Nyhed
Læsetid: 4 min.

FN's klimaformand: 'Vi har seks år'

På klimakongressen i København fremlægger klimaforskere ny forskning om havstigninger, der skal måles i meter fra år 2100
Der var dystre meldinger, da blandt andre formanden for FN's klimapanel, Dr. Rajendra Pachauri, talte ved klimakonferencen i København i går. De klimaforandringer, vi sætter i gang nu, kan nemlig risikere at række flere hundrede år frem i tiden.

Der var dystre meldinger, da blandt andre formanden for FN's klimapanel, Dr. Rajendra Pachauri, talte ved klimakonferencen i København i går. De klimaforandringer, vi sætter i gang nu, kan nemlig risikere at række flere hundrede år frem i tiden.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
11. marts 2009

"Nej, der kommer ikke gode nyheder fra klimaforskerne her," advarede Katherine Richardson, formand for regeringens Klimakommission og vicedekan på Københavns Universitet, da hun i går indledte tre dages videnskabelig klimakongres i Bella Centret.

Og kongressen, der har samlet over 2.000 deltagere inklusive en stor del af verdens ledende klimaforskere, lagde ud med nye advarsler og nye opsigtsvækkende forskningsresultater om, hvad udledningen af drivhusgasser gør ved havenes vandstand.

"Vi har kun seks år," sagde formanden for FN's Klimapanel, Rajendra Pachauri, til klimakongressen med henvisning til, hvornår de voksende udledninger af CO2 nødvendigvis må toppe og skal begynde at falde, hvis klimaets 'smertetærskel' ikke skal overskrides.

"Hvis vi vil bremse temperaturstigningen ved 2-2,4 grader, skal vi stabilisere koncentrationen mere eller mindre på det niveau, vi er på i dag - kun en anelse over det. Betingelsen for at møde den udfordring er, at CO2-udledningerne ikke må toppe senere end 2015. Det understreger, hvor meget det haster med handling," sagde Pachauri.

Det samme blev understreget af en af klimapanelets ledende forskere, professor Stefan Rahmstorf, Potsdam Institute for Climate Impact Research, der præsenterede ny, endnu ikke publiceret forskning om havenes stigning som konsekvens af den globale opvarmning.

Siden offentliggørelsen af FN-panelets store statusrapport i 2007 er det blevet klart, at ikke blot selve afsmeltningen af is i Grønland og Antarktis har betydning, men nok så meget den overraskende hast, hvormed is under opvarmning glider mod havet.

Det er med til at forklare, at havenes vandstand i øjeblikket stiger hastigere end forventet af forskerne.

Den amerikanske klimaforsker Konrad Steffen, University of Colorado, gjorde opmærksom på, at Grønland nu mister en ismasse på 2-300 kubikkilometer hvert år.

"Det er to-tre gange al isen i Alperne," sagde Steffen.

Denne isdynamik har klimapanelets computermodeller ikke været i stand til at indregne i de forudsigelser, der taler om en sandsynlig havstigning i år 2100 på op til 59 cm. Nu har Rahmstorf imidlertid inddraget denne dynamik i de formler, der ligger bag klimamodellerne, og den opdaterede model viser sig meget bedre til at reproducere den historiske udvikling i havenes vandstand. Dermed er den ifølge Rahmstorf også bedre til at fortælle, hvordan det vil gå i fremtiden, hvis temperaturen fortsætter med at stige.

Det bliver ved længe

"Når vi anvender den reviderede model for havstigning på klimapanelets temperaturforudsigelser, får vi en havstigning i år 2100 på 75-190 cm," sagde Stefan Rahmstorf under fremlæggelsen af de nye forskningsresultater.

Han påpegede, at selve hastigheden af havstigningen også tager til i takt med temperaturerne.

"Derfor er jeg bange for, at vi med stor sandsynlighed ender med en substantielt højere stigning, end klimapanelet har forudsagt," sagde Rahmstorf.

Han viste, hvordan forholdsvis beskedne temperaturændringer tidligere i planetens historie medførte langt mere dramatiske ændringer i havenes vandstand, end forudsigelserne fra klimapanelet.

I Pliocæn-æraen for tre mio. år siden var temperaturen blot to-tre grader højere end nu, men havenes vandstand hele 25-35 meter højere. I Eocæn for 40 mio. år siden var Jorden praktisk taget isfri og vandstanden 70 meter højere end nu, men temperaturen kun fire grader højere. Og under den sidste istids maksimum for 20.000 år siden, hvor temperaturen var fire-syv grad lavere end nu, var havenes vandstand hele 120 meter lavere.

Det underbygger ifølge den tyske klimaforsker, at temperaturstigninger i dette århundred på to-fire grader kan lede til markant højere vandstandsstigninger end hidtil estimeret.

"Om jeg tror på disse resultater?" spurgte Rahmstorf med henvisning til sine egne nye modelberegninger: "Jeg er bange for, at de statistiske resultater er så gode, at jeg begynder at tro på det. Og den dårlige nyhed er, at selv med et scenarie med lave udledninger bliver havstigningen en meter."

Klimaforskeren viste også hollandske kollegers nye modelberegninger, der forudsiger en havstigning på 75-110 cm i 2100.

"Og endnu vigtigere: De har også lavet en vurdering for år 2200, hvor havstigningen bedømmes til 1,50-3,30 meter."

En tysk rapport kigger helt frem til 2300 og skønner en havstigning på op til fem meter.

"Dette viser, at havenes stigning ikke stopper i år 2100. Vi sætter i dag processer i gang, som fører til havstigninger i århundreder. Der er meget langvarige konsekvenser for planeten af de udledninger, vor generation forårsager, og de vil blive en byrde for mange generationer efter os," sagde Stefan Rahmstorf og tilføjede:

"En anden konklusion er, at hurtig reduktion af udledningerne er meget mere effektive, når det gælder om at bremse havenes stigning, end reduktioner senere i dette århundred.

Klimakongressen, der er arrangeret af KU i samarbejde med ni internationale universiteter, fortsætter i dag og i morgen. Konferencen skal føre til et 30 siders dokument, der opsamler al ny klimaviden fra de seneste år og til juni afleveres til de politikere fra alle lande, der skal forhandle en ny global klimaaftale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har hele tiden været enig i alt det her, men så kom jeg til at sidde og se på en film som guddødemig var lavet af Phyllis Schlafely og hendes slæng, og de fik mig faktisk til at betvivle, at CO2 er problemet, og at der muligvis ligger en anden agenda bag. http://video.google.com/videoplay?docid=4860344067427439443&hl=en
Nu siger jeg ikke, at jeg har ændret mening, og de der paleokonservative er iøvrigt nogen sære størrelser, Alex Jones hører osse til i det nabolag, men det kunne egentlig være godt at få nogle åbentsindede mennesker til at se på det og se hvad I synes om det. Det mest mærkværdige og frastødende ved de mennesker, er at de roder nogen politiske begreber sammen og giver "socialister" skylden for altting, nationale og andre slags, det er dem åbenbart et fedt, og så kan man godt fristes til overhovedet ikke at tage dem alvorligt, men prøv lige f.eks osse at se på alex jones endgame. Der er en del, han osse har rigtigt fat på, hvis man blot for en stund kan se bort fra den amerikanske nationalistiske isolationistiske overmenneskepolitik. Man skal ikke kun lære af sine egne. Så jeg vil egentlig gerne høre fra nogen om det. Og altså ikke bare sable dem ned, det kan jeg sagtens selv gøre, men nogen der kan forholde sig til det sagligt. kunne det for eksempel være, at forøget co2 kunne være enormt til gavn for plantelivet, og at det er solen og ikke os, der forhøjer temperaturen. Helt sandt er det i hvert fald, at al gore's grafer omend de muligvis er korrekte i streng forstand ser ekstra slemme ud fordi man kan variere amplituden på en graf for at få den til at se ud som man vil ha den. Og jeg gik faktisk ind og kiggede på temperaturgrafer for de sidste 20000 år, og der var i hvet fald en periode hvor det havde været varmere end det projiceres at ville være i den nærmeste fremtid, og adskillige, som var tæt på. Altså, folks, jeg siger ikke at alt er ved det gamle så lad os knappe et par grønne op og nyde det gode vejr, jeg beder om lidt saglig diskussion af fjendens synspunkter.

Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen

Ja, undskyld, men jeg så altså "kun" 10 minutter af filmen. At se hele filmen ville være totalt tidsspilde. Det er den gamle benægter-garde med Exxons lejesvende i front. I løbet af kort tid vil de holde deres årlige ralley på Hartland Institute, hvor de endnu en gang vil gentage deres omhyggeligt konstruerede løgne. Efter sigende (DeSmogBlog) har de ikke fundet på nye i år. Alt hvad de siger har de gentaget i årevis, og det er alt sammen for længe siden tilbagevist, Se fx. webstederne Real Climate, New Scientist og mange andre.

