Læsetid: 4 min.

Forskere til Fogh: To grader giver ikke sikkerhed

Statsministeren ville have præcise tal af klimaforskerne i Bella Centret. De prøvede at forklare, at klimakrisen handler om grader af risiko, og at målene for CO2-reduktion må skærpes
13. marts 2009

Ved afslutningen af klimakongressen i København krydsforhørte statsminister Anders Fogh Rasmussen udvalgte repræsentanter for de deltagende videnskabsfolk om, hvad politikerne bør gå efter i lyset af den nye viden om klimaet sårbarhed. Deltagere i krydsforhøret var bl.a. professor Stefan Rahmstorf fra det tyske Potsdam Institute, professor Will Steffen fra Australian National University og professor Dan Kammen, Berkeley University.

Diskussionen handlede om den tærskel på to graders opvarmning, som bl.a. EU hidtil har opereret med som grænsen, verden må holde sig under. Samt de CO2 -reduktioner, der ifølge FN's klimapanel IPCC skal til globalt for at forblive under de to grader.

Ambition om to grader

Diskussionen forløb således:

Rahmstorf: "Jeg vil gerne udtrykke en bekymring, jeg har: Når politikere taler om ambitionen om to grader, sådan som De gjorde, så betragtes det som en ambition, og når alt kommer til alt, går det hele rimelig godt, hvis vi ender på tre graders opvarmning. Jeg vil gerne understrege, at når en forsker taler om to grader, så er det reelt en slags øvre grænse, som vi virkelig ikke bør overskride. Personligt kan jeg som klimaforsker ikke med ærlighed sige til offentligheden, at to grader er sikkert. Vi har allerede set mange konsekvenser af den opvarmning på 0,7 grader, vi har fået indtil nu. Jeg betragter to grader som ikke-sikkert."

Fogh: "Nu har jeg brug for konkret rådgivning: Kan vi som politikere stadig stole på IPCC's råd eller ej? Siger I til mig, at vi skal sætte målet endnu strammere? Det er jeg nødt til at vide, og jeg skal fortælle jer hvorfor: Vi har haft et meget hårdt slagsmål i EU, og til sidst besluttede vi os for målet på to grader. Det var en virkelig udfordring at nå det punkt, og nu siger I til mig, at det ikke er nok. Nu må jeg have besked, og jeg må have besked i dag: Er det nok, eller er vi nødt til at ændre dette mål? Det er afgørende. Vi har nu ni måneder tilbage til et meget, meget vigtigt møde i dette rum. Det bliver virkelig en udfordring, og nu synes jeg, at det videnskabelige samfund må nå til enighed med sig selv: Hvad er den rigtige platform for politikerne?"

Rahmstorf: "Jeg tror ikke, IPCC siger nogen steder, at to grader giver sikkerhed."

Steffen: "De to grader er en vurdering, der drager nytte af videnskaben, men det er ikke op til videnskaben at give jer et sådant tal. Dette er et spil om risiko: Hvor stor en risiko vil samfundet løbe? De to grader må kaldes et interessant kompromis. Jeg mener, to grader er et rimeligt mål for København 2009. Men jeg tror, at tingene vil tage sig anderledes ud om fem år."

Fogh: "Jeg siger mange tak, for det er meget vanskeligt for mig at operere i et rum med et mål, der flytter sig. Mit næste spørgsmål: På basis af dette kan jeg så stadig arbejde mod 50 pct. (reduktion af de globale udledninger, red.) i 2050, idet det tages i betragtning, at ilandene skal bidrage med mindst 80 pct. reduktion. Er det tilstrækkeligt eller ej? Ja eller nej?"

Rahmstorf: "Det er endnu et spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej..."

Fogh: "Men jeg har brug for..."

Rahmstorf: "Forskningen siger, at hvis vi globalt reducerer med 50 pct. under 1990-niveauet i 2050, så er der omkring 50 pct. chance for at blive under de to grader. Så det er ikke en garanti for at blive under de to grader. Jeg vil råde til at antage et mere ambitiøst mål, hvis overhovedet muligt."

Kammen: "Jeg mener ærligt talt, at vi er nødt til at vælge den stærkere version. Ikke 50 pct. reduktion, men den 80 pct.-reduktion, der fremgår af den bedste, aktuelle videnskab. En reduktion på 80 pct. indebærer, at der stadig vil være en risiko på 15-35 pct. (for at ryge over to graders opvarmning, red.). Hvis vi går over det, er vi ikke blot i et dramatisk område, men vi erkender også for os selv, at vi har dømt de fattige til endnu større lidelser, eftersom de vil være de første ofre."

Fogh: "Når det kommer til stykket her i København, er vi politikere nødt til at træffe den endelige beslutning og vedtage præcise tal - håber jeg. Det er grunden til, at jeg giver jer det råd ikke at give os for mange bevægelige mål. Det er allerede en meget, meget kompliceret proces, og jeg har brug for jeres hjælp til at presse processen i den rigtige retning. Hvad det angår behøver jeg faste mål og sikre tal og ikke for mange betragtninger over usikkerheder, risiko og den slags ting."

En forskerkomité nedsat på klimakongressen skal nu i tiden frem til juni producere et dokument på 30 sider, som komprimerer den nyeste klimavidenskab og giver politikerne forskningens bedste råd til en ny global klimaaftale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Nørlem Sørensen

Selvom det er rigtigt, at det ville være rart at kunne sige noget med sikkerhed - så er det ikke sådan verden hænger sammen.

Der er dog én ting, der er helt sikkert. Når man har at gøre med risici, så må man forholde sig ikke kun til tallene, men også til, hvilket worst-case scenarium vi står over for.

1 grads stigning: En stor del af verdens gletchere smelter og det medfører bla. mangel på drikkevand. Isen ved arktis smelte og medfører stigninger i vandstanden i have (muligvis også forurening af floddeltaer med brakvand)

2 graders stigning: Måske "tipper" amazones klimabalance og regnskoven dør, isen smelter, flere meters vandstigning i havene, ødelæggelse af store landbrugsegnede arealer.

3 grader: ? Er det ikke slemt nok allerede?