Læsetid: 7 min.

Milliarder fra Bendt Bendtsen til A. P. Møller

Det er ikke kun til jagt og golf, at Bendt Bendtsen møder erhvervslivets top. Der er også store penge på spil
Billedet af den tidligere konservative leder Bendt Bendtsen er krakeleret noget, efter at det er kommet frem, hvordan den hårdtarbejdende minister også har haft tid til igen og igen at spille golf med erhvervslivets spidser.

Billedet af den tidligere konservative leder Bendt Bendtsen er krakeleret noget, efter at det er kommet frem, hvordan den hårdtarbejdende minister også har haft tid til igen og igen at spille golf med erhvervslivets spidser.

Johnny Anthon Wichmann

21. marts 2009

Det kunne have været en fin bro fra stillingen som konservativ partiformand og økonomi- og erhvervsminister til en plads i Europaparlamentet med en fod indenfor i politik, men med mere tid til at spille golf, som Bendt Bendtsen selv har fortalt. Men billedet af den konservative samler er noget krakeleret, efter at B.T. i en uges tid har beskrevet, hvordan den hårdtarbejdende minister også har haft tid til igen og igen at spille golf og gå på jagt med erhvervslivets spidser.

Den tidligere konservative spindoktor og nu blogger på Berlingske Niels Krause-Kjær mente mandag, at Bendt Bendtsen burde have sagt nej tak til 30 af de 33 ture, ministeren har været på med alt betalt. Det var nogle dage før, at tallet blev til cirka 100.

For et års tid siden var det Jyllands-Posten, der beskrev, hvordan Bendt Bendtsen var en flittig bruger af ministerbilen. Udover at en del ture ikke kunne siges at være i nationens tjeneste, var bilen også fra tid til anden alt for mange timer på vejen med samme chauffør, hvilket er ulovligt og naturligvis udgør en sikkerhedsrisiko. Det var ministerens fyrede chauffør, der lagde navn til, så det var ikke lige sådan at skyde beskyldningerne ned. Det vakte også en del undren, at embedsmænd, efter at der var søgt aktindsigt i kalenderen, forsynede flere af arrangementerne med ordet 'erhverv', hvilket skulle legitimere brugen af bilen med chauffør.

Rod i kalenderen

Der faldt dog ro over sagen, indtil den konservative borgmester i Hørsholm Kommune, Uffe Thorndahl, der har ført en omskiftelig politisk tilværelse, og som har haft fat i kraven på finansminister Lars Løkkes brug af offentlig midler, for alvor begyndte at grave i Bendt Bendtsens ministerkalender. Herefter politianmeldte han den afgåede minister for at have modtage bestikkelse, da gaverne i form af jagter med mere var langt over den grænse, forvaltningsloven tillader.

Bendt Bendtsen forsvarer sig med, at det er vigtigt at møde mange personer i dansk erhvervsliv, om så det forgår med en kølle eller et gevær i hånden. Kridtstregen er ikke på plads, men af egen drift har Folketingets ombudsmand valgt at tage sagen op og har tilføjet, at der bør udstikkes alment gældende retningslinjer på området.

B.T. har også afdækket, at Bendt Bendtsen var villig til at optræde som kølerfigur på en kæmpe BMW-motorcykel. For at sikre sig en god rabat viste Bendt Bendtsen kværnen frem på en stand i Bella Centret. Prisnedslaget blev bekræftet af forhandler Jens Winther, der har gjort sig bemærket i anden sammenhæng. Han var bestyrelsesformand i konkursramte Roskilde Bank i den periode, hvor udlånspolitikken var brusende vandfald med hundredvis af millioner, der aldrig kommer tilbage.

Det er imidlertid en helt anden klasse af erhvervsfolk, den tidligere partileder er sammen med, når der skal ram på bukke, fasaner eller uddeles priser. En af dem er den mangeårige direktør i Danisco Alf Duch-Pedersen, en anden Jørgen Mads Clausen Danfoss, og for den sags skyld mangemillionær, hofjægermester og kammerherre Christian Kjær. Tillige ledende folk fra Carlsberg, Hedeselskabet og eksempelvis skibsreder Knud Pontoppidan, A.P. Møller. Og jagt er i øvrigt en interesse, Bendt Bendtsen deler med flere af sine tidligere minister-kollegaer.

Forbindelserne

Men alt er ikke udendørsaktiviteter. Der ryger også milliarder henover bordet.