Hvis du køber vrøvlet, så er det fordi du er rigtig dårligt informeret. Den tid er forbi hvor seriøse mennesker har tid til og gider at diskutere med disse folk. Det er nyttesløst at tilbagevise deres standpunkter, for de gentager dem bare i en uendelighed. Det er ikke muligt at have en saglig diskussion på det grundlag, og det skal i hvert fald ikke lykkes dig at få mig til at spilde tiden. Så, hvis du virkelig ønsker at vide hvorfor disse mennesker er regulære svindlere, må du undersøge det selv. Du skal bare være klar over, at hvis vi tager revl og krat med (fx. for længst pensionerede) ag klimatologer (hvad de lang fra er allesammen), så repræsenterer de allerhøjest 0,5-1% af alle klimaforskere. Hvordan forestiller du dig at man har fået de 93% klimaforskerne, som er af den modsatte overbevisning, med i en gigantisk sammensværgelse?
Du kan ikke få noget fornuftigt ud af at studere klimakurver hvis du ved nul og en skid om konteksten og den bagvedliggende videnskab.
Til sidst et godt råd: Lad være med at spilde tiden!

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Lige en bemærkning til dette:

""Hvis vi vil bremse temperaturstigningen ved 2-2,4 grader, skal vi stabilisere koncentrationen mere eller mindre på det niveau, vi er på i dag - kun en anelse over det. Betingelsen for at møde den udfordring er, at CO2-udledningerne ikke må toppe senere end 2015. Det understreger, hvor meget det haster med handling," sagde Pachauri."

Pachauri ved godt at 2-2,4 grader C er en opskrift på 4, 5 eller 6 grader C senere i århundredet, ellers er der sikkert nogen, som vil fortælle ham det i løbet af konferencen. Denne målsætning er kun udtryk for hvor højt spil herskende interesser er villige til at satse på for at redde deres system og deres magt. De sætter alt på spil. Deres gambling får den såkaldte finanskrise til at ligne en børnefødselsdag.

Pachauri mener åbenbart at vi skal risikere havstigninger på måske 5 meter!

Niels-Holger Nielsen

Husk at vi har kun nået en temperaturstigning på 0,8 grader og havisen på Nordkalotten er snart væk og afsmeltningen af Grønland og Vestantarktis tager til med en styrke, som har slået eksperterne (Jay Zwally, Jonathan Schellnhuber, Ted Scambos, James Hansen og mange flere) med forundring og rædsel.

Man kan ikke forhandle med klimaet. Vi befinder os i en nødsituation, og der er kun et skud i bøsse. Oddsene for at 2-2,4 grader C fører til klimakaos er så store, at ingen ville sætte sig i et fly med samme odds for at styrte ned.

martin sørensen

kære bob jensen.

Du har 9 læger der siger, du er kræft syg med lunge kræft. du skal i behandling. og det er en alvorlig kemo teapi som der vil dræne dig for alle dine kræfter. de 9 læger er uenige om du kan overleve din kræfts sygdom men læger anbefaler alle, en drastisk kemo teapi. og total omlægning af dit liv hvor du holder op med at ryge. Der er tale om verdens mest annerkente læger. der alle er enige om at du er syg og skal i behandling.

Mod en læge med tvivlsom læge examen, der siger nej da. du skal bare ha lidt frisk luft du fejler intet. så forsæt bare som nu, der er intet i vejen med dig. ryg bare løs. med dine 25 cigiretter om dagen.

kære bob. du er som den syge gamle mand, der ikke vil annerkende at han er syg. trods de 10 læger der alle siger det samme om din rygning der er giver dig din livstruende kræft, mens du augant siger, nej da mine 25 cigeretter om dagen, skader da ikke mig host host host........hoooost.

Derfor så klynger du dig til den ene kvaksalver med tvivlsom læge exeamen, som der siger precist det som du kan lide at høre, om din rygning. mens du er ved at kvæles i den røg som du bare ikke har godt af.

nogenlunde sådan er det med klima experterne versus klima skeptikerne, der existere ikke 9 ud af 10 klima experter der giver dig ret i din klima skeptis, Og den ene skeptiker ja han/hun er af tvivlsom uddandelse. og kan næppe beskrives som en ægte klima expert.

