Læsetid: 2 min.

Minister afviser fixerum

Der bliver ikke rokket en tøddel ved regeringens klare nej til fixerum, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forud for FN-topmødet om narko
9. marts 2009

Hvis det står til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), skal stofbrugere på Vesterbro og andre belastede kvarterer i de næste mange år fortsat bruge skralderum, cykelskure eller børnenes sandkasser som uofficielle fixerum.

Regeringen agter nemlig ikke at ændre sin bastante afvisning:

"Oprettelsen af fixerum kolliderer ganske enkelt med selve kernen i den danske narkotikapolitik: Nemlig, at vi ikke tillader brug af narkotika uden for en enten medicinsk eller videnskabelig sammenhæng," siger Jakob Axel Nielsen.

Sundhedsministeriet har gjort op, at det indtil videre kun er otte lande, der har erfaringer med fixerum: Holland, Tyskland, Schweiz, Spanien, Luxembourg foruden ét i Norge, ét i Australien og ét i Canada.

"Heroverfor står 180 lande, som holder fast i, at fixerum er i modsætning til FN-konventionen," som ministeren understreger.

Så når ministeren på onsdag tager til Wien for at deltage i FN-topmødet om de næste ti års narkotikastrategi, så vil nej til fixerum være Danmarks synspunkt.

Politiets blinde øje

"Fixerum rejser endnu en problematik, vi ikke kan svare på: Hvor går grænsen for, hvornår politiet skal lade være med at gribe ind over for de ulovlige stoffer? Hvor langt fra fixerummets dør skal politiet vende det blinde øje til? 10, 20 eller 200 meter?" spørger Jakob Axel Nielsen.

- Er du så ikke for meget justitsminister og for lidt sundhedsminister, når du spørger sådan?

Det afviser Jakob Axel Nielsen: "Vi er en samlet regering, så jeg udtaler mig også på justitsministerens vegne."

- Hvordan har man så løst det dilemma i de nævnte otte lande?

Det ved Jakob Axel Nielsen ikke, men han medgiver, at "det er et spændende spørgsmål".

På trods af sin afvisning af fixerum vil Jakob Axel Nielsen gerne hjælpe stofbrugere, som er endt i, hvad ministeren kalder "den tragedie, et misbrug må være":

"Vi har en forpligtelse til at give misbrugerne behandling, og det gør vi både med etableringen af sundhedsrum og den kommende læge-ordinerede heroin. Men vi skal samtidig holde fast i, at brug af narkotika er ulovligt, så det ikke indføres ad bagvejen."

- Ser du stofbrugere som kriminelle eller syge?

"De kan godt være begge dele, men jeg betragter dem bestemt også som syge. Vi behandler også en tyv, der har skåret armen under et indbrudsforsøg."

På forhånd har det vakt kritik, at den fremtidige læge-ordinerede heroin til særligt udsatte stofbrugere kun må injiceres. Andre mere skånsomme metoder som f.eks. rygning eller at sniffe er på forhånd blevet udelukket af Sundhedsstyrelsen.

- Du sagde meget klart i Folketinget, at lovforslaget om læge-ordineret heroin ikke lagde sig fast på en bestemt metode?

"Ja, det kan jeg tydeligt huske. Men politikerne skal ikke skal blande sig i, hvordan medicin skal indtages. Vi blander os heller ikke i, om patienter får deres medicin som tabletter eller som væske i andre behandlinger. Det er udelukkende en lægefaglig vurdering," siger ministeren, der mener at have hørt, at når Sundhedsstyrelsen har lagt sig fast på injektion, så er forklaringen, at man kun på den måde kan opnå sikkerhed for doseringerne.

Men det behøver ikke at vare evigt, for som ministeren også siger: "Hvis Sundhedsstyrelsen en dag kommer og siger, at nu kan de fagligt stå bag en anden indtagelsesmetode, f.eks. at drikke stoffet, så er jeg da ikke den, der vil stå i vejen for det."

Serie

Seneste artikler

  • FN's kamp mod narko er slået fejl

    13. marts 2009
    10 års FN-indsats for at komme narkotikaproduktion og -handel til livs er slået fejl. Nu mødes FN's medlemslande for at lægge en strategi for de næste 10 år. Men hvis de ikke erkender, at de sidste 10 års indsats har været en fiasko, nytter det intet, lyder kritikken
  • Vesterbro vader i kanyler

    5. marts 2009
    Hver dag renser frivillige fra SprøjtePatruljen det københavnske Vesterbro for kanyler og andet sprøjteaffald. Men det er svært at følge med, når stofbrugerne kun har gaderne at fixe på
  • Dansk Folkeparti afviser fixerum

    24. februar 2009
    Dansk Folkeparti vil alligevel ikke stemme for fixerum til de hårdest belastede narkomaner
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jakob Axel Nielsen, demonstrer med al tydelighed, at han som politiker er total inkompetent. Jakob Axel Nielsen, har ikke intellektuel kapacitet nok, til kunne fordybe sig i et andet fagområde, end hvad han er uddannet som. Derfor står han udtalelser i kontrast til havd han som minitier burde forholde sig.

