Læsetid: 4 min.

'Krigen mod narko' er blevet til krigene om narkomarkeder

Ildkampene i København er en global forekomst. De mange narkokøbere gør det værd for sælgerne at bekrige hinanden. Bandekrige ryster nationer, og korruption breder sig
5. marts 2009

Fattig trøst, måske. Men de ildkampe, der nu koster liv og skaber frygt i København, er en del af et globalt mønster. Gevinsten ved at sælge narkotika er så stor, at sælgere er villige til at slå ihjel for at pleje deres markedsandel. Kæden af narkoleveran-dører spinder sig ind i andre former for kriminalitet, afpresning, hvidvaskning afpenge og våbenhandel. Og bandevæsenet kommer i sin selvforståelse til at handle om andet og mere end profitable forbrydelser. Kamp for ære og stammeloyalitet er motiver, det er værd at besmykke sig med.

Et global rundtur: I Af-ghanistan er opiumdyrkningen eksploderet siden talebanernes fordrivelse fra regeringsmagten. Nu slås de lokale krigsherrer om opiumprofit. Den finansierer Taleban og korrumperer det NATO-støttede styre i Kabul. NATO kan ikke enes: Skal narkodyrkningen udryddes eller overses? Risikoen er at kaste dyrkerne i armene på Taleban.

Mord og hævnmord

Det vestafrikanske land Guinea-Bissau sank i mandags dybere i politisk krise, efter først hærchefen og sidenhen præsident Vieira blev myrdet. Det andet drab var tilsyneladende hævn for det første. Guinea-Bissaus 1,6 millioner indbyggere har levet under utrygge forhold siden uafhængigheden fra Portugal i 1974.

De senere år er situationen forværret i takt med, at latinamerikanske narkosmuglere bruger landets lange kystlinje og afsides land-ingsbaner til at indførekokain - i transit til Europa. Smuglerne har infiltreret det ludfattige Guinea-Bissaus væbnede styrker og politiske apparater.

Mexico - USA's store sydlige nabo - dalrer mod politisk opløsning. Årsagen er, at mexicanske bander har sat sig på narkotransporten fra Latinamerika til USA. Banderne bekæmper hinanden med større og større vildskab, og de er trængt dybt ind i Mexicos politik, dom-stolsvæsen og politi. Mange af de særlige 'anti-korruptionsagenter' i politiet har vist sig at være i bandernes sold.

Alene i 2008 kostede bandekrigene 5.630 menneskeliv i Mexico. I januar i år udtrykte en amerikansk militærvurdering bekymring for, at bandernes våbenstyrke kan udløse "en hurtig og pludselig kollaps af den mexicanske regering".

I Sydamerika vånder Columbia sig under konflikter, der er tæt sammenvævet med narkointeresser, og i Bolivia og Peru sætter øget coca-dyrkning de politiske systemer under pres.

37-årig krig mod narko

At narkotika volder kloden stadigt større sorger, kan forekomme ironisk, eftersom det i år er 37 år siden, at USA's republikanske præsident Richard Nixon erklærede en storstilet og verdensomspændende 'krig mod narko'. Krigslignelsen havde Nixon fra sin forgænger, demokraten Lyndon Johnson, der i 1964 havde erklæret 'krig mod fattigdom'.

Siden Nixons krigserklæring har besiddelse af narkotika ført til tilbageholdelsen af omkring én million amerikanere om året og til den længerevarende fængsling af så mange af dem, at USA nu er det land i verden, der har den største del af sin befolkning indespærret - 2,2 procent i 2005.

Krigen har ført til amerikansk intervention i Panama for at fange landets leder, general Noriega, som amerikanerne anklagede for at stå bag narkohandel. Og den har ledt til amerikanske rådgivere i latinamerikanske lande, hvor de hjælper myndighederne med at udradere coca-marker.

'Krigen mod narkotika' er blevet dyrere og dyrere. Nixon-regeringen brugte 370 millioner kroner om året på den. Reagan-regeringen brugte i 1982 6,5 milliarder kroner. Clinton-regeringen brugte 108 milliarder i år 2000. Siden skød George W. Bush de årlige udgifter op over de 120 milliarder kroner.

Inden for samme periode har de pengebeløb, som amerikanere bruger på at købe narkotika, svinget noget op og ned. Mellem 240 milliarder og 480 milliarder kroner for kokain og mellem 60 og 120 milliarder for heroin. Udsving i forbrugsudgifterne har mest været præget af udsving i priserne på gaden- ikke af den indkøbte mængde.

Det er en af narkotika-bekæmpelsens selvmodsigelser, at hver myndighedskonfiskeret sending og hver myndighedsafsveden mark fører til en begrænsning af udbuddet, hvorfor den stabile efterspørgsel blot sender priserne i vejret og gør nye dykninger og nye leverancer så profitable, at de straks sættes i værk.

