Baggrund
Læsetid: 9 min.

At føre politik med personen i forgrunden

Elsket af nogle. Hadet af andre. Altid til debat og aldrig ignoreret. I næsten fyrre år har Ritt Bjerregaard med sin direkte facon og sine kontroversielle udmeldinger formået at skille vandene i dansk politik
Markant. Flere af dem, Information har talt med, mener, at når Ritt Bjerregaard stopper i dansk politik, er det i høj grad er personen, folk vil huske, og ikke den politik hun har ført.

Markant. Flere af dem, Information har talt med, mener, at når Ritt Bjerregaard stopper i dansk politik, er det i høj grad er personen, folk vil huske, og ikke den politik hun har ført.

Indland
28. marts 2009

"Hvad skulle der stå på Ritts statue? Tænk engang, hvis nogle på et tidspunkt fik den vanvittige idé at opstille en statue af Ritt Bjerregaard. Hvad i alverden skulle der stå på soklen ud over hendes navn?"

Sådan skrev journalist og tidligere spindoktor for de konservative Niels Krause-Kjær på sin blog på Berlingske.dk samme dag, som Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), annoncerede, at hun ikke genopstiller ved næste valg i november.

"Der er lidt Shakespeare 'stor ståhej for ingen ting' over det. Hun har sat nogle debatter i gang, som den om kustoderne i hendes eget parti, men det er svært at se, hvor hun efter næsten fyrre år i politik har sat sit politiske fingeraftryk, selvom hun har bevæget sig på så højt et niveau," siger han.

Flere af de personer, Information har talt med, er enig med Krause-Kjær og mener, at det i høj grad er personen Ritt Bjerregaard, folk vil huske, når hun stopper i dansk politik, og ikke den politik, hun har ført.

"Folk vil huske det, der har været af udtalelser. Hun har været med til mange spændende ting, men jeg tror ikke, at det er det, hun vil blive husket for. Jeg tror ikke, folk vil kunne sige, at den reform eller det punkt har hun været med til at ændre," siger partifællen Svend Auken.

Én ting er sikkert: Ritt Bjerregaard er en kvinde, der skiller vandene. For en lang række af de kvinder, som har efterfulgt hende i dansk politik, har hun været et forbillede, mens mange mænd i højere grad ser hende som en kvinde, der har været eminent til at sætte sig selv i scene.

Fra Ritz til Rød Skole

På en bænk omringet af 800 æbletræer, under en lind og med et glas whisky i hånden. Sådan skulle alderdommen nydes, fortalte Ritt Bjerregaard, da hun for ti år siden blev interviewet på sin landejendom tæt ved Roskilde. Fra november i år kan den omstridte politiker igen flytte adressen fra København tilbage til sine otte tønder land i Stenstrup Old, når hun træder af som overborgmester og siger farvel til et langt liv i politik.

Ritt Bjerregaards CV - med ministerposter, en stilling som kommissær i EU og den mest prestigefyldte borgmesterpost i Danmark - kan kun få politikere måle sig med. Alligevel er det hverken hendes politiske karriere eller politiske projekter, der har fået mest spalteplads i årenes løb. Ritt Bjerregaards personlighed, hendes direkte facon og påståede magtbegær har gennem hele hendes politiske liv været genstand for intens debat. Hun har kaldt landmænd for 'miljøsvin', sammenlignet Jesus med hønisser og kaldt partifæller i socialdemokratiet for 'kustoder'. Hun er blevet afsat som minister for et lidt for dyrt hotelophold på det fornemme Ritz i Frankrig og er blevet afsat som gruppeformand for en lidt for stor lejlighed på Vesterbro i København. Helt til det sidste har hun formået at skabe debat i partiet - senest med Den Røde Skole, som mange så som en direkte provokation af partitoppen.

Men Ritt Bjerregaard er også symbolet på kvindernes indtog i toppen af dansk politik. Hun kom til i en tid, hvor Folketinget stadig var mændenes banehalvdel. Hvor fremadstormende og taktisk dygtige kvinder var et særsyn, som virkede provokerende og intimiderende på mange.

Murbrækker

Ritt Bjerregaards karriere som landspolitiker startede, da hun i 1971 blev valgt ind i Folketinget. Men hendes atypiske kvindelig attitude stødte allerede dengang mange og er fortsat den dag i dag en af årsagerne til, at hun er så omdiskuteret, mener folketingskandidat for Socialdemokraterne Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Hun er en murbrækker for en hel generation af kvinder. Det har krævet en forbandet masse muskelkraft, og en forbandet masse kant. Og det må man jo sige, at hun har været i besiddelse af. Derfor tror jeg, at hun vækker så mange følelser i os alle sammen. Hun har ikke taget sig specielt meget af, at hun er kvinde. Hun kommer fra en generation, hvor man kun kunne tillade sig at være som Ritt, hvis man var mand. Hun undlod at bøje nakken, undlod at være den pæne pige, undlod at gå i ét med tapetet, og hun undlod at være en kvinde præget af for lidt selvværd. Grundlæggende tror jeg, at det er det, der gør, at folk kan blive meget vrede over hende og omvendt også kan have hende som idol og ikon," siger hun og tilføjer:

"Som kvinde af min generation er man sig jo pinlig bevidst om, at man kun er, hvor man er, fordi der er sådan nogle som Ritt. At man står på skuldrene af hende."

Det samme pointerer Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

"Hun har taget nogle benhårde kampe på sit køns vegne - og har aldrig lagt skjul på, at hun mener, at hun er dygtig til det, hun laver, og at hun vil have respekt for det. Hun har tillagt sig sådan en 'fuck jer'-attitude. Det er ikke en særlig traditionel kvinderolle. Og det tror jeg, har gjort, at hun har fået lagt sig ud med mange," siger hun.

Magtbegærlig

Flere peger på Ritt Bjerregaards 'magtbegærlighed' som en af de ting, der deler folk. Hvor nogle mener, at den til tider kan slå over i arrogance, beundrer andre hende for hendes styrke, påpeger Mette Højbjerg, journalist og forfatter til en biografi om Ritt Bjerregaard.

"Hun har sat sig ud over janteloven i jantelovens eget land, og det er folk enten helt vilde med, eller også bryder de sig slet ikke om det," siger hun og tilføjer:

"Hun er gået entydigt efter magten og efter hele tiden at være i toppen af hierarkiet. Selv når hun er uden formel magt, har hun haft magt til at sætte dagsordenen, og det provokerer folk - selv den dag i dag. For det er ikke særlig feminint at gå så tydeligt efter magt, og af en eller anden grund synes folk, at det er for meget," siger hun.

Niels Krause-Kjær mener, at køn muligvis før i tiden har spillet ind, men at det langt fra længere er kilden til, at folk bliver provokeret af hende.

"Det med, at vi mænd er bange for stærke kvinder, det er for langt ude - Det kort kunne man spille i halvfjerdserne, men ikke de sidste tyve år," siger han.

Også Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, mener, at det er en fejlfortolkning at tilskrive Ritt Bjerregaards køn årsagen til, at hun kan vække store følelser blandt det meste af befolkningen.

"Jeg tror ikke, det har noget med hendes køn at gøre. Jeg tror, Ritt er et at de mennesker, der har optrådt uafhængigt af sit køn. Hun kunne lige så godt være en mand. Hun har altid fremtrådt meget maskulint - den typiske kvindelige politiker ville være trådt af. Hun har stået fast på det, hun selv opfatter som sin ret i de mange omdiskuterede sager, hun har været indblandet i. Men det ville have været lige så provokerende, hvis det var en mand, der gjorde det samme," siger han.

Selviscenesættende

I stedet peger både Bent Falbert og adskillige andre på de skarpe udtalelser, som Ritt Bjerregaard gennem sin karriere er kommet med, der har vakt både beundring og forargelse. Hun har kaldt Europa-Parlamentet for et 'Mickey Mouse-Parlament', offentliggjort en dagbog i sin tid som kommissær i EU, der udleverede kollegaerne i Kommissionen, og har sjældent holdt sig tilbage fra at komme med kritik af såvel partifæller som politiske modstandere. Tidligere udviklingsminister og partifælle Helle Degn mener, at netop provokationen og udfordringen er en af de ting, der driver Ritt Bjerregaard.

"Hun har aldrig været en konsensuspolitiker. Hun blander sig i ting og sætter gang i debatter og er altid gået i den retning, hvor hun mente, at der var noget, der burde ændres. Det er jo også en politikers opgave," siger hun.

Bent Falbert mener, at Ritt Bjerregaard har "dansk politikerrekord i at provokere".

"Vi så det med Den Røde Skole. Det er jo ikke meningen, at en overborgmester skal igangsætte en reformproces og drille partitoppen - men sådan noget gør hun," siger han.

Journalist og forfatter til bogen De fantastiske Fire, Hans Mortensen, mener, at Ritt Bjerregaard med sine kontroversielle handlinger og udtalelser formår at sætte sig selv i fokus.

"I personlige sager, som med lejligheden på Vesterbro og Kommissærens Dagbog, gør hun sig selv til centralperson. Det formår hun faktisk i næsten alle de kontroverser, hun indgår i," siger han.

Men en sådan udtalelse, mener Helle Degn, er kun et forsøg på at tale Ritt Bjerregaard ned.

"Ritt gør lidt det samme som Uffe Ellemann - og han gjorde det jo heller ikke, fordi han ville fremstille sig selv. Når man bruger næsten fyrre år af sit liv på noget, så gør man det ikke for at iscenesætte sig selv. Det er at tale en folkevalgt ned under gulvtæppet," siger hun.

Svend Auken har brugt udtrykket, at "Ritt formår at gøre alting til en folkeafstemning om sig selv" og han fremhæver som eksempel Ritt Bjerregaards evne til at få egne kontroverser vendt til et spørgsmål om ligestilling.

"De personsager og pengesager, hun har stået i, har hun formået at få gjort til et spørgsmål om, hvorvidt man ville gøre det samme i forhold til en mand, som man har gjort i forhold til hende. Noget, som har optaget mange kvinder," siger Auken.

Men det er Bente Hansen, forfatter til en række kvindepolitiske bøger, uenig i. Hun mener, det hænger omvendt sammen - Ritt Bjerregaards fejl bliver der i højere grad bidt mærke i, fordi hun er kvinde.

"Jeg tror, at vi husker hendes fejl bedre, fordi hun er kvinde, og fordi sådan nogle fejl, som hun har begået, ofte ikke hører kvindekønnet til. Mange mandlige politikere har jo også tilegnet sig lidt for meget luksus, men det klæber jo ikke til dem hele livet. Hun har gjort det samme som mange mænd - og ikke andet," siger hun.

Men det tvivler Niels Krause-Kjær på.

"Det er da bemærkelsesværdigt, at det aldrig har skadet hende mere. Hun har taget nogle principielle slag og formår at stå op imod systemet. Hvordan ville hun reagere på en sag, som den Bendt Bendtsen står midt i - kunne hun have fået en vindersag ud af det? Det kunne hun måske godt," siger han.

Karismatisk

Ritt Bjerregaard beskrives af flere som en af dansk politiks mest karismatiske personligheder og sammenlignes med flere mandlige toppolitikere. Pernille Rosenkrantz-Theil drager en parallel til den nuværende statsminister:

"Det er lidt med Ritt Bjerregaard, som det er med Anders Fogh. Der er jo heller ikke noget menneske, der kan gøre mange folk mere rasende end præcis sådan en som Anders Fogh. Han er jo også en super karismatisk og dygtig leder, som så også bare er herre over nogle holdninger, der kan gøre sådan en som mig indædt rasende - og sådan har mange det jo også med Ritt. For når man er så dygtig, som Ritt eller Fogh er, og man samtidig bevarer noget politisk kant, så betyder det selvfølgelig også, at ens modstandere synes, at man er det mest irriterende i verden," siger hun.

Også Bent Falbert kalder Ritt Bjerregaard karismatisk og henviser til, at hun altid har fået mange personlige stemmer. Ved valget til overborgmesterposten i København i 2005 fik Ritt Bjerregaard mere end 60.000 personlige stemmer.

Og mange giver udtryk for, at de vil komme til at savne hende i dansk politik - heriblandt Svend Auken:

"Det er da helt sikkert, at politik bliver meget mindre spændende, når hun er væk."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Ole Brask Jørgensen

en kollega flere kolleger = fat det dog

Hvilke kontroversielle holdninger ---- ? Og hvilken direkte facon ? Hvis Ritt ikke havde heddet Ritt, men Roger, eller Anders, ville alle folk have stået og hyldet hende....

Ifht. Ritz ville man bestemt ikke dengang (i 1978) havde taget sig af det, hvis det var en mand, der havde gjort det (men alle ved jo, at kvinder elsker luksus....) Ihft. lejligheden ville man jo heller aldrig have taget sådan på vej, hvis det var en mand, der havde gjort det (men alle ved jo, at kvinder stadigvæk elsker luksus)

Oh jo, Niels-Krause Kjær, mænd bliver stadig forundret og skræmt over stærke kvinder, som ved, hvad de vil....både i politik og på andre områder.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Om man er kvinde eller mand er ret ligegyldtigt, det har intet at gøre med Ritt's opportunisme. Det er netop det som Niels Krause-Kjær pointerer!

To af grundene til at mange af os ikke er så begejstret for Ritt B.s politiske gerning:

1. Indførelse af adgangsbegrænsninger på videregående uddannelser.

2. Salget og nedrivningen af det gamle Ungdomshus.

Jørgen Mathiasen

Behovet for at køre frontalt ind i nogle mure har været udtalt hos R. Bjerregaard, men hendes evne til at rejse sig efter sammenstødet er lige så påfaldende.

Politik er at udøve magt og at stræbe efter ideelle tilstande i samfundet, ret ofte det ene på bekostning af det andet. Hvad har så optaget Bjerregaard mest? Under påskud af at arbejde for ideelle tilstande at udøve magt på en prominent plads i politik.

Inger Sundsvald

Jeg tør næsten ikke gætte på hvor mange forskellige meninger der er om Ritt Bjerregaard.

Min er:
Hun har i den grad forstået at sætte dagsordenen, både m.h.t. ligestilling og med ikke at bøje nakken, og med mange andre ting. Selv nu takker hun af med en effektfuld afgang. Gad vide om der er nogen som kan se det uholdbare i, at Københavns Kommune er en børnehave, hvor alle slås - til skade for byen.

’Selviscenesættelsen’ har altid haft et mål, som er højere end personen, og det er jo ikke overraskende at visse mænd nu kaster med mudder.

Frank Jensen får noget at se til; men Ritt B. har da i den grad pointeret hvad problemet er.