Læsetid: 3 min.

Ny lov vil svække skolebørns klageret

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil med en ændring af folkeskoleloven afskære forældre og elever fra at klage til kommunen over en skoles afgørelser. På kant med børnekonventionen og en svækkelse af børns retssikkerhed, lyder kritikken
Bertel Haarder lægger med et lovforslag op til, at et barn og dets forældre skal klage til Ombudsmanden i stedet for kommunalbestyrelsen, hvis de er uenige i en skoleleders afgørelser.

Bertel Haarder lægger med et lovforslag op til, at et barn og dets forældre skal klage til Ombudsmanden i stedet for kommunalbestyrelsen, hvis de er uenige i en skoleleders afgørelser.

Kristine Kiilerich

31. marts 2009

Hvis lille Lise dumper, ikke får den rette undervisning eller diskrimineres af en lærer, kan hun og hendes forældre i dag klage over skolen til kommunalbestyrelsen. Men med et nyt forslag fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) til ændring af folkeskoleloven kan den mulighed frafalde.

Så skal Lise i stedet gå til Folketingets Ombudsmand, hvis ikke skolelederen er lydhør over for klagerne. Forslaget er en af flere lovændringer, der skal øge skoleledernes autoritet.

Men endnu før høringsperioden er slut, melder børn og forældre sig på banen med kritik. Mange af skolens afgørelser kan medføre omfattende indgreb i et barns liv, og derfor skal børnene have ret til at klage, påpeger Børnerådet. Forslaget negligerer børnenes retssikkerhed, mener rådet:

"Det er vel kun børn, man finder på at byde den slags. Det kunne man aldrig finde på at gøre over for voksne mennesker," siger Søren Gade Hansen, fuldmægtig i Børnerådet.

Han forklarer, at børns retssikkerhed i forvejen ikke er god nok, og at forslaget "i hvert fald heller ikke er i Børnekonventionens ånd, når det vil afskaffe børns klageadgang".

Organisationen Skole og Samfund deler bekymringen over børns retssikkerhed. Formand Benedikte Ask Skotte understreger, at hun har stor tillid til skoleledernes afgørelser, men hun mener alligevel, det er vigtigt at bevare klagemuligheden:

"Ingen af os er ufejlbarlige, og selv den bedste skoleleder kan begå fejl. Der er nogle ting, som sommetider kikser i procedurerne, og der er det vigtigt at have en mulighed for at klage," siger Benedikte Ask Skotte.

Forældre: lovstridigt

Skole og Samfund vurderer også, at forslaget vil være i strid med den eksisterende lovgivning, fordi forældrene afskæres fra beslutningsprocessen: "Det går helt imod folkeskolens formålsparagraf, der bestemmer, at skolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene," siger Benedikte Ask Skotte.

I bemærkningerne til lovforslaget henviser Undervisningsministeriet til, at elever og forældre fremover kan henvende sig til Folketingets Ombudsmand, hvis de vil klage.

Men den opfordring er til grin, mener Søren Gade Hansen: "At afskaffe klageadgangen er at gøre grin med børn, og alle ved, at børn ikke når frem til Folketingets Ombudsmand. Sidste år blev der for eksempel kun behandlet fem sager fra børn, og desuden er der omkring et halvt års ventetid," siger han.

Samme holdning har Troels Boldt Rømer, formand i elevorganisationen Danske Skolelever, der heller ikke mener, forslaget ligger i tråd med regeringens politik:

"Nu snakker regeringen jo hele tiden om, at det er kommunerne, der ved bedst og skal tage ansvar fra folkeskolen. Men lidt ironisk bliver det så en statslig institution, der skal løse problemet, når der opstår klager og konflikter," siger Troels Boldt Rømer og kalder det en "gammeldags og autoritær måde at tænke skole på."

Ledernes autoritet

Der findes ikke en opgørelse over, hvor mange der klager. Men i Københavns Kommune oplyser Børne- og Ungdomsforvaltningen, at der bestemt er forældre, som benytter klagemuligheden i dag. Forældrerådgivningen fortæller også, at de ofte får henvendelser fra frustrerede forældre, der søger støtte, når skolen har truffet afgørelser, som elever og forældre ikke kan acceptere.

Men Undervisningsministeret mener ikke, at retsikkerheden svækkes og ser forslaget som en postiv udvidelse af skolelederens handlerum. Skolelederen har den professionelle indsigt og kendskab til skolens elever i modsætning til kommunalbestyrelsen. Lederen står også til ansvar over for kommunalbestyrelsen, der har arbejdsgiverkompetencen og er underlagt almindelige forvaltningsretlige krav. Desuden kan sager også altid indbringes for domstolene, oplyser Undervisningsministeriet.

Fristen for høringssvar udløber i dag, og Skole og Samfund, Danske Skoleelever, Børns Vilkår og Børnerådet har sendt deres kritik til Bertel Haarder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med en let omskrivning: "Vi giver autorisation til det, vi gerne vil have mere af, og bureaukratiserer det, vi gerne vil have mindre af"

Det er bare endnu et udslag af regeringens divide and conquer-stil overfor kommunerne. Klag til Ombudsmanden; ja, goddaw mand-økseskaft.

" Men Undervisningsministeret mener ikke, at retsikkerheden svækkes og ser forslaget som en postiv udvidelse af skolelederens handlerum ... "

Nej vel, og regeringen mener heller ikke at uligheden i det danske samfund er steget, at politiet ikke fungerer ordentligt efter Reform-Lenes hærgen i Justitsministeriet, at terrorlovgivninger og de administrave udvisninger er et anslag mod retsikkerheden, at kommunalreformen er et anslag mod nærdemokratiet, at det rimeligt velfungerende danske velfærdssamfund stort set er lagt i ruiner, at .... . Puh-ha.

Det kan vel ikke undre nogen, at Bertel Haarder og Pia Kjærsgaard m.fl. er i fuld fart og gang med at føre den danske skole tilbagte til 1950erne, hvor der var netop var ro, renlighed og regelmæssighed. Og hvor lærerne brugte spanskrøret til at få ro; hvor lussingerne faldt tæt, (selvom det rent faktisk var forbudt) - netop fordi Bertel Haarder og Pia Kjærsgaard m.fl. anser 1950ernes skole for at være den bedste skole i hele verden, for der lærte børnene at sidde stille, tie og vente på at de voksne talte (ned) til dem.

Men det passer jo godt med Bertel Haarders holdning til at eleverne ikke skal være (med)bestemmende ifht. hvad de skal lære i skolen; det er lærerne, de voskne, der skal bestemme det.

Det er jo korrekt nok, at skolelederen har kendskabet til børnene (eleverne er det vel) - og derfor er det vel på en måde naturligt nok, at det er skolelederen, der tager afgørelsen omkring eleverne. Når det er sagt, må det være sådan, at forældre (og børn) kan klage over en skoleleders afgørelse, og her er det vel naturligt at det er kommunal-bestyrelsen, der er klage-adgangen, siden den netop har arbejdsgiverkompetencen.

Og at henvise til domstolene må da være noget af en joke.... det betyder at det fremover kun er de resurse-stærke forældre, økonomisk og på andre måder, der overhovedet tør klage over en lærers hakken på en elev eller over noget andet som er galt i skolen.

Her er vel sætningen, der bedst beskriver resultaterne af Rasmussens og hans slængs hærgen igennem snart otte år:

" ... det betyder at det fremover kun er de resourse-stærke forældre, økonomisk og på andre måder, der overhovedet ... " har mulighed for at leve anstændigt i det tidligere rimeligt velfungerende velfærdssamfund.