Kommentar
Læsetid: 2 min.

International berigelse

Der bides negle på flere britiske universiteter i denne tid. Man frygter, at den økonomiske krise vil føre til et fald i antallet internationale studerende. Det bør give stof til eftertanke i Danmark
Indland
11. marts 2009

I 2007/08 var 20 procent af dimittenderne fra de videregående uddannelser i Storbritannien internationale studerende. Kategorien 'internationale studerende' omfatter dels studerende fra EU-lande, som betaler samme studieafgift som britiske studerende, dels de såkaldte oversøiske studerende, der typisk betaler omkring tre gange mere. For visse universiteter udgør de over-søiske studerende en mindre guldgrube, f.eks. City University London, hvor man sidste år hentede knap 42 procent af de regulære studieafgifter hjem netop her, svarende til 20 procent af den samlede indtægt.

På denne baggrund begynder man at kunne se, at det ikke vil være uden konsekvenser for den britiske universitetssektor hvis de internationale studerende pludselig udebliver fra timerne, fordi skolepengene er blevet opslugt af en løbsk finansfandango.

Privatisering

De danske universiteter er formodentlig ikke i samme grad sårbare over for et fald i indtægter fra internationale studerende, men de dystre udsigter i Storbritannien bør alligevel give stof til eftertanke, også i dansk sammenhæng.

For det første antyder det britiske eksempel, hvilke konsekvenser øget privatisering af universitetssektoren kan have for kontinuiteten i leveringen af de essentielle samfundsgoder, som forskning og højere uddannelse er.

Gør man universiteterne til rene forretninger, skaber man muligheden for, at de går rabundus, hvis kunderne udebliver, og det uanset om kunderne er studerende eller eksterne samarbejdspartnere. Forsvinder kunderne, lukker biksen og der er ikke længere viden på hylderne.

Internationalisering

For det andet giver den britiske situation anledning til fornyet overvejelse af, hvad vi egentlig vil med internationaliseringen på de danske universiteter.

Til trods for fine officielle formål er det vist ikke forkert at hævde, at internationaliseringsprojektet i høj grad har været drevet af et ønske om økonomisk berigelse. Også i Danmark har det været planen, at det internationale guld skulle være med til at holde hjulene i gang på universiteterne.

Men at betragte internationaliseringen som genvej til økonomisk gevinst er en tvivlsom plan, aktuelt på grund af konjunkturoverfølsomhed, generelt fordi Danmark, alt andet lige, er dårligt stillet i konkurrencen med engelsksprogede lande som f.eks. Storbritannien.

Kopivarer sælger ikke

Engelsksproget undervisning er muligvis en nødvendig betingelse for at tiltrække udenlandske studerende, men det er bestemt ikke en tilstrækkelig betingelse. Uskarpe engelsksprogede kopier af danske uddannelser er ganske enkelt ikke godt nok, hvis vi vil have succes med internationaliseringen. Den model er ikke tilstrækkelig attraktiv, hverken for de internationale studerende eller de danske universiteter.

Hvis vi vil vinde på internationaliseringen, må vi udvise mere omhu i udviklingen og udvalget af internationale tiltag og satse på langsigtede gevinster i form af internationale miljøer, der kan berige de danske universiteter og det danske samfund med nye vinkler og ny viden. Hvordan denne opgave løses i praksis er svært at svare på, men hvis vi opgiver den forfejlede forestilling om internationaliseringen som universitetssektorens svar på Klondike, tager vi et skridt i den rigtige retning.

Janus Mortensen er ph.d.-studerende ved RUC og i øjeblikket gæst ved Cardiff University i Wales

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her