Baggrund
Læsetid: 9 min.

Forsvarets ledelse har glemt, hvordan man fører krig

Forsvaret ramler ind i fejlindkøb, milliardunderskud og tilbagevendende skandalesager. Flere kritikere mener, at forsvaret lider af samme problem som folkeskolen, hospitalerne og politiet: chefer uden professionel indsigt og en rigid centralistisk styring. Forsvarets ledere har ikke længere kamperfaring, men 'tosser bare rundt med management'
Managementmareridt. Forsvarets fremtidige ledere bliver ladt i stikken af et centralistisk monster uden forstand på krig, lyder kritikken. De unge ledere selv som her Søren Gadstrup og Henrik Dupont er klar til at klø på og løser problemerne på deres egen måde.

Managementmareridt. Forsvarets fremtidige ledere bliver ladt i stikken af et centralistisk monster uden forstand på krig, lyder kritikken. De unge ledere selv som her Søren Gadstrup og Henrik Dupont er klar til at klø på og løser problemerne på deres egen måde.

Indland
14. marts 2009

Selv den bedste plan holder kun til første møde med virkeligheden. Eleverne under videreuddannelse på Hærens Officersskole har den militære grundsætning frisk i erindring, mens de ligger på parketgulvet på Frederiksberg Slot og tegner brede angrebspile tværs over Jylland. I morgen skal de øve forsvarskamp og modangreb, og alle elever har travlt med at udarbejde to vidt forskellige scenarier, så de er bedst muligt forberedt, når virkeligheden spiller ind i form af fjenden, vejret og uforudsete hindringer i terrænet.

"Ideen er at opsætte to mulige ekstremer, som man kan variere imellem, alt efter hvordan kampen forløber," fortæller en af eleverne, premierløjtnant Søren Gandrup. Han og hans holdkammerater bliver trænet i at sætte sig i fjendens sted, stille hans muligheder op mod deres, og derved finde frem til den endelige plan, der skal vinde dem sejren. Men som forsvarets fremtidige ledere venter der dem og deres taktiske evner andre og større udfordringer end dem på slagmarken.

For forsvaret slår sig konstant på virkeligheden, og ikke kun i krig. De seneste år har skandalesagerne hobet sig op. Dels i form af fejlindkøb som det ubemandede fly, Tårnfalken, der aldrig kom til at flyve fornuftigt, de nye redningshelikoptere EH-101, der tilbragte det meste af tiden på jorden, og dyre it-systemer som DACCIS, der måtte skrottes efter 11 års nyttesløs kamp. Dels i form af et uoverskueligt økonomisk rod, hvor forsvaret brugte 400 millioner kroner for meget sidste år og derudover har behov for akut investering i ammunition og reservedele for 1,4 milliarder kroner. Og endelig i form af frustrerende administrative procedurer, der gør det til en kamp at få en ny mus til en computer, en kopimaskine til kontoret, eller knæbeskyttere til Afghanistan-soldater under uddannelse, selv om de ligger på lager få kilometer væk.

En moderne virksomhed

Det var aldrig sket i en privat virksomhed, lyder ræsonnementet ofte fra den undrende befolkning, der med mistro ser til, hvordan skattekronerne tilsyneladende forsvinder i den blå luft. Men netop forsvarets forsøg på at ligne en morderne virksomhed kan meget vel være den bagvedliggende årsag til de meget forskellige problemer, mener ph.d.-stipendiat fra Aalborg Universitet Jeppe Plenge Trautner. Han er tidligere leder af Institut for Forsvarsforvaltning ved Baltic Defence College og forsker i civil kontrol med militæret.

"Den nye ledelsesideologi, New Public Management, er skabt i bedste mening for at få det bedste fra de private virksomheder ind i forsvaret. Men det har skabt en afprofessionalisering," siger Jeppe Plenge Trautner. Han mener, forsvarets ledelse har glemt, hvad de lærte på officersskolen og i deres tid som fører for menige soldater, og derfor har de svært ved at sætte sig ind i den virkelighed, soldaterne står i.

"Det er generalister uden konkret erfaring. Hensigten er at frigøre de professionelle til at løse kerneopgaverne. Men effekten er, at man fjerner fokus fra den professionelle udvikling og opgaveløsning. I stedet prioriterer man interne støtteprocesser som møder, kurser, systemudvikling, it, budgetter, kvalitetsmål og lederindoktrinering," siger Jeppe Plenge Trautner.

Bureaukratiet er vokset markant over de seneste år som konsekvens af en øget trang til at måle og kontrollere alting, og Jeppe Plenge Trautner har regnet sig frem til, at der nu går fire sergenter og officerer på kontorarbejde for hver soldat, der kan udsendes. Alene i hæren er kun 500 officerer ud af 1700 direkte beskæftiget med at uddanne soldater til krig eller føre dem i krig. Det er især de yngre officerer, der må trække læsset, mens mange ældre officerer reelt ikke har alderen, fysikken eller erfaringen til at blive udsendt.

Generalerne kan ikke slås

Det billede bekræfter oberst Lars Møller, der er forfatter til bogen Det danske Pearl Harbor.

"Vi har ændret fokus fra, at det var noget fint at være ude ved soldaterne. Nu skal du bare ud og have et stempel, og så skal du hjem igen. Den professionelle indstilling til metieren er ikke længere den fremherskende. Det er management. Og så glemmer du, hvorfor du er ansat, og så ligger du bare og tosser rundt med din egen lille managementdel. Det er jo ikke andet end formidling af informationer. Alle officerer render rundt og forklarer vores kontrolsamfund, hvordan verden er skruet sammen, og hvordan vi gjorde hvad," siger Lars Møller. Han er selv en af de eneste officerer på højt niveau med kamperfaring, og han mener, man burde forfremme flere af de officerer, der har været i kamp i Irak og Afghanistan.

Alle officerer burde komme ud af kontorerne med jævne mellemrum og mærke konsekvensen af deres egne administrative beslutninger, mener pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen, der er seniorforsker i militærhistorie ved Forsvarsakademiet og underviser på hærens videregående uddannelse for generalstabsofficerer.

"I andre lande sendes generalegnede officerer på kursus, der kan udvide deres professionelle forståelse og opdatere deres viden. I Danmark sender vi dem på kursus i helhedsledelse, og det vil grundlæggende sige forvaltning. Efter de har været ude som unge officerer, ser de ikke en soldat i tyve år," siger Michael Clemmesen. Han ser bureaukratisering og embedsmandsvælde som en af forsvarets farligste fjender.

Centraliseringens forbandelser

En ny rapport, som Capacent Epinion har udarbejdet for Forsvarets Personeltjeneste, beskriver netop, at især de yngre officerer mener, der går for meget tid på administrative opgaver og for lidt tid på de 'rigtige' opgaver. Samtidig oplever mange officerer, at de på grund af personalemangel skal udfylde to-tre stillinger.

Men på Hærens Officersskole har Søren Gandrup intet imod at trække læsset. Han er 29 år og har snart tiårs jubilæum i forsvaret. De seneste år har han både været udsendt til Irak og Kosovo, og i 2011 skal han til Afghanistan. Til den tid har han endnu en stjerne på skulderen, og står det til ham selv, bliver det ikke den sidste forfremmelse.

"Jeg kan godt lide at arbejde, og jeg har en forventning om, at jeg vil videre endnu. Så gør man gerne en ekstra indsats," siger Søren Gandrup.

Han kan ikke genkende kritikken af, at forsvaret har mere fokus på bureaukrati end på de udsendte enheder, og han oplever også, at ledelsen i hæren har fingeren på pulsen. Det oplevede de ved selvsyn på officersskolen, da chefen for Hærens Operative Kommando for nylig var på besøg, fortæller presseofficer Henrik Dupont.

"Jeg blev faktisk overrasket. De ting, som vi gik og kløede os i håret over, dem nævnte han selv i sit oplæg. Så han ved godt, hvad det handler om," siger kaptajn Henrik Dupont, der selv kom hjem fra Afghanistan i august, hvor han havde været chef for stabs- og logistikkompagniet.

En konsekvens af den nye ledelsesideologi er, at alle forsvarets tjenester blev centraliseret med sidste forsvarsforlig i 2004, og det er netop noget af det, der udløser flest krads i håret. Personeltjenesten er begyndt at fungere bedre, mener Søren Gandrup, men på materielsiden halter det stadig.

"Før kunne du gå ned om hjørnet til garagen og få mekanikeren til at lave det, du skulle have lavet. Nu er garagerne blevet samlet forskellige steder i Danmark, så for eksempel alle hjulkøretøjer skal repareres i Aalborg. Det er ikke så fleksibelt, og det kan være til stor frustration," fortæller Søren Gandrup.

For at kompensere for det rigide system har der dannet sig parallelle materielsystemer, hvor personlig kontakt og uformelle kanaler træder i stedet for det officielle system.

"Man prøver at låne af andre enheder i regimentet og trækker på gode kammerater fra skolen. Lige så snart, man har været premierløjtnant et stykke tid, så kender du alle dem, du skal kende for at få det til at løbe smertefrit," siger Søren Gandrup.

Problemet er, at man har fjernet de lokale chefer, der havde ansvaret for, at soldaterne på hans kaserne fik det, de havde brug for, mener pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen.

"Man har lavet et centralistisk monster, hvor alle mennesker og al professionalisme er reduceret til tal. Man har fjernet ansvar fra myndighed, så det i dag kun er forsvarschefen, der har ansvar for det samlede forsvar. Verden er så kompleks, at man må uddelegere til dem, der ved noget om sagen, men i stedet kører man efter så store og tunge regelsystemer, efter blanketter og rapporter, i stedet for at skabe handlefrihed og arbejdsglæde. Det er i virkeligheden samme logik, som den, der dominerede planøkonomien i Sovjetunionen," siger Michael Clemmesen.

Under en udsendelse har chefen vide rammer for at bestemme, hvordan han løser sine opgaver, men i Danmark er der flere krav, og flere ting, der skal dokumenteres, fortæller Søren Gandrup.

Når enhederne skal uddannes til missioner, skal de følge standardiserede uddannelsesforløb, og der er ikke plads til store armbevægelser, supplerer Henrik Dupont:

"Jo mere avanceret vores materiel bliver, jo mere uddannelse kræver det. Der kommer hele tiden mere på skemaet, og dit råderum som chef skrumper endnu mere ind. Det er en udfordring for kompagnichefen at få det til at hænge sammen, for alt skal klappe i den periode. Så synes man måske rammerne bliver lidt for faste."

Michael Clemmesen advarer om, at det nuværende system kan få alvorlige konsekvenser for soldaterne.

"En enhed skal være lige så samarbejdet som et brandmandssjak, så man kender hinanden uden at behøve at tale sammen. Men det er en fiktion i den nuværende struktur. Man ved ikke, om der bliver slået flere ihjel af den grund, men der er i hvert fald en øget risiko," siger Michael Clemmesen.

Et tankskib på gal kurs

En del af forklaringerne på de mange fejlslagne projekter som f.eks. Tårnfalken skal også findes i, at beslutningstagerne og deres pengekasse befinder sig langt fra fronten, mener Michael Clemmesen. Uden en nærmere undersøgelse, vil han ikke bedømme, om det enkelte fejlindkøb skyldes managementfilosofien, men overordnet er fejltagelsen den samme som med DR's koncerthus og DSB's IC4-tog, forklarer han.

"Det handler om general tåbelighed i den offentlige sektor. Det bedste og nyeste er aldrig afprøvet, så man bliver nødt til at gå efter det velprøvede og lidt ældre. Men teoretikere vælger altid det nyeste, fordi det virker politisk smart. Men det er ikke hensigtsmæssigt for togpassagererne eller skatteborgerne," siger Michael Clemmesen.

Også ph.d.-stipendiat Jeppe Plenge Trautner ser forsvarets skandalesager som et symptom på et større problem i den offentlige sektor, hvor alle ansatte bliver set som ensartede tandhjul.

"Alle vi forbrugere af den offentlige sektor kan se, at det bliver værre og værre, selv om politikerne putter flere og flere penge i den. For mig at se er det accelererende misforhold mellem penge og udbytte et resultat af en fejlagtig styringsideologi," siger Jeppe Plenge Trautner.

Han mener, problemerne startede under Poul Nyrup Rasmussens regering og fortsatte under den nuværende.

"Begge regeringer er og var domineret af økonomer, der tænker modeløkonomisk i værste forstand. Derfor bliver mennesker til ombyttelige tandhjul i en maskine, og alt skal måles og vejes," siger Jeppe Plenge Trautner.

Michael Clemmesen nærer den største tillid til den nuværende forsvarsminister, Søren Gade, men han tror, at ministeren er på en umulig opgave.

"Forsvaret er som et tankskib, man kan ikke bare skifte kurs. Når man først har fået et bureaukrati sat på skinner og fået nogle mennesker til at tro på det, så bliver de involverede stædige, og så skal det sgu virke. Ellers justerer man det. Jo mere energi man bruger på at få planen til at virke, jo mindre kræfter får man til at se virkeligheden omkring sig," siger Michael Clemmesen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarskommandoen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over fejlstavningerne "morderne virksomhed" og "general tåbelighed".
Men de er måske bare tilfældige...