Dansk skibsfart og værfter har siden starten af 60'erne haft mulighed for at låne penge i Skibskreditfonden - søfartens pendant til et realkreditinstitut - til at bygge og købe skibe. Der udstedes obligationer, lånes ud og garanteres af især Nationalbanken, større danske banker og blandt andre A.P. Møller.

I dag er det underskudsgivende Lindøværft på Fyn det sidste danske nybygningsværft. Det formentlig sidste store containerskib herfra, Mathilde Mærsk, på 370 meter, stævnede ud i sidste uge. Men de mange tusinder af skibe, der allerede er blevet bygget på danske værfter, og den deraf følgende aktivitet i Skibskreditfonden, har ført til, at der allerede i 2005 lå knap ni milliarder kroner i kassen. Men nu skulle det være slut. Bendt Bendtsen ville have en ny fond til at støtte udvikling, forskning, innovation og bedre udannelse inden for rederierhvervet. Danmark skal være 'Europas førende søfartsnation'.

I den tekniske afdeling skulle Skibskreditfonden opløses, værdierne overføres til et nyt aktieselskab, hvor garanterne kunne tegne aktier, og hvor den nye maritime fond automatisk ville få 10 procent af aktierne. Tidligere kunne den selvejende fond ikke udbetale udbytte, men som noget helt nyt, ikke blot kunne, nu skulle mest muligt af det årlige overskud udbetales i udbytte, fremgår det af vedtægterne.

De nye aktionærer skulle tegne aktier for 1.1 mia. kr. Staten skulle have 800 mio. kr., der blev øremærket til værfts- og rederisektoren. Nationalbanken et tilsvarende beløb.

Bredt flertal

Gennemgangen af lovforslaget i Folketinget viser, at det stort set kun var Enhedslisten, der stillede spørgsmål ved, hvorfor milliardbeløbet ikke skulle beskattes, som det ellers er normalt, når fonde opløses:

"Men, kære minister, omdannelsestidspunktet er jo det, vi vedtager i dag, og derfor kan man selvfølgelig godt i dag svare på, hvad den skattemæssige konsekvens er af at gøre omdannelsen skattefri. Derfor vil jeg gerne have at vide af økonomi- og erhvervsministeren: Hvorfor kan vi ikke få et svar på, hvad det koster skattemæssigt at tildele den her fond skattefrihed ved omdannelsen? Vi taler om en formue på 8,7 mia. kr. Jeg mener, det er da lidt interessant, hvad de skattemæssige konsekvenser er, når man omdanner en fond med 8,7 mia. kr."

Frank Aaen mener ikke, at han fik fyldestgørende svar, han kalder det i dag for groft skattetyveri, men ved tredje behandling konstaterede Bendt Bendtsen:

"Jeg må notere mig, at der står et bredt flertal i Folketinget bag den her transformation af Skibskreditfonden. Det har også betydet, at vi har sikret masser af arbejdspladser i Danmark, i Det Blå Danmark."

Fordelingen af aktier viser, at Nordea og Nationalbanken tilsammen har 40 procent. Men det A.P. Møller- ejede Lindøværft har 15, rederiet 12 og Danske Bank 20 procent. Det hører med, at A.P. Møller med sine 20 pct. er største aktionær i Danske Bank.

Cirklerne er små

Siden Frank Aaen kritiserede omdannelsen eller moderniseringen, som det også blev kaldt, er der sket en del. Frem til og med 2007 er der udbetalt knap 1,1 mia. kr. i udbytte. Aktionærerne har altså næsten fået deres penge retur og vil naturligvis fortsætte med at hæve udbytte.

Der er blevet udbetalt 170 millioner til den 'maritime fond', som også er brugt. Blandt andet til arbejde med opfindelser, der skal hjælpe skibe lettere gennem vand, en studietur for Danmarks Rederiforening til Kina og en jobportal for kommende søfolk, som inviteres indenfor af fhv. studievært og konservativ folketingskandidat Paula Larrain.

En gennemgang af personerne viser også, at cirklerne er små. Eksempelvis har Bendt Bendtsens gode jagtkammerat Alf Duch-Pedersen siden 1993 været medlem af bestyrelsen i Danske Bank, hvor han nu er formand. BT afdækkede i løbet af ugen, at den tidligere minister nu har et konsulentjob i den 'maritime fond', hvor formand er skibsreder Knud Pontoppidan. Da den maritime pris fra den maritime fond blev uddelt i 2007, faldt valget på skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Prisen blev uddelt af Bendt Bendtsen, der roste A.P. Møller-rederiet til skyerne. I priskomiteen sad blandt andet Knud Pontoppidan.

Hårfin balance

Professor i samfundsvidenskab Bent Greve, Roskilde Universitet, siger om det at holde tingene adskilt:

"I offentlig administration er det meget vigtigt, at der eksisterer et armslængde-princip mellem de forskellige aktører, så der ikke sker en sammenblanding af interesser. Derfor er det vigtigt, at man ikke bringer sig selv i miskredit. På den anden side skal man huske, at den danske model bygger på at nå til enighed, derfor sætter men sig om et bord og taler om tingene. Det er en hårfin balance."

En af de skarpe kritikere af konservative erhvervsministres positive indstilling over for A.P. Møller er formand for sømændene i 3F Henrik Berlau.

"Bendt Bendtsen er nøjagtig som Niels Wilhjelm, der er den, som har sikret rederiet mest med DIS-loven, så søfolkene ikke betaler skat, og derved kan nøjes med halv løn. Selskabsskat betaler de heller ikke, men for ministrene gælder det blot om at sikre sig bestyrelsesposter."

Om det er helt så nemt, er tvivlsomt, men Niels Wilhjelm har og har haft en stribe bestyrelsesposter blandt andet i Lindøværftet, selve Mærsk-gruppen og Danmarks største dagligvarekoncern med kæderne Bilka, Føtex og Netto.

Mere at grave i

Bendt Bendtsen og eksempelvis skatteminister Kristian Jensen ser på forholdene for de danske rederier med helt andre øjne. Kan Danmark ikke tilbyde mere konkurrencedygtige betingelser end andre store søfartsnationer, så vil verdens største containerrederi med flere formentlig være tvunget til at stryge Dannebrog for sidste gang. Det vil koste mange arbejdspladser såvel på søen som på land.

Hvordan den megen omtale af Bendt Bendtsen vil påvirke hans valgkamp, er uvist, men han har også andre opgaver at passe. Han er blevet bestyrelsesmedlem i JL-Fondet og Vesterhavet A/S, der står bag rederierne J. Lauritzen og DFDS. Hertil en plads i bestyrelsen hos ESVAGT, et sikkerheds firma til søs. Om selskabet står på hjemmesiden:

"I dag er ESVAGT en del af SvitzerWijsmuller group, som er 100 procent ejet af A.P. Møller-Mærsk-group."

Fra politisk hold har Socialdemokraterne luftet tanken om at få et lobbyist-register, så man kan se, hvem der er med til at påvirke ministre. Borgmester Uffe Thorndal mener, at der er mere at grave i:

"Sammenhængene er ikke dokumenteret endnu, men jeg tror, at vi er inde og røre ved kernen. Det, vi har set indtil nu, er formentlig kun ridser i lakken. Jeg er ikke sikker på, at Bendt Bendtsen er klar over, hvad det er for en embedsførelse, han har ført, men der må naturligvis være gode grunde til, at så mange står i kø for at gå på jagt eller spille golf med netop ham."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang. Den er lige så god som P1s Orienterings Jesper Tynels opfølgning af Hjort Frederiksens 300-timers-reglen siden 2007. Her har Jesper Thynel ved aktindsigt opdaget, at Hjort Frederiksens omtale af 300-timmers-reglen som en succes ikke kunne holde, da forskerne bag SFIs undersøgelse betalt af Beskæftigelsesministeriet fx ikke havde måtte undersøge om de kontanthjælpsmodtagere var kommet i arbejde pga. den faldende ledighed eller pga. 300-timmers-reglen. Ligeledes måtte forskerne heller ikke undersøge om de ca. 30 pct. af kvinderne, der nu er blevet husmødre skyldes eget valg eller 300-timmers-reglen. Det sidste Jesper Thynel har opdaget er ,at Beskæftigelsesministeriet har bortskaffet 58 tidligere journaliserede notater mellem SFI og Beskæftigelsesministeriet.
Disse opdagelse og opdagelserne mht. Bendt Bendtsens bedrifter i Erhvervs og Økonomiministeriet kan godt tegne et uheldigt mønster i regeringens arbejdsmetoder.

PS: Artiklen viser at bemærkningen vedtaget uden Enhedslisten stemmer, ligeså godt kan være et kompliment til Enhedslistens store undersøgende arbejde med de enkelte lovforslag.

