der spiser fisk mindst én gang om ugen, scorer ifølge svenske forskere højere i intelligenstest end dem, der holder sig fra fiskene, skriver hjemmesiden forsker.net. Forskerne har undersøgt næsten 4.000 værnepligtige, og sammenhængen er entydig:

Unge mænd, der spiste fisk en gang om ugen, scorede syv procent højere, og de, der spiste fisk mere end en gang om ugen, hele 12 procent højere end deres ikke-fiskespisende kolleger.

"Vi fandt en klar sammenhæng mellem forbruget af fisk og intelligens," siger professor Kjell Toren.

Resultaterne passer godt ind i et mønster omkring fisk og mentale evner, der er set i tidligere undersøgelser.

"Studier har tidligere vist, at fisk kan hjælpe udviklingen af hjernen hos små børn og reducere tabet af kognitive evner hos midaldrende og ældre," siger han.

"De fleste tror, at det er lange flerumættede fedt-syrer, der spiller en hovedrolle i fiskenes bidrag," lyder Kjell Torens bud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her