"Man har lavet et centralistisk monster, hvor alle mennesker og al professionalisme er reduceret til tal. "

----

DET må der gøres noget ved - for det kan da ikke være meningen: At det skal være et umenneskeligt job at være soldat.

Anders F. Theut

Helt enig Kim.

Når nu forsvaret er vores garant for at bevare Danmark som suveræn stat, så gælder det om at gøre soldaterhvervet så attraktivt som muligt, specielt nu hvor risikofyldte missioner trækker store veksler på både soldater og deres pårørende.

Det var vel det du mente?

Mvh,

Anders F. Theut

Casper Jensen

Efter min tid i forsvaret plus to udsendelser, er det min erfaring at 90% af danske officerer kun tænker på deres egen fremtidige karriere, i stedet for at fokusere på deres nuværende opgaver, samt de folk de har under sig.

Det er også mine erfaringer, som der også beskrives i artiklen, at jo yngre officeren er, jo fornuftigere er han.
Jo ældre officerer bliver, jo mere fjerner de sig fra den sunde fornuft, og jo mere rigide bliver de i deres bestræbelser på at følge reglerne.

Grunden til at de danske soldater har fået meget ros for deres upgaveudførelse i 1990´erne på bla. Balkan, er den danske sunde fornuft, og evnen til at tænke selv og ikke blindt adlyde ordrer.

Officerer der kan adminisstrere dét at improvisere, og ikke nødvendigvis behøver at følge reglerne slavisk er de mest succesfulde efter min mening.

Desværre er det et fåtal af officerer der vælger denne fremgangsmåde. Måske er det fordi de ikke ønsker at træde ved siden af, af frygt for deres fremtidige karriere, som jeg nævnte tidligere.

@Anders Theut
"Når nu forsvaret er vores garant for at bevare Danmark som suveræn stat"

---------

Danmarks suverænitet har de forsvarsbegejstede overklasser da vist for længst afhændet til anden side.

Anders F. Theut

Den bliver du nok lige nødt til at uddybe Kim. Så vidt jeg ved har vi stadig et folketing, valgt med maks fire års mellemrum af danske stemmeberettigede samt en dansk monark som det officielle overhoved. Derudover har Staten både intern legitimitet (voldsmonopol) og ekstern legitimitet (anerkendt som selvstændig stat og som sådan repræsenteret i bl.a. FN), så ret meget tættere på en suveræn stat kommer man vist ikke...

Mvh,

Anders F. Theut

@Anders F. Theut

I rent politisk praksis kommer mange af vore love og regler NU vist mere fra EU end fra folketinget.

-----
Og rent økonomisk ( altså i den virkelige verden ):

De øvrige ting du nævner er omtrent 100% blot en sminket overflade - individer og gruppers REELE "stemmeret" mht. udviklingsretningerne
( Af også dette samfund ) er ret proportional med den mængde kapital de råder over, og DER gælder jo ikke ligefrem: " En mand - en stemme" - og ej heller er al den kapital som er investeret her i landet, på danske hænder.

”Flere kritikere mener, at forsvaret lider af samme problem som folkeskolen, hospitalerne og politiet: chefer uden professionel indsigt og en rigid centralistisk styring.”

Det var dog en ualmindelig dårlig sammenligning. Folkeskolen, sundhedsvæsnet og ordensmagten udfører rent faktisk nogle samfundsnyttige og nødvendige opgaver.

Dette modsat forsvaret, der ikke producerer noget som helst, og så kan det jo i øvrigt være komplet ligegyldig om ”Forsvarets ledelse har glemt, hvordan man fører krig”, for der eksisterer ingen nationer, der i øjeblikket eller i en overskuelig fremtid udgør en militær trussel mod Danmark.

Forsvaret har udelukkende en symbolsk funktion i lighed med Kongehuset, Den Lille Havfrue og Dybbøl Mølle.

Derfor bør udgifterne til militæret reduceres til det mindst mulige. Her er der virkeligt et område hvor der er som svar på fianskrisen er mulighed og basis for nogel kraftige besparelser og nedskæringer!

Eller som man sagde i Fredsbevægelsne i gamle dage: Ingen ny raketter før de gamle er brugt!