Hvilket intervieweren, tydeligvis også har bemærket. I det der spørges "- Er du så ikke for meget justitsminister og for lidt sundhedsminister,..."

Det burde som minimum, at politikere kunne forklare, forstå og forholde sig, til fagområde, de er minister for. Alt andet er jo dybt godnat.
Det svarer jo til at, det er rengøringkonen, der bestemmer, hvilken slag kirurgi, der skal anvendes på hospitalerne, ud fra hvad der er lettest at rengøre...

Fixerum nu, gratis narko til nuværende narkomaner, og en komplet afkriminalisering af alle stoffer.
Beskat forbruget af hash, coke, e, osv...og anvend penge til forebyggelses- og afvænningsprogrammer.
Det holder tusinde gange mere, end at de samme stoffer er belagt med bande-skat, og finansiere brians og ahmeds BMW og 9 mm.

Christian de Coninck Lucas

Hvilken FN konvention? Han mener vel ikke den fra 60'erne som blev hamret igennem af stjerne fascisten Harry J. Anslinger?

Free the Weed, tax it, and spend the revenue on welfare and health. Look to California.

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke lave fixerum som et forsøgsprojekt Det er set mange gange før og ved mange forskellige område. Fx blev de store 25 m. lange lastbiltog vedtaget som et forsøgsprojekt.
Tænk hvis færre narkomaner dødede og kriminaliteten faldt pga. fixserum og lægeordineret herorin – ville det ikke være i samfundets interesse.
Er regeringens modstand mod fixerum alene fordi det var Enhedslisten , der foreslog det. Eller hvorfor er regeringen så dum stædig.

Morten Mørkøre

Vedlagt tidligere artikkel "godtnok i Eksta Bladet", men som godtgør, at Marihuana/hash "også" har potentialet til at hjælpe mange med at nedtrappe afhængigheden til Heroin og andre hårde stoffer

Amy kvitter stofferne med pot
Popstjernen Amy Winehouse kæmper en hård kamp mod de ligeledes hårde stoffer. Hendes nyeste våben er pot

Amy Winehouse er ved at komme ovenpå. Hendes rekreative ophold på ferieøen St. Lucia gør hende godt, og nu er hun begyndt på en ny metode til at lægge stofferne bag sig. Det skriver britiske The Sun, der fortæller at hun bruger små 4000 kr. om ugen på det nye påfund.
Vennerne fortæller avisen, at hun ryger ti joints om dagen. Og de opmunter hende til det. For ikke alene holder fniseurten Amy fra de hårde hvide varer, som hun ellers har været stor fan af i de sidste par år (og nej, vi taler ikke om Nik og Jay), den har også en anden gavnlig virkning.
Som folk, der har læst om virkningen af de aktive stoffer i pot vil vide, så har de ofte en gavnlig indvirkning på appetitten. Og de mange joints har hjulpet den noget underernærede sanger tilbage mod en mere normal vægt.
- Amy har ikke rørt hverken crack eller coke i flere måneder. Hun er rigtig dygtig. Det er ellers nemt at få fingrende i stoffer på St. Lucia, men hun har holdt sig til fjolletobakken, fortæller en nær ven af stjernen til The Sun.
Og hvis man tror, at den nye 'kur' har hensat Amy til en passiv tilværelse foran TV'et, så kan man godt tro om igen.
Hun er begyndt at undervise elever på en lokal skole i sang. Og så arbejder hun på at komme i ordentlig form.
- Det mest fantastiske er, at hun sidder og ryger hele morgenen, men om eftermiddagen, så kører hendes personlige træner hende igennem en afsindig gang workout, siger vennen til avisen.

http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1122606.ece

Nu står der ikke noget direkte om fixerum i denne FN-konvention, det er kun en meget hård konservativ læsning der fører til at nogle inkluderer fixerum i problemet og ikke i en mulig løsning.

Der bliver ikke rokket en tøddel ved regeringens klare nej til fixerum, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forud for FN-topmødet om narko

Det skal jo nok passe at jacob Axel Nielsen mener således. At han så, i det mindste ærligt indrømmer at han ikke kender nok til problemet, kvalificerer ham jo ikke til at være minister.

At denne regering har andre ukvalificerede ministre er heller ikke nogen nyhed. Socialt er de ganske enkelt ikke egnede, Karen Jespersen er et udemærket eksempel.