Læsetid: 5 min.

Formuepleje for slagne investorer i Det Ny Teater

Et par hundrede tyndhårede tilhørere fik forleden forklaret, hvorfor de aldrig får store dele af deres pension udbetalt. Lige som de i deres levetid næppe vil opleve et aktiekrak af samme omfang som det nuværende
31. marts 2009

"Jeg er tosset og skør og svimmel, er mon det her den syvende himmel," sang den store nye jazz-sangerinde Sinne Eeg akkompagneret af Klüvers Big Band på Det Ny Teater på Gl. Kongevej.

Rammerne fejlede ikke noget denne sene eftermiddag og aften, men for langt de fleste af tilhørende var det givet ikke den udgave af himmel nummer syv, de helst ville have sig i.

Sinne Eeg gik på, efter at publikum i et par timer var blevet informeret om, hvordan op mod 80 procent af deres investerede pensionspenge nu er forsvundet. Pist væk borte. Af en direktør, der uden at rødme sagde, at han ikke så finanskrisen komme. Det er ellers netop observationer af den slags, Erik Møller har taget sig godt betalt for at øjne som professionel forvalter af andres penge i selskabet med det interessante navn Formuepleje, der gik igen på hver eneste af de mange powerpoint-præsentationer i fine farver med de altovervejende styrtdykkende kurser til fælles.

For mange var det en lidt kantet affære at tage plads i stolen, benene er ikke så smidige som før. Der blev tysset og stillet på høreapparaterne, så man kunne få mest muligt med. Forståeligt nok, for der er et stykke vej fra præsentationen af Formuepleje som Danmarks største uafhængige formueforvalter, der investerer i aktier og obligationer efter intet mindre end "Nobelprisbelønnede investeringsmodeller", til at få at vide, at det nok havde været lige så fikst og muligvis endnu bedre at gå i en stor bue udenom netop Formuepleje og blot at købe obligationer.

Ikke mindst når livet formentlig nu er for kort til, at blot en del af det tabte kan vindes tilbage.

Gennemsnitsalderen på de cirka 200 fremmødte lå over 60 og efter, at de i årevis er blevet tudet ørerne fulde med og sikkert har troet på, at det er langt bedre at investere i aktier - afkastet vil under alle omstændigheder være større end på obligationer - så bliver brugen af den statistik, der tidligere har skullet bevise det, nu vendt om.

I oplever det ikke igen

Erik Møller, der skyndte sig at forklare, at han også har brændt fingrene for et trecif-ret millionbeløb på at investere i egne ellers udsøgte produkter, kunne nu med stor statistisk sikkerhed konkludere, at de færreste i salen har et langt nok liv til at opleve kursfald på aktier af samme kaliber én gang til. Hvad man så egentlig skal bruge den oplysning til.

Den fortærskede vittighed om, at aben med bind for øjnene kan være en glimrende aktiedealer, som det hedder på godt dansk, blev det dog ikke til. Men det var en meget afdæmpet aktiestrateg, som fortalte, hvordan Formuepleje nu vil agere.

Hvis man ser det fra talerstolen og ud over publikum, er der ikke noget at sige til de små armbevægelser. Den erfarne analytiker Stephen Rammer blev præsenteret som en af de bedste i Danmark, da han blev ansat i Formuepleje i december 2007. Et par måneder inden sagde han til Berlingske Business:

"Det er vanskeligt at gå ind og pege på overordnede tendenser og retningspile for et helt indeks, fordi virksomhederne er følsomme over for mange forskellige ting. Men skal jeg alligevel pege på en sektor, hvor vi mener, at der bør være rigtig gode muligheder for kursstigninger, så må det være banksektoren. Vi synes, at bankerne har fået for mange tæsk. De har klaret sig fundamentalt fornuftigt, så vi mener, at kursfaldene er overgjorte. De vil normalisere sig,"

Derfor er det som at gå fra én verden ind i ny, når man læser Formueplejes præsentationsmateriale. På bordene uden for teatersalen lå Formuemagasinet, hvor Erik Møller uagtet allesinestatistikker med egne ord ikke havde fantasi til at forestille sig: "at Danske Banks aktier kunne falde 80 pct., at danske aktier skulle få deres dårligste år nogensinde, at flertallet af verdens største banker ville blive delvist nationaliserede, at hele Wall Street ville blive udraderet i 2008 - enten ved konkurs, ved overtagelser, eller ved at de to sidste aktører på Wall Street, J.P. Morgan og Morgan Stanley, måtte opgive at være investeringsbanker, at alle indskud i danske banker uden begrænsning ville blive statsgaranterede" og mere til af samme skuffe.

Oppe i tiden

Ikke ligefrem opløftende læsning, og forestillingen som sådan bød kun på meget lidt muntert. Stephen Rammer forsøgte sig, da han sagde, at Formuepleje i år vil tage ud og besøge nogle af de virksomheder, man investerer i for at se, om værdierne reelt er til stede.

"Det er oppe i tiden," sagde han med slet skjult henvisning til den meget omtalte Stein Bagger-sag, hvor tal på nogle stykker papir er solgt og belånt adskillige gange for hundredvis af millioner. At Danske Banks førstemand, Peter Straarup, har erkendt, at banken kunne have gjort det, den ellers burde være god til, væsentligt bedre, og revisorerne har stået i kø for at sende aben videre, har været stof til titusinder artikler i aviser og mange kapitler i striben af bøger om den spændende erhvervshistorie, som udkommer i en lind strøm.

Mundvigene på de to pensionistfruer fra Hørsholm røg dog hastigt ned igen, da Rammer kort efter fortalte, at man i Formuepleje lægger vægt på selskaber med "handlekraftige ledelser" og en solid "track record". Det troede de egentlig også, de betalte Formuepleje for selv at have, lød det dæmpet.

Frem for at lade mikrofonen gå rundt i salen, så gæsterne selv kunne stille spørgsmål, fandt ledelsen i Formuepleje det mere formålstjenstligt, at spørgsmålene forinden var udvalgt fra indsendte mails, som et panel af Formueplejefolk beredvilligt svarede på.

"Der er nogle mails, hvoraf det fremgår, at det her er en skandale," lød det fra en Formuepleje-direktør, der så lod forstå, at man i stedet ville koncentrere sig om egentlige spørgsmål. Det blev derefter.

Skattefar kompenserer

Heldigvis er der ikke noget, der er så skidt, at man ikke tage statskassen med i sine betragtninger. Formuerådgiver Helle Snedker fortalte dels, at man er velkommen til at kontakte hende på Højbro Plads i hjertet af København, hvor Formuepleje har sit domicil i hovedstaden. Dernæst opstillede hun flere scenarier for, hvordan underskud på investeringer med de nye skatteregler skal tackles i forhold til selvangivelsen. En af hendes vigtige pointer var, at med tilpas store tab - stik mod alle Formueplejes visioner og ideer om investering - så er skattefar villig til at kompensere.

Inden afgang til buffeten kunne tilhørerne konstatere, at Formuepleje i stedet for at tage konsekvensen af en strategi i ruiner - smide håndklædet i ringen - nu vil en anden vej, ikke overraskende stik modsat af retningen, hvor milliarderne er sendt hen. I det nye produkt med "fokus" er det farvel til aktier og schweizerfranc som investeringsvaluta. Goddag til euro og køb af obligationer. Se dét er en god forretning, lød det fra scenen.

Jyllands-Posten skrev mandag, at de fire direktører i Formuepleje i 2007 tilsammen fik 400 millioner kroner for at udføre deres job. Tabet i formueplejeselskaberne kan nu gøres op i over tre milliarder.

Det koster naturligvis at investere efter modeller, som Nobelpriskomiteen har sat pris på, men det er måske en overvejelse værd selv at købe sine obligationer og koncertbilletter for den sags skyld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu