Baggrund
Læsetid: 4 min.

Forsvaret kvæles af bureaukrati

Forsvaret er under pres på grund af politikernes krav til forvaltning. Det fastslår flere forskere i en ny bog. Men politikerne forstår overhovedet ikke kritikken
Danske soldater bruger for meget tid på kontoret og for lidt tid i felten. Sådan lyder konklusionen fra ny bog fra Forsvaret.

Danske soldater bruger for meget tid på kontoret og for lidt tid i felten. Sådan lyder konklusionen fra ny bog fra Forsvaret.

Henning Bagger

Indland
16. marts 2009

Forsvaret har brug for dygtige soldater. I stedet er organisationen ved at avle en hær af papirnussere. Det er budskabet i en ny bog fra Forsvarsakademiet, som udgives i dag.

Bogen er skrevet af tre forskere og bygger på feltarbejder på de danske missioner i Irak, Afghanistan og på Balkan. Her føler soldaterne, at et omfattende bureaukrati forhindrer dem i at løse deres militære opgaver.

Bureaukratiet kommer fra de forvaltningsmæssige krav, som politikerne stiller til Forsvarets ledere: De skal udfylde skemaer og sætte tal på, hvordan de forvalter materiellet.

Men papirarbejdet tager tid og fokus fra de militære opgaver. Hvad værre er: Det indpoder soldaterne en stivnakket tankegang, som er ubrugelig på kamppladsen, når de står ansigt til ansigt med Talebans krigere.

Med bogen blander Forsvaret sig i koret af offentlige organisationer, som mener, at politikernes krav til forvaltning, ødelægger de faglige opgaver. Men problemstillingen er sat på spidsen i Forsvaret, hvor det er et spørgsmål liv eller død, at soldaterne får de rette betingelser for at løse deres opgaver.

Det siger ph.d. Katrine Nørgaard og orlogskaptajn Vilhelm Holsting, som er to af forfatterne bag den nye bog.

Rigide soldater

Den militære organisation er "under pres". Det slår forskerne fast i bogen. Presset opstår, fordi politikernes krav til administration støder sammen med de vilkår for moderne krigsførelse, som militæret opererer under hver dag.

Katrine Nørgaard beskriver, hvordan missionen i eksempelvis Afghanistan adskiller sig fra traditionelle krige:

"Fjenden spiller ikke efter de samme regler som os. Han retter sig ikke efter vores love og konventioner."

Det betyder blandt andet, at en Taleban-kriger ikke går i uniform. Han går heller ikke af vejen for at åbne ild på en markedsplads fuld af civile handlende - med andre ord foregår krigen når som helst, hvor som helst, og angreb kan komme fra hvem som helst.

Derfor er soldatens vigtigste egenskab, at han på et splitsekund kan overskue, hvordan han skal handle, når han pludselig står i et svært dilemma: Skal han skyde igen på den talebaner, der angriber midt på markedspladsen - og risikere at ramme uskyldige mennesker på samme tid?

Evnen til at overskue de svære situationer kommer imidlertid ikke af sig selv. Den kommer endnu mindre, når soldaten både praktisk og mentalt modarbejdes af et bureaukratisk system.

Manglende træning

På det praktiske plan tager administrationen tid. Den tid går fra at træne soldaterne i netop de situationer, de ikke kan slå op i lærebogen. Vilhelm Holsting uddyber problemet:

"De operative ledere, der har ansvaret for soldaternes liv og død, trækkes ind foran computeren i stedet for at stå med dem ude i terrænet".

"Derudover irriteres soldaterne, når de gang på gang oplever, at det rigide system ikke kan skaffe dem det materiel, de har brug for. Trusselsbilledet skifter lynhurtigt i de uforudsigelig krige," siger Katrine Nørgaard.

Men systemet følger ikke med:

"Soldaterne får løbende brug for f.eks. reservedele til køretøjer, radiokommunikation og natkampudstyr. De har brug for, at tingene virker her og nu og bliver frustrerede, når materieltjenesten siger nej: 'I har fået det, I skal have, for det kan jeg se på min computer'".

Bureaukratiets alvorligste konsekvens er dog mental, advarer forskerne. Danmark bryster sig af at have soldater i verdensklasse, fordi de kan tænke selv.

Men dén egenskab er under pres i en organisation, der i stadig højere grad bygger på regler og nedskrevne principper: Soldaten har ganske enkelt svært ved at handle i de uforudsigelige situationer, hvis han er opdraget med, at den korrekte handling altid står i håndbogen.

"Det skaber rigiditet på kamppladsen, hvis soldaterne opdrages med regelrytteri", konkluderer Vilhelm Holsting

Forsvaret har lang snor

Forskerne anerkender, at tal og administration er nødvendigt for Forsvaret - ikke mindst for at holde styr på det meget materiel, som skal transporteres over lange afstande. Men skemaerne og computersystemerne har taget overhånd.

Derfor skal kontrollen løsnes:

"Politikerne skal anerkende, at man ikke kan administrere sig til forudsigelighed på kamppladsen. De skal anerkende, at der ikke er en statisk bundlinje på operationer i et ekstremt komplekst terræn", siger Katrine Nørgaard.

Det budskab forstår forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) dog "overhovedet ikke". Kravene til Forsvaret overstiger ikke de almindelige krav til forvaltning, fastslår SF's forsvarsordfører - tværtimod.

Ifølge en gammel tradition gælder der ikke samme krav for gennemsigtighed i Forsvaret som i andre offentlige organisationer: For eksempel kæmper Forsvarskommisionen med at få indblik i, hvordan Forsvaret bruger sine penge, fremhæver han.

Samme synspunkt har forsvarsordfører Helge Adam Møller (K). Han mener generelt, at offentlige organisationer er overadministrerede.

Men Forsvaret "er det sted, hvor politikerne blander sig mindst af alle".

Helge Adam Møller afviser i øvrigt, at administrationsbyrden kommer fra politikerne. Den står Forsvarets top i Forsvarskommandoen selv for, siger han og slutter med en opfordring:

"Hvis nogen har konkrete eksempler på uhensigtsmæssige arbejdsgange, så send dem ind. Så tager jeg dem direkte op med Forsvarsministeren og ser, om det er politisk bestemt," siger Helge Adam Møller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her