Den reblubikanske, nærmest nynazistgisk provoganda vidio som du frembringer som videnskab,, ja det borgerlige amerika og visse dele af det borgerlige i europa . har virkeligt et problem med jordforbindelsen.

prøv og se på jordkloden på en globus, kære bob jensen. godt vi kender næsten alle steder på jorden idag, der er nærmest ikke noget sted der er ukendt for os idag. vi ved at vi forbruger ca 5 tønder rå olie for hver tønde vi finder, vi ved at vi har siden 1980 brugt mere olie end vi har fundet, vi ved at alle verdens olie produktons regioner topper i et klokkeformet peak. for det er ikke en tom videnskabelig terori nej det er konkret fakta, som der kan måles fra exembelvist dit elskede kaptalistiske usa, som der toppede i 1970. og somd er siden da, har produceret ca 3% mindre olie hvert år. trods usa fandt deres største olie kilde phodo bay i alska. Der er ikke en ny phodo bay i alaska. og uanset, om vi giver lov til at bore i de områder som dine elskede reblubikanere, vil give olie industrien lov til at ødelægge unikke naturområder ja så er der næppe nok olie der til at drive, verden i mere end max 1 år ja et år hvis vi lod olie selvskaberne ødelægge de polare områder med deres foruening, problemet er verden er tæt på det globale peak og når verden passere det punkt ja så er det ned af bakke herefter, sker det om 2-5 eller 10 år, siden 2004 har verdens olie produktion været ca status q det er det første tegn på at peak er nær.

klimaet ja der er tale om opsevationer se precist i de områder som olie industien nu vil udnytte, perma frosten smelter, og det sker over hele verden. gleshiere smelter det sker over hele verden, oversvømmelse og tørke, på tidspunkter det ikke skete før. og det sker over hele verden.

nej verden er en syg passient, 9 ud af 10 af verden klima læger siger alle jorden er syg, og vi skal sende jorden ud i den håredeste kemo teapi for at vores enste sted jorden kan overleve ja kik igen på globusen kære bob. husk det næmereste sted hvor det er muligt at leve for os mensker ja det sted har vi ikke fundet endnu men vi er da ved at sende et gigantisk teleskob ud i verdens rummet for at fidne det måske kan vi opfinde en raket som der kan sende os der ud, tænk det bliver nok kun, i heldigste fald- ca 10-20 års rejse ved lyset hastighed,

Vi skider i reden og er ligeglade med koncekvensen.

Bjarne F. Nielsen

Særdeles enig med Niels-Holger Nielsen. Også i, at det er tidsspilde at lytte til skeptikerne, der
fremfører de samme afviste agumenter igen og igen.

Interesserede kan med fordel gå til "Klimabloggen"
på videnskab.dk, der er delvist finansieret af Viden-skabsministeriet.

Bloggeren fremlægger på forbilledlig vis konklus-ioner fra FN's Klimapanel og besvarer kritiske indlæg på en usædvanlig kompetent og over-bevisende måde.

Der kan ikke roses for meget.

Med venlig hilsen

Jamen altså kære allesammen:
Jeg sagde jeg ikke havde brug for jer til at nedsable disse folk, det kan jeg sagtens selv. Jeg "ved" godt alt det I kører frem med, og er jo sandsynligvis enig! Jeg sagde at jeg gerne vill høre nogen saglige argumenter imod dem, og det lyder jo som om det ikke skulle være så svært! men altså, så vidt jef forstår tilbagevises påstande ikke med andre påstande (endskønt disse måtte være velunderbyggede) men ned en direkte forholden sig til de andre påstande og saglig gendrivelse af dem. Når så f.eks de fremfører, at co2 vil give plantelivet et boost på jorden, så kom da ikke med alle de her temperaturprognoser, som ikke direkte har med deres påstand at gøre, men giv mig argumenter direkte relateret til påstanden. Der er masser af folk her (i USA) der køber enhver konservativ påstand, der er millioner, som tror fuldt ud på Skabelsen. Der er god grund til at tro, at disse er uden for rækkevidde alligevel, men derfor synes jeg nu alligevel det ville være godt at have endevendt deres argumenter sagligt og direkte. Så er der nogen som har noget konkret at bidrage? Dem der ikke gider kan jo bare la vær, ikke?

John Fredsted

I sidste uge afholdtes der i Århus klimakonferencen Beyond Kyoto (se for eksempel http://www.information.dk/184689), arrangeret af Århus Universitet. Fra en insidekilde på Århus Universitet ved jeg, at Københavns Universitet ønskede deres egen klimakonference. Københavns Universitet ville altså ikke slå pjalterne sammen med Århus Universitet.

Ren børnehave i mine øjne, og desværre helt og aldeles symptomatisk for menneskehedens tilgang til vore vanskeligheder: Vi slås stadigvæk om magt, om indflydelse, om status, etc., hvor det, der er behov for, er lige det modsatte: Modent samarbejde, reelt samarbejde på tværs af individer, universiteter, virksomheder, nationer, kulturer, etc., fordi vore problemer er globale.

Det er derfor jeg ikke længere tror på, at vi kan gøre noget fornuftigt ved problemerne. Langt de fleste af os vil fortsætte med at agere pattebørn i en sandkasse, energisk optaget af at bringe os selv i fokus, at fremme netop vore interesser.