Læsetid: 6 min.

Kandidaten

Den sidste sten på vejen mod NATO blev fjernet, da Tyrkiets præsident sagde god for Fogh. Men hvad er det for en mand, der - sandsynligvis - sætter sig i chefstolen i NATO? Mads Qvortrup, der har skrevet en bog om Fogh, giver svar
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har haft flere forskellige rådgivere gennem tiden. Blandt andre Henrik Qvortrup, Michael Kristiansen og Michael Ulvemann, men den rådgiver, Fogh har sat størst pris på, er at finde i hans ministerstab.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har haft flere forskellige rådgivere gennem tiden. Blandt andre Henrik Qvortrup, Michael Kristiansen og Michael Ulvemann, men den rådgiver, Fogh har sat størst pris på, er at finde i hans ministerstab.

Kristine Killerich

28. marts 2009

"Historien er fuld af mænd, der tog de første skridt på en lang rejse, kun væbnet med deres egne idéer."

Sådan skrev den amerikanske forfatterinde Ayn Rand engang.

Disse ord af Anders Fogh Rasmussens yndlingsforfatter passer som den berømte fod i hose på den jyske bondesøn, der meldte sig under Venstres faner i de tidlige 1970'ere.

Fogh har undergået mange metamorfoser igennem sin politiske karriere.

Manden, de kaldte 'røde Anders' i VU-tiden, blev siden til den liberalistiske hulemand og transformerede sig derefter igen til en politisk julemand, der stod fanevagt for den offentlige sektor.

Men trods de tilsyneladende ændringer har Fogh - mere eller mindre konstant - altid været præget af ét grundlæggende fokuspunkt: den lille mand.

Ligesom i Ayn Rands bøger - som var pligtlæsning i familien Fogh Rasmussen - har hans filosofi været bygget på individets opgør med systemet. Det var ikke tilfældigt, at han i en filosofisk stund citerede Søren Kierkegaard. Hvad enten 'systemet' var staten, et eksperttyranni eller store virksomheder, var Fogh fortaler for 'hin enkelte' - som Kierkegaard kaldte ham.

Indenrigspolitiker

Fogh var - og er - mere end nogen anden en indenrigspolitisk figur.

Hans interesse for udenrigspolitik var begrænset, før han blev statsminister. Og hans interesse i forsvarspolitik var om muligt endnu mindre.

Men det bekymrer ikke eksperter i international politik fra udlandet.

"Fogh er en politiker med klare visioner, som man kan være enig eller uenig i. At han ikke er forsvarspolitisk ekspert er ikke noget handicap. Tværtimod. Man bliver ikke en bedre sundhedsminister af at være læge eller en bedre justitsminister af at være dommer," siger Bastian Giegerich fra den anerkendte tænketank International Institute of Strategic Studies i London.

Machiavelli

Kunsten at lede - og evnen til at være chef for en stor organisation - kræver ikke kendskab til detaljen, men overblik over situationen. Den store italienske filosof Niccolò Machiavelli skrev engang i sin bog Fyrsten (1513), at "enhver statsmand skal måles på kvaliteten af sine rådgivere".

Machiavelli ville have bifaldet Foghs handlemåde; intet er vigtigere end at få ærlige råd - så længe de holdes inden for en snæver og sluttet kreds.

"Der er ingen anden måde, hvorpå man kan sikre sig mod smiger, end den at lade menneskene forstå, at de ikke fornærmer dig ved at sige sandheden," skrev Machiavelli. Det vidste Fogh, der citerede fra Machiavelli.

Det er derfor næppe tilfældigt, at Fogh gennem hele sin regeringsperiode benyttede sig af nære og betroede medarbejdere som Henrik Qvortrup, Michael Kristiansen, Michael Ulvemann - og først of fremmest Claus Hjort Frederiksen.

"Det med rådgivere er jeg 100 procent enig med Machiavelli i. 100 procent," sagde Fogh Rasmussen, da jeg - i forbindelse med et interview til min bog - besøgte ham sidste år.

"Jeg har haft mange rådgivere. Men den vigtigste rådgiver, jeg har haft, er Claus. Der er ikke mange dage, hvor vi ikke har snakket sammen".

Claus er Claus Hjort Frederiksen - af Foghs børn og kone kaldet 'Psykologen fra Humlebæk'.

Han er den, som Fogh vil savne mest i sin nye karriere.

Men det betyder ikke, at Fogh er prisgivet når han skifter visitkortet ud.

Succeskriterier

"Der er fire ting, der karakteriserer en dygtig statsminister," siger Fogh Rasmussen:

"Du skal have en vision, kunne omsætte den til en strategi, gennemføre den - og kommunikere."

Det er, fordi Fogh har disse evner, at han - objektivt set - er en mere succesfuld statsminister end forgængeren Poul Nyrup Rasmussen.

