Læsetid: 7 min.

Den gode bande

At få stoppet en væbnet bandekrig er én ting, at forebygge den er noget andet. I Sveriges tre største byer findes projektet Lugna gatan - opkaldt efter Chaplins film 'Easy Street'. I det daglige ligner det så meget andet socialt arbejde på gadeplan. Men der er en forskel: Mange af projektets ansatte har selv en fortid på kant med samfundet
En medarbejder fra Lugna gatan på natarbejde. Den svenske organisation har haft stor succes med at stoppe bandekonflikter i de store svenske byer, ifølge dem selv fordi en stor del af medarbejderne selv er tidligere straffet.

En medarbejder fra Lugna gatan på natarbejde. Den svenske organisation har haft stor succes med at stoppe bandekonflikter i de store svenske byer, ifølge dem selv fordi en stor del af medarbejderne selv er tidligere straffet.

Martin Stoltze

23. marts 2009

Der hilses til højre og venstre. Der trykkes hånd med vennerne. 13-14 årige splejsede knægte kommer og får et kram. Der er ingen tvivl om, at alle kender Mariusz, Kadri og Mido. Ikke kun deres lyse vinterjakker med teksten 'Lugna gatan' på ryggen, men også fyrene inden i jakken.

Det er fredag aften i Fosie, en anonym bydel i det sydlige Malmø.

"Her er stille i dag," fortæller Mariusz, "på en sommeraften ville her være fuldt af folk. Men der er altid nogen, der skal ud og tjekke gaden. Det er også det, vi gør. Vores vigtigste job er bare at være her. De ved alle sammen, at vi ser dem. Og hvis vi ikke lige er på pletten, så hører vi noget. Hvis der er nogen rødder, der har tænkt sig at slås, så hører vi tit om det i forvejen, og så ved vi, hvem det er, vi skal tale med for at få dem til at slappe af. Men selvfølgelig sker der ting. Gaderøverier. Jeg vil ikke sige, det er tit, men det sker. Der foregår nok mere lort her end i Rosengård."

Den nærliggende forstad Rosengård er ellers synonym med indvandrerghetto i svenske medier.

"Men der er blevet satset meget på Rosengård de seneste år. Der er flere fritidsmuligheder dér end her," mener Mariusz.

Han er 35 år, roma med rødder i Polen og har boet ti år i Fosie. Nu leder han Lugna gatans team i bydelen. De er fem lønnede medarbejdere, tre går på gaden, to arbejder i skolerne. Ofte er nogle af bydelens 20 juniorer med ude. Det er unge på 14-18 år, som følger et kursusprogram i bl.a. lov og ret, konfliktløsning og ART - aggression replacment training.

Lugna gatan har et kælderlokale, som domineres af et sofahjørne og et kæmpe fjernsyn. Her er varmestue mellem runderne, og her kan juniorerne hænge ud med lederne og med hinanden.

Denne aften går turen tilbage til tv-sofaen klokken 22. Der er kampsportsstævne på tv 6, og Marcus Öberg, en af Lugna gatans tidligere ansatte, er med i thaiboksning, en sport som også Mariusz udøver på højt niveau. Det er ikke færdigheder, de behøver for at passe sit job, men det giver dem beundrere blandt de yngre.

Gadens spejderdrenge

Lugna gatan har arbejdet i Malmø i knap tre år. Konceptet er udviklet i Stockholm, hvor de første Lugna gatan-folk kunne ses på metrostationerne allerede i 1995. I dag har organisationen 140 ansatte i hovedstaden. Arbejdsgiveren er kulturcentret Fryshuset, der er en mangesidig aktør i Stockholms kulturliv.

Leder man efter, hvem der står bag Fryshuset, får man sig som dansk noget af en overraskelse: Det gør KFUM. Fryshuset drives dog i praksis som en fritstående virksomhed.

Chef for Lugna gatan i Stockholm, Arne Danner, har været med fra starten.

"Jeg arbejdede i politiet dengang, og jeg kunne se, at der var brug for andet end politi. Politiet kan ikke få det tætte forhold til de unge, som Lugna gatan kan. Det har de ikke tid til, og de unge ved selvfølgelig godt, hvad politiets rolle er. Det er ordensmagten fra samfundet derude, som kommer og hilser på. Selv om der findes politifolk, som gør et rigtig godt arbejde, så bliver politiet som sådan let en ydre fjende."

Lugna gatan er ikke politiet og ikke noget vagtværn. Det sker, at de overlader en sag til myndighederne, men deres primære opgave er at bygge relationer og være forbilleder.

"Man kan godt kalde os en konkurrent til banderne," siger Arne Danner. "Ja, helt konkret så har vi jo jakker og rygmærker, og vi har ledere, som de unge knægte ser op til, og vi giver dem respekt tilbage. Men vi er den gode bande. Måske snarere storbyens spejderdrenge."

Blakket fortid

Mange ansatte i Lugna gatan har dog ikke en fortid som spejderdrenge.

Næsten halvdelen af de ansatte på landsplan er tidligere straffede, gerne for den samme type kriminalitet som de nu arbejder på at forhindre.

