Interview
Læsetid: 2 min.

Det koster at blive kandidat

At få en kandidatgrad er langt fra gratis, hvis bachelorgraden ikke er taget på universitetet. Professionsbachelor i sygepleje, Henriette Andersen, undrer sig over, hvorfor hun skal betale 15.000 kroner for at blive optaget på en kandidatuddannelse, når det hedder sig, at uddannelse er gratis i Danmark
Henriette Andersen blev uddannet professionsbachelor i sygepleje og søgte derefter ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Optagelsen kræver et suppleringskursus, og det skal den studerende selv betale for. Henriette Andersen forstår ikke, hvorfor hun selv skal betale for et kursus, der heller ikke berettiger hende til SU.

Henriette Andersen blev uddannet professionsbachelor i sygepleje og søgte derefter ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Optagelsen kræver et suppleringskursus, og det skal den studerende selv betale for. Henriette Andersen forstår ikke, hvorfor hun selv skal betale for et kursus, der heller ikke berettiger hende til SU.

Indland
30. marts 2009

Det er det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som Henriette Andersen brænder for. Det fandt hun ud af kort tid efter, hun var startet på uddannelsen til sygeplejerske for knap fire år siden.

Da Henriette Andersen blev færdig som professionsbachelor i sygepleje fra University College of Lillebælt i januar, søgte hun derfor direkte ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Syddansk Universitet (SDU).

Men det er et halvt år på smalkost. For at blive optaget på uddannelsen skal hun nemlig deltage i et suppleringskursus til den nette pris af 15.000 kroner. I det halve år er hun heller ikke er berettiget til SU, selv om hun studerer fuldtid.

"Jeg har stadig min børneopsparing og søde forældre og bedsteforældre, der hjælper mig, men i princippet er det da mærkeligt at skulle betale for en uddannelse på fuldtid og så oven i købet være nødt til at arbejde ved siden af," siger Henriette Andersen.

Ulige uddannelsessystem

Da Henriette Andersen startede på uddannelsen til sygeplejerske, blev der lagt meget vægt på, at uddannelsen nu var blevet en professionsbachelor, der var forsknings- og evidensbaseret, og som derfor gav gode muligheder for at læse videre.

"Det virker mærkeligt, at uddannelsen er blevet lavet om til bachelor, hvor du kan læse videre, når det så rent faktisk ikke er muligt med mindre, du har pengene til det. Det ligger jo ligesom i ordet bachelor, at du kan blive kandidat, men sådan er det altså ikke for os professionsbachelorer," siger Henriette Andersen.

At skulle betale for at blive optaget på universitetet stemmer for Henriette Andersen dårligt overens med regeringens budskaber om, at de unge skal uddanne sig og hele ideen om, at uddannelse er gratis i Danmark.

"Jeg synes, det er rigtig mange penge, og hvis jeg havde været klar over det, så tror jeg, at jeg ville have valgt en universitetsuddannelse i stedet for, fordi det giver langt flere valgmuligheder," siger Henriette Andersen, der mener, at uddannelsessystemet er skævt indrettet på det område:

"Når du er sygeplejerske, så skal du have ekstraundervisning i statistik, men hvis du er bachelor i idræt fra universitetet, så behøver du den ikke, selv om de heller ikke har haft statistik. Det er da en form for skævvridning i forhold til, hvilke uddannelser du kommer fra."

En del af uddannelsen

Den første måned på suppleringskurset var meget en gentagelse af stof, hun allerede havde lært på sygeplejeuddannelsen, men ellers er hun glad for den ekstra viden, hun får på kurset:

"Men jeg synes egentlig, det er lidt sært, at vi alle skal tage det kursus og betale for det. De kunne jo bare gøre det til en del af kandidatuddannelsen, når den nu kun er rettet mod professionsbachelorer."

Henriette Andersen mener, at suppleringskurset kan være et godt værktøj for folk, der har taget den gamle uddannelse til sygeplejerske (før 2001, red.) og ikke har studeret i mange år:

"Hvorfor skal vi alle sammen skal skæres over en kam, når nu sygeplejeuddannelsen er blevet meget mere akademisk?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Kaarup

Det koster, det koster, det koster.

Det er jo hele ideen bag uddannelser generelt; at den bliver privatiseret, så der kan tjenes endnu flere penge på forbrugerne.

Tænk nu hvis hele uddannelsessystemet blev gjort gratis. Så vil det ikke være muligt at binde de unge til arbejdsmarkedet, da de jo ikke længere skal betale deres studiegæld! Og vi kan jo ikke få dem til at arbejde ellers, vel?

Tænk nu hvis hele uddannelsessystemet blev gjort tilgængeligt for alle. Så ville flere jo bare tage sig en uddannelse. Vi har brug for de ufaglærte til at presse timelønninger i bund!

Tænk nu hvis hele uddannelsessystemet blev gjort arbejdslivrelevant, kortere og modulært, så det f.eks. var nemmere og lettere at bygge ovenpå sin eksisterende erhvervserfaring og eksisterende uddannelse. Så vil danskerne blot efteruddanne sig til sygeplejersker og udfylde den nuværende mangel!

Tænk nu hvis hele arbejdsstyrken kunne efteruddanne sig løbende og udfylde erhvervslivets dynamiske behov for arbejdskraft, så ville Danmark jo virkelig kunne konkurrere med globaliseringen.

Men er vi virkelig interesseret i det?

Vil vi ikke hellere flytte vores virksomheder til fjernøsten, så vi kan tjene større penge med deres lave arbejdsmarkedsvilkår, mens vi samtidig holder danskerne i gældsspiralen.

Nej? Du er vist ikke en investor!