Læsetid: 4 min.

Intet overblik over forskeres dobbeltroller

Det er helt op til den enkelte forsker at oplyse om privatøkonomiske interesser og hverv til sin nærmeste chef. Sundhedsforskere og universitetsfolk mener ikke, at der er klare nok regler på området: De slår til lyd for langt mere åbenhed omkring forskeres dobbeltroller
16. marts 2009

Hvis en sundhedsforsker har aktier i et medicinalfirma, eller en energiforsker er konsulent for DONG, så er det normalt ikke noget offentligheden får noget at vide om. På universiteterne er det som regel op til forskerens egen samvittighed at oplyse institutlederen om eventuelle bijob og privatøkonomiske interesser. Men det er langtfra godt nok, mener flere forskere.

Professor Arne Astrup fra Københavns Universitet (KU) har flere gange været involveret i sager på grund af sin dobbeltrolle som forsker og sit samarbejde med blandt andet medicinalindustrien.

Han så gerne, at alle universiteter fik langt klarere regler og mere åbenhed omkring, hvilke økonomiske interesser og bijob forskerne har.

"Kontakt til erhvervslivet er efterhånden blevet et mål i sig selv på universiteterne, men for borgere og presse er det fuldstændig umuligt at gennemskue offentligt ansatte forskeres eventuelle interessekonflikter, hvis der ikke kommer større åbenhed omkring det," mener Arne Astrup, hvis egen hjemmeside rummer oplysninger om en lang række bijob.

På Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor Astrup er ansat, har de i mange år haft klare regler om bijob og interessekonflikter, men forskerne har ingen pligt til at lægge dem ud på deres hjemme-side, forklarer Astrup. Heller ingen af de universiteter, Information har talt med, stiller krav om, at forskerne skal oplyse offentligheden om deres privatøkonomiske interesser.

Vide rammer

Prorektor på Aarhus Universitet, Søren E. Frandsen, mener, at danske forskere har forholdsvis vide rammer for bijob. Hovedprincippet på AU er - ligesom på de fleste andre universiteter, som Information har talt med - at den enkelte forsker skal orientere institutlederen om, hvad de laver og især tjener penge på ved siden af deres arbejde, hvis det har relevans.

"Men det er selvfølgelig op til den enkelte forsker selv at vurdere, hvad der har relevans. De vide rammer skal være der, men der er også behov for nogle klarere regler om, hvad man kan og ikke kan - både af hensyn til universitetet og den enkelte forsker, så de ikke risikerer at kompromittere deres stilling som eksperter. Men nogen nem opgave er det ikke," siger Søren Frandsen.

Efter hans mening skal der være langt større åbenhed omkring bijobberi på universiteterne, end det er tilfældet i dag.

"Åbenhed er helt afgørende for, at offentligheden kan have tillid til vores forskere. Vi bør derfor overveje grundigt, hvordan vi gør det, men jeg kunne godt forestille mig, at forskerne oplyste om deres bijob og interesser på hjemmesiden. Med det pres, vi oplever udefra, er der vel også en form for incitament i at være mere åben omkring disse," siger Søren Frandsen og understreger, at AU er i gang med at se på rammerne og reglerne for bibeskæftigelse.

Ingen åbenhed

På Danmarks Tekniske Universitet er de ikke interesserede i, at offentligheden får indsigt i, hvilke bijob forskerne har, oplyser prodekan Knut Conradsen:

"Der er grænser for, hvor langt vi vil gå ind i folks private sager. Det er universitetet, der er garant for, at forskeren ikke har problemer med sin habilitet."

DTU's regler for bijob er en del skrappere end f.eks. Aarhus og Københavns Universitets. Forskerne har oplysningspligt omkring de fleste former for bibeskæftigelse til deres institutleder. Institutleder vurderer, om der er en interessekonflikt, og forskeren må højst bruge otte timer om ugen på sit bijob. Den samme grænse har en del amerikanske universiteter, forklarer Knut Conradsen:

"Hvis forskeres bijob overstiger den grænse væsentligt, kan der blive tvivl om, hvorvidt det går ud hovedbeskæftigelsen. I almindelighed ser vi selvfølgelig positivt på, at vores forskere har kompetencer, som omverdenen har brug for, men der er grænser."

Fordel med åbenhed

Heller ikke på Aalborg Universitet kan Frede Blaa-bjerg, der er dekan på Det Ingeniør- Sundheds- og Naturvidenskabelige Fakultet, se en pointe i, at offentligheden kan se, hvilke bijob forskerne har.

"Men det øgede samarbejde med erhvervslivet gør at vi nøje skal følge op med tidssvarende retningslinier og have et godt overblik over forskernes bijobs, så vi sikrer, at forskernes habilitet og universtitetets interesser ikke kan bringes i tvivl," siger Frede Blaabjerg.

Lektor i samfundsfarmaci Claus Møldrup på Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet har lavet sit eget etiske kodeks, hvor han oplyser om, hvilke andre job han har ud over sit arbejde som forsker. Han mener, det er nødvendigt at være langt mere åben omkring sine interesser og bijob som forsker:

"Vi er jo bare mennesker, og når der kommer penge ind i billedet, risikerer man, at dømmekraften sættes ud af spil. Derfor er det vigtigt, at omverdenen er med til at vurdere vores habilitet, så vi kan bevare vores troværdighed som eksperter."

Inden for lægemiddel-videnskab er der tradition for at oplyse om bijob, og Claus Møldrup har aldrig oplevet, at de oplysninger, han giver om sig selv, har skabt problemer - snarere tvært-imod.

"Som offentligt ansatte forskere har vi en utrolig frihed, derfor synes jeg også, det er nødvendigt at være åbne omkring, hvad vi laver ved siden af, for på den måde at forebygge habilitetsproblemer," siger Claus Møldrup.

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht er enig i, at der skal være højere krav til forskere, fordi de ligesom politikere er offentlige meningsdannere. Derfor har han stillet spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander om en central registrering af forskeres privatøkonomiske interesser ligesom den, der gælder for politikere. Videnskabsministeren svarede, at universiteterne allerede fører tilsyn med forskernes bijob. Benny Engelbrecht mener, at universiteternes tilsyn langtfra er godt nok:

"Der bør være en eller anden form for offentlig adgang til oplysninger om forskernes økonomiske interesser for eksempel via forskernes profilsider på nettet eller en samlet registrering på universitets- eller fakultets-niveau. Forskere er meningsdannere - ligesom os politikere - og eksperter. Derfor mener jeg, offentligheden må kræve større åbenhed på det her område."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu