Læsetid: 4 min.

Haarder vil lade folkeskolen dumpe elever

Undervisningsministeren forslår, at skolen skal kunne tvinge elever til at gå en klasse om - også selv om forældrene er imod beslutningen. Forældre og elever frygter konsekvenserne
På Værebro Skole i Gladsaxe var der ikke megen sympati for Haarders forslag, der giver skoleledere ret til at dumpe eleverne.

På Værebro Skole i Gladsaxe var der ikke megen sympati for Haarders forslag, der giver skoleledere ret til at dumpe eleverne.

19. marts 2009

Skoleledere skal fremover kunne bestemme, om elever skal gå en klasse om - også selv om forældrene måtte være uenige.

Sådan lyder et nyt forslag fra undervisningsminister Bertel Haarder (V), som er en del af et nyt udkast til en ændring af Folkeskoleloven. Forslaget skal give lærere og skoleledere endnu et redskab til at håndtere skolen på, forklarer ministeren:

"De beder om større frihed og større råderum, og det her er en af måderne, hvorpå man kan øge den enkelte skoles råderum, når den skal løse sine vanskelige opgaver," siger Bertel Haarder.

Ministerens forslag falder imidlertid ikke i god jord hos Henrik Dyrborg. Han er til caféaften på Værebro Skole i Gladsaxe sammen med sin datter Mathilde, der går i 4.C:

"Det synes jeg ikke er i orden. Selvom skolen kender børnene godt, så har de dem jo kun seks timer om dagen. Forældrene har dem noget længere - så vi bør være med på råd," siger han.

@Fortsættes:Fortsættes side 4

Fortsat fra forsiden

I dag er det netop sådan, at forældrene skal give deres samtykke, hvis en elev skal gå et år om, men med det nye forslag vil skolen egenhændigt kunne gennemtvinge, at en elev dumper.

I foreningen Danske Skoleelever er man heller ikke begejstrede for, at det skal være lærernes afgørelse, hvorvidt de skal gå et år om:

"Det kan give fin mening for nogle elever at gå en klasse om, men det er meget vigtigt, at både elever og forældre er med til at træffe den beslutning. Ellers kan det ende i en situation, hvor eleverne bliver enormt demotiverede," siger Troels Boldt Rømer, der er formand i Danske Skoleelever.

Opgør med tradition

I flere andre lande, herunder Tyskland bruger man allerede dumperedskaber til at sortere eleverne. Men det har ikke været traditionen i den danske og nordiske skole, forklarer Jens Rasmussen, der er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

"Vi har jo ikke tradition for det, men det er endnu et eksempel på, hvordan man kan differentiere internt i den udelte skole," siger Jens Rasmussen.

Han vil ikke vurdere, hvad det kan have af konsekvenser for eleverne, hvis de bliver bedt om at gå om, men konstaterer, at det er et forsøg på at møde skolens stadigt stigende udfordringer:

"Det ligger meget godt i tråd med, at der i skolen med sammenholdte klasser i sammenhængende forløb opstår større og større vanskeligheder med at få det til at fungere," siger Jens Rasmussen.

SF: Uholdbart

SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge mener imidlertid, at eleverne så vidt muligt skal følge deres klasse hele vejen gennem folkeskolen:

"Det er fuldstændig uholdbart at ville bryde op med den store værdi, det er at holde børnene i en klasse. Og jeg er bange for, at den bredde, der er i en klasse med elever, der har samme alder, bliver indsnævret," siger Pernille Vigsø Bagge, som ikke mener, at ændringen ville være nødvendig, hvis blot skolerne havde ressourcer nok til at lave andre former for differentieret undervisning i klasserne.

Forældre tilsidesættes

SF hæfter sig også ved, at forældrene fratages vetoretten i forhold til, om eleverne skal rykke videre med resten af klassen til næste klassetrin:

"Der er altafgørende, at forældrene inddrages i alt, hvad der foregår omkring eleven," siger hun og mener, at netop fordi forældrene bør inddrages "hedder det en folkeskole og ikke en statsskole."

Kritikken er den samme hos organisationen Skole og Samfund, der ligeledes frygter for konsekvenserne, hvis forældrene ikke længere skal give samtykke til, hvorvidt deres børn skal gå en klasse om:

"Vi er meget bekymrede, og synes forældrenes og elevernes retssikkerhed bliver tilsidesat," siger Skole og Samfunds formand, Benedikte Ask Skotte.