Ligesom det tyvende århundreds tre største statsministre, Thorvald Stauning (1929-1942), Jens Otto Krag (1962-1968 og 1971-1973) og Poul Schlüter (1992-1993) havde Fogh evnen til at ændre den politiske dagsorden.

Stauning konsoliderede demokratiet, Krag etablerede velfærdsstaten, og Schlüter gjorde det acceptabelt at bruge markedet og udlicitere. Foghs bidrag til dansk politik var lige så væsentligt: Han var talsmand for en kulturrevolution; opgøret med den 'politiske korrekthed', generel accept af en strammere indvandringspolitik, et opgør med selvbestaltede eksperter og en accept af faglige krav i undervisning og kultur. Det var disse spørgsmål - og ikke skattestoppet og Irak - der gjorde Foghs periode til et paradigmeskifte i dansk politik.

Gramsci

En stor leder er en, der har magt over sindene - en, der er ansvarlig for en fundamental holdningsændring, såvel som en, der gennemfører konkrete reformer.

Det, som hver af de store danske statsministre - også Fogh - gjorde, var at etablere et 'hegemonisk projekt'. Fogh var - med et begreb hentet fra Gramsci - en ideologisk styrende politiker - en dirigent. Andre statsministre som Hilmar Baunsgaard, Poul Nyrup Rasmussen og Anker Jørgensen var ikke dirigent - de var 'styrede', ikke 'styrende'.

Dette betyder ikke, at alt hvad Fogh har gjordt, er rigtigt, fornuftigt eller attråværdigt. Langt fra.

Men en politikers storhed skal ikke vurderes på, om man er moralsk eller politisk enig med ham, men på om han kan omsætte sin vision i praktisk politik, og om han succesfuldt kan kommunikere den til vælgerne.

Det er, fordi Fogh har denne evne, at han vil blive husket som en af de store statsministre.

Nyt job

Men betyder det også, at han i en fremtidig international karriere vil få succes?

Intet er givet i politik.

Hvis Fogh fortsætter med at følge Machiavellis råd; udnævner kompetente rådgivere og lytter til dem, vil han ikke være ilde stedt.

Andre statsministre og præsidenter fra mindre lande har tidligere formået at være succesfulde på den internationale scene.

Norges forhenværende statsminister Gro Harlem Brundtland beklædte - med succes - posten som chef for verdenssundhedsorganisationen WHO og den forhenværende irske præsident Mary Robinson var - med lige så stor succes - FN's højkommissær for menneskerettigheder, og Poul Hartling havde en vis succes som flygtningehøjkommissær i 1970'erne.

Den konservative politiker John Christmas Møllers diktum, at alle politiske karrierer ender i nederlag, er ikke entydigt bekræftet.

Men det er - alt i alt - sjældent, at en tidligere stats- eller regeringschef får succes på den internationale scene.

Fogh skal passe på ikke at lide samme skæbne som Tony Blair, hvis job som FN's udsending i Mellemøsten har været en fiasko.

Diplomat

Hvis Fogh skal have succes - og blive ligeså effektiv som NATO's generalsekretær, som han har været som statsminister - er det vigtigt, at han tager alle sine forudfattede synspunkter op til revision.

At være leder af NATO er en diplomatisk post; en der kræver fingerspidsfornemmelse og evnen til ikke at fornærme unødigt.

Det kan blive en udfordring for en mand, som - internationalt - er mest kendt for at forsvare Jyllands-Postens ret til at trykke karikaturtegninger, der fornærmede hele den muslimske verden. Men døren til NATO blev åbnet i går, da Tyrkiets præsident sagde god for den danske minister og dermed meldte sig ind i række af stater, der støtter op om den danske minister.

"Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat", sagde Tyrkiets Abdullah Gül på et pressemøde i Bruxelles i går.

"Han er en af de vigtigste og mest succesrige statsministre i Europa", sagde Gül.

I føromtalte Ayn Rands roman Atlas Shrugged - 'Atlas Trak på Skuldrene' siger hovedpersonen, den kompromisløse individualist - Hank Reardon:

"Jeg nægter at sige undskyld - jeg nægter at sige undskyld, fordi jeg har været succesfuld."

Fogh har været lidt på samme måde.

Denne tro på sit eget værd kan blive nødvendig, når - eller hvis - han sætter sig bag skrivebordet i chefkontoret på Boulevard Leopold III i Bruxelles - hvor NATO's hovedkvarter ligger.

Mads Qvortrup har netop skrevet bogen: Fogh, Krag, Schlüter og Stauning, der udkommer til sommer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad har Fogh Rasmussen gjort, der gør ham til en stor statsmand og diplomat?
Er der ikke nogen der kan fortælle det - fx med et par eksempler.

@Dorte Sørensen
Kunne det være Karikaturkrisne, invasionen i Irak, destruktionen af det offentlige sundhedsvæsen og og fremelskelsen af racisme i Danmark?

Dorte Sørensen

Per Thomsen de nævnte sager er der nogle , der er stolte af. Men ikke evner jeg finder særlig gode til en NATO-generalsekretær .
Derudover fremhæves ofte Fogh Rasmussens formandskab ved vedtagelsen af øst - udvidelsen af EU.. Men var sagen ikke her nærmere tilrette lag ved et stort forarbejde – bl.a. af den tidligere danske regering og ikke mindst de dygtige embedsmænd og EU's stormagters velvilje og formøder.

mariann offersen

Siden Mads Qvortrup skrev denne næsegrus, beundrende svada om Anders Fogh rasmussen - med mange fine henvisninger bevars - er der jo kommet andre informationer fra Tyrkiets regeringschef, Erdogan, hvis udtalelser naturligvis har større vægt end Præsedent ens.

Siden AFR blev statsminister, er Danmark blevet tiltagende "lukket", bange, provincielt, selvtilstrækkeligt.
Det er ikke rart at være udlænding i danmark og ikke rart at være dansker i udlandet.

I AFRs tilgang til Danmarks højeste politiske embede lå en bitterhed mod fortiden, ikke en vision om et bedre Danmark, derfor var /er de bagstræberiske DF- ere så tilpasse.

Gad vide hvilken dagsorden AFR ville forfølge som generalsekretær i NATO -

Heinrich R. Jørgensen

Vejen er ikke banet for Fogh, men måske bliver den det?

Gårsdagen konspirationsteori var, at der måske ville blive slået en handel af mellem Fogh og Tyrkiet, der betød en lukning af ROJ TV under henvisning til, at de påstås at støtte en organisation er er på den europæiske terrorliste. Det er muligvis det der er ved at ske.

Mariann Offersen:

"Siden Mads Qvortrup skrev denne næsegrus, beundrende svada om Anders Fogh rasmussen - med mange fine henvisninger bevars - er der jo kommet andre informationer fra Tyrkiets regeringschef, Erdogan, hvis udtalelser naturligvis har større vægt end Præsedent ens."

Kan man forestille sig at Tyrkiet kan undlade at nedlægge veto mod Anders Fogh Rasmussen blot en uge efter at Erdogan på tyrkisk tv i utvetydige vendinger har udtalt at Rasmussen er uegnet som generalsekretær? Jeg kan ikke. Erdogan må da vide, at han i ekstrem grad vil tabe ansigt og troværdighed hvis han undlader at følge op på sin udmelding, så hvorfor skulle han gøre det?

Og så er det i øvrigt ganske morsomt og påfaldende at iagttage, at der i skrivende stund er gået et halvt døgn siden udmeldingen fra Erdogan, men ingen af de danske netavsier og heller ikke radioaviserne har nævnt det. Kanske de er lamslåede?

Nu har Anders Fogh Rasmussen to gange ydmyget Danmakr og sig selv. Først da han fremprovokerede karikaturkrisen og nu anden gang hvor han meget demonstrativt har søgt et job han ikke er kvalificeret til, og hvor hele verden kan iagttage hvorldes vores regeringschef bliver kasseret på tyrkisk tv.

Mon ikke Anders Fogh Rasmussen er en færdig mand i politik?

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Mon ikke Anders Fogh Rasmussen er en færdig mand i politik?"

Hvis han ikke får NATO tjansen, er han nok nødt til at føje DF, og erklære, at han ikke vil søge andre jobs udenlands. Så har vi Fogh tilbage i rollen som statsminister på fuld tid.

Inger Sundsvald

DR Update er skam helt med. Det er helt udelukket med Fogh på posten. Jeg kan dog godt forestille mig det beskidte købmandskab med løfter om dit og dat.

Tror du ikke at ydmygelsen vil være for stor? Kan man blot fortsætte og erklære at der ikke er noget at komme efter, når man er blevet ydmyget i en sådan grad, som det sker for statsministeren netop nu? Anders Fogh Rasmussen har jo meget tydeligt og eksplicit fået at vide, at udlandet opfatter danskerne i almindelighed og Rasmussen i særdeleshed som islamofober og ekstremister. Det er vel ikke ligefrem en bagatel?

Inger Sundsvald:

"DR Update er skam helt med. Det er helt udelukket med Fogh på posten. Jeg kan dog godt forestille mig det beskidte købmandskab med løfter om dit og dat."

Politik er en beskidt affære hvor man kan forestille sig alt muligt, men er det sandsynligt efter Erdogans udmelding?

Hvis Erdogan har tænkt sig at lave en studehandel synes jeg, det virker meget ulogisk at han så står frem på tyrkisk tv og siger det modsatte. Erdogan må da forvente at et sådant løftebrud i givet fald vil blive straffet meget hårdt?

Inger Sundsvald

Per Thomsen
Det er jo set før, f.eks. fra Polens side, at man råber ud i hele verden i oratorisk voldsomhed og med et temperament som vi ikke er så vant til på disse breddegrader, for så at vende på en tallerken og fremstille det opnåede som en stor sejr indadtil.

Enig Inger, men jeg er nu alligevel tilbøjelig til at være noget skeptisk overfor de stand-up-kommentatorer og "eksperter" der i øjeblikket forsikrer os om, at Erdogans udmelding blot er spil for galleriet, som man ikke skal tage alvorligt.

Der er som bekendt lokalvalg i Tyrkiet i dag, og jeg har stadigvæk svært ved at se, hvordan Erdogan kan slippe godt fra et sådanst løftebrud overfor vælgerne mindre end en uge efter at valget har fundet sted, De udmeldinger han kom med i går var meget bombastiske og katergoriske og for mig at se må det i givet fald blive yderst svært for ham at forklare, hvorfor han så alligevel ikke nedlagde veto.

I øvrigt savner vi også en god forklaring på hvorfor de lande der angiveligt skulle støtte Rasmussens kandidatur skulle være villige til at give prinsessen og det halve kongerige til tyrkerne for at få ham valgt. Hvorfor kan disse lande ikke blot pege på en anonym udenrigsminister fra et land der ikke har fornærmet nogen?

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Det er vel ikke ligefrem en bagatel?"

Hvis Fogh ikke får NATO generalsekretærposten, tror jeg snarere at højrefløjen bliver fornærmede over Tyrkiets dårlige opførsel, opfinder nogle fobiske teorier om muslimers komplot mod hædersmanden Fogh, hvorefter opbakningen til Fogh øges, og muligvis når nye højder.

Samtidigt tror jeg, at samme vælgersegments hævngerrighed mod Tyrkiet bevirker, at Tyrkiet kan skyde en hvid pind mod EU medlemskab, hvis det skal ske med dette vælgersegments accept.

Beklager sortsynet, Per. Jeg ville ønske jeg kunne dele din optimisme.

Heinrich R. Jørgensen:

"Hvis Fogh ikke får NATO generalsekretærposten, tror jeg snarere at højrefløjen bliver fornærmede over Tyrkiets dårlige opførsel, opfinder nogle fobiske teorier om muslimers komplot mod hædersmanden Fogh, hvorefter opbakningen til Fogh øges, og muligvis når nye højder."

Ja måske på kort sigt. På lidt længere sigt vil det imidlertid blive tiltagende sværere at skjule at Danmark er blevet kørt ud på et sidespor i internationale sammenhænge og at man anser danskerne for at være en forsamling provinsielle, islamofobiske båtnakker.

Glem ikke at det er ved at gå op for en lang række såkaldte anstændige borgerlige, at VKOs konfrontatoriske politik er imodstrid med både landets og ikke mindst erhvervslivets interesser.

Hver gang Anders Fogh Rasmussen toner frem på tv-skærmen vil direktørerne for eksporterhvervene sidde og tænke på, at de her ser på en mand der bliver vurderet til at være for ekstremistisk til at kunne få et job i udlandet.

Mit foretrukne udfald ville være, at Fogh går glip af stillingen i Nato, for det vil betyde et prestigetab for ham i DK, og derfor automatisk svække hans position i både parti og regering.

Og får han ikke posten, vil al den tid han har brugt på at forfølge sin personlige karriere, blive et stort angrebspunkt i en fremtidig valgkamp.

Og får han posten, så kan vi jo spørge VKO, om de mener at den danske statsministerpost er så ubetydelig, at man roligt kan sætte det i bero, mens man tager rundt til jobinterviews rundt omkring i verden?

... og under alle omstændigheder, så kan vi jo ved næste valg spørge, om en borgerlig statsministerkandidat nu også ønsker at blive statsminister, eller bare ser det som et trin på karrierestigen.

PS.
Grunden til at de borgerlige stand-up-kommentatorer og "eksperter" har så travlt med at overbevise sig selv, hinanden og os andre om at det er bombesikkert at Fogh bliver generalsekretær, er jo fordi de udmærket godt er klar over, at det vil står meget sløjt til for VKO, hvis Rasmussens projekt går ehn og bliver en fiasko.

Inger Sundsvald

Jeg kan ikke blive enig med mig selv om hvad jeg håber. Men skulle Fogh blive afvist til posten, så er jeg ikke i tvivl om at han nok skal kringle tingene herhjemme, når han så får mere tid.

Jeg genså lige valgaftenens program i går aftes. Det var ikke småting Fogh lovede. BREDT samarbejde, almene boliger og i det hele taget løgn fra ende til anden, som det jo har vist sig før. Utroligt at folk hopper på den. Men jeg må have slettet det bånd. Det er for deprimerende.

Den mand kan nok blive for farlig at have siddende i Nato. Men jeg er da bange for hvad hævnen bliver, hvis han afvises definitivt.

Fogh Rasmussens karakter vil næppe ændres. Han taler meget om samlig og sammenhæng, men er en splitter. Få danskere har ligefrem talt for at splitte Danmark, men NATO!

Inger Sundsvald:

"Men skulle Fogh blive afvist til posten, så er jeg ikke i tvivl om at han nok skal kringle tingene herhjemme, når han så får mere tid."

Tør du vædde?

Inger Sundsvald

Per Thomsen:
”Tør du vædde?”

Ja, det tør jeg, hvad? ;-).
For i det øjeblik han er mere i landet, kan han jo tage fat på at gennemføre noget af det han havde tiltænkt at gøre Løkke Rasmussen populær med. Som f.eks. at gøre noget ved arbejdsløsheden, de nedslidte offentlige bygninger og hvad han ellers kan føre sig frem med for skatteydernes penge.

Inger Sundsvald

Jeg ville heller ikke blive spor overrasket, hvis han stiller sig op og siger at han aldrig havde tænkt sig at tage den stilling, og han jo har afvist det gang på gang.

Inger Sundsvald:

”Jeg ville heller ikke blive spor overrasket, hvis han stiller sig op og siger at han aldrig havde tænkt sig at tage den stilling, og han jo har afvist det gang på gang.”

Næh, der er meget forudsigeligt. Der er som bekendt ikke noget at komme efter.

Problemet for Fogh vil være, at han blandt andet ved at fremprovokere Karikaturkrisen har fået et image som en stærk mand, lidt i stil med andre stærke mænd vi kender fra historien, og der eksisterer som bekendt et segment blandt vælgerne, der synes godt om den slags.

De synes i øjeblikket, at det er ualmindelig sejt og modigt at en statsleder fra et land med kun 5 millioner mennesker, er sluppet godt fra at håne og ydmyge mere end en milliard mennesker.

Hvis Anders Fogh Rasmussen imidlertid ikke slipper godt fra at gøre sig uvenner med en meget stor del af jordens befolkning, så det er det imidlertid knap så sejt. Så er det vel nærmest en anelse dumt?

Hvis Fogh får fiasko med sin ansøgning til generalsekretærposten krakelerer hans image som stærk mand. Hvis han bliver dømt ude og bliver stemplet som én man ikke vil lege med på den internationale arena, vil han pludselig fremstå i et helt nyt lys. I stedet for at være Mister Teflon vil han nu være reduceret til at være en dumdristig og klodset amatør, der bliver straffet hårdt for sine uoverlagte handlinger.

I tilfælde af fiasko vil Anders Fogh Rasmussen fremstå som en tumpe i en græsk tragedie, der har begået hybris, og nu bliver straffet med nemesis.

PS
Med hensyn til vores væddemål, Inger, så tager jeg både imod både kontanter, checks og naturalier…

Inger Sundsvald

Per Thomsen

Det er virkelig fristende at håbe på, at din fremstilling bliver resultatet, og at jeg dermed taber væddemålet.

Når jeg ellers har væddet i min tid, har jeg altid vundet. Det har som regel drejet sig om stegte rødspætter serveret til vinderen incl. familie, eller en flaske Rød Aalborg. Effektueringen af betalingen har dog aldrig været så vanskelig som nu ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Det har som regel drejet sig om stegte rødspætter serveret til vinderen incl. familie, eller en flaske Rød Aalborg."

Sjovt du skulle nævne Rød Aalborg. Det skulle ifølge upålidelige kilder være Per Thomsens kodenavn i PET's arkiver ;-)

Christian de Coninck Lucas

Det siger en hel del at Familien Rasmussen er så glad for Ayn Rand -- det gør den amerikanske elite også. Det sætter både Anders, Mette og Henrik's filosofiske bankerot i perspektiv.

I min verden er Ayn Rand en aldeles håbløs illusion og en dårlig undskyldning for super-egoismens første og sidste holdeplads. Men tak til Qvortrup for at nævne det -- jeg vidste det ikke :o)

Lasse Glavind

Kære medbloggere

Jeg er ked af, at jeg nu kommer til at virke lidt uforskammet (I kan jo bare vælge at ignorere mig), men jeg synes simpelthen, at I afsporer debatten med for meget snik snak.

Det er, som om I lader jer rive med af, at I tilsyneladende kender hinanden godt - hvad ved jeg? - men jeg synes nu nok, at Qvortrups i sig selv indlæg fortjener en noget mere direkte kritik.

For det første er Qvortrups indlæg et forskræp for en bog, han endnu ikke har udgivet. Det er problematisk, at vi læsere ikke har adgang til den argumentationkæde, der begrunder Qvortrups udnævnelse af Fogh til en stor statsminister og sammenligner ham med fx Stauning. Præmissen er skjult.

Qvortrup henviser til Gramsci og Machiavelli, men hvordan han teoretisk gør de to italieneres begreber relvante i den borgerlige grundtvigdianske demokratiopfattelse og selvforståelse, vi dyrker her i landet, et noget dunkelt.
Og det er netop problemet. Er det i en grundtvigdiansk optik fx ønskeligt, at en dansk statsminister knuser opositionen?
Er det hegemioniske greb om debatten udtryk for et sundt demokrati i en dansk selvforståelse?
Og har Foghs regeringstid ikke netop vist os, at vores forfatning (Grundloven) ikke er udstyret med instrumenter, der kan sikre en kvalificeret demokratisk debat (den går Qvortrup vel også ind for), hvis en defacto flertalsregering ikke ønsker denne debat?

Spørgsmålet er om Foghs hegemoniske greb om debatten ( ordet "debatten" yder ikke Gramsci fuld fortjeneste, men alligevel...) konkret har været med til at udbrede og pilotere Foghs politiske projekt og det er det alt, alt for tidligt at sige noget om.

Derfor er det problematisk at udnævne Fogh til en af "De store statsministre".

Heinrich R. Jørgensen

Lasse Glavind:
"Jeg er ked af, at jeg nu kommer til at virke lidt uforskammet (I kan jo bare vælge at ignorere mig), men jeg synes simpelthen, at I afsporer debatten med for meget snik snak."

Du har givetvis ret i, at der er lidt snik snak blandt kommentarerne. Det opstår i nogle tråde, og måske er det irrelevant fyld for de fleste, men det tjener ofte et formål, i det mindste for de der aktivt skriver.

Mange tak for et sublimt indlæg.

Inger Sundsvald

Lasse Glavind

Snik snak har det med at brede sig i forbindelse med artikler som ikke forekommer helt seriøse. Desuden har snik snak den funktion at holde tungsindet lidt i ave.

Personligt kender jeg ingen af debattørerne, bortset fra her på debatten. Men du lyder da som en jeg også vil lægge mærke til i fremtiden. Dit indlæg bragte nyt syn ;-)

Hvad var det der gjorde Anders Fogh til en af de store statsministre?

Hmmmmm............lad mig se!

AF tog et opgør med den politiske korrekthed! AF tog et opgør med ekspertvældet! AF gjorde den private sektor og det private initiativ 'legalt'! AF tog et opgør med Multikulturalismens Fundamentalister og deres Multikulturalistiske-National-eksperiment og legaliserede igen Mono-kulturen og den nationale kultur og sammenhængskraft! AF tog et opgør med de religøse ekstremister, der ville kvæle mediernes, kunstens og befolkningernes ytringsfrihed! AF tog et opgør med janteloven og legaliserede personlig succes! AF bragte fagligheden tilbage i folkeskolen! ....osv. osv. osv. osv.

Man skal vist være særdeles unuanceret, fundamentalistisk og partisk for at kunne være blind for hans kvaliteter og hans bidrag!

Heinrich R. Jørgensen

Maria Johansen:
"Man skal vist være særdeles unuanceret, fundamentalistisk og partisk for at kunne være blind for hans kvaliteter og hans bidrag!"

Nu du siger det...

Kære Heinrich! :-)

Nu kan jeg se, at du er en af de vælgere, der bruger 'båsopdeler' -betegnelsen 'Vælgersegment' , så man kan vel ikke forlange, at du kan forholde dig nøgternt til en statsminister, der ikke tilhører DIT vælgersegment! :-)

Lasse Glavind

Personligt har jeg på baggrund af det - af Qvortrup forelagte - svært ved at forstå, hvordan han kan sidestille Stauning og Schlüter med Fogh. Forskellen forekommer mig (som lægmand) snarere at være himmelvid på de tre.

"Men en politikers storhed skal ikke vurderes på, om man er moralsk eller politisk enig med ham, men på om han kan omsætte sin vision i praktisk politik, og om han succesfuldt kan kommunikere den til vælgerne."

Dette citat er centralt, fordi det viser os, at Qvortrup har et ny-Machiavelliansk syn på politik. Det er en opfattelse af magt og politik, der er meget udbredt blandt politiske kommentatorer, der gør sig bekvemt fri af alle de moralske og demokratiske mellemregninger og forbehold, der ellers binder civilsamfundet - livsverdenen sammen. Magten i sig selv bliver et retorisk absolut.

Men spørgsmålet rejser sig også: "Hvad er Foghs vision for den danske samfund?"

Qvortrup synes at vide det, men ved Fogh det selv? Eller rettere ved Fogh (og Qvortrup) om den praktiske politik, han har gennemført, i realiteten understøtter den vision, han siger, han har?

Det vil vi først kunne sige noget endeligt om om nogle år - måske ti eller tyve - (hvis ikke finans- og klimakrisen meget hurtigt gør os klogere).
Derfor forekommer det mig at udnævnelsen af Fogh til en "stor" statsminister på det i artiklen forelagte grundlag udgør en klassisk cirkelslutning:

Vi i pressen udnævner Fogh til en stor statsminister, fordi han var i stand til at styre os - og det er stort...

Inspireret af Lasse Glavinds gode indlæg får jeg lyst til at citere Qvortrups artikel:

"En stor leder er en, der har magt over sindene - en, der er ansvarlig for en fundamental holdningsændring, såvel som en, der gennemfører konkrete reformer."

"Men en politikers storhed skal ikke vurderes på, om man er moralsk eller politisk enig med ham, men på om han kan omsætte sin vision i praktisk politik, og om han succesfuldt kan kommunikere den til vælgerne."

Ifølge disse definitioner var Adolf Hitler altså også en stor leder og en stor politiker, der jo virkelig havde landet i sin hule hånd og var en mester i at kommunikere. Ifølge denne definition er Anders Fogh Rasmussen altså helt i klasse med Hitler. Og så bliver udsagnet enten skræmmende eller tomt.

Så måske disse definitioner ikke er de bedste til at vurdere hvor god en politiker er.

Handler det ikke mere om, hvordan landet ser ud efter vedkommende har regeret? Blomstrer det eller står det i ruiner? Er landet grundlæggende sundt eller grundlæggende sygt, generelt set, alt taget i betragtning?

Tyskland stod i ruiner efter den ifølge Qvortrups definition "store leder" Adolf Hitlers styreperiode.

Og hvordan ser vores land ud nu efter Anders Fogh Rasmussens styre? Det står måske ikke i ruiner, men jeg tror mange synes, og jeg ved bestemt at jeg selv synes, at det både økonomisk, menneskeligt og demokratisk bestemt ikke ser kønt ud.

Bente Simonsen

Det er sørgelig, hvis en mand med så dårlig dømmekraft (Bush/Iraq/Cheney/Afghanistan) skal sidde på posten som natochef.

En mand, som ikke kunne gennemskue Bushgregeringens meget private agendas, vil til enhver tid være en katastrofe for verden. Det vil være tryggere at ha' ham i det danske folketing.

Inger Sundsvald

Desuden er han en lusepuster, der nu for 3. gang i træk har aflyst det ugentlige pressemøde. Han skal nok lige have på plads, om det virkelig er Gûl der bestemmer i Tyrkiet, før han tør stå frem for ’verdenspressen’.

Inger Sundsvald:

"Han skal nok lige have på plads, om det virkelig er Gûl der bestemmer i Tyrkiet, før han tør stå frem for ’verdenspressen’."

Ja, jeg gad godt se en udskrift af den telefonsamtale Rasmussen har haft med Erdogan. Det har urtvivlsomt været en samtale præget af humor og sarkasme på et meget højt plan.

Inger Sundsvald

Per Thomsen

Jeg kan lige forestille mig det ;-)

Der bliver nok ikke brug for stegte rødspætter, og det er virkelig en skam.

@ Ben du skriver: "En mand, som ikke kunne gennemskue Bushgregeringens meget private agendas, vil til enhver tid være en katastrofe for verden. Det vil være tryggere at ha' ham i det danske folketing."

Hvilken agenda var Bushregeringens meget private agenda?

Og hvilket gør Obama anerledes?

Inger Sundsvald

Maria Johansen

Jeg ved virkelig ikke hvor mange dumme spørgsmål man er forpligtet til at svare på. Men du må være "ny" her.

Den lurmærkede danske presse har i ugevis været både skråsikker og bombesikker på at Anders Fogh Rasmusssen ville få nyt job på lørdag. Nu oplyser amerikanerne imidlertid, at det ikke vil ske, da der stadigvæk ikke er enighed om en kandidat.

Tjah, bum, bum...

@Maria Johansen

En stor statsmand kendes på det som bliver bygget op, ting der bliver sat igang.
Du remser kun punkter op, hvor Fogh river ned - lukker og slukker. Det gør ham ikke til en statsmand.

Flemming Meier

Tak til Mads Qvortrup for en glimrende artikel. Jeg ser frem til at læse mere i den bog han er ved at færdiggøre. Og jeg ærgrer mig over at så mange med sunde indignerede fornemmelser har så lidt mod på at læse med nysgerrighed og refleksion. Det er jo nærmest med fråde om munden I automatpilotisk falder over Mads Q. Uden at forsøge at forstå hvad det er analysen af AFRs betydning egentlig går ud på. Konsekvensen heraf er, at I bidrager til at holde oppositionen på det amatøristiske, ikke-selvransagende, ikke visionært og strategisk tænkende og ikke-'kulturanknyttende' niveau, som har gjort det lidt lettere for AFR og VKO de seneste 9-10 år.

Hvorfor er det en god artikel? Fordi det er en af de første artikler jeg har læst, som direkte konstaterer, at Foghs vision har været at gennemføre en kulturrevolution. Det almindelige dogme er, at han bare er en neo-liberalistisk hulemand, som drømmer om at afskaffe den hellige velfærdsstat og indføre minimalstaten. Men enhver kan jo se sig om og konstatere, at det ikke er det, der er sket. Hvis man vil læse, hvad AFRs vision i langt højere grad har handlet om, så start med at læse hans nytårstale fra 2002 (http://www.stm.dk/_p_7354.html). AFR og det 'hegemoniske projekt' (et ord fra Gramsci) han har stået i spidsen for har sigtet mod at angribe en bred vifte af positioner, 'grænsepæle', normer og institutioner, som blev skabt i løbet af det 20. århundrede. Eksempler: Mange ord fik en anden betydning i dette projekt, Bæredygtighed for eksempel. Vidensinstitutioner, som kunne forventes at modsige VKO blev for de flestes vedkommende nedlagt. En stor mængde kulturelle værker blev bortcensureret fra den offentlige og kollektive bevidsthed ved hjælp af de kulturelle kanon'er. Og måske vigtigst af alt: Socialdmokratiet blev med Dansk Folkeparti som instrument degraderet fra at være det centrale parti i dansk parlamentarisme til at være et oppositionsparti der er / var til grin Maria Johansens liste i et indlæg oven for rummer også en del af substansen i de forandringer, som AFR har stået i spidsen for: OK, det er nok i højere grad Pia K og DF, der har været udslagsgivende for opgøret med 'multi-kulturalismen' og udbredelsen af hade-retorikken. Og bevares alt i visionen er ikke gået i opfyldelse eller gennemført.

"Du skal have en vision, kunne omsætte den til en strategi, gennemføre den - og kommunikere.", siger ASR om, hvad der kendetegner en dygtig statsminister. Man må sige, at det i høj grad er lykkedes for AFR at være en dygtig statsminister ud fra disse kriterier. Og at oppositionen aktuelt har en strategi uden vision (fordi strategien er rent defensiv) samt at den ikke er i stand til at kommunikere (især ikke til andre end egne kernevælgere).

@ Stig Larsen

Jeg er lodret uenig!

Hvert et punkt jeg nævner er en hjertesag og en milepæl i dansk politik for mit vedkommende! Og det gør ham i mine øjne til en statsmand! En statsmand, hvis to forgængere ikke nåede ham til sokkeholderne!

Ti Inger og Ben. Ja man kan selvfølgelig ignorere mennesker man er uenig med. Men nej, jeg er hverken ny eller grøn. Bare, som førnævnt, lodret uenig i de fleste herværendes negative syn på AF's bedrifter.

Hvis man nu som tankeeksperiment forestiller sig, at man var rigtig ond i sulet på den danske statsminister, fordi man synes han er en ualmindelig grov og ubehøvlet karl, og oven i købet også personligt er blevet krænket af manden i forbindelse med et statsbesøg. Og hvis man nu videre forestillede sig, at man har fået en mulighed for at hævne sig på den danske statsminister, fordi man har mulighed for at forhindre at han fik et nyt job. Hvordan kunne man så gøre det mest effektivt?

Ville hævnen ikke have sin maksimale effekt, hvis man lod Anders Fogh Ramussen løbe linen helt ud, og ventede til sidste øjeblik med at melde ud, at man ikke vil acceptere Fogh som generalsekretær? Ville det ikke være en stor fornøjelse og fryd at holde statsministeren og danskerne på pinebænken i ugevis? Kan det tænkes, at det er forklaringen på de meget tvetydige meldinger fra Tyrkiet?

Dorte Sørensen

Maria Johansen du må undskylde men hvordan kan Fogh Rasmussen være en hædersmand og en statsmand, når han har tendens til kreativbogføring og tilmed giver Folketinget ukorrekte oplysninger.

Jens Thorning

Fogh er egentligt et provinsielt, robot-agtigt nul, der pludselig chokerede hele verden og - måske - sine embedsmænd og Udenrigsministeren - da han trodsigt barnagtigt med et frivolt smil om munden nægtede at sige noget om tegninger, der med rette, eller i al fald forudsigeligt, havde oprørt den halve verden, og bevidst overtrådte samtlige diplomatiske spilleregler. Han tryglede senere sit elskede USA om hjælp, men landet, der er så politisk korrekt, at næsten 50 pct. af dets befolkning (sorte, indianere, jøder, spanioler) er under permanent beskyttelse af anti-defamationssærregler) nægtede at "gribe ind".

Sider