Læsetid: 3 min.

Lærermangel er folkeskolens største udfordring

Stor stigning i lærermanglen er en bombe under undervisningskvaliteten og elevernes færdigheder. Folkeskolen står med andre ord med et meget alvorligt problem, vurderer professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Jens Rasmussen
Landets folkeskoler mangler lærere. Ikke færre end 2.700 stillinger er ubesatte.

Landets folkeskoler mangler lærere. Ikke færre end 2.700 stillinger er ubesatte.

28. marts 2009

Lige nu mangler de danske skoler lærere til 2.700 stillinger, og lærermanglen er steget med 22 procent siden sidste år.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening, der har set på lærermanglen i 93 ud af 98 kommuner. Tallene peger også på, at fremtidens store lærermangel ser ud til at blive endnu større end forventet. I lærerforeningens prognose vil der således mangle flere end 8.000 læreruddannede i 2015.

Jens Rasmussen, professor i pædagogisk sociologi ved Center for grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet forklarer, at lærermanglen er mere end bare nogle triste statistikker. Det er en ny alvorlig trussel mod folkeskolen:

"Det er et relativt nyt fænomen, at der mangler lærere, og det er altså et alvorligt og kæmpestort problem for skolen," siger han.

Men lærermanglen betyder ikke, at eleverne overlades til sig selv og bøgerne. De mange stillinger besættes nemlig af uuddannede, og undersøgelsen afslører, at hver fjerde nyansat i dag ikke har en læreruddannelse. Problemet er bare, at eleverne ikke får lige så meget ud af undervisningen, hvis de ikke har en rigtig lærer, forklarer Jens Rasmussen:

"De uuddannede lærere har ikke en pædagogisk baggrund for at håndtere de meget heterogene klasser vi har i dag. De vælger oftest passive mere passive undervisningsformer og kan have svært ved både at tage hånd om elever med vanskeligheder, men også ved at finde ekstra udfordringer til de elever, der har brug for det," siger han.

Læreren er afgørende

Alt for store klasser og for mange adfærdsvanskelige møgunger fylder meget i debatten om folkeskolen. Men i virkeligheden er det meget vigtigere, om der er en læreruddannet lærer, forklarer Jens Rasmussen:

"Vi ved fra gentagne internationale undersøgelser, at læreren er den enkeltfaktor, der betyder aller mest for elevernes udbytte af undervisningen. Det betyder mere end klassestørrelsen, mere end etnicitet og mere end socialøkonomisk baggrund," siger han.

Elevernes resultater afspejler direkte, om de undervises af en læreruddannet eller ej, fortæller Jens Rasmussen. Manglen på lærere og skreddet mod at ansætte uuddannede kan således medføre store konsekvenser for niveauet i folkeskolen, vurderer han:

"Vi kan i hvert fald se, at der er en signifikant sammenhæng mellem den læreruddannede og elevresultaterne," siger han.

Og den primære årsag til lærermanglen er, at der de seneste år har været et drastisk fald i antallet af ansøgere til læreruddannelserne. Hvor der i 2003 blev optaget 4.314 studerende på seminarierne, er tallet i 2008 nede på 2.645.

Til det store fald skal desuden lægges, at de optagne har dårligere resultater fra ungdomsuddannelserne, fordi alle, der søger, optages. Men ikke nok med, at der er færre der søger, og at niveauet er lavere. Mere end hver tredje af de lærerstuderende falder også fra under uddannelsen.

Derfor er en del af løsningen at få skabt et mere positivt billede af læreruddannelsen, så optaget stiger igen, fortæller Jens Rasmussen.

Værst på Sjælland

Mange havde forestillet sig, at lærermanglen i høj grad ville ramme udkantsområderne, fordi de lærerstuderende søger mod Århus og København, og fordi udkantskommunerne måske kunne have svært ved at tiltrække lærere.

Men undersøgelsen viser til Jens Rasmussens forundring, at problemet er størst på Sjælland, hvor der kun er tre kommuner, der ikke mangler lærere.

Den geografiske skævvridning kan ikke forklares, og Jens Rasmussen kan blot gætte sig til, at det måske skyldes incitamenter som huspriser, elevsammensætning, eller at de studerende rejser tilbage til provinsen, hvor de kommer fra.

Problemet ser under alle omstændigheder ud til at blive værre de næste mange år, fordi optaget hidtil har været rekord lavt, og fordi folkeskolen kan se frem til et nært forestående generationsskifte.

Tendensen er den samme mange andre steder i Europa og også i Norden. Finland er dog en undtagelse, påpeger Jens Rasmussen. Her er læreruddannelsen den mest populære af alle, og kun de bedste kommer ind, fortæller han. Det afspejler sig i, at Finland har meget bedre resultater i PISA-undersøgelserne og dermed kan siges at have den uddannelse i verdensklasse, som også danske politikere higer mod.

Udover arbejdet med at tiltrække studerende til læreruddannelserne, opfordrer Jens Rasmussen skolerne og kommunerne til opmuntre de uuddannede til at få en egentlig læreruddannelse. I øvrigt kan det være, at der med udsigt til stigende arbejdsløshed vil være flere, der søger ind på læreruddannelserne. Så måske er der håb med finanskrisen forude, påpeger professoren, der også efterlyser mere forskning på området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

øhm --- jeg tror simpelthen ikke I fatter, at Folketinget altså har vedtaget, at folkeskolen skal være rummelig; det betyder, at stort set alle elever
skal være i Folkeskolen, også selvom de larmer. Og selvom alle lærerne, skolelederne mv. vil have en problem-elev smidt ud af skolen, så sker der ingeting, fordi det nemlig er forvaltningen, der bestemmer....

Og lærerne sidder aldeles ikke og sløser i rundkreds...de (vi) tager udgangspunkt i fagets trinmål, varierer undervisningen, skaber rammer og struktur for elevernes læring mm. Og forsøger at tilrettelægge undervisningen ud fra den enkelte elevs forudsætninger.

Og nej, lærerne er bestemt ikkede højest lønnede.
Der findes kontorchefer i det her land som tjener mere end de ca. 25.000-30.000 kr. pr. måned en lærer tjener.

Og at lærer-uddannelsen er populær i Finland, tjah, hvad kan vi bruge det til i Danmark? INGENTING!!!
Men gad vide hvorfor finnerne scorer højst i PISA-undersøgelserne hver gang --- kunne det mon have noget at gøre med, at i den finske lærer-uddannelse har man et fag, der hedder kommunikation? som man ikke har i den danske lærer-uddannelse, hvor man lærer (i Finland altså) at tale med eleverne, at evaluere med dem - og meget meget meget andet.

jens peter hansen

Eleverne i Finland scorer bedst i hele Europa. Lad os endelig tage ved lære af Finland. En skole som eleverne hader, men hvor eleverne er de bedste og lærerne sikkert også er det, men hvor lærerne føler sig stressede
Systemet i Finland er bygget op omkring prøver, kontrol, prøver og kontrol. Det let målelige er finnerne mestre i og selvfølgelig kan man i DK lære heraf. At de finske lærere er universitetsuddannede er en ren administrativ foreteelse, da de gamle lærerseminarier blev nedlagt og lagt under universitær ledelse. Det kan man gøre over night i DK.
Når ingen gider at være lærer i DK er det formentlig ikke den høje løn, men den lave status der er årsagen, plus de fleste unges erfaring med de arbejdsvilkår de selv som elever i folkeskolen har oplevet.
Hvis man vil prøve et job der kræver rygrad og ikke smarte forklaringer er lærerjobbet åbent. Lige nu ansættes alle der gider. Så spring selv på vognen.
Og kom så med rygmarvsforklaringerne bagefter.

Læremangel er blot en af flere potentielle bomber der udfordre folkeskolen. Vedligeholdelse af bygninger har også været et populært emne. Og bliver det sikkert igen. Men gentagende anslag har selvsagt slidt på jobbets status. Så meget at det vel er værd at spekulere om ikke også seminarierne i ansættelse af kvalificeret underviser har følt jorden under deres føder synke en smule. Alt imens et mere kræsent eller på andre måder 'tunger' klientel hverver sig ved at forpligte sig til en fastlåst karriere i folkeskolen.
Et indtryk som selvsagt kun kan forstærkes i kraft af et stadigt mere 'smidigt' arbejdsmarked indenfor undervisningssektoren som omtalt i artiklen.
For det heller ikke befordrende at disse ’uudanned’/halvstuderet/merit-lære inkluderes i lærestanden landet over. Blot for i samme åndedrag at blive ekskluderet og på anden måde udpeget som undergravende for kvaliteten som udtrykt i sammenligning med det finske skolesystem. Der er det jo som en stoleleg, upåagtet hvor råddent træet de er bygget af, uden plads til hver fjerde. Dobbelt (stats-)borgerskab tillades som bekendt ikke i Danmark.
Der er i sandheden mange hensyn at tag ved tilsynekomsten af stadigt mere heterogene klasser. Som let tåler sammenligning med sundhedsvæsnets udfordringer i priorieringen af behandlinger.

Mona Blenstrup

Der skal virkelig også engagement til at være lærer i folkeskolen i dag.

Dels er der for mange lever i mange klasser, dels er undervisningsmaterialet ikke tilstrækkeligt opdateret til at fange de lidt mere krævende unge.

Men så sandelig skal lærere også stå til rådighed for forældrene uden for arbejdstid. Der skal svares på alt omkring deres guldklumps skolegang og sociale skoleforhold.

Kender en del nyuddanede lærere, som hurtigst muligt vil andre veje, de kan ikke klare presset fra ungerne men især fra forældrene. At blive ringet op kl 22 for at høre en forældre beklage sig over bagateller, som at deres guldklump har berettet om hjemme.

De vil jo bare undervise i de fag, som de brænder for. Men de drunkes i alt det andet, som er en del af lærer jobbet nu om dage.

I oldtiden da jeg var barn, ringede man ikke læreren op om aftenen. Det gjorde jeg heller ikke selv, da mine unger gik i skole.

Inger Sundsvald

Mona Blenstrup:
”Kender en del nyuddannede lærere, som hurtigst muligt vil andre veje, de kan ikke klare presset fra ungerne men især fra forældrene”

Det er også ét af de indtryk jeg har fået. Alle har en mening om folkeskolelærere. Er der noget at sige til at mange bliver trætte af at blive hængt ud i medierne hver anden dag?