Virkningsløs krig

Det er et stabilt marked, og ingen krig mod udbuddet synes at gøre nogen varig forskel. Efterspørgslen synes at være fladet noget ud i Vesteuropa og USA. Til gengæld er nyere narko-brugere kommet til i Latin-amerika, Østeuropa og det tidligere Sovjet.

Den hidtidige indsats mod udbuddet synes at være slået fejl. Tænketanke peger på, at bestræbelserne må flytte over på efterspørgslen, således at udbuddet visner væk af mangel på kunder. Deres antal kan bringes ned ved lægelig behandling, ved personlig rådgivning og slagkraftige offentlige informationskampagner.

En gruppe fremtrædende latinamerikanske politikere og intellektuelle har i deres nylige appel til verdens-offentligheden peget på, at en sådan indsats har formået at nedbringe forbruget af tobak.

I disse år sker der det forunderlige, at de tre erklærede amerikanske krigsmål- fattigdom, narko og terror- har splejset sig til én stor og særdeles modstandskraftig organisme.

Er det ikke muligt at nedbringe narkoefterspørgslen, så udbyderne mister fremdriften, må en nytænkning gå et dristigt skridt videre: Er det omkostningerne værd at forbyde narko? Eller i det mindste: Er der nogle former for narko, der må gøres acceptable for at få en våbenhvile i krigen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" Er det omkostningerne værd at forbyde narko ", spørges der i artiklen.

Svaret er nej, det er det ikke. Frigiv hele skidtet !

Det vil naturligvis give nogle svære overgangs-problemer ... misbrug, men forbruget vil finde et fornuftigt leje efter et stykke tid. Misbruget vil sikkert aldrig forsvinde ... og hvad så egentlig ?

Priserne skal ned, man skal f.eks. selv kunne dyrke sine "stoffer" - hvor det nu kan lade sig gøre.

Narkoproblemet er ikke, at nogle bruger narko, men at det er kriminelt at gøre det !

Det er ikke så svært - specielt ikke for danskere, der er vænnet til at folk bæller alkohol i sig ude og inde og morgen og aften.

Det var måske interessant at følge den hollandske model - det ville taget pusten ud af den nuværede bandekrig fordi pengene ville forsvinde, markedet for hash ville være uinteressant, omsætningen på vel en millard danske kroner kunne beskattes, og beboerne på Nørrebro kunne lægge de skudsikre veste.
Aldergrænse på 18 år i Coffee-shops - fulgt op af bedre information for skoleelever og brugere i øvrigt.
De sidste 30 års massive kamp op ad bakke, hvor man har jagtet brugere og hash-pushere og smuglere, har ikke ligefrem medført fremskridt - miljøet virker mere forrået - og da særlig efter at Pusherstreet blev lukket - og forbruget af cannabis er vel nogenlunde stabilt i stadigvæk - tja - nogen gange er det bedre for et samfund at bøje lidt af, fremfor at bruge resourcer på at bekæmpe noget der er vidt udbredt - der kan jo trækkes en direkte parallel til forbudstidens USA, hvor spiritusforbuddet fik gangsteruvæsnet til at blomstre op - fordi der er penge i kontrabande.

Det er vel sSymptomatisk for hele problematikken, at selv en ellers god og nuanceret journalist som David Rehling, omtaler hele rusmiddelproblematikken under et, emd betegnelsen "narko".

Men det er vel i ligeså høj grad et udtryk for, hvor meget højrefløjen er på hælene, - de har indset at der ikke længere er skræmmestemmer i ordet "hash" (og har måske også lugtet røgen, når de har været forbi VU, KU og DFUs ungdomsmøder ;-), så nu skal alle andre rusmidler end alkohol slås i hartkorn.

Desværre ved vi jo, at det tager 100-150 år for højrefløjen at erkende en indlysende sandhed, så udsigten til fri hash er nok stadig ret grumset.

Men, - hvis ellers VKO tænkte på samfundets vel, fremfor deres stemmetal - så ville det mindst være en udgiftsneutral handling at frigive hash, med en beskatning på niveau med tobak.

Der er jo ingen tvivl om, at enhver form for rusmiddel, - fra lys øl til rygeheroin - skaber sine tabere balndtmennesker der ikke kan kontrollere sin last.

Som sagerne står idag, så er der vist heller ingen, (arhhh, Pia Kjærsgaard kunne vel være dum nok, - men ellers ... ) der seriøst tror på, at hashforbruget kan bare halveres.

Så hvad er logikken i, at lade en samfundsbelastning eksistere, uden at søge at indhente en solidarisk betaling af omkostningerne hos den gruppe der forårsager udgifterne?

Tjahhh, - logikken er vel meget simpel: i VKOs (og en stor del af R & S) øjne er det kun venstreorienterede der ryger tjald, så i virkeligheden er det en politisk fløjkamp.

VKOs politikere vil hellere leve med, at de gamle ikke kan få deres mad på Nørrebro (deres egne forældre bor nemlig i Blidah Park i Hellerup, eller på Lanzarote), end at selv den mest moderate venstrefløjsvælger får så meget som færten af en joint.

For husk: VKO er parat til at kæmpe for deres idealer, til din sidste krone!

Michael Skaarup

Dette er genbrug fra 27. februar, 2008 # fra artiklen Politiindsats fører hashkunder til hårdere stoffer. http://www.information.dk/155513

ja, væk med den åbenlyse hashsalg.
Det nytter ikke noget at unger render rundt ryger skæve, og dovne af det gamle hippiekrudt. Så er det sgu bedre at ungerne få gang i noget opadgående energitilskud fra kokaplanten, så de ikke bare sidder og hænger...

Men seriøst...

Hashmarkedet er blevet hårdere. Det er ikke kun en lettere adgang til hårdere stoffer, som hashrygerne får.
En ting som er undladt i artiklen, er at skydevåben nu er mere udbredt blandt leverandører af hashen. Det skyldes sikkert leverandørernes tættere relation til andre illegale markeder som kokain, speed, og ecstacy.
Hvilket betyder at kunderne under indkøb, udsætter sig selv for en yderlig risiko for at komme skudlinien,når konkurrerende leverandører, forsøger at ekspandere deres markedsandele...

Det er ærgerligt, at selvom der findes enorme mængden af viden og erfaringer, de taler stik imod den nuværende lovgivning, og indsats, så har det ingen betydning, for hvordan politikere håndtere eller vil håndtere problemstillingen.
Dvs. at der kan komme nok så mange undersøgelser, redegørelse, og betænkninger, der siger at et forbud imod et personligt forbrug af hash, er den forkerte vej, at gå...

Det ændrer intet!!!!

Heller ikke hvis, der udvikler sig en "kultur" blandt hashleverandører, hvor det er normen at forsvare sin forretning, med skydevåben, også imod politiet. Selv lig på bordet, vil ikke rokke en meter, hos de stålfaste, kontrol, lydighed, og straf, messende politikere.

Det vil bare betyde, at politikerne, uden at tage deres ansvar til eftertanke, ville frasige deres paranoide mantra igen og igen, ...

god ryger...

Torben Petersen

Jeg er ikke begejstret for forfatterens tilgang til emnet. Generaliseringerne er så grove, at enhver nuance forsvinder, og det hele bare er "the same shit all over", og det holder faktisk ikke (sidst vi så noget lignenede var da tilhængere af et prostitutionsforbud mente, at de kunne generalisere fra fattige mindreårige piger i tredjeverdenslande til luxusluderen Annie Damgaard i Hellerup).

Men de generelle først. Der er efterspørgsel efter rusmidler og stimulanser blandt mennesker overalt i verden. Hvor der er en efterspørgsel, hvis der også danne sig en pris på at få den opfyldt, og er prisen acceptabel, så vil der opstå et marked. Det er noget nær det tætteste vi kommer på en økonomisk naturlov.

I Danmark har vi omkring 100000 personer, der dagligt ryger hash, 20000 narkomaner, et ukendt antal pille- og blandingsmisbrugere og et stort forbrug af anabolske steorider i træningscentre m. m. Hertil kommer så en ungdomskultur, der efterspørger kokain og party og designer drugs i et stigende omfang.

Generelt har markedet været stigende gennem de sidste 40 år, og den politimæssige indsats har ikke afspejlet sig i prisudviklingen, og kriminaliseringen må derfor siges mest at have virket som et statstilskud til udbyderne.

---

I den igangværende danske konflikt er det i min optik misvisende at tale om "kriminelle bander, der kæmper om narkotikamarkederne".

Kærnen er et helt forudsigeligt problem. Efter 90'ernes rockerkrig blev København genindelt og fordelt i roder (bydele man ejer og kontrollerer) mellem HA og Bandidos.

At eje en bydel vil sige at rockerne gensidigt respekterer hinandens eneret på at skumme fløden af den kriminelle aktivitet i området. Det betyder, at på Nørrebro (der er HA terretory) er det HA'erne der har eneret til at rulle (læs opkræve beskyttelsespenge) af værtshuse, handlende, restauranter, hashklubber osv.

Ideen bag denne forretningsmodel er, at straffen for trusler og vold er lav og rummer en masse bevismæssige vanskeligheder (de forurettede ønsker tit ikke selv at komme i politiets søgelys, eller er skræmt af yderligere trusler).

Hermed kan rockerne risikofrit hente en andel af andre kriminelles udbytte, uden dog selv at kunne straffes for medvirken (deres forbrydelse består blot som nævnt svært beviselige trusler o. l.).

For at få denne model til at virke må rockerne omgive sig med en eksplicit "voldsaura", og nogle klare signaler til omverdenen om, at får man en af dem på nakken, så får man dem alle efter sig osv. Man taler om rockernes "herrefolksmentalitet":

---

Med lukningen af Pusher Street (Christiania tilhørte hverken HA eller Bandidos) blev hashhandlen spredt over hele København. På Nørrebro opstod der således gadehandel, og blandt indvandrerne og en del tidligere hashhandlere fra Christania var det opfattelsen, at der ikke kunne komme på tale at betale "beskyttelsespenge" (læs omsætningsafgift) til HA'erne. - Hvis I vil have vores penge, så hent dem selv, hvis I tør, har beskeden været til HA'erne.

Det sætter selvfølgeligt rockernes forretningsmodel under pres, hvorfor man svarede igen med nedskydningen af en 19-årig mand i Tingbjerg den 14. august 2008 for at statuere et eksempel, hvilket fik konflikten til at eksplodere, og indvandrerne til at jævne alle hashklubber i en bestemt gade på Nørrebro med jorden fordi de ønskede at betale "beskyttelsespenge" til HA'erne.

---

Blandt indvandrerbanderne (der også tæller "etniske danskere") er det blevet et krav, at Indre Nørrebro gøres til en rockerfri zone (derfor visitationspatruljerne og krav om at kommunen ikke lader rockernes revolvermænd komme ind i området forklædt som madudbringere til ældre).

Om det lykkes dem, at pille halvdelen af Nørrebro ud af den fredsaftale, der i sin tid blev opnået mellem HA og Bandidos kan kun tiden vise.

At sige at det handler om "kriminelle banders kamp om markederne" er forkert. Ved Gud er banderne kriminelle, men markederne er fordelt. Det handler helt præcis om overskudets fordeling, eller om man vil, om "herrefolkets ret" til at kræve tiende af sine undersåtter, og det er en noget anden konflikt.

Christian de Coninck Lucas

"Hm! Pusher street var måske ikke så dum, endda."

Well, duuuh....

Forøvrigt mener at danske poitikeres brug af ordet 'krig' er dybt uansvarlig. Det gælder især vores super neurotiske retsordfører, Peter Skaarup.

Tak til Torben Petersen for en instruktiv redegørelse.

Sød historie ... og VK spilder vores tid med flere forbud og højere straffe.

Rasmussen i skraldespanden. Og husk at lægge låg på.

Torben Petersen

@Per Jongberg

Et af de store p. t. er at kræfter på den yderste højrefløj ønsker at misbruge situationen til et "dem og os" opgør.

Man undertrykker bevidst sagernes sammenhæng i den borgerlige presse for at understøtte denne udvikling (idet man mener det styrker regeringens parlamentariske grundlag).

Men der må være grund til at advare. For det første bliver det ikke en "de sorte mod de hvide" konflikt. Overalt på Inndre Nørrebro er der et massivt ønske om at få rockerne ud af bydelen, og der er mange danske medlemmer i de såkaldte indvandrerbander.

For det andet, så undervurderer rockerne ressourcerne i indvandrermiljøet. Alene blandt palestinænserne har vi masser af voksne mænd, der har været dybt involveret i den libanesiske borgerkrig og i den løbende konflikt med israelerne. De har våben og bykrigserfaring, der fuldstændigt overgår noget rockerne kommer i nærheden af. Vi har folk her, der har siddet 5 og 10 år i israelsk fængsel, og det er altså noget mere "hærdende" i og side i "Olsenbandefængslet" ud i Vridsløse og høre radio og samle tøjklemmer.

Vi har folk i dette miljø, der har sprængt sig ud af israelske fængsler og jævnet israelske hærenheder med jorden.

Måske Per Larsen og Hanne Bech-Hansen skulle bede Jyllandsposten, SIAD og Den Danske Forening, Vederfølner og White Pride og HA'erne om at lægge sordin på før de alle ryger ud i noget som ingen kan styre.

Og se så at få opløst HA og Bandidos efter Grundloven. Det bør være folkekravet.

Christian de Coninck Lucas

"Vi må skærpe de paragrafferne imod organiseret kriminalitet, så den type mafiaer kan forbydes fuldstændigt."

Husk at fortælle dem de er forbudt, så de kan gå mere under jorden i god tid.

Torben Petersen

@Jakob Rasmussen

Jeg kan være enig med dig i det meste, men det er nu lukningen af Pusher Street, der får gadehandlen og rygeklubberne til at vokse i København. Det er en historisk kendsgerning, at det var efter lukningen, at folk begyndte at stille sig op rundt om kring på Nørrebro og pushe, og rockerne omgående begyndte at kræve afgifter - på linje med hvad de ruller rygeklubberne for - ja, så havde vi konflikten.

Rockerne slås ikke med nogen om markederne (de sidder primært på amfetamin, steorider og party drugs). De vil helst have andre til at tage skrældet. De er langt mer e simple, og stiller sig bare op og truer med det en og andet, hvis de ikke får en andel.

Torben Petersen

@Jakob rasmussen

- men det er vel regeringens skyld, at indvandrerbanderne har måtte gribe til våben for at beskytte sig mod rockernes "herrefolksmentalitet", eller hvad?

Michael Skaarup

Jakob, du har et enestående talent. Du forstår virkelig verden og de skumle sammenhæng, der styrer den.(verden).
Dette er jo alarmerende viden du ligger inde med. Du fortæller at der er mere mafia, i Holland fordi hash i Holland, er afkriminaliseret, og derfor sælger mafiaen våben til terrorister, som ikke kan lide os!

Det er en skarp analyse af årsag og sammenhæng imellem krigen mod narko og krigen om narkomarkederne.

Torben Petersen

Ja, ja, Jakob og IRA tjente penge på at sælge wishkey, og hver en tørstig hund i verden er således medskyldig i drab på protestanter, engelske soldater og cafegæster i London.

Michael Skaarup

Jakob.Rasmussen..

1. hvilke lande, ligger de børneslave narkofabrikker, som du kender til. og ved du det fra.?

2. var det til eget forbrug eller videresalg, Osama dyrkede.?.

3. Var tjalden stemplet med osamas fjæs, (det vil sikkert fremme markedsværdien)? eller var det inkognito-terrorist tjald, med andre grimme "stempler"?

4. Nike , adidas, tommy hilfiger, gucci, dolce gabbana, osv. anvender også børneslaver...

5. De krigsherrer som de danske soldater samarbejde med i Afghanistan, knepper med små drenge imod deres vilje...

"Krigen har ført til amerikansk intervention i Panama for at fange landets leder, general Noriega, som amerikanerne anklagede for at stå bag narkohandel. Og den har ledt til amerikanske rådgivere i latinamerikanske lande, hvor de hjælper myndighederne med at udradere coca-marker."

Noriega var da ellers ganske brugbar da CIA finansierede Contra- terroristerne i Nicaragua ved
at starte crack-cocain-pesten i de amerikanske ghettoer. Det var vist først da han ville til at bruge af de mange sorte dollars han ligepludselig blev til en farlig skurk .

"Krigen mod Narko" er blot endnu en under-afdeling af den krig tosserne i Det Hvide Hus'
kælder startede : "Krigen mod Frihed" .

Jørgen Nielsen

At legalisering afskaffer kriminaliteten, er absurd ønsketænkning. Fjernes det lukrative narkomarked, vil underverdenen straks søge at ekspandere eksisterende indtægtskilder såsom prostitution, afpresning og lånehajsvirksomhed.

Der vil uden tvivl også ske en "produktudvikling" ind på nye markeder, som vi ikke en gang har fantasi til at forestille os.

Hvis Danmark énsidigt legaliserer narko, vil vi uden tvivl også blive europas foretrukne transit- og indkøbsland for narkohandlere fra hele verden.

Michael Skaarup

Jakob tak for links til dine "fakta".

1. slaveri er modbydeligt. Børneslaveri er endnu mere modbydeligt.

2. men de artikler, som de referer til, handler jo ikke om Osama tjald farme, men om slavearbejde generelt i Afrika og på den arabiske halvø.

3. Artiklen fra CrossActionNews, har blot afskrevet dele af artiklen fra IHS. IHS artiklen har benytte sig af 3 kilder. Flere af de links de henviser til er døde.

4. Det link som der inkl. Osama som sudanesisk tjald farmer, er fra en historie fra 13 oktober 2001, og skrevet af Jon Dougherty.

5. Jeg vil ikke afvise at Osama har en tjald farm i Sudan, men jeg vil stille et kæmpe spørgsmålstegn på troværdigheden af historien..

Christian de Coninck Lucas

PS:

"Det er typisk balkanmafiaer, der står bag våbensmugling, både i Danmark og Holland."

"en balkanmafia tilsyneladende også forsynet islamistiske terrorister med våben;"

=

CIA Covert Operations. Any money is good money!

Michael Skaarup

Jakob man behøver overhovedet ikke at tænke binært, for at være stille spørgsmål ved "sandheder", som præsenteres når. der er en forventelige effekt derfra.

Jeg komme til at tænke på at internetpirateri,. også kan linkes sammen med terrorisme. http://torrentfreak.com/mpaa-study-links-film-piracy-to-gangs-and-terror..., og at Lars Ulrich, fra Metallica, er terrorist, eller terroristsympatisør fordi hen downloader sit ege tmusik fra nettet. http://torrentfreak.com/metallica-frontman-pirates-his-own-album-090305/

Eller sagt på rent dansk. Hvis man vil tale udenom, så er terrorisme et fabelagtig emne at benytte.

Derfor synes netop at alle dine argumenter taler for en global afkriminalisering af hash, kokain, heroin, epo, og alle andre bevidsthedsændrende substanser.
På den måde, kan vi begrænse finansiering af terrorisme, hvad enten finansiering foregår på eget initiativ, eller som led af en større plan, der indvolvere efterretningstjenester.

Det mærkeligste er, at vores såkaldte "videnssamfund" kun har et svar på menneskets svaghed for diverse nydelsesmidler, fra øl og tobak til hash og heroin: afskaf dem!

Hvorfor erkender man ikke, at disse stoffer har en virkning som opleves positivt af brugerne, og at man derfor burde satse nogle store seriøse midler på at begrænse deres skadevirkninger?

Men selv "gode" stoffer vil ikke udrydde problemer med drankere, hashvrag og narkomaner, for misbrug har ikke så meget med selve rusmidlet at gøre, - det er et udslag af social dysfunktion.

Michael Skaarup

Jakob Rasmussen

DIn viden om ecstacy og narkomaner, er noget begrænset og usammenhængen med virkelighed.

Det er ganske korrekt, at terapeuter anvendte ecstacy som medicin ift. samlivsproblemer. Det var dog efter ecstacy(mdma) var blevet brugt som rekreationelt stof i akademiske kredse i 20 år.
Ecstacy, burde den sammenhæng havde haft et andet navn, som Empathy/empati

Den gruppe, der fandt stoffet anvendeligt, var collegestudents i 1980'erne, og ecstacy, eller blot E, blev en fast del af den voksende ravekultur. Da stoffet gav masse af energi, samt brugerne af E, blev mere kærlige overofr hinanden.
Da E-bølgen nåede Danmark i 1990, blev E hurtig synonymt med technofester, og pressen havde en fest,med at bringe den ene løgn efter den anden,omkring hvor udbredt anvendelsen af E var, i blandt almindelige danske unge og teenagere. Jeg underviste og gav på det tidspunkt foredrag om unge og brugen af stoffer, hvorfor jeg ved at pressens tal ikke var sammenhængen med virkeligheden.

E virker stærkt opfriskende, giver en øget selvtillid, kombineret med øget serotonin gennemstrømning i neurononbanerne, imens rusen står på, bagefter kan oplevelsen være det sitk modsatte.
Derfor er E, ikke et stof for narkomaner.(læs narko = søvn), da det netop virkningen er modsat af den sløvende virkining som opiater giver.
Det skyldes at E, er familie med
Amfetamin C9H13N da E, eller ecstacy C11H15NO2 - er Methylendioxymethamfetamin

Morten Mørkøre

Ved at legalisere hash/marihuana/hampen, vil vi udover at fratage “krigens parter” en brusende indtjeningskilde, også hele det sår, som kriminalisering af marihuanaen har forårsaget på de kulturer, som denne plante igennem årtusinder, var en vigtig og givende del af, og ikke mindst, give disse lande en stor mulig for, at bytte den omkostningsfulde og uværdige ulandshjælp ud, med eksportindtægter.

I lande som Nepal, Indien og Kashmir, Pakistan, Afghanistan, Iran, Irak, Tyrkiet, Libanon, Marokko og de andre afrikanske lande, Mexico osv. osv, har planten, i større eller mindre grad, altid været en integreret og uproblematisk del af kulturen.
I mange af disse lande lever en stor del af befolkningen i golde og ufrugtbare ørkenområder, hvor tørre og sandede jordbundsforhold, vanskeliggør dyrkningen af sunde og afsætningsmulige afgrøder. Under sådanne forpinte forhold er/vil denne plante være yderst velegnet til at dyrke.

Mange bønder vil hermed få en savnet mulighed for at udføre et dagligdags, selvværdsnyttigt og økonomisk indbringende stykke arbejde, som udover at understøtte og sikre familiens overlevelse og livskvalitet, også vil give den enkelte bonde mulighed for at sige fra og ikke ende, som en sulten opiumsdyrker eller som en destruktiv terrorist.

Morten Mørkøre

Ifølge engelske undersøgelser falder kriminaliteten drastisk, ved at nedklassificere og nedprioritere straffen for besiddelse og handel med hash.

Scotland Yard's vice-politidirektør Ian Blair udtaler sig glædestrålende: dette pilotprojekt er ”uafviseligt” til stor gavn for politiet.

På spørgsmålet om forholdsregler i lovgivningen til beskyttelse af offentligheden, imod passiv rygning fra hashrygerne, når der ryges offentligt, udtaler Næstformanden for alle partiernes narkotikaudvalg, parlamentsmedlemmet for Labour, Hr. Paul Flynn pragmatisk og visionært:

Den største narkotika succes i Europa var Sverige med nikotinen. Den gennemsnitlige dødelighed af nikotin blandt kvinder i Sverige er nøjagtig på samme nivue som det Europæiske gennemsnit, hvorimod dødeligheden blandt mænd er halvt så stort som det Europæiske gennemsnit, og grunden til dette er, at halvdelen af de mandlige rygere, ikke bruger inhalering til at optage røgen - de bruger skrå, hvilket optages i kroppen på en anden måde.

Det bedst fremadrettede skridt vi kan gøre, vil være, at overtale dem der ryger hash til at indtage det på andre måder. Og det kan lade sig gøre ved, at man har et marked der er afkriminaliseret. Vi kan lave hash produkter, der kan blandes i drinks eller i madvarer osv., og det vil fjerne den største fare ved hash, hvilket faktuelt er, at det ryges.

I det øjeblik vi tager markedet ud af hænderne på de uansvarlig kriminelle, som køre det nu, og overdrager det til personer der kan kontrolleres – autoriseres, kan vi komme med rådet. For guds skyld, gravide kvinder bør ikke bruge hash under nogen form - vi kunne måske få det ud af hænderne på de unge, og på de skizofrene, på den måde – de har gjort det i Holland.

Men for øjeblikket tillader vi at hash - som ikke er så skadeligt som alkohol og tobak -, udbydes samtidigt med heroin og kokain af kriminelle. Den eneste mulighed for at stoppe dette er, at få markedet til at kollapse ved at genplacere det i et marked, der kan styres, føres politiopsyn med og kontrolleres, først da, vil vi starte med at reducere de narkotiske stoffers skade.

I 30 år har vi gjort alting forkert og nu starter vi med en pragmatisk taktik. Straffene for et stof som hash er i øjeblikket vanvittig. Når vi tænker på, at der ikke er nogen registrerede dødsfald fra hash, men der er 500 dødsfald af antidepressive midler, 600 af paracetamol, 40.000 fra alkohol og 120.000 fra cigaretter om året – hvilket stof er så farligt?
Den største fare vi har ved den illegale hash, er det faktum, at det er kriminelt og det bliver produceret og distribueret af kriminelle.

Det retslige system fungerer ikke. Vi har set hvad der skete i Amerika og i mange andre lande som har prøvet på at eliminere al narkotikamisbrug. Det er ikke sket – på en pervers måde har det faktisk forøget narkotikamisbruget, fordi det har forøget gevinsten til de kriminelle, som sælger det.

Den første gang hash blev brugt som fornøjelses-middel i England, var da det blev forbudt – det blev ikke brugt overhovedet, da det var et legalt stof. Så forbud frembringer faktisk et marked, som skader på samme måde som med alkohol, da det var forbudt i Amerika.

Men det vi har set i Lambeth, er et meget stor succesfuldt eksperiment, som har reduceret skader, og det er det, der er formålet og hensigten. Det har reduceret gadekriminaliteten og politiet har sagt, at det har været til en stor gavn for dem selv og har betydet, at det er blevet muligt at slå hårdt ned - ikke på unge der bruger hash – men på dem der forhandler de hårde afhængighedsskabende stoffer – det er blevet en stor succes.

http://news.bbc.co.uk/1/hi/talking_point/forum/2118357.stm

Morten Mørkøre

Iflg. Reuters, erkender det lille og fattige afrikanske land Swaziland, at krigen for udryddelse af marihuanaen er tabt.

Pigg’s Peak Swaziland (Reuters) – Efter timers klatring over et vildt og forreven bjergterræn, finder Swazilands narkotikapoliti omsider hvad de søgte efter: en hemmelig mark, stuvende fuld med noget af verdens stærkeste marihuana.

Højt værdsat for dets styrke verden rundt, ”Swazi Guld” opdyrkes i de nordlige bjergegne i dette lille afrikanske kongedømme, og derefter smuglet til naboen i Sydafrika og derfra videre til Europa og Nordamerika.

Politiet i det forarmede og udpinte Swaziland udtaler, at til trods for at hektar efter hektar af land med tårnhøje planter overhældes med et plantedræbende middel, er de ved at tabe kampen mod marihuanaen til de mange ekstremt fattige småbønder og landarbejdere, som er opsatte på at beholde deres mest lukrative afgrøde.

”Vi kan ikke vinde denne krig” siger chefen for kriminalpolitiet i den nordlige region i Hhohho, Ngwane Dlamini.

”Dette er kun en dråbe i havet – folk er fattige og de kan få mange flere penge for marihuanaen end for majs eller grønsager”, siger han samtidig med at han duftede til en seks fod høj plante i en improviseret anlagt mark nord for regionalhovedstaden Pigg´s Peak.

En håndfuld narkotikabagmænd køber og sælger Swaziland´s marijuana – verdens mest populære illegale narkotikum – men den største del dyrkes af landarbejdere og bønder som er desperate efter indtægt efter fire års tørke og en stor arbejdsløshed.

Ifølge Swaziland´s Råd imod narkotika -og alkoholmisbrug, har 70% af småbønderne i Hhohho regionen, hvor det bjergrige terræn gør det svært at dyrke majs, gået over til marihuana – eller dagga, som det kaldes lokalt.

Verdens øverste politimyndighed, Interpol, siger at Sydafrika, deriblandt Swaziland, har potentialet til at blive storproducent af marihuana som f.eks. Marokko og har allerede sendt store mængder til vesten.

Overlevelse

Som tusinder af andre landarbejdere i Hhohho, som f.eks. kvinden der identificere sig som Khanyesile og som møjsommeligt tjener til livets ophold fra 30 slatne marihuanaplanter, gemt væk i en tyk underskov bag hendes skrøbelige skur.

“Min mand døde og jeg mistede mit arbejde på den lokale møbelfabrik – jeg behøvede penge til at brødføde mine fem børn og sende dem i skole”, siger hun gemt bag et blomstret hovedtørklæde.

Khanyesile, 45, har været fængslet og idømt en bøde for hendes dagga. Politiet har to gange sprøjtet og brændt hendes lille mark og en gang har lokale tyve stjålet alle planterne lige før de skulle høstes.

Men en uensartet indkomst fra at sælge blankpolerede sten til turister ved vejsiden er ikke nok til at brødføde hendes familie, og hun har ikke til hensigt at opgive hendes planter trods trusler om seks år i fængsel.

”Du kan ikke få penge for majs… og det er vanskeligt at dyrke, men en mand fra Sydafrika kommer hver måned for at købe min dagga”, siger hun til Reuters.

Khanyesile siger at de fleste af hendes naboer også dyrker marihuana og de sammen deles om at oprette et hjem for at minimere risikoen for manden fra Sydafrika, som ankommer efter at have krydset bjergene til fods.

”Jeg forstår ikke hvorfor politiet ønsker vi skal stoppe med at dyrke dagga – det er den eneste mulighed vi har for at få en indkomst”

Krokodillefyldte floder

Politiet siger at selvom landarbejdere som Khanyesile er uskadelige nok, bytter nogle af de større producenter dagga’en med illegale skydevåben fra Sydafrika og Mozambique, hvilket har foranledet en forøgelse af våbenrelateret kriminalitet i den søvnige nation.

Bevæbnet med et par angrebsrifler og mange liter plantedræbende væske, gennemsøger Dlamini´s narkotikapoliti dagligt regionen for dagga-beplantning i forsøg på, at dæmme op for denne industri.
”Se, de har efterladt nogle spor”, råber Dlamini til hans kollegaer, mens de tramper igennem skoven, holdende et genkendeligt 5-spidset blad fra en marihuanaplante op.

Men han ved, at selv om de finder marken, at i dette land på størrelse med New Jersey, vrimler det med tusinder af de samme.

De større producenter trænger ind i landets fjerneste dale, i skjul dybt inde i skoven og på den anden side af krokodillefyldte floder for at undgå politiet.

”Det er alle steder. Ved ethvert vandløb eller flod er bredden fuld af dagga”, sagde Hoare,
pyntet op i vandtætte overalls og med en spraypistol i sin hånd.

Swazi marijuana, hvilket har et ry for at være mere potent grundet jordbunds – og vejrforhold, indbringer et klækkeligt pristillæg.

På gaden i Johannesburg bliver ´Swazi Gold´ solgt I 30 gram (1 once) ’bankies’ for 70 rand (USD 11/DK kr. 70) stykket, imens der i Amsterdams coffee shops – hvor rygning af marihuana er legalt – forlanges omkring 6 euro (USD 7,5/DK kr. 50) for et gram.

Khanyesile siger at hun får omkring 1000 rand (USD 154/DK kr. 935) for 2 kilogram (4.4 pund).
Politiet har ind til videre i år konfiskeret 285 kilogram marihuana og destrueret omtrent 500 acres (2.000.000 m2) en ubetydelig del af det totale, sagde Albert Mkhatshwa, leder for den nationale narkotikaenhed.

Småfisk-sælgeren smugler deres gods til fods imens de store fyrer, finder myriader af veje til at snige deres gods igennem tolden. Politiet stoppede for nyligt en gigantisk træfisk på vej til Italien med i hvert fald 30 kilogram af sammenpresset marihuana.

Men mange eksperter siger at politiet spilder deres tid, siden marihuanaen er indlejret i den Swazinesiske kultur, røget igennem århundreder af bønder og brugt som medicin af traditionelle healere.

Selv Inspektør Dlamini siger, at borgmesteren fra hans hjemby ryger en pibe dagga et par gange om dagen, som en almindelig anerkendt del i den Swazinesiske tradition.

Og nogle lokale sundhedsarbejdere argumentere for at marihuana kan hjælpe med at bekæmpe HIV/AIDS, hvilke berører omkring 40% af den voksne befolkning.

” Med hensyn til HIV, kan det sommetider forbedre immunsystemet” sagde Madzabudzabu Kunene, som koordinerer Swazilands AIDS hjælpeorganisation i Hhohho. ”Det kan hjælpe med at frembringe appetit, det er bevist”.

*Kilde: http://today.reuters.com/news/newsArticle.aspx?typ...