Baggrund
Læsetid: 1 min.

Forsvarskommission kritiseres for at ville det hele

Forsvaret mangler milliarder af kroner og tusindvis af ansatte. Alligevel har regeringen ambitioner om, at Danmark skal kunne deltage i internationale operationer på fire kontinenter. Forsvarskommissionens kommende rapport undlader at prioritere indsatsen, og det møder hård kritik
Indland
7. marts 2009

Hæren skal kunne deltage i to internationale operationer i Afghanistan-klassen, Søværnet skal kunne stille skibe til to operationer og Flyvevåbnet fly til tre. Det er de honnette ambitioner for det danske forsvar ifølge det udkast til Forsvarskommissionens rapport, som Information er i besiddelse af.

Her fremgår det, at Danmark skal være i stand til at deltage i internationale operationer på fire kontinenter.

En ordentlig mundfuld, når man tager i betragtning, at forsvaret ifølge samme rapport mangler fire-fem milliarder kroner på budgettet og flere tusinde mand til at fylde rækkerne. Kritikere kalder ambitionerne helt urealistiske og efterlyser prioritering af forsvarets ressourcer.

Mere af det hele

Afghanistan, Mellemøsten, Nordkorea, Afrikas Horn, Grønland og Arktis. Det er nogle af de områder, danske soldater skal regne med at blive sendt ud til i de kommende år. Her skal de kunne deltage i såvel højintensive kampopgaver som indsatser i skrøbelige og sammenbrudte stater, beskyttelse af nødhjælpsindsatser i humanitære katastrofeområder og hævdelse af dansk suverænitet.

Det fremgår af udkastet til den rapport, som den 29 mand store Forsvarskommission skal aflevere inden månedens udgang.

Ud over at forsvaret skal kunne meget mere af det samme, er hovedbudskabet, at det koster at være i krig. Det nuværende budget på 19 milliarder om året hænger ikke sammen. Allerede nu mangler forsvaret mellem fire og fem milliarder kroner til indkøb og reparation af materiel og til den daglige drift.

Samtidig konstaterer Forsvarskommissionen, at det vil tage adskillige år at dæmme op for den massive personaleflugt, som betyder, at forsvaret konstant har flere tusinde ubesatte stillinger.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, har deltaget i kommissionsarbejdet, men er langt fra tilfreds.

Urealistisk

"Det er helt urealistisk, at Danmark skal kunne alt, og vi har derfor bedt om, at den del af teksten bliver masseret en hel del" siger han.

<

John Dyrby Paulsen understreger, at "forsvarstoppen virker meget fleksibel på det område, for de kan også godt se, at det er urealistisk."

Oberst Lars Møller, som for nylig udgav bogen Det danske Pearl Harbor om forsvarets krise, deler Dyrbys frustration.

"Man er nødt til at prioritere og vælge, hvad man vil. Enten må man prioritere internt i forsvaret, eller også må der flere ressourcer på banen. Som det ser ud nu, sætter man sig mellem fire og otte stole," siger han og efterlyser, at politikerne tager stilling til, hvilke kapaciteter og hvilke værn, de satser på. F.eks. giver det ikke mening at skære i kampvogne og artilleri, som kommissionen lægger op til, mener han.

"Hvis vi vil have soldater udsendt, er det så virkelig klogt at pille ildstøtten væk fra soldaterne? Hvem skal så beskytte dem?", spørger han.

Konsensusrytteri

Kommissionsmedlem Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Militærstudier, DIMS, er også skuffet over resultatet af mere end et års tankearbejde.

"Rapporten er præget af, at man skulle have noget i hus, og derfor har man undladt at prioritere og i stedet taget alt det med, som deltagerne har ønsket", siger Vedby.

Det bekræfter Dyrby.

"Det er rigtigt, at der er en vis træghed i at flytte midlerne hen til de mest presserende opgaver. Formanden har haft som erklæret mål, at der bliver så få dissenser som muligt, og det levner plads for konstruktive uklarheder eller det, nogen ville kalde tandløshed", siger han.

Mikkel Vedby finder under alle omstændigheder Forsvarskommissionens rapport alt for overfladisk.

"Hvis man sammenligner med f.eks. skattekommissionen, der er kommet med anbefalinger, har regnet alt igennem, kigget konsekvenserne af de forskellige forslag igennem osv., så er det her langt mindre gennemarbejdet," siger han. "Og det samme er tilfældet, hvis man sammenligner med flere af de tidligere forsvarskommissionsrapporter."

Vedbys kollega på DIMS Henrik Breitenbauch er heller ikke imponeret.

"Kommissioner er som regel syltekrukker, det handler om at opnå konsensus og offentlig debat, og det må man sige er lykkedes for Forsvarskommissionen," siger han. Hvor meget en kommission skal prioritere, er der ingen regler for, siger han. "Det kommer helt an på formandens ambitionsniveau."

Kommissionstricks

Ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet er "hele øvelsen gået ud på, at forsvaret skal have flere penge, og det prøver man så at mase igennem politisk", siger han og understreger, at der mangler både milliarder af kroner og mange tusinde hænder, hvis alle de opgaver, kommissionen opregner, skal løses.

"Forsvaret er økonomisk på røven, og selv hvis de får flere penge, vil de stadig mangle mandskab. Som situationen er nu, har de ikke en kinamands chance for at nå 2.000 udsendte inden for de næste fem år. De kan simpelthen ikke finde folkene til det," siger han og undrer sig over, hvorfor Forsvarskommissionen ikke kommer med forslag til, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at være ansat i forsvaret.

Det fremgår da også flere steder i udkastet til rapporten, at Forsvarskommissionen godt ved, at barren er sat højt. F.eks. har kommissionen brugt det, et medlem betegner som "verdens værste kommissionstrick" for at skjule, at man reelt ikke tror, det er muligt at udsende 2.000 mand. I rapporten hedder det nu, at der skal udsendes "op til" 2.000 mand. Og den formulering er ikke tilfældig, bekræfter John Dyrby.

"Det kan se ud som en kosmetisk ændring, men det er reelt nok," siger han.

Et andet sted hedder det da også mere eksplicit, at "forsvarets aktuelle bemandings- og materielsituation kan medføre, at forsvarets konkrete evne til at udsende afviger fra det fastsatte ambitionsniveau."

Forsvarskommissionens formand, tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup (S), ønsker ikke at udtale sig, før den færdige rapport er offentliggjort.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Søren Gade eller Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo. De konservatives ordfører, Helge Adam Møller, erkender dog, at der må prioriteres.

"Vi kan selvfølgelig ikke være med alle steder, men det er moralsk vigtigt, at vi er med i de internationale missioner. Der er jo problemer nok at tage af, så soldaterne løber ikke tør for opgaver foreløbig," siger han.

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Alligevel har regeringen ambitioner om, at Danmark skal kunne deltage i internationale operationer på fire kontinenter."

Ja, det er rasende dyrt, når en lilleputnation forsøger at spille stormagt...

Tjae, det har jo længe virket som om den siddende regering med støttepartei har en udtalt bukkebruse-psykose kørende. Mon ikke Bush-doktrinen (skyd på alt og alle - allevegne) har tiltalt en kende for meeget, så DK's reelle størrelse er blevet forvekslet med de foretrukne sengekammeraters internationale manerer? Måske man har forvekslet sproget for virkeligheden?... Måske man har lyttet ved de forkerte døre?...

Lars Peter Simonsen

Ja, man ku' måske kalde det Chr. d. 4-syndromet, i sine monumentale branderter troede han at han ku'
vlive Derdens herre...

Lars Peter Simonsen

blive Verdens herre, selvølgelig

Der skal i hvert fald flere penge på bordet, så mål og midler hænger sammen.

Martin Kaarup

Det er fuldstændigt uhørt med militær deltagelse i internationale operationer på fire kontinenter.

Med lidt held, kan vi sikkert glæde os over, at statminister Anders Fogh Rasmussen sidste vendekåbe bliver når han alligevel skifter job til NATO.
Så kan det være denne u-danske imperialisme forsvinder med ham.

Danmark omdømme i udlandet er danskernes allerbedste varemærke. Det skal ikke anvendes til at pleje geo-politiske venskaber og oliekilder.

Martin Kaarup:

"Danmark omdømme i udlandet er danskernes allerbedste varemærke."

Den tid sluttede vist endegyldigt i forbindelse med Karikaturkrisen. Fremover er vi simpelthen nød til at slå på at vi er skandinaver, og håbe på at vi bliver forvekslede med svenskere og nordmænd...

Nu siger man jo at historien ikke gentager sig, men gik landet ikke også bankerot efter C4.'s krigseventyr?

Militærets strategi er simpel: flere penge og mere magt.

Deres taktik er ligeså simpel: køb nyt legetøj og påbegynd nye engagementer under højreregeringer, så er venstreregringer i det mindste tvunget til at betale for vedligeholdelse af legetøjet og man kan bare smide alt på gulvet når man trækker sig ud af engagementerne, og sige at det kun er en naturlig følge af en venstreorienteret regering.

Anders F. Theut

Sven,
Interresant konspirationsteori, bortset fra at det ikke er militæret der indleder nye engagementer, det er folketingsflertal der gør det...

"Med lidt held, kan vi sikkert glæde os over, at statminister Anders Fogh Rasmussen sidste vendekåbe bliver når han alligevel skifter job til NATO."

--------------

Var det ikke enklere at tage den naturlige konsekvens af DK's politik i de senere år:

Sammelæg dog embederne som Danmarks'l statsminister og chef for NATO til et og samme embede - så bliver Fogh jo også fri for at tælle på knapperne.