Læsetid: 2 min.

Kirurg forsvarer dobbeltjob

Overlæge Peter Blyme har det helt fint med både at arbejde på Rigshospitalet og i sin egen privatklinik
6. marts 2009

Peter Blyme dobbeltjobber derudad på sin privatklinik ved siden af sin fuldtidsstilling som overlæge på Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling. Men det skyldes slet ikke de høje lønninger i det private, lyder forklaringen:

"For nogle er det et trækplaster, at man får en god løn. Men for mig er det afgørende, at jeg får indflydelse på mit eget arbejde. Hvis instrumenterne er slidte, kan jeg bare købe nogle nye. Og jeg kan selv bestemme, hvornår patienten skal opereres," siger Peter Blyme.

Han er medejer af Center for Rygkirurgi i Hellerup, der ifølge seneste regnskab gik fra 32 til 38 medarbejdere fra 2006 til 2007, forventer øget efterspørgsel og er ved at udvide kapaciteten. Og han er langt fra den eneste med dobbeltjob: 13 ud af klinikkens 17 speciallæger er enten også ansat på Rigshospitalet eller har tidligere arbejdet på det hospital.

Peter Blyme husker ikke den konkrete sag med Per Schwalbe, der måtte vente i to år, for at få en rygoperation på Rigshospitalet hos ham, mens han kom til med det samme, da han bad om at blive visiteret til Center for Rygkirurgi i stedet.

"Jeg kan godt forstå, at man kan blive træt af at vente længe på at komme til operation og bliver overrasket over at møde den samme læge på en privatklinik. Men det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at jeg ikke havde tid. Der er mange andre flaskehalse," siger Peter Blyme.

Han afviser, at han skulle være med til at udsulte det offentlige sundhedsvæsen med sit dobbeltjob.

"Når der er mangel på speciallæger, gælder det om at få udført flest mulige operationer pr. læge. Hvis en person bliver opereret i det private, går hans plads i køen jo til en anden, der så kommer hurtigere til. Det kan godt være, at det er en dyr ordning for de offentlige kasser. Men der bliver altså behandlet ekstra patienter."

Peter Blyme fremhæver også, at den øgede privatisering af sundhedsvæsnet har været en sundt wake-up call til de offentlige sygehuse.

"Væksten i det private sundhedsvæsen har klart haft den positive effekt, at det offentlige har taget sig sammen og er begyndt at tilbyde mere attraktive arbejdsvilkår."

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Jeg kan udemærket forstå Peter Blyme.
Det er da en udemærket forretning, at henvise sine offentlige patienter til egen privatklinik.

Subsidierede virksomheder er noget af det sikreste at investere i.

Godt gået Peter Blyme!

Casper Jensen

Privathospitalerne afviser patienter der har en risiko for at få komplikationer efter eventuelle operationer.
Dvs at privathospitalerne udelukkende vælger de "nemme" patienter, som er hurtigt ind og ud.

Det private overlader derved de "besværlige" patiener, som f.eks lider af flere konkurrerende lidelser på samme tid (adipositas, type 2 diabetes, etc) og hvor risikoen for post-operative komplikationer er højere end andre patienter, til det offentlige sundhedsvæsen.

Det er, til dels, på dette grundlag at privathospitalerne kan prale af at de laver få fejl, samt at de er mere effektive end det offentlige.

Dog har Peter Blyme ret i at det privathospitaler er med til at flere patienter kan blive opereret generelt.

Men det er vigtigt at politikerne (og befolkningen) kan se igennem privathospitalernes argumentation, når det private fremhæver sig selv som værende mere effektive end det offentlige.

Henrik Jensen

Hvis jeg var læge, var jeg nok osse flygtet over i det private.

En af mine gode venner er hospitalslæge og han viste mig en gang det papirbjerg, som han havde fået på en enkelt uge. DJØFerne drukner de andre faggrupper i ting, som aldrig har haft en skid med fornuftigt arbejde at gøre.