Nyhed
Læsetid: 2 min.

KL-formand advarer mod opdeling i A- og B-kommuner

Der er behov for halvanden mia. kr. til kommunerne, hvis man skal undgå en opdeling i A- og B-hold, siger KL-formand Erik Fabrin (V). Men Venstre på Christiansborg afviser: Kun de kommuner, der har penge på kistebunden, kan få lov at øge byggeaktiviteten
Indland
3. marts 2009

I København har man 758 millioner kroner, men i Aalborg er kassen tom. Derfor er der behov for en statslig medfinansiering, når VKO i forbindelse med skatteaftalen varsler en lempelse af det kommunale anlægsloft, bedyrer KL's formand, Erik Fabrin.

Han noterer sig med tilfredshed, at regeringen er klar til at slække grebet om de kommunale budgetter - en nylig undersøgelse fra KL viser, at kommunerne under ét er klar med byggeprojekter for halvanden mia. kr. Projekter, der ifølge Erik Fabrin tjener to gode formål:

"Lokalt og nationalt er man med til at understøtte beskæftigelsen, og dernæst højner man kvaliteten af kommunale bygninger og anlæg," siger han.

Men der er som nævnt store forskelle på, hvor mange penge kommunerne ligger inde med. En ny undersøgelse fra KL blandt 88 af landets 98 kommuner viser, at under halvdelen af kommunerne her og nu har økonomisk overskud til at foretage investeringer. Derfor er det ifølge Fabrin 'mest logisk', hvis der følger penge med løftet om at lade kommunerne bygge og renovere i lidt større stil.

"Hvis ikke vi skal have delt kommunerne for meget op i A- og B-hold, skal grundfinansieringen være i orden," siger han og anslår, at halvanden mia. kr. oveni vil betyde, at også de kommuner, som ikke har penge på kistebunden, kan være med.

På smalkost i årevis

Fra Aalborg sender borgmester Henning G. Jensen (S) en kraftig opfordring til Finansministeriet om at sende nye penge i retning af kommunerne. I lighed med andre nordjyske kommuner er kommunekassen tom:

"Vi har været på smalkost i mange år. I modsætning til de rige kommuner i Østdanmark har vi ikke penge til at bruge på anlæg. Hvis vi ikke får en form for medfinansiering, udebliver den øgede beskæftigelse, man kan vinde ved at investere i offentlige anlæg," siger han.

Må selv holde for

I Finansministeriet vil man endnu ikke lægge sig fast på, hvor mange penge kommunerne skal have lov til at forbruge ekstra. Man vil heller ikke løfte sløret for, om landets økonomisk trængte kommuner skal have en håndsrækning i form af enten lån eller bloktilskud. Men ifølge finansordfører Peter Christensen (V) må kommunerne som udgangspunkt selv holde for.

"Det bliver pludselig lidt mærkeligt, når kommunerne siger: Hvis I øger rammen, så vil vi også have flere penge. Kritikken er indtil nu gået på, at man havde nogle penge, som man ikke kunne få lov til at bruge," siger han og betoner, at anlægsloftet består, men at regeringen i år vil give plads til merarbejde i de kommuner, der selv kan betale.

Venstre på Christiansborg lægger op til, at anlægsmillionerne skal gå til borgernær service, men Erik Fabrin efterlyser en langsigtet plan med plads til forbedringer af infrastruktur og kommunale anlæg, der ligger uden for de daginstitutioner, skoler og ældreboliger, som umiddelbart tilgodeses i den øgede aktivitet. Først og fremmest ser KL frem til en invitation til drøftelser fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).

"Vi venter bare på en mødedato," siger Erik Fabrin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her