Hun mener, at forældrenes vurdering er essentiel:

"Vurderingen skal handle om eleven som helhed, og vi forældre er trods alt også en del af børnenes liv. Vi har selvfølgelig en tro på, at skolelederne er kompetente, men vi frygter, at der vil blive taget nogle beslutninger, der ikke vil være hensigtsmæssige for eleverne," siger hun.

Ministeren forventer imidlertid ikke en helt ny dumpekultur i Folkeskolen, selv hvis forslaget får opbakning og træder i kraft 1. august 2009. Han forklarer, at han har "stor tillid til lærernes afgørelser". Bertel Haarder mener derfor ikke, at forældre og elever har grund til bekymring:

"Jeg tror ikke, nogen vil drømme om ikke at inddrage forældrene, men spørgsmålet er, om forældrene altid selv skal kunne bestemme."

Lærere og skoleledere er i sidste ende de bedste til at afgøre, hvorvidt eleven kan fortsætte på næste klassetrin, mener han: "Hvis parterne ikke kan blive enige, så er det trods alt skolen, der har det bedste kendskab til elevens faglige udviklingsstadium," siger Haarder.

Lidt væk fra larmen fra Caféaftenen på Værebro Skole sidder skoleinspektør Jakob Kaufmann på sit kontor. Han er som udgangspunkt positiv over for ministerens forslag:

"Der er ikke længere den samme respekt for lærernes faglighed, og der er en tendens til, at forældrene betragter skolen som en serviceinstitution, som de kan stille krav til. Så jeg synes, det er i orden, at vi får nogle flere værktøjer," siger Jakob Kaufmann. Han regner dog ikke med selv at komme til at bruge det nye værktøj:

"Det skulle være i et absolut nødstilfælde. Generelt synes jeg ikke, det er den rigtige løsning at lade eleverne gå om. Og jeg vil selvfølgelig altid inddrage forældrene - og finde en løsning," siger han.

Uden for kontoret - i caféaftenens mylder af børn og mad, blander Henrik Dyrborgs datter Mathilde sig i debatten. Hun er glad for at gå i 4. C og har bestemt ikke lyst til at gå et år om:

"Jeg bryder mig ikke om den klasse, der går under mig," slår hun fast.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Hvorfor egentlig ikke give skolerne denne mulighed.
Som det er i dag kan eleverne først rigtigt dumpes efter 9. klasse. Måske havde det været bedre for en elev at gå fx. tredje klasse om, i stedet for 2.g

Ideen med at gå en klasse om er jo at man ikke er klar til at følge det faglige og sociale niveau. Hvorfor skal forældrene tvinge deres børn til det?

Kom man tidligt i skole og trives dårligt med det skal ens forældre så holde en fast i skolen helt frem til 9. klasse?

Naturligvis er det ideelt at forældrene inddrages, men hvad gør man der hvor forældrene ikke er superresourcestærke speltmüsli-spisere fra Kystvejen?

Det er et redskab, der både kan gavne og skade, så det skal bruges med omtanke. Men det er da også det skolerne anstrenger sig for at have, ikk?

med venlig hilsen
Lennart

Jeg gik selv i Den Sorte Skole i 40'erne og 50'erne, hvor man også dumpede eleverne og lod dem gå en klasse om. For nogen af dem, der dumpede, blev det et traume med latterliggørelse fra jævnaldrene.
Jeg har været lærer i 31 år inden jeg gik på pension. I de 31 år har jeg set elever på et bestemt alderstrin virke temmelig fortabte, men som efter 2-3 år igen var fuldt på højde med resten af klassen. Mao. skal man passe meget på med at stemple eleverne, for barndommens udvikling går ikke bare i en lige linje, børn har også mere eller mindre deres midlertidige kriser.

Henrik Jensen

Lærernes faglighed kunne nu også godt være lidt bedre: For et par uger siden havde vi en samtale med sønnens lærer - han går i 2. klasse. Hun mente ikke at det gik så godt med læsningen - knægten gider ikke rigtig læse med i klassen.