Jens Carstensen

Måske er det en ide, at se på, at vurdere hvor mange arbejdspladser det vil koste, når Bent Bendtsen påstår, at forholdene skal være så konkurrence-dygtige(læs skattefrie) for, at værfter og industrierne som er tilknyttede skal kunne overleve i fremtiden?Kan de overleve uden den nye konstruktion/omdannelsen/moderniseringen? Det er vel spørgsmålet ? Eller er det ren selvforkælelse af toppen i dansk erhversliv? Eller er det for, at kunne invisterer endnu mere i fremtiden?
Sikkert er det dog,tænker jeg, at lobbyismen skal kunne afdækkes; der skal lovgives på området! Ja,man skal kunne følge med i det politiske spil på golfbanerne og ved jagten i Nørreskoven. Og, om armslængde princippet er overholdt er vel fortolkningssag ? For hvad har man at sammenligne med, det er jo de dyre drenge Bent leger med, og dermed bliver gaverne vel også derefter ? Lovens bogstav er måske ikke tidssvarende? Vi for se hvordan det hele løber af staben. Nu bliver tingene måske undersøgt i første omgang ?Hvis man da ikke når, at lukke munden på borgmesteren Uffe Thorndahl, fra det blå Danmark, som faktisk moraliserer over sine egne !

Martin Kaarup

Tak for artiklen.

Det har længe været på høje tide, at indføre og udøve ansvar i Danmarks absolutte top - og det gælder både folketinget og erhvervslivet.

Tv, aviser og andet journalistisk godtfolk har skrevet og talt deres investorer efter munden.

Selv i Informations aktuelle nyheder læser vi flere artikler, hvor journalisterne helt undviger ellers klassiske følgespørgsmål og som lider af konfrontationsangst.

Det er ingen nyhed, men jeg gentager den gerne:

1) Politikerne har (næsten) altid en skjult dagsorden og når de taler/skriver forsøger de at påvirke sindelagene hos vælgerne. Tænk kritisk på deres bevæggrunde. Læs f.eks. "Jeg ville være en skidegod scriptwriter" (http://www.information.dk/186095).
2) Investorer siger og gør (næsten) alt for at tjene flere penge. Deres evige mål er at forringe lønmodtagernes vilkår samt forøge intjeningsmulighederne. Sådan tjener de penge. Læs f.eks. "Regeringens nye jobpakke splitter erhvervslivet. (http://www.information.dk/185786)
3) Jounalister på ervhervslivets lønnningsliste samt professorer og forskere, og deres undersøgelser som er betalt af corporate virksomheder har (næsten) altid fremhævet investorernes resultater. Læs f.eks. "Lægestuderende går til kamp mod medicinalindustrien" (http://www.information.dk/185471).
4) Vennetjenester, lobbyarbejde, image konsulting, spin doctoring, reklamer m.v. har kun éet effektmål, navnligt at fremstille varen uforholdsmæssig fordelagtig for målgruppen. Læs f.eks. "Amerikanere torturerer ikke". (http://www.information.dk/149013)

...og der er mange flere.

Det er ingen tvivl om at Bendt Bendtsen er en forbryder. Et hvert barn i grundskolen vil med simpel truisme/moralfilosofi domfælde Bendtsen på under et kvarter.

Det er på tide den danske presse bliver fri for sine investorer og taler kritisk om alle parter - uanset den politiske farvelade.
Og glem bort skrønen om, at jo mere gratisavis desto bedre demokrati. Det hedder Jo mere kritisk barsk hudærlig nøgtern vende-enhver-sten journalistik og-ikke-være-bange-for-at-blive-kaldt-diverse-profaniteter desto bedre demokrati.

Og stå sammen solidarisk når jeres kolleger udefryses af diverse magthavere efter forgodtbefindende. Gør det nu eller hvis det er for hurtigt - gør som de iranske kvinder i artiklen "Læbestiftrevolution ryster Irans mullaher" (http://www.information.dk/184072)

Kan I så komme i sving!

Kjeld Lensdal:

Det er lugten, forureningen og privilegierne i kølvandet på rederlobbyindustrien dælems' osse'. Især konsekvenserne af udledningen målt i forhold til landets samlede udledning. Så din prut er hermed registreret...

Glimrende artikel.

Men uanset hvor mange beviser der bliver lagt frem om graden af Bendt Betjents korrumperethed, vil et VKO-flertal desvære til hver en tid beslutte, at der ikke er noget at komme efter.

Hvis nogen skulle finde på at at spørge, hvad man mener om det danske demokrati, efter alle skandalerne siden 2001, være nærliggende at svare inspireret af det berømte citat af Mahatma Ghandi: Det ville være en god idé!

Ivar jørgensen

Et i øvrigt meget pudsigt sammenfald (ift. bankpakken) er, at Mærsk er hovedbidragyder til det konservative folkeparti samtidig med at være hovedaktionær i Danmarks største bank.