Minister beskyldes for at løbe fra ansvar

Antallet af praktikpladser er siden efteråret faldet i takt med aktiekurserne. I dag mangler 4.000 elever fra erhvervsskolerne en praktikplads, men det er særligt elever med anden etnisk baggrund, der ikke kan få en plads. Kun hver sjette 'indvandrerelev' får i dag en praktikplads, mens hver anden etniske dansker får en, viser analyse fra AE-Rådet.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) pegede i går på, at problemet især skyldes elever med indvandrerbaggrund har læsevanskeligheder, og at hovedårsagen til de triste statistsikker skal findes i folkeskolen.

Men det er en helt forfejlet tilgang til problemet, mener Dansk Byggeri, der nu beskylder Bertel Haarder for at fralægge sig ansvaret:

"Det er meget problematisk, at ministeren individualiserer det her problem og skyder skylden på elevernes resultater i folkeskolen. Det er kun en meget lille del af problematikken," siger Karin Parbst fra Dansk Byggeri.

Hun mener, at ministeriet bør vende blikket indad for at finde årsagen til problemet.

"Det er ministeriets ansvar at sikre, at systemet fungerer, og det gør det ikke i dag. Ministeriet bør sørge for, at skolerne tager det fulde ansvar, og så må det kontrollere, hvordan virkeligheden er på de skoler," siger hun og peger på, at i hvert fald Københavns Tekniske Skole ikke formår at løfte opgaven med at finde praktikpladser og skabe de nødvendige netværk mellem elever med anden etnisk baggrund og arbejdsgiverne.

Beskæmmende

LO's sekretær på området, Ejner Holst studser også over, at undervisningsministeren problematiserer folkeskolens indsats:

"Det er beskæmmende, at ministeren for folkeskolen kritiserer, at elever med anden etnisk baggrund kommer med en for dårlig baggrund. For hvis det er et af kritikpunkterne, må det gælde bredere - det er jo samme folkeskole, alle eleverne kommer fra," siger han.

Ejner Holst understreger, at problemet illustrerer behovet for en hurtig løsning på den stigende praktikpladsmangel.

Enhedslisten, der har spurgt ministeren om problemet siden 2005 kalder Bertel Haarder 'uforskammet' og anklager ham for at skubbe ansvaret fra sig:

"Det er direkte uforskammet, at ministeren forsøger at gøre det her til et problem, som den enkelte unge skal løse frem for at tage hånd om det som et kollektivt og politisk problem. Han skubber ansvaret for, at unge med anden etnisk baggrund bliver diskrimineret, fra sig, og det er virkelig en alvorlig sag," siger Johanne Schmidt-Nielsen og efterlyser genindførelse af skolepraktikken og 'en reel uddannelsesgaranti'.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini bakker også Dansk Byggeri op i kritikken:

"Jeg er enig i Dansk Byggeris kritik; Man skal ikke individualisere det her problem og gøre det til et spørgsmål om, at de er for dårlige eller ikke klarer sig godt nok i skolen, for de klarer sig bedre og bedre," siger hun og efterlyser muligheden for en mere målrettet indsats fra skolernes side:

"Man skal give flere ressourcer til erhvervsskolerne, så de sammen med arbejdsmarkedets parter kan hjælpe med at finde praktikpladserne, og så er vi simpelthen nødt til at se på, om vi kan genåbne skolepraktikken," siger Christine Antorini.

Men Bertel Haarder kan ikke følge kritikken, for læsevanskelighederne ér et stort problem: "Samtlige erhvervsskoler klager over, at eleverne møder ind og er dårligt rustede, når de kommer fra folkeskolen,"siger han.

Det er et ikke forsøg på at individualisere problemet, fastholder han og mener, at Dansk Byggeri bør gribe i egen barm:

"Det er arbejdsmarkedets parter, der sidder i bestyrelserne på skolerne, og derfor har de ret i, at det er skolernes og dermed deres ansvar."

Ministeren opfordrer Dansk Byggeri til at undervise sine medlemmer i, hvordan man skaber flere praktikpladser.

Leder på bagsiden