Og hun havde, faktisk, ikke opdaget, at han lige nu læser Halskovernes bog om Hans Hedtoft-skibets forlis og det seneste års tid har tyret masser af bøger om vikinger (en del af dem for voksne).

Men - stik en bog om prinsesser i hånden på ham og han bliver noget så ligeglad.

Søren Kristensen

Det er ikke kun barndommens udvikling der kan gå lidt ujævnt. Da jeg gik på Arkitektskolen blev jeg også "tvunget" til at gå en klasse om. Jeg er ikke sikker på det hjalp ret meget på den overordnede situation (jeg fik aldrig eksamensbeviset), men det lød som en rimelig dom, da den blev eksekveret.

Søren Kristensen

Hvorfor ikke helt afskaffe kassesystemet? Man går i skole. Den ligner et fritidshjem. Er det måske også efter 14. Bygningerne ligger der jo i forvejen. Man tager kurser, alt efter hvad man er god til eller kan blive god til. Man uddanner sig. Man går til eksamen. Man går ud. Eller man bliver, hvis man ikke har fået nok.

Lennart Kampmann

@ Søren Kristensen

Så vidt jeg har forstået er det en Rudolf Steiner Skole du netop beskriver. (Uden at det skal medføre nogen form for vurdering af formens egnethed)

med venlig hilsen
Lennart

jens peter hansen

Hvordan kan en forsker, Jens Rasmussen , sige at det ikke er en tradition at dumpe elever i det danske system. Indtil for omkring 30 år siden dumpedes der løs i folkeskole og i gymnasiet. I dag er det heldigvis ikke så almindeligt. I Frankrig går omkring 40% om én gang og lige ved halvdelen af disse én gang til. Den praksis er der vel ingen der ønsker. Det er selvfølgelig rigtigt at det er rarest at gå sammen med sine gode kammerater, men det er vel ikke altid bedst og mon tvangsomgængeri vil blive almindeligt i et land med frit skolevalg?

Som elev der har gået et år om (dog ikke i folkeskolen) må jeg lige indskyde at det ganske rigtigt, som artiklen også nævner, er enormt demotiverende at blive degraderet på den måde. Man føler sig ussel og som et udskud, der ikke er 'lige så god som de andre', hvilket kun er med til at forstærke den onde cirkel hvorved man blot bliver endnu dårligere fagligt. Det kan ingen - og da slet ikke børn - være tjent med!

I det hele taget kan jeg slet ikke se, hvorfor politikerne ønsker at dele folk op i A- og B-hold bl.a. vha. karaktersystemet. Hvad med at indføre skriftlig bedømmelse i stedet? Det er langt mere nuanceret og brugbart senere hen i livet, da det også tager højde for eventuelle personlige problemer end et skide tal - eller endnu værre: gennemsnit! Hvis vi nu siger man får 00 i fysik, 4 i matematik, 02 i biologi og -3 i kemi, men 10 i dansk, 12 i engelsk og 7 i tysk og vil være noget inden for det humanistiske fakultet, får man et gennemsnit på 4,6. Helt ærligt! Hvorfor skal matematik have indflydelse inden for eks. et sprogforskerstudie?

Gennemsnittet burde snarere regnes ud efter faggruppe afhængig af den videregående uddannelses område, eks. sprogligt = gennemsnit på 9,7 - se dét er noget der batter! Men generelt tjener karaktererne tydeligvis kun erhvervslivet.

Søren Kristensen

Lennart Kampmann

Uden at kende til Steiners pædagogik, mener jeg at vide at der følger en særlig idologi (kosmologi?)med. Det jeg efterlyser kan meget vel være Steineragtigt, for så vidt angår organiseringen af hverdagen, men fagene i folkeskolen og et positivistisk udgangspunkt har jeg intet at indvende mod.

