Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Obama forstærker Afrikas økonomiske krise'

Afrika var tæt på at komme på fode, men så kom den økonomiske krise og trak tæppet væk under kontinentet. Nu truer en ekstrem høj børnedødelighed og flere væbnede konflikter. Og præsident Obamas hjælpepakker gør det hele værre, lyder det fra cheføkonom i Verdensbanken
Shanta Devarajan, der er cheføkonom i Verdensbanken frygter, at en økonomisk nedtur i Afrika kan udløse en ny bølge af væbnede konflikter på det urohærgede kontinent.

Shanta Devarajan, der er cheføkonom i Verdensbanken frygter, at en økonomisk nedtur i Afrika kan udløse en ny bølge af væbnede konflikter på det urohærgede kontinent.

Indland
13. marts 2009

I begyndelsen af 2007 så Verdensbankens cheføkonom for Afrika, Shanta Devarajan, på sine ansatte i sit kontor og sagde: "Det går faktisk rigtig godt i Afrika. Flere lande er ved at nå et punkt, hvor man kan tale om, at de har en bæredygtig økonomi, der kan fungere uafhængig af udenlandsk hjælp."

Tallene talte deres eget optimistiske sprog: Gennem flere år havde Afrika samlet set haft en økonomisk vækst på omkring fem procent om året, og forventningen til 2008 var, at væksten ville nå imponerende 6,4 procent. Færre børn døde, flere kom i skole, og fattigdommen faldt i takt med, at de udenlandske investeringer strømmede ind.

Den udvikling har krisen i den globale økonomi nu sat en stopper for. Verdensbankens forventninger er, at kontinentets vækst bliver halveret i år, hvilket kan få katastrofale følger.

Særlig følsom

"Det lyder måske ikke af så meget, når man høre, at væksten i Afrika falder med to-tre procent, og man samtidig høre, at den går i nul eller bliver negativ andre steder i verden. Men de afrikanske lande har nogle kendetegn, der gør dem særligt følsomme over for en global økonomisk krise," lyder det fra Shanta Devarajan.

- Hvad er det for nogle kendetegn?

"Landene er mere afhængige af investeringer udefra. Når de falder, kan det mærkes med det samme. Det har man bl.a. set i Nigeria, hvor aktiemarkedet på kort tid har tabt 60 pct. af sin værdi. Landene er også helt afhængige af de penge, som afrikanere med arbejde i vesten sender hjem. Men afrikanere i vesten er også de første, der mister deres job i en økonomisk nedtur. Hvilket ikke er godt set fra et økonomisk perspektiv, for de penge har årligt haft en værdi af omkring 20 milliarder dollar om året - svarende til 40 procent af den udviklingshjælp verdens lande giver til Afrika."

Behovet for udviklingshjælp stiller også Afrika i en mere udsat situation, hvis lande i vesten skruer ned for deres nødhjælp under krisen.

"De vestlige lande har godt nok lovet, at krisen ikke får betydning for deres hjælp til Afrika. Men man kan godt være bekymret over, om de holder det løfte. For efter G8-topmødet i 2005 lovede de største økonomier også, at de ville fordoble deres hjælp, og det løfte har de aldrig indfriet."

Uhyggelige konsekvenser

- Hvilke konsekvenser kan den økonomiske krise få i Afrika?

"Jamen, for det første går den økonomiske udvikling i stå. Og det har nogle helt andre uhyggelige konsekvenser af en mere permanent karakter end andre steder. I vesten mister folk deres job. Men vores analyser viser, at 700.000 afrikanske spædbørn risikerer at dø inden de fylder et år, hvis væksten i Afrika kollapser."

Shanta Devarajan frygter samtidig, at en økonomisk nedtur på kontinentet kan udløse en ny bølge af væbnede konflikter. Det vil stoppe den fredelige udvikling, hvor antallet af konflikter på tværs af de afrikanske lande er faldet fra 18 til seks fra begyndelsen af 1990'erne og frem til i dag. Antallet af nationale konflikter er på samme måde faldet.

"Endnu har krisen ikke direkte udløst nogle krige, men internt i lande som Sydafrika og Guinea har der allerede været konflikter, man nok ikke ville have set inden krisen."

Kritik af Obama

- Du har ved flere lejligheder kritiseret de amerikanske bankpakker som præsident Barack Obama har iværksat. Hvorfor det?

"Et af kravene i den amerikanske bankpakke er, at bankerne - for at få støtte - skal give afkald på at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. De må udelukkende ansætte amerikanere på de positioner. På den måde bliver der sat restriktioner på udlændinges adgang til det amerikanske arbejdsmarked - på et tidspunkt hvor der er brug for det stik modsatte. Nemlig at migration bliver lettere."

- På din blog på Verdensbankens hjemmeside langer du også ud efter 'Buy American-klausulen' i Obamas økonomiske hjælpepakke. Hvorfor det?

"Den klausul er ren protektionisme, for den betyder, at de amerikanske virksomheder, der får støtte fra pakken, kun må købe blandt andet stål og jern i USA. Det rammer et land som Sydafrika hårdt. Derudover skader det også mere generelt verdenshandlen, og et fald i verdenshandlen rammer Afrika hårdt, for de afrikanske lande kan ikke afsætte ret meget på deres egne markeder."

Afrika styrter

- Men kunne man ikke også sige, at USA og andre vestlige lande i den nuværende krise, er nødt til at hjælpe sig selv først, før de kan hjælpe Afrika? Ligesom man i et fly, der styrter ned, skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper sidemanden.

"Selvfølgelig skal de tage sig af sig selv, men ikke kun af sig selv. For omfanget af den katastrofe, der kan ramme Afrika, hvis det går galt, er grufuld og af en helt anden karakter. Du kan sige, at selve flyet falder ned i Afrika. I rige lande som her i Danmark har jeg for eksempel ikke hørt nogen tale om ekstrem høj børnedødelighed blandt nyfødte, som konsekvens af den økonomiske krise."

"En anden vigtig indvending mod dét argument er, at der ikke skal ret meget til for at bremse faldet i de afrikanske økonomier."

"I USA har man brugt omkring 790 milliarder dollar på hjælpepakker, og i Europa har man brugt lidt mere. Vores analyse viser, at det vil koste omkring 20 milliarder dollar - altså kun en procent af det Vesten har brugt i hjemlandene - at bremse faldet markant i den økonomiske vækst i Afrika og sammen med det den humanitære katastrofe, der ellers følger," siger Shanta Devarajan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Verdensbanken er der kun for at føre tredieverdenslande endnu længere i uføre, så enten har denne økonom ingen indflydelse eller også lyver han.