Nyhed
Læsetid: 3 min.

Til generalprøve på klimaforhandlingerne

Et globalt loft for alle landes samlede CO2-udledning. Det blev det vigtigste resultat af generalprøven på klimatopmødet, hvor jurastuderende fra hele verden konkurrerede i kunsten at forhandle en klimaaftale hjem. Og ifølge miljøekspert kan de studerendes bud godt komme til at ligne virkelighedens resultater
Jurastuderende fra alle verdensjørner konkurrerede på Københavns Universitet i kunsten at forhandle en klimaaftale hjem.

Jurastuderende fra alle verdensjørner konkurrerede på Københavns Universitet i kunsten at forhandle en klimaaftale hjem.

Pelle Rink

Indland
11. marts 2009

Republikken Ubuntus og Crudusleos forhandlings-delegationer sidder til venstre i salen over for Oz og Republikken Sila. Silas kvindelige chefforhandler sidder i jakke og skjorte foran sin computer: Hun lægger ud i sidste runde af forhandlingerne om Københavner- protokollen. Eller i hvert fald en prøve på, hvordan Københavner-protokollen kan komme til at se ud, når verdens lande til december skal mødes til klimatopmøde i København og lægge linjerne for, hvordan verdens nationer skal få bugt med klimaproblemerne.

Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet lægger hus til forhandlingsspillet, som har inviteret deltagere fra alle verdens kontinenter. De fire hold, der er tilbage her i dagens finale, kommer fra Singapore, Australien, Sydafrika og USA.

Sydafrikanerne fra Republikken Ubuntu repræsenterer de fattige landes synspunkter, og de tre kvindelige ministre fra Ubuntu er verbalt ombejlede af de rige landes forhandlere. De unge habitklædte herrer fra Oz spørger igen og igen, hvilke vilkår, der skal til, for at Ubuntu kan gå ind for bindende mål for CO2-udledning. Svaret er i princippet: Ja, men for de fattigste lande er det ikke realistisk. En af Crudusleos folk ryster opgivende på hovedet og sender en seddel med noter videre til den kvindelige forhandler, der fører ordet: Delegationen fra Singapore mener ikke, at de bindende mål for CO2-udledning har virket, derfor må der tages andre midler i brug. De foreslår at sætte et globalt loft for alle verdens landes udledning af CO2.

Fem måneders studier

De studerende kaster om sig med tekniske miljøtermer, CO2-kvoter, Annex 1-lande og henvisninger til internationale miljøkonventioner, mens dommerpanelet interesseret følger med på side-linjen.

Efter to timers forhandling løber tiden ud for de fire hold, og dommerne går ud og voterer.

Men hvorfor er det vigtigt for de jurastuderende at lære om klimaforhandlinger? Professor i miljøret Peter Pagh forklarer, at det, der i virkeligheden forhandles om, når klimatopmødet skal finde sted til december, er, hvilke love og regler, der skal gælde.

"Vi kommer ingen vegne ved kun at diskutere de store ideer. Omvendt kan man ikke bare designe regler tilfældigt og så tro, at det alene forandrer verden. Regler er jo ikke verden, og verden kommer aldrig til at se ud som i lovgivningen, men hvis der er enighed om, hvor vi skal hen, og du har folk, der er godt inde i miljøret og har blik for detaljen, så kan vi formulere regler, der kan føre os ad den rigtige vej," forklarer han.

Miljøret er utrolig kompliceret for de studerende at sætte sig ind i, fordi det både kræver en forståelse for de rent klimamæssige spørgsmål, men også forståelse for vitale dele af de store internationale klimaaftaler, der er gået forud, som Montreal- og Kyoto-protokollerne, forklarer Peter Pagh.

Samtidig skal de studerende vide, hvilke nationale dilemmaer mellem f.eks. rige og fattige lande, men også mellem Europa og USA, der eksisterer under forhandlingerne om klimaet.

Og al den viden kræver hårdt arbejde, fortæller Kate Lan Huishan fra Singapore, der har studeret klimaaftaler og miljøret de seneste fem måneder.

"Vi har ikke nået at forstå alting 100 procent, men jeg synes, vi har lært utrolig meget af det her. I virkeligheden vil der nok være færre kompromisser og flere særinte-resser på spil, men jeg tror, vores generation ser anderledes på klimaforandringer. Derfor tror jeg også, vi vil se nogle nye tiltag under det næste klimatopmøde," siger Kate Lan Huishan.

Kan blive virkelighed

De jurastuderendes ideer og forhandlingsresultater skal tjene som inspiration for forskere og beslutningstagere i det videre arbejde frem mod en Københavner-protokol. Om det bliver en kreativ studerende, der redder verden fra klimakatastrofen, er så spørgsmålet, men ifølge Peter Pagh er mange af forslagene ikke så langt fra virkelighedens klimaløsninger:

"At lave et globalt loft for CO2-udledning, som så med tiden skæres længere og længere ned, ville være et rigtig godt resultat, og det er slet ikke udelukket, at det vil kunne lade sig gøre i virkelighedens Københavner-protokol."

Og så kommer det afgørende øjeblik, hvor overdommeren fra New Zealand skal afsløre dagens vinderhold, men først ros til alle deltagerne, som også kommer fra Chile, Indien og Danmark.

"Det har været en meget svær opgave, men standarden har været utrolig, og forhandlingerne har repræsenteret de forskellige landes synspunkter godt. Noget, der ikke passer på virkeligheden, er dog, at alle her har opført sig pænt. Ingen har opført sig urimeligt, er blevet sure og har smækket med døren," siger Adrian Macey, der erklimaambassadør for New Zealand

Crudusleo-holdet fra Singapore vinder de sidste tre dages dyst i klimaforhandlinger for deres evne til at samarbejde og opnå de bedste forhandlingsresultater. Men ifølge Singapore-holdet selv er dagens virkelige vinder: "Vores planet".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

When is it finally realized that the whole clima issue is more political than scientific. Without the influence of humans, mother Earth has had several ice ages and the the ice melted again every time - warming - cooling !!
Kejserens nye klaeder ?