Søren Kristensen

Når jeg ikke bryder mig om klassesystemet hænger det nok sammen med det brev, hvorefter jeg i 3. real blev erklæret "ikke egnet" til at komme i gymnasiet, mens de fleste af mine venner, som jeg gik i klasse, eller parallelklasse, med fik det blå stempel "egnet". Dommen var for så vidt retfærdig. Det uretfærdige bestod i at denne nye klassifikation så effektivt satte skel i den klike jeg tilhørte, mellem de "egnede og "ikke egnede", med det resultat at gruppetilhørsforholdet gik i opløsning. Det havde det selvfølgelig gjort alligevel. Men det føltes hårdt dengang, at blive sat udenfor "det gode selskab", bare fordi man ikke kom fra et hjem med bogreol. Et par år senere tog jeg studenten på kursus med fine karakterer, drevet af "jeg skal vise dem" syndromet. Hvilket er en meget dårlig drivkraft i uddannelsesmæssig sammenhæng. Ægte interesse for fagene er langt mere værd og den mener jeg bedre kommer til udtryk hvis eleverne får mulighed for at tilegne sig viden når de har lyst og er parate til at modtage den. Hvilket er svært at iscenesætte i et klassesystem. Skulle man tro.

Per Erik Rønne

Naturligvis bør man lade børn og unge, der ikke kan klare skolens faglige krav, gå et år om, og om det skal gøres må i bund og grund afhænge af skolens vurdering, ikke af forældrenes.

Ovenfor nævnes et eksempel på en kvindelig lærer, som gav en dreng »prinsessebøger« at læse, som ikke interesserede ham det fjerneste. Det er dog mest af alt et eksempel på en alt for feminiseret skole - og forældrene vil stadig kunne fortælle skoleinspektør eller [for gymnasieskolens vedkommende] rektor sandheden.

I øvrigt mener jeg at man burde genindføre en deling af eleverne i boglige og ikke-boglige, senest efter 5. klasse, således at de boglige igen fik et andet underivisningsmål end de ikke-boglige, og således at kun en ny mellemskoleeksamen efter 9. klassetrin gav adgang til den fortsatte skolegang i gymnasieskolen og på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

I øvrigt har jeg inden for de senere år undervist elever fra 1. klasse til 3g, og også på et niveau over studentereksamen.

Vi må ganske simpelt med Darwin erkende at børn ikke undfanges med de samme forudsætninger for at lære. Ellers havde der jo aldrig i udviklingshistorien have kunnet opstå et selektivt pres i retning af højere intelligens hos os homininer.

Michael Skaarup

hvis man tilhører middelklassen og op, vil det at dumpe en klasse være nederen. Tilhører man til gengæld, de laveste sociale klasse, hvor oplevelsen af folkeskole er tidspilde, vil det at dumpe, bare bekræfte fordommen.

I virkeligheden er det ikke til eleven eget bedste at dumpe en klasse, eller blive smidt ud af klassen eller skolen. Det er kun til lærerens og skolens bedste. Der bliver skabt lidt ro, og den problemfyldte elev, fylder ikke i undervisningssituatioen.
Problemet med den urolige elev er løst (for læren).

Den røde tråd i denne kommentar, er at det er anvendelig at benytte middelklassens logik og moral, til at forstå andre sociale klasser logik og moral.

Hvis man skal dumpe dumme folkeskoleelever, burde man også kunne dumpe dumme politikere.

Bertel, får karakteren minus 02. din taber..

Efter min mening tyder dele af denne debat på, at der er et problem med forældre, der mener, at de er bedst til at træffe beslutninger for deres børn -uanset skolens vurdering. Selvfølgelig skal forældrene ideelt set være enige i skolens vurdering, men med nylige sager om forældre, der allierer sig med advokater over for skolerne, er det nærliggende at tro, at der snarere kan være tale om en magtkamp med skolen.
Derfor handler det ikke kun om, hvorvidt lille Alexander er dygtig nok, men også om at det vil være et prestige-tab for forældrene, at han muligvis ikke er det (nogle forældre sender også deres børn for tidligt i skole).
I øvrigt mener jeg, at skaderne ved at lade et barn følge sin klasse kan være mindst lige så store som ved at holde barnet et år tilbage - ikke mindst for de øvrige i klassen. Forhåbentlig kan vi alle sammen blive enige om, at vi ikke må sætte enkeltbarnets "ret" til at bevare sammenholdet med sin klasse over hele denne klasses overordnede niveau af undervisning.

Asger Sams Granerud

Soeren Kristensen
"I øvrigt har jeg inden for de senere år undervist elever fra 1. klasse til 3g, og også på et niveau over studentereksamen."

I biologi?

"Vi må ganske simpelt med Darwin erkende at børn ikke undfanges med de samme forudsætninger for at lære. Ellers havde der jo aldrig i udviklingshistorien have kunnet opstå et selektivt pres i retning af højere intelligens hos os homininer."

Er diskussionen om arv og miljoe allerede afgjort? Og vandt miljoe?

Eller kunne man i dette tilfaelde mene at det at dumpe kunne vaere en del af hele diskussionen om arv, maaske selvforstaekende negativ social arv at blive dumpet?

Hvis vi antager at skole ledelsen er dygtig nok til at vurdere barnets tarv, kunne de saa ikke ogsaa godt overkomme at formidle dette til foraeldrene? Hvis de ikke kan det, er vi saa sikre paa at situationen er saa krystalklar at den eneste loesning er at dumpe barnet, og at det er den bedste loesning?

Alle incitamenter der soerger for at involvere skolen og foraeldrene i faellesskab om saa vigtige beslutninger, som at dumpe et barn er i mine oejne vaerd at bakke op om.

Hvor den endelige 'vetoret skal ligge er i sagens natur svaert at generalisere, men hvis jeg skulle vaelge ville jeg give foraeldrene valget.

ASG

"Vi må ganske simpelt med Darwin erkende at børn ikke undfanges med de samme forudsætninger for at lære. Ellers havde der jo aldrig i udviklingshistorien have kunnet opstå et selektivt pres i retning af højere intelligens hos os homininer."
---

Måske ikke, men det har formodentlig næppe den store sammenhæng med erhvervelsen af SKOLEfærdigheder at gøre - for Darwinismen handler mestensdels om NATURLIG udvikling og Udvælgelse.

Konkret er mennesket i sin biologi næppe blevet udstyret med noget der blot ligner et læsefærdigheds"center" ( Center, her i gåseøjne - fordi hjernens "centrer" jo er meget difust lokaliserede ) - mennesket var jo (stort set?) færdigudviklet i jægerstenaldren.
Det må altså være nogle "centre" i hjernen der fra naturens side var "tiltænkt" anden brug, som vi (mis)bruger til læsefærdigheder - og hvis man er særlig dygtig til at (mis)bruge sin hjerne på en måde som den fra naturens side ikke var "tiltænkt" kan man blive professor :-)

Selvom vore hjerner fra naturens side ER meget plastiske kan man formode at det (mis)brug sker på stor bekostning af det de "centre" ellers var tiltænkt: Det forsømte forår ?

Jannik Thorsen

@Markus Lund

"Helt ærligt! Hvorfor skal matematik have indflydelse inden for eks. et sprogforskerstudie?"

Ja verden er nu engang uretfærdig!

Har du overvejet hvor mange matematik analfabeter der bliver produceret indenfor de humanistiske fag?

De samme humanister kan så selvsikkert fremføre det nye postmoderne nonsens og neomarxistiske pladder som den højeste lærdom, uden at have hverken færdigheder eller evner til at læse en statistisk undersøgelse der kan tilbagevise deres tilegnede nonsens.

Jannik Thorsen

Det er ganske fornuftigt at lade elever med et lavt fagligt niveaue gå et klassetrin om.

Det er snart sagt også på tide at klasselæreren får tildelt nogen sanktionerings midler, således at eleverne mærker at det har konsekvenser at forsømme deres skolegang.

Nogen elever har simpelt brug for lidt ekstra pisk for at præstere det nødvendige. Mens andre er naturligt motiverede.

Det er også på tide at forældrene får påskrevet, at det har konsekvenser ikke at sørge for at deres unger passer skolen. De må også lære at tage ansvar for opdragelsen af deres børn, så de ikke tror at de frit kan dumpe deres problemer hos læreren.

"De samme humanister kan så selvsikkert fremføre det nye postmoderne nonsens og neomarxistiske pladder som den højeste lærdom, uden at have hverken færdigheder eller evner til at læse en statistisk undersøgelse der kan tilbagevise deres tilegnede nonsens."

---

Selv om Jannik er afstandtagende overfor postmodernisme og neomarxisme, er det allligvel ikke sikkert at de dur' til ret meget - der kunne vel også være gode grunde til at tvivle lidt på dem.

---

Nuvel: Som god proletar mener man jo at der næppe er nogen nævneværdige forskelle imellem mænd og kvinder - bortset fra de oplagte indre og ydre kropstræksforskelle - men at der i hjernerne og i deres tænkevener og muligheder, næppe er nogle nævneværdige forskelle.

Og lige det rejser så et oplagt spørgsmål: Når nu avlelemmet ikke ( i det mindste ikke ceremonimesterens ) indgår i nogen ( officiel ) del af kirker's, mosker's, synagoger's, etc. religiøse handlinger eller ritualer - hvorfor er der så et krav om at de skal være mænd ?

Tilføjelse:

Hvilke biologiske/fysiologiske/anatomiske træk
hos,i eller ved mænd gør dem bedre egnede til ceremonimesterroller ?

Tilføjelse 2:

Der er jo nogle grupperinger ( H. Nyborg o.lign. ) der hævder at: Mænds hjerner er de bedste udi
de ( såkaldte ) hårde videnskaber, men det ville være sært om lige de grupperinger pluseligt sku' begynde at hævde: At det ligefrem er udi de hårde videnskaber, som ovnenævnte ceremonimestre's ( officielle ) tænkning udmærker sig.

Heinrich R. Jørgensen

Holger Svendsen:
"Det vil da blot give endnu mere nederlag."

Det er glædeligt at Holger Svendsen for en gangs skyld udtaler sig om emner, han er viden om, og erfaring med.

Heinrich R. Jørgensen

Holger Svendsen:
"Da jeg forlod 9.nede klasse havde jeg det højeste gennemsnit på min årgang (altså på min skole). Kan du sige det samme?"

Det ved jeg faktisk ikke. Der var seks parallelklasser, og der var sikkert nogle i blandt der fik pæne karakterer. Jeg var ikke nogen flittig-Lise, og syntes generelt at lærerne og pensum var kedelige, og gjorde opmærksom på det, og fik følgelig heller ikke topkarakterer som årskarakterer. Men til eksamenerne var jeg vistnok topscorer...

Jeg har efter folkeskolen også fået tilfredsstillende karakterer i andre sammenhænge, hvis det har din interesse.

Da jeg gik i femte klasse blev jeg tilbudt at rykke en klasse op, i et forkølet forsøg på at undgå det konstante drilleri mod klassens største nørd (moi). Det fravalgte jeg - desværre, da jeg gerne ville have fortalt om hvordan det var at springe en klasse over ;-)

Jannik Thorsen

@Heinrich

"Det fravalgte jeg - desværre, da jeg gerne ville have fortalt om hvordan det var at springe en klasse over ;-)"

Det kan jeg til gengæld berette om.
Jeg har haft fornøjelsen af at gå på en af disse elitære internationale skoler, hvor eleverne blev pacet frem og var tvunget til at bestille noget.

Da jeg vendte hjem til den danske folkeskole i 80ernes Danmark, blev jeg efter en indledende test bedømt god nok til at springe 5. klasse over. På trods af at jeg aldrig havde gået i dansk skole.

Jeg havde ikke de store problemer med at følge med. Rundkredspædagogik og gruppearbejde, stillede ikke de høje krav. Det eneste man skulle vænne sig til var de sociale koder.

Jeg har i en årrække bildt mig selv ind, at det nok var fordi at jeg var kvik at jeg kunne skippe et klassetrin. Sandheden er vel nok ligeså vel, at niveauet i den danske folkeskole allerede i 80erne var støt på vej ned af bakke.

jens peter hansen

Hvad snakker vi om ? omgængere i børnehaveklasse eller 8.klasse. Hvor mange drejer det sig om? og hvor mange drejer det sig om, hvor der uenighed mellem skole og forældre ?
Det er vist ikke mange. Personligt har jeg engang modtaget en dreng i 9. klasse. Han havde afsluttet 9. klasse på en anden skole med et elendigt resultat. På vores skole gik det ikke meget bedre. I 10. klasse, hvor han stort set skulle igennem det samme pensum som de to foregående år gik det heller ikke så godt. Drengens forældre ønskede at han kom igymnasiet, hvad vi ikke anbefalede, da drengen selv intet ønske havde om at gå der. Han kom dog ind og gik der i godt et halvt år. 2 år senere så jeg ham igen. Han var blevet pædagogmedhjælper og havde det rigtig godt. Årsagen til at han skulle gå om så mange gange- jo faderen ville have at han blev student. Lad endelig forældrene bestemme de ved bedst.

