Læsetid: 1 min.

Flere flygtninge kommer til Danmark

Antallet af flygtninge på de danske asylcentre er steget støt i 2009 oplyser Dansk Røde Kors, der har åbnet tre nye centre de sidste par måneder. Der er akut behov for flere nye asylcentre, hvis udviklingen fortsætter
26. marts 2009

Dansk Røde Kors' asylcentre har det sidste halve års tid huset flere flygtninge end de sidste par år. Sidste år på samme tid var der rejst godt 500 asylansøgere ind i landet. I de første måneder af i år er antallet af nye flygtninge oppe på 850. Det svarer til en stigning på knap 60 procent. Det stigende antal flygtninge har betydet, at Dansk Røde Kors har genåbnet to asylcentre i Jylland og åbnet et nyt på Sjælland.

"Hvis den her udvikling fortsætter, så må vi i løbet af ganske kort tid åbne nye centre. Vi er allerede voldsomt pressede på kapaciteten, så hvis Udlændingeservice ikke snart tager initiativ til at øge antallet af centre, så risikerer vi at få sammenbrud på området," siger Jørgen Chemnitz, der er leder af Dansk Røde Kors Asylafdeling.

Mange mindreårige

Det er specielt antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere, der er stigende. Det nye asylcenter i Sjælsmark - specielt for uledsagede børn og unge - er allerede nu ved at nå belægningsgrænsen på 60 unge. Derfor er Dansk Røde Kors i dialog med Udlændingeservice om åbning af et nyt børnecenter.

Den største gruppe af flygtninge kommer fra Afghanistan, dernæst kommer Irak og Iran, oplyser Chemnitz.

Selv om konflikterne i de områder af verden på ingen måde er nye, så går der ofte lang tid, før flygtninge vælger at tage til Vesten, forklarer Chemnitz:

"Når der er krig eller konflikter i et land, så flytter folk jo typisk til mere fredelige områder i landet, dernæst til nabolandene, og når de har befundet sig der længe nok, og situationen stadig er lige fortvivlende, så rejser til Vesten og søger om asyl."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er trods alt smaa tal i artiklen - procentstigningen er stor, men det reelle er beskedent.

Der er en historie (jeg ved ikke om den er sand) om ,at USA's davaerende udenrigsminister Henry Kissinger bebrejdede sin kinesiske kollega Chou en Lai, at kinesere ikke frit kunne tage vaek fra Kina.

Chou en Lai svarede, at han da gerne ville tillade 100 millioner kinesere at udvandre til USA lige med det samme - og saa snakkede man ikke mere om den sag.

Realiteten er , at det at komme til Europa, USA o s v for milliarder af mennesker ville vaere naesten det samme som at komme i Paradis.

Hvis vi ikke faar loeftet levestandarden i ulandene og i de fattige regioner, saa ender det med, at vi maa saette pigtraad op omkring os selv, for ikke at blive loebet over ende og miste al vores velfaerd..