"Det er en bevidst politik," siger Arne Danner, "vi vil gerne have ansatte, der har været i samme situation, som de unge, de er i kontakt med. Nu har de så lagt det bag sig og har fået et job. Det gør dem troværdige som forbilleder. Men vi har også folk med en pletfri baggrund, vi tror på, at det bedste er et mix."

Men hvordan kan man være sikker på, at kriminaliteten virkelig tilhører fortiden? Da en 23-årig prøveansat i Lugna gatan i Göteborg i 2007 viste sig at have bånd til i den kriminelle indvandrerbande Asir, der lå i konflikt med Bandidos, medførte det massiv kritik i medierne.

Politifolk i Göteborg mente, at Lugna gatan i sin rekruttering løb for stor risiko. Lokalpolitikere spurgte, hvorfor man skulle give skattekroner til en organisation, som lønnede bandemedlemmer. Det var tydeligt, at organisationens gode navn ikke kan tåle ret mange af den slags sager.

"Vi vidste, at personen, det handler om, havde været medlem af Asir," siger Arne Danner. "Han havde forladt gruppen og gjorde et godt arbejde hos os. Når nogle i hans familie siden blev inddraget i konflikten mellem Asir og Bandidos, så sagde han selv op, og derefter blev han også indblandet. Så han blev desværre indhentet at sine gamle bånd, via familien. Det billede, som kom frem i medierne, var, at han var engageret begge steder på én gang, men det er ikke rigtigt."

"På det anden side, så er det rigtigt, at vi løber en risiko. Men ser man på antallet af medarbejdere og tilfældene af ny kriminalitet, så er der meget få sager. Hvis vi krævede en ren straffeattest, så ville vi smide barnet ud med badevandet. En del af vores medarbejdere udsættes for et stærkt pres fra deres tidligere forbindelser til bander. De kan blive trukket med i en konflikt, som f.eks. handler om en slægtning. Det er en undtagelse, men at det er sket, viser på den anden side, at vi rekrutterer i de rigtige miljøer. Hvis vi ønsker, at vores virksomhed skal være en dør ind til samfundet, så skal vi være ved frontlinjen. Det vil give kritik, men samfundet er nødt til at satse på ukonventionelle metoder. Mere politi og en hård kurs løser helt sikkert ikke problemet alene."

I en rapport fra november 2008, hvor Fryshuset har sat to nationaløkonomer til at regne på Lugna gatans økonomiske nyttevirkninger, opgives det, at af alle, der har været ansat i organisationen siden 1995, har fire procent fået en ny dom for kriminalitet, begået under eller efter ansættelsen. Tallene for misbrugsproblemer viser en mindskning i samme størrelsesorden: 30 procent inden, 30 procent efter.

"Jeg ved ikke, hvilket rehabiliteringsprogram der kan vise tilsvarende tal," siger Arne Danner. "Men vi er ikke noget rehabiliteringsprogram, vi er en udadrettet virksomhed."

At løfte i flok

Arne Danner erfarede som politimand, at der findes meget få skruppelløse kriminelle.

"Alle mennesker vil have venner og være socialt accepteret. Sådan er det. Og det er da derfor, banderne er lokkende. Jeg synes, forfatteren Hjalmar Söderberg har skrevet det meget præcist i 1905 i romanen Doktor Glas: "Man vil være elsket, i mangel deraf beundret, i mangel deraf frygtet, i mangel deraf afskyet og foragtet. Mon ikke de fleste har set den skala i funktion i sin skoletid?"

Det er næppe tilfældigt, at Arne Danner griber til et 100 år gammelt citat. Han sammenligner også Lugna gatan med de folkelige bevægelser, som spillede en enorm rolle i opbygningen af det moderne samfund. Arbejderbevægelsen, idrætsforeninger, og i Sverige også afholdsbevægelsen (som havde stærke sociale indslag).

Disse bevægelser gav identitet og sammenhold, men de havde også et moralsk fundament. Kræv din ret og gør din pligt, det vil sige pligt mod fællesskabet, samfundet. Der er mange ligheder mellem et arbejderkvarter i starten af 1900-tallet og en indvandrertæt forstad i starten af 2000-tallet. Men de folkelige bevægelser mangler, mener Arne Danner.

"Det er derfor, det er vigtigt, at vores medarbejdere selv har rødder dér, hvor de arbejder. De passer ikke bare et arbejde, de er også forbilleder. Når du ser, at vores gademedarbejdere er generøse med kram og kontakt hele vejen rundt, så er det, fordi de er respekterede, de er en del af vennerne. Du vil ikke se en socialarbejder i kommunen have den samme kontakt. Men vi er ikke konkurrenter til socialvæsnet, vi er et supplement og et bindeled. Vores gode relationer betyder, at vi når længere ud. De unge kommer selv og fortæller ting, som de aldrig har fortalt til myndigheder eller i skolen, og vi kan hjælpe dem videre. Vi lover aldrig nogen at holde på en hemmelighed. De unge ved, at vi har kontakt med skolen og med SSP, men de stoler på, at vi vil det bedste for dem. Det handler om tillid."

De danske organisationer Ungdomsringen og Uddannelsesforbundet arrangerer en konference om Fryshusets virksomhed - herunder Lugna gatan - 15. maj 2009 i fællessalen på Christiansborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu