Læsetid 4 min.

Kinesiske varer udleder fem gange så meget CO2 som danskproducerede

Når et produkt produceres i Kina, udleder det mellem fire og seks gange så meget CO2, som når det samme produkt bliver produceret i Danmark, viser et nyt speciale. Grunden er, at Kina bruger mere kul, har mindre effektive fabrikker og miljøtiltag
Kina er belastet af sine mange kulkraftværker. Et kinesisk restauratørpar byder her velkommen ved siden af en stor kulmine uden for Taiyuan i Kina.

Kina er belastet af sine mange kulkraftværker. Et kinesisk restauratørpar byder her velkommen ved siden af en stor kulmine uden for Taiyuan i Kina.

Christian Als
23. marts 2009

Det har konsekvenser for miljøet hver gang, vi vælger at købe et produkt, der er produceret i Kina - frem for en tilsvarende danskproduceret vare. Det konkluderer Ivan T. Herrmann i sit speciale fra DTU og University of Southampton.

"Hvis vi tager sådan en kop som den her," siger Ivan Herrmann og løfter sin kaffekop.

"... så udleder det mellem fire og seks gange så meget CO2 at producere den i Kina end i Danmark,", siger han og understreger, at det er et tænkt eksempel.

Ivan Herrmann, der i dag er ph.d.-studerende ved DTU, har også sammenlignet produktionen i Storbritannien med den kinesiske. Her er tendensen den samme om end lidt mindre markant - det udleder omkring tre gange så meget CO2 at producere i Kina som i Storbritannien. Det er tal fra de officielle statistikbureauer, herunder Danmarks Statistik, der ligger til grund for udregningen, som er foretaget ved hjælp af Leontiefs miljø input-output-teknik, som er en anerkendt metode at beregne CO2-udslip på. Leontief modtog Nobel Prisen i 1973 for udviklingen af teknikken.

Forskel i miljøtiltag

Når det udleder mere CO2 at producere i Kina end i Danmark og Storbritannien, så skyldes det blandt andet deres såkaldte energimiks:

"Det handler formodentlig om, hvor meget energi, der kommer fra kul, og hvor meget, der kommer naturgas og vind- og vandenergi. I det danske elektriske system har vi efterhånden 20 procent vedvarende energi, og det udgør en klar forskel fra Kina," siger Ivan Herrmann. Også effektiviteten på kraftværkerne spiller ind, mener han:

Den såkaldte forbrændingseffektivitet på kraftværkerne, vil jeg tro, er lavere i Kina end i Danmark. Når de bruger kul, så får de givetvis ikke lige så meget energi ud af det, som vi gør i Danmark og Storbritannien. I Danmark er vi kendt for vores kraftvarmeværkssystem, fordi det er så effektivt - når vi producerer elektricitet, bruges overskuddet til at producere fjernvarme med. I mange andre lande slipper man den bare ud. Derfor er de danske kraftværker meget effektive," siger Ivan Herrmann. En sidste vigtig faktor, der skaber forskellen er effektiviteten på fabrikkerne:

"Når vi i det tænkte eksempel fra før med kopperne producerer disse, så er vi klart mere effektive, end man er i Kina. Hvis man putter tremennesker og 20 megajoule energi i 'puljen', så får man flere kopper ud af det i Danmark end i Kina. Vi er kommet længere i forhold til at have effektive maskiner og en effektiv arbejdsgang, vi har i Danmark i mange år haft CO2- og energiafgifter og arbejdet med energibesparende tiltage, som jo har været en politisk beslutning" siger han og tilføjer, at han kun har kigget på selve produktionen i sine udregninger - og ikke taget eksempelvis transporten med:

"Den søtransport, der kommer oveni, er ikke med i beregningerne. Der er mange bud på, hvor meget CO2, der bruges på transport af varer, men et realistisk bud er, at der kommer omkring fem-ti procent oveni på grund af transport," siger Ivan Herrmann.

Belastning

Ud over at det er dårligt for det samlede globale miljø at producere varer i Kina, så bidrager det også til en skævvridning i de enkelte landes CO2-regnskaber. For de varer, der er produceret i Kina, belaster ikke de officielle tal for eksempelvis Storbritannien og Danmark.

"For Danmarks vedkomne svarer det til en 20 procents forøgelse af de samlede CO2-udslip, hvis man regnede CO2-udslippet fra produkter der er produceret i Kina med. I virkeligheden burde man tælle det med, hvis man skal regne ud, hvor meget det danske forbrug forårsager. Altså hvad der bliver udledt i Danmark inklusiv, hvad der bliver udledt i Kina på grund af varer, der bliver eksporteret til Danmark," siger Ivan Herrmann og tilføjer:

"Jeg vil gætte på, at det også er tanker, som den kinesiske regering også har tænkt, og de derfor har betænkelighed med Kyoto-protokollen i den nuværende form. Jeg kan godt forstå, hvis kineserne ikke gider, for det virker ikke fair bare at outsource til Kina og så lade dem betale for den ekstra CO2, som produktionen udleder," siger Ivan Herrmann.

Trods de dårlige tal, går det dog den rigtige vej i Kina. Man er begyndt at tænke mere bæredygtigt - og inden for en overskuelig fremtid vil Kinas CO2-udledning kunne sammenlignes med den danske, forventer Ivan Herrmann:

Bedring i sigte

"Der er en klar tendens til, at den går den rigtige vej. Kurven for Kina nærmer sig vores. Hvornår de vil være på samme niveau er svært at sige, et gæt er 50 år, men man han håbe, at det går hurtigere end det. Jeg tror absolut, at den kinesiske regering anser den globale opvarmning for at være et alvorligt problem, hvor kineserne på den ene eller anden måde bliver nødt til at handle - for Kina er verdens største udleder af CO2," siger han. Og vi danskere kan hjælpe Kina på ved at dele ud af vores viden om, hvordan man producerer mere miljøvenligt:

"Vi kan bidrage med viden om, hvordan man laver bedre kraftværker, der udnytter al energien. Desuden kan vi bidrage med vindmølleteknologi. I Storbritannien er man langt fremme med bølgeenergi, så det kunne de bidrage med. Det, synes jeg, er oplagt at tage med på med til klimatopmødet i København," siger Ivan Herrmann og tilføjer:

"Man har det allerede med i Kyoto, hvor der er indlagt incitamenter til at støtte op om udviklingen i andre lande. De her tal kan være med til at vise, at det er en meget CO2 at spare ved at lære fra sig," siger Ivan Herrmann.

ville@inrformation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Jeg har lidt problemer med foelgende :
"For Danmarks vedkomne svarer det til en 20 procents forøgelse af de samlede CO2-udslip, hvis man regnede CO2-udslippet fra produkter der er produceret i Kina med. I virkeligheden burde man tælle det med, hvis man skal regne ud, hvor meget det danske forbrug forårsager. "

Hvis man skal regne paa den maade, saa skal man ogsaa traekke CO@ udslippet fra for de varer, som Danmark eksporterer. Saa er det danske CO2 regnskab starks meget bedre.

Valget er altsaa, om det er producentlandet eller forbrugslandet, der er anker for CO2 ansvaret ?

Hvis det er producentlandet, saa slipper de fleste skattely og mellemoestlige oliestater billigt, for de har kun en beskeden CO2 belastende industri og importerer det meste af det CO2 belastende.

Brugerbillede for Martin Kaarup
Martin Kaarup

Det vil være en glimrende ide, at mærke alle varer som bliver solgt i Danmark med et CO2-mærkat som viser CO2 udledningensniveauet for den pågældende varer. Lidt i stil med energifarveladen på hårde hvide varer.

Så kan den besvidste forbruger selv vælge sin 'grønne' profil.