Inger Sundsvald

Når der er den slags debatter om ’naturlig udvælgelse’ og evner, så kan jeg undre mig over mangt og meget.

Hvis man, som f.eks. har forældre som Marianne Jelved, som går op til inspektøren og slår i bordet, så kan man, på trods af ordblindhed, og dumpning til ’standpunktsprøven’ alligevel komme i mellemskolen. Ordblindhed er ikke længere automatisk et tegn på dumhed, heldigvis.

Hvis man, helt upåagtet, var den eneste som havde ’regnestykkerne’ rigtige til samme standpunktsprøve, og med årskarakterer i alle fag som lå i toppen, så kunne man alligevel blive anbefalet at gå i ’fri mellem’, for det var nok bedst.

Mange år efter måtte man (jeg) så indhente det forsømte på HF og andre steder.

Så bliver man nok ikke professor i noget, men det opnåede rakte også, til det det skulle bruges til.

Hvor mange børn i dag har mon, p.g.a. sociale vilkår, fordomme, idiotiske undervisningsministre, eller lærere som ikke opdager f.eks. de stille elevers evner, ikke mulighed for at udvikle potentialet?

Heinrich R. Jørgensen

Jannik Thorsen:
"Sandheden er vel nok ligeså vel, at niveauet i den danske folkeskole allerede i 80erne var støt på vej ned af bakke."

Mine børn har gået i skole i udlandet, både i offentlig skole i Storbritannien og siden i en international skole (udenfor Danmark).

Og min entydige (næsten personlige) erfaring er, at det faglige niveau i Danmark til sammenligning er væsentligt mindre ambitiøst.

Men nu er vi vist kommet meget langt væk fra artiklen.

Inger Sundsvald

Jeg ved ikke hvad der sker med mit tekstbehandlingsprogram, men:

Hvis man, som f.eks. Marianne Jelved, har forældre, som går op til inspektøren og slår i bordet,

jens peter hansen

Hvis man ser på PISA-undersøgelserne over 15 åriges resultater i naturvidenskab, matematik og læsning fra 2006 ligger UK lidt over gnst i naturvidenskab i OECD og DK lidt under. Hvis man ser på læsning ligger begge lande lidt under gnst. og ser man på matematik ligger DK pænt over gnst og UK lige omkring genst.
Den engelske tradition med science slår tydelig igennem, til gengæld fylder fremmedsprog jo ikke så meget på skemaet. Niveauet er stort set det samme i begge lande. Mon ikke omkvædet: "Nej da jeg gik i skole da lærte vi noget!!" er kommet for at blive , generation efter generation.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Niveauet er stort set det samme i begge lande."

På mange områder, jo. Dog ikke hvad angår fremmedsprog, f.eks.

"Mon ikke omkvædet: "Nej da jeg gik i skole da lærte vi noget!!" er kommet for at blive , generation efter generation."

Ikke for mit vedkommende. Skolen var så dødsyg og uinspirerende, at jeg stort set intet lærte. Det var mildest talt det rene spild af tid, for mit vedkommende. Jeg lærte dog pensum, og blev eminent god til at vippe på stole.

Jeg er derimod glad for at mine børn egne lærer noget, og at der stilles krav til dem. Deres danske skolegang har jeg været ganske tilfreds med (både pensum og undervisningsmaterialer, og i særdeleshed deres lærere), men det skal så også nævnes, at de har gået (hhv. går) i en fri grundskole, der har fokus på bl.a. høj faglighed.

jens peter hansen

Jeg underviser selv på en folkeskole. Og niveauet er, synes jeg , højt. Men folkeskolerne har vidt forskellige elever og forældre. Det er noget nemmere i Gentofte end på Nørrebro at sigte højt. Især fordi mange rare forældre IKKE sætter deres børn i den lokale skole. Forståeligt nok måske, men medvirkende til en yderligere forringelse af de tilbageblevne elevers muligheder, jævnfør Lars Olsens sidste bog: Smeltediglen.
Heldigvis er der sket meget siden 70-erne, hvor laissez-fairepædagogikken havde sin glansperiode, nu mangler vi blot at de ARTIGE forældre tør sætte deres børn i folkeskolen, tage ansvar, stille krave og være aktive, så bliver problemet med omgængeriet nok reduceret til naturlig størrelse.