Læsetid: 5 min.

Krisen får danskerne til at dele arbejdet

Det hedder arbejdsfordeling, men er i virkeligheden en ledighedsfordeling, hvor medarbejderne skiftevis er i arbejde og på dagpenge. Ordningen breder sig som en steppebrand i takt med krisens fremmarch, og både lønmodtagere og tillidsrepræsentanter ser den som et nyttigt redskab til at redde virksomheder og arbejdspladser. Forsker og forbundsmand er langt mere kritiske skriver Ugebrevet A4
23. marts 2009

Rekordmange medarbejdere i industrivirksomheder med tomme ordrebøger er allerede i gang med eller på vej til arbejdsfordeling - virksomhedernes alternativ til at fyre, når der ikke længere er opgaver til at holde alle ansatte i fuld sving.

Hele 12 pct. svarende til hver ottende privatansatte tillidsrepræsentant i Ugebrevet A4's bredt sammen- satte tillidsmandspanel oplyser, at de enten har været med til arbejdsfordeling inden for de seneste seks måneder eller er omfattet af aktuelle planer om at fordele arbejdet på deres virksomhed. Det kunne også hedde ledighedsfordeling. For arbejdsfordeling indebærer typisk, at medarbejderne arbejder den ene uge og går hjemme på dagpenge den næste - eller er to dage på job og tre på dagpenge. Selv om ordningen indebærer en nedgang i indtægt, så er både medarbejdere og tillidsrepræsentanter vilde med ordningen:

54 procent af tillidsrepræsentanterne i A4's tillidsmandspanel mener, at arbejdsfordeling - som højst må strække sig over 13 uger - er en god løsning for at forhindre fyringer og sikre virksomhedernes overlevelse. Samme holdning har hele 60 procent af et repræsentativt udsnit af 18-64-årige lønmodtagere på det private arbejdsmarked ifølge en undersøgelse, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4.

Daglige bulletiner om massefyringer og frygten for helt at miste arbejdet er utvivlsomt med til at skabe den positive holdning til arbejdsfordeling. 43 procent af lønmodtagerne siger i un- dersøgelsen, at den økonomiske krise i høj eller nogen grad har skabt usikkerhed om deres fremtidige arbejds- situation. 13 procent frygter ligefrem, at deres virksomhed bukker under for krisen. Og den frygt deler hver 10. af tillidsrepræsentanterne.

Fyringer alligevel

I den øjeblikkelige situation med en længerevarende global krise foran os er arbejdsfordeling imidlertid som at tisse i bukserne for at holde varmen, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Hvis det kniber for virksomhederne nu, så ender det alligevel med fyringer, mener han.

"Arbejdsfordeling er ikke opfundet til at overleve en finansiel krise, der kommer til at vare flere år. Ordningen er beregnet til virksomheder, der i en periode mangler råvarer eller har andre forbigående problemer," siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han er ikke overbevist om, at medarbejderne for alvor tror på, at en midlertidig arbejdsfordeling kan redde arbejdspladser, men forstår godt den positive holdning til ordningen.

"Udsigten til alternativ beskæftigelse er nærmest ikke eksisterende, og for mange er dagpengeniveauet ikke fristende. I den situation er der trods alt en gevinst at hente i arbejdsfordeling i en periode," siger Flemming Ibsen.

Med risiko for at lyde hård og kynisk påpeger han, at en krise som den nuværende også har en rensende effekt: Den vil gå ud over dårligt polstrede virksomheder med dårlig ledelse, som skal gå ned.

Så sort-hvidt ser 3F-tillidsmand Niels Erik Jørgensen fra plastvirksomheden Micotron ved Sønderborg imidlertid ikke på tingene. Virksomhederne og de udfordringer, de hver især står overfor, er vidt forskellige og kræver forskellig håndtering, mener han.

Micotron har benyttet sig af den mulighed, der er for at få det regionale beskæftigelsesråd til at tillade en for- længelse af de første 13 ugers arbejdsfordeling med yderligere 13 uger, så de 15 3F'ere i produktionen kommer til at være på arbejdsfordeling i sammenlagt et halvt år.

Men der er ikke tale om, at man nægter at se de dystre og uundgåelige kendsgerninger i øjnene, understreger Niels Erik Jørgensen. Han har grund til at tro på, at både virksomheden og medarbejderne overlever krisen.

"Vi mistede en stor kunde, og det kastede virksomheden ud i problemer. Men nu har vi fået nye kunder og er begyndt at gøre klar til en ny produktion. Vi kan se fremgang igen, og jeg tror, vi rider stormen af," siger han.

Alle for én

Mange af de i alt 30 medarbejdere på virksomheden har været ansat i årtier på virksomheden, der derfor er præget af stort sammenhold. Derfor var der heller ingen vaklen i solidariteten, da det gjaldt om at finde alternativer til de fyringer, der ellers var bydende nødvendige. Ud over arbejdsfordelingen var Niels Erik Jørgensen som fællestillidsmand med til at aftale fem timers reduktion i den ugentlige arbejdstid for de 15 funktionærer på Micotron med tilsvarende træk i lønnen.

"Det er ikke det, jeg har lært på tillidsmandskurserne, men jeg er også et menneske. På de små virksomhe-der kender vi alle sammen hinanden, og det var alle eller ingen. Vi har ikke været paniske, men konstruktivt indstillet på at komme bedst muligt over krisen. Det ville jo også være kedeligt at skulle sige farvel til knowhow, som vi kommer til at mangle igen om fire måneder," siger han.

Den solidariske idé om at deles om det arbejde, der er, ligger langt de fleste danskere stærkt på sinde, viser A4's undersøgelse. 70 procent af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked mener, det er en god idé, at alle medarbejdere på deres arbejdsplads permanent arbejder mindre, hvis det kan forhindre afskedigelser.

Ikke løsningen

Thorkild Jensen, formand for for bundet Dansk Metal og kartellet CO-Industri, lader sig imidlertid ikke rive med af begejstring. Han ved, at der på landsplan er mellem 150 og 200 arbejdsfordelinger lige nu, som vedrører metalarbejdere. Men med udsigt til en langvarig krise er han efterhånden lidt forbeholden over for ordningerne i almindelighed og længerevarende ordninger i særdeleshed.

"Jeg forstår godt, at medlemmer og tillidsrepræsentanter er gået ind i diskussionen med arbejdsgiverne om arbejdsfordeling i begyndelsen af krisen og måske også fortsat. Men hvis virksomhederne efter først en frist på 13 uger og derefter yderligere 13 uger fortsat ikke har fået overblik over, hvor lyset for enden af tunnelen er, så er spørgsmålet, om det er så formålstjenligt," siger han.

Hvis man alligevel ender med at gennemføre en stor afskedigelsesrunde efter et år, så har arbejdsfordeling gjort stor skade ved at fastholde en arbejdskraft, som i stedet skulle have taget en uddannelse eller gået over i en anden virksomhed, påpeger Metal- formanden.

"Det ville være skadeligt både for den enkelte og samfundet. Jeg forstår godt medlemmernes frustration, men i den nuværende krise er arbejdsfordeling ikke et universalmiddel